Som en arabisk kvindelig fotograf har jeg altid fundet rigelig inspiration til mine projekter i personlige oplevelser Passionen, jeg udviklede for viden, der tillod mig at bryde barrierer mod et bedre liv, var motivationen til mit projekt Jeg Læser Jeg Skriver. Skubbet af min egen erfaring, i og med at jeg oprindeligt ikke var tilladt at forfølge min højere uddannelse, besluttede jeg at udforske og dokumentere historierne fra andre kvinder, der ændrede deres liv gennem uddannelse, og samtidig afsløre og sætte spørgsmåls- tegn ved de barrierer, de står imod. Jeg dækkede en bred vifte af emner omkring kvinders uddannelse, når man overvejer forskellene blandt arabiske lande på grund af økonomi og sociale faktorer. Disse problemer inkluderer kvindelig analfabetisme, hvilket er høj i regionen; uddannelsesreformer; programmer for frafaldne studerende; og politisk aktivisme blandt universitetsstuderende. Da jeg startede arbejdet, var det ikke altid nemt, at overbevise kvinderne om at deltage. Først efter at have forklaret dem hvordan deres historier kunne påvirke andre kvinders liv, hvordan de ville blive rollemodeller for deres samfund, gik nogle med til det. I et ønske om en kollaborativ og refleksiv tilgang bad jeg dem skrive deres egne ord og idéer på udprintede versioner af deres billeder. De billeder blev så delt i nogle af klasselokalerne, til inspiration og motivation af andre kvinder, der går igennem lignende uddannelser og situationer. Aisha, en lærer fra Yemen, skrev: "Jeg søgte uddannelse for at blive uafhængig og ikke behøve mænd til at klare alt." En af mine første motiver var Umm El-Saad fra Egypten. Da vi først mødtes, var hun knapt i stand til at skrive sit navn. Hun deltog i et 9-måneders læsefærdighedsprogram drevet af en lokal NGO i Kairos forstæder. Måneder senere jokede hun, at hendes mand havde truet med at tage hende ud af timerne, da han opdagede, at hans nu læsekyndige kone gik gennem hans sms'er. Frække Umm El-Saad. Selvfølgelig var det ikke derfor, hun deltog i programmet. Jeg så, hvordan hun længtes efter at få kontrol over sine simple daglige rutiner, små detaljer, vi tager for givet, fra at tælle penge ved markedet til at hjælpe sine børn med deres lektier. På trods af sin fattigdom og sit samfunds mentalitet, som nedgør uddannelse af kvinder, var Umm El-Saad sammen med sine egyptiske klassekammerater ivrige efter at lære at læse og skrive. I Tunesien mødte jeg Asma, en af de fire kvindelige aktivister, jeg interviewede. Den sekulære bioteknologiske studerende er ret aktiv på de sociale medier. Omkring sit land, som værdsatte det, der er blevet kaldt det arabiske forår, har hun sagt: "Jeg har altid drømt om at opdage en ny bakterie. Nu, efter revolutionen, har vi en ny hver evig eneste dag." Asma refererede til stigningen i religiøs fanatisme i regionen, hvilket er endnu en forhindring for kvinder især. Af alle de kvinder, jeg mødte, var Fayza fra Yemen den,der påvirkede mig mest. Fayza blev tvunget til at droppe ud af skolen af en alder af 8, da hun blev gift. Det ægteskab holdt i et år. I en alder af 14 blev hun den 3. kone til en 60-årig mand, og da hun var 18, var hun en fraskilt mor til tre. På trods af sin fattigdom, på trods af sin sociale status som fraskilt i et ultra-konservativt samfund, og på trods af sine forældres modstand for at hun gik tilbage til skolen, vidste Fayza, at den eneste måde for hende at styre sit liv, var gennem uddannelse. Hun er nu 26. Hun modtog et tilskud fra en lokal NGO som støtte til sine business-studier ved universitetet. Hendes mål er at finde et job, leje et sted at bo, og tage sine børn med sig. De arabiske stater er ved at gå gennem kolossale ændringer, og de kampe, kvinder må kæmpe, er overvældende . Ligesom kvinderne, jeg fotograferede, skulle jeg overkomme mange barrierer for at blive den fotograf, jeg er i dag, mange folk, der undervejs fortalte mig, hvad jeg kan og ikke kan gøre. Umm El-Saad, Asma, Fayza og mange andre kvinder i den arabiske verden beviser at det er muligt at overkomme barrierer mod uddannelse, som de ved, er det bedste middel for at opnå en bedre fremtid. Og her vil jeg slutte af med et citat af Yasmine, en af de fire kvindelige aktivister, jeg interviewede i Tunesien. Yasmine skrev: "Sæt spørgsmålstegn ved dine overbevisninger. Vær den, du gerne vil være, ikke den, de vil have, du er. Accepter ikke deres undertrykkelse, for din mor fødte dig fri." Tak. (Bifald)