For disse kvinder er læsning en dristig handling

I nogle dele af verden mangler halvdelen af kvinderne basale færdigheder i læsning og skrivning, Grundene varierer, men i mange tilfælde er læsefærdigheder ikke værdsat af fædre, ægtemænd, selv mødre. Fotograf og TED Fellow, Laura Boushnak, rejste rundt i lande som Yemen, Egypten og Tunesien for at fremhæve modige kvinder - skolepiger, politiske aktivister, 60-årige mødre - som kæmper imod statistikerne.

Som en arabisk kvindelig fotograf

har jeg altid fundet rigelig inspiration
til mine projekter i personlige oplevelser

Passionen, jeg udviklede for viden,

der tillod mig at bryde barrierer
mod et bedre liv,

var motivationen til mit projekt
Jeg Læser Jeg Skriver.

Skubbet af min egen erfaring,

i og med at jeg oprindeligt ikke var
tilladt at forfølge min højere uddannelse,

besluttede jeg at udforske og dokumentere
historierne fra andre kvinder,

der ændrede deres liv gennem uddannelse,

og samtidig afsløre og sætte spørgsmåls-
tegn ved de barrierer, de står imod.

Jeg dækkede en bred vifte af emner
omkring kvinders uddannelse,

når man overvejer forskellene
blandt arabiske lande

på grund af økonomi og sociale faktorer.

Disse problemer inkluderer kvindelig
analfabetisme, hvilket er høj i regionen;

uddannelsesreformer; programmer
for frafaldne studerende;

og politisk aktivisme
blandt universitetsstuderende.

Da jeg startede arbejdet,

var det ikke altid nemt,
at overbevise kvinderne om at deltage.

Først efter at have forklaret dem

hvordan deres historier kunne
påvirke andre kvinders liv,

hvordan de ville blive rollemodeller for
deres samfund, gik nogle med til det.

I et ønske om en kollaborativ
og refleksiv tilgang

bad jeg dem skrive deres egne ord og idéer

på udprintede versioner af deres billeder.

De billeder blev så delt
i nogle af klasselokalerne,

til inspiration og motivation
af andre kvinder,

der går igennem lignende
uddannelser og situationer.

Aisha, en lærer fra Yemen, skrev:

"Jeg søgte uddannelse
for at blive uafhængig

og ikke behøve mænd til at klare alt."

En af mine første motiver var
Umm El-Saad fra Egypten.

Da vi først mødtes, var hun knapt i stand
til at skrive sit navn.

Hun deltog i et 9-måneders
læsefærdighedsprogram

drevet af en lokal NGO i Kairos forstæder.

Måneder senere jokede hun,
at hendes mand

havde truet med at
tage hende ud af timerne,

da han opdagede, at hans
nu læsekyndige kone

gik gennem hans sms'er.

Frække Umm El-Saad.

Selvfølgelig var det ikke derfor,
hun deltog i programmet.

Jeg så, hvordan hun længtes efter at få
kontrol over sine simple daglige rutiner,

små detaljer, vi tager for givet,

fra at tælle penge ved markedet
til at hjælpe sine børn med deres lektier.

På trods af sin fattigdom og
sit samfunds mentalitet,

som nedgør uddannelse af kvinder,

var Umm El-Saad sammen
med sine egyptiske klassekammerater

ivrige efter at lære at læse og skrive.

I Tunesien mødte jeg Asma,

en af de fire kvindelige aktivister,
jeg interviewede.

Den sekulære bioteknologiske studerende
er ret aktiv på de sociale medier.

Omkring sit land, som værdsatte det,
der er blevet kaldt det arabiske forår,

har hun sagt:

"Jeg har altid drømt
om at opdage en ny bakterie.

Nu, efter revolutionen, har vi
en ny hver evig eneste dag."

Asma refererede til stigningen i
religiøs fanatisme i regionen,

hvilket er endnu en forhindring
for kvinder især.

Af alle de kvinder, jeg mødte, var Fayza
fra Yemen den,der påvirkede mig mest.

Fayza blev tvunget til at droppe ud af
skolen af en alder af 8, da hun blev gift.

Det ægteskab holdt i et år.

I en alder af 14 blev hun den
3. kone til en 60-årig mand,

og da hun var 18, var hun
en fraskilt mor til tre.

På trods af sin fattigdom,

på trods af sin sociale status som
fraskilt i et ultra-konservativt samfund,

og på trods af sine forældres modstand
for at hun gik tilbage til skolen,

vidste Fayza, at den eneste måde for hende
at styre sit liv, var gennem uddannelse.

Hun er nu 26.

Hun modtog et tilskud fra en lokal NGO

som støtte til sine business-studier
ved universitetet.

Hendes mål er at finde et job,
leje et sted at bo,

og tage sine børn med sig.

De arabiske stater er ved at
gå gennem kolossale ændringer,

og de kampe, kvinder må kæmpe,
er overvældende .

Ligesom kvinderne, jeg fotograferede,

skulle jeg overkomme mange barrierer
for at blive den fotograf, jeg er i dag,

mange folk, der undervejs fortalte mig,
hvad jeg kan og ikke kan gøre.

Umm El-Saad, Asma, Fayza og mange
andre kvinder i den arabiske verden

beviser at det er muligt at overkomme
barrierer mod uddannelse,

som de ved, er det bedste middel
for at opnå en bedre fremtid.

Og her vil jeg slutte af
med et citat af Yasmine,

en af de fire kvindelige aktivister,
jeg interviewede i Tunesien.

Yasmine skrev:

"Sæt spørgsmålstegn ved
dine overbevisninger.

Vær den, du gerne vil være,
ikke den, de vil have, du er.

Accepter ikke deres undertrykkelse,
for din mor fødte dig fri."

Tak.

(Bifald)