Dan Ariely: Hvor lige ønsker vi, at verden er? Du bliver overrasket.

Nyheden om samfundets voksende ulighed gør os alle utilpasse. Men hvorfor?
Dan Ariely afslører ny, overraskende research omkring hvad, vi synes er fair, når det gælder distributionen af rigdom i vores samfund, og hvordan det klarer sig i forhold til virkelige statistikker.

Det ville på mange måder
være dejligt at være objektiv i livet

Problemet er, at vi bærer
de her tonede briller

i alle slags situationer.

Tænk for eksempel på
noget så simpelt som øl.

Gav jeg dig nogle
forskellige øl at smage

og bad jer vurdere dem
på intensitet og bitterhed,

ville forskellige øl optage
forskellige pladser.

Men hvad hvis vi forsøgte
at være objektive omkring det?

I tilfældet med øl ville
det være ret simpelt.

Men hvad hvis vi lavede en blindsmagning?

Gjorde vi det samme, og I
smagte den samme øl,

men nu i en blindsmagning,
så ville det se noget anderledes ud.

De fleste af øllene ville placere sig ens.

I ville faktisk ikke kunne
skelne mellem dem,

med undtagelsen af Guinness, selvfølgelig.

(Latter)

Ligeledes med fysiologi.

Hvad sker der, når folk forventer
noget af deres fysiologi?

For eksempel solgte vi
smertestillende til folk.

Til nogen fortalte vi,
at medicinen var dyr.

Til nogen fortalte vi, den var billig.

Og det dyre smertestillende virkede bedre.

Den lettede smerten bedre hos folk,

fordi forventninger laver
forandringer i vores fysiologi.

Og selvfølgelig, ved vi alle, at i sport,

hvis man er fan af et bestemt hold,

kan man ikke undgå at se spillet

udfolde sig fra det holds perspektiv.

Alle disse er eksempler, hvor der
er forudbestemte meninger,

og vore forventninger farver vores verden.

Men hvad skete der
med vigtigere spørgsmål?

Hvad med spørgsmål, der
omhandlede social retfærdighed?

Vi havde lyst til at tænke over,
hvordan blindsmagningsversionen

for ulighed er.

Så vi startede med at kigge på ulighed

og foretog nogle omfattende undersøgelser

rundt omkring i USA og andre lande.

Vi spurgte om to ting:

Ved folk hvilket niveau
af ulighed, vi har?

Og så; hvilket niveau
af ulighed ønsker vi?

Lad os overveje det første spørgsmål.

Forestil jer, at jeg tog alle folk i USA

og sorterede dem fra
de fattigste til højre

til de rigeste til venstre

og så delte dem op i fem grupper:

De fattigste 20 %, de næste 20 %,

de næste, de næste, og de rigeste 20 %.

Og så bad jeg jer om at
vise mig, hvor meget velstand,

der er koncentreret i
hver af disse grupper.

For at gøre det nemmere,
forestil jer, at det var

hvor meget velstand, der er koncentreret

i de to nederste grupper;

De nederste 40 %.

Tænk et øjeblik. Tænk over det,
og vælg et tal.

Normalt tænker vi ikke.

Tænk et øjeblik og hav
et rigtigt tal klar.

Har I det?

Okay, her er hvad, mange
amerikanere siger til os.

De tror, at de nederste 20 %

har omkring 2,9 % af velstande,

den næste gruppe har 6,4 %,

altså tilsammen lidt mere end ni.

Den næste gruppe, siger de, har 12 %,

20 %,

og de rigeste 20 %, tror folk, har
omkring 58 % af velstanden.

I kan se hvordan det
relaterer til det, I troede.

Hvad er realiteten så?

Virkeligheden er en smule anderledes.

De nederste 20 % har 0,1 % af velstanden.

De næste 20 % har 0,2 % af velstanden.

Tilsammen er det 0,3.

Den næste gruppe har 3,9.

11,3.

Og den rigeste gruppe
har 84-85 % af velstanden.

Så hvad vi rent faktisk har,
og hvad, vi tror, vi har,

er meget forskellige.

Hvad er det så, vi ønsker?

Hvordan fandt vi overhovedet ud af det?

Så for at finde ud af dette,

af hvad vi virkelig ønsker,

tænkte vi på filosoffen John Rawls.

Hvis I husker John Rawls,

så havde han den her idé om,
hvad et retfærdigt samfund er.

Han sagde, et
retfærdigt samfund

er et samfund hvor, hvis man
vidste alt omkring det,

så ville man være villig til at
komme ind i det et vilkårligt sted.

Og det er en smuk definition,

for hvis man er rig vil man
måske have de rige

til at have flere penge; de fattige færre.

Er man fattig, ønsker man
måske mere lighed.

Men hvis man kan komme ind i det samfund

i hver en mulig situation,
og man ikke ved hvilken,

så tvinges man til at
overveje alle aspekter.

Det er lidt ligesom blindsmagning,
hvor man ikke ved,

hvad udfaldet vil være,
når man tager en beslutning,

og Rawls kaldte det "uvidenhedens slør".

Så vi tog en anden gruppe,
en stor gruppe af amerikanere,

og vi spurgte dem et spørgsmål
om uvidenhedens slør:

Hvad er karakteristikaene for et land,
der ville få dig til at tilslutte dig det,

velvidende om at du kunne ende op
hvilket som helst sted i det?

Her er hvad, vi endte op med.

Hvad ville folk give
til den første gruppe,

de nederste 20 %?

De havde lyst til at give dem
ca. 10 % af velstanden.

Den næste gruppe 14 % af velstanden,

21, 22 og 32.

Ingen i vores stikprøve
ønskede fuld ligestilling.

Ingen i vores stikprøve mente,
at socialisme er en fantastisk ide.

Men hvad betyder det?

Det betyder, at vi har en videnskløft

mellem hvad vi har,
og hvad vi tror vi har,

men vi har et mindst lige så stort hul
mellem hvad vi mener er rigtigt,

og hvad vi tror vi har.

Vi kan ikke kun stille disse spørgsmål
omkring økonomisk velstand.

Vi kan også stille dem omkring andre ting.

For eksempel spurgte vi folk
fra forskellige dele af verden

om dette -

Liberale og konservative -

og de gav os stort set det samme svar.

Vi spurgte rig og fattig,
de gav os det samme svar.

Mænd og kvinder,

NPR-lyttere og læsere af Forbes.

Vi spurgte folk i England,
Australien, USA -

meget ens svar.

Vi spurgte endda forskellige
afdelinger på et universitet.

Vi tog til Harvard og tjekkede
næsten hver eneste afdeling,

og faktisk på Harvard Business School,

hvor nogle få ønskede at de velhavende
skulle have mere og de rigeste mindre,

var ligheden forbløffende.

Jeg ved, at nogen af jer gik
på Harvard Business School.

Vi spurgte også spørgsmålet
omkring noget andet.

Vi spurgte omkring forholdet mellem direk-
tørers løn og de ufaglærte arbejderes.

Så I kan se, hvad folk
troede forholdet var.

Vi spurgte dem som, hvad de
mente forholdet burde være.

Og så om hvad realiteten var.

Hvad er realiteten? Og man kan sige,
at det er da ikke så slemt, vel?

De røde og gule er ikke så forskellige.

Men faktum er, at det er fordi, jeg ikke
har tegnet dem på den samme skala.

Det er svært at se, der er
gult og blåt derinde.

Så hvad med andre udfald af velstand?

Velstand er ikke kun om velstand.

Vi spurgte: Hvad med ting som helbred?

Hvad med tilgængeligheden
af receptpligtig medicin?

Hvad med forventet levealder?

Hvad med spædbørns forventede levealder?

Hvordan ønsker vi, at det fordeles?

Hvad med uddannelse til unge?

Og til ældre?

Og gennem alle disse ting
lærte vi, at folk

ikke kan lide ulighed i velstand,

men der er andre ting, hvor ulighed,
hvilket er et resultat af velstand,

virker endnu mere generende for dem:

For eksempel ulighed i
helbred eller uddannelse.

Vi lærte også, at folk især er åbne

for forandringer i lighed,
når det kommer til folk, der

er i dårligere stand
til at klare sig selv -

generelt set unge børn og babyer,

fordi vi ikke se dem som værende
ansvarlige for deres situation.

Så hvad er lektien fra det her?

Vi har to kløfter:

Vi har en videnskløft og
en ønskekløft.

Videnskløften er noget, vi tænker på.

Hvordan uddanner vi folk?

Hvordan får vi folk til at tænke
anderledes om ulighed

og konsekvenserne af ulighed
i relation til helbred, uddannelse,

jalousi, kriminalitet osv.?

Så har vi ønskekløften.

Hvordan får vi folk til at tænke
anderledes omkring, hvad de virkelig vil have?

Rawls måde at se verden på, ser I,

blindsmagningstilgangen,

eliminerer vores selviske motivation.

Hvordan implementerer vi det i højere grad

på en mere omfattende skala?

Og til slut har vi en handlingskløft.

Hvordan får vi rent faktisk
gjort noget ved de her ting?

Jeg tror dele af svaret,
er at tænke på folk

som unge børn og babyer, der
dårligere kan klare sig selv,

for det ser ud til at folk
er mere villige til at gøre det.

For at opsummere vil jeg sige, næste
gang I går ud og drikker øl eller vin,

skal I først og fremmest overveje, hvilken
del af jeres oplevelse, der er virkelig,

og hvilken del, der er placeboeffekt

stammende fra forventninger.

Og overvej så, hvad det betyder
for andre beslutninger i jeres liv

og forhåbentligt også for politiske spørgsmål,

der påvirker os alle.

Mange tak.