Hvad vi lærer af insekters frække sexliv

Marlene Zuk studerer begejstret og målbevidst insekter. I det her oplysende, sjove foredrag, deler hun nogle af de måder, hvorpå de i sandhed er utrolige — ikke mindst på grund af deres kreative måder at have sex.

Så, mennesker er mere bange for insekter
end de er for at dø.

(Latter)

I hvert fald i følge
en 1973 "Book of Lists" undersøgelse,

der gik forud for alle de bedste,
værste, sjoveste lister man ser i dag.

Kun højder og offentlige taler

overgik de seksbenede,
som kilder til frygt

Og jeg tror,
at hvis man havde taget edderkopper med

ville kombinationen af
insekter og edderkopper toppet skalaen.

Jeg er ikke en af de personer.

Jeg elsker virkelig insekter.

Jeg synes,
at de er interessante og smukke

og nogle gange endda nuttede.

(Latter)

Og jeg er ikke den eneste.

For århundreder har nogen
af de største genier indenfor videnskab

fra Charles Darwin til E.O. Wilson,

draget inspiration fra at studere
nogle af de mindste sjæle på jorden.

Hvorfor det?

Hvad er det der får os til,
at vende tilbage til insekter?

En del af det er selvfølgelig
hele omfanget af næsten alt omkring dem.

De er mere mangfoldige
end noget andet slags dyr.

Vi ved ikke engang,
hvor mange insektarter der er,

fordi der bliver opdaget nye hele tiden.

Der er mindst en million,
måske så mange som 10 millioner.

Det betyder at man kunne have
en kalender med et insekt hver måned

og alligevel ikke genbruge en art
før om 80.000 år.

(Latter)

Tag den, pandaer og killinger!

(Latter)

Mere alvorligt, insekter er nødvendige.

Vi har brug for dem.

Det er blevet anslået,
at 1 ud af hver 3 bid føde

er gjort muligt af en bestøver.

Forskere bruger insekter til,
at lave fundamentale opdagelser

omkring alt fra strukturen
af vores nervesystem

til hvordan gener og DNA fungerer.

Men hvad jeg elsker
mest om insekter

er hvad de kan fortælle os
om vores egen opførelse.

Insekter ser ud til,
at de gør alting mennesker gør.

De møder, de parrer, de slås, de slår op.

Og de gør det med, hvad der ligner
kærlighed eller fjendtlighed.

Men hvad der driver deres adfærd er meget
anderledes fra hvad der driver vores egen,

og den forskel kan være meget oplysende.

Der er ingen steder,
det er mere sandt

end når det kommer til en af
vores mest indtagende interesser -- sex.

Jeg vil fastholde,
og jeg mener, at jeg kan forsvare,

hvad der måske kan virke som
en overraskende udmelding.

Jeg mener, at sex hos insekter
er mere interessant end sex hos mennesker.

(Latter)

Og den vilde varietet, vi ser,

får os til,
at udfordre nogle af vores egne antagelser

omkring hvad det vil sige,
at være mand og kvinde.

Selvfølgelig, til at starte med,

behøver mange insekter ikke,
at have sex for at reproducere.

Hunkønsbladlus kan lave små,
bitte kloner af sig selv uden parring.

Det er jomfrufødsel.

På dine rosenbuske.

(Latter)

Når de har sex,

er selv deres sæd er mere interessant
end menneskesæd.

Der findes nogle slags frugtfluer,

hvis sæd er længere end hannens egen krop.

Og det er vigtigt fordi hannerne
bruger deres sæd til at konkurrere.

Hankønsinsekter konkurrerer med våben,
som hornene på de her biller.

Men de konkurrerer
også med sæd efter parring.

Guldsmede og vandnymfer har penisser,
der lidt ligner schweizerknive.

med alt tilbehøret foldet ud.

(Latter)

De anvender de her
formidable anordninger som skeer

til at fjerne sæd fra tidligere hanner,
som hunnen har parret med.

(Latter)

Så hvad kan vi lære af det?

(Latter)

Okay, det er ikke en lektion i den forstand,
at vi skal efterligne dem

eller at de sætter et eksempel
for os at følge.

Hvilket, givet det her,
er formentligt ligeså godt.

Fik jeg også nævnt, at seksuel kannibalisme
er udbredt blandt insekter?

Så, nej, det er ikke pointen.

Men hvad jeg tror, at insekter gør,

er at bryde en masse regler,
som vi mennesker har omkring sexroller.

Så, mennesker har den her idé,
at naturen dikterer som en 1950 sitcom,

hvordan hanner og hunner er.

Så hanner altid skal være
dominante og aggressive,

og hunner er passive og sky.

Men det er bare ikke tilfældet.

Lad os tage løvgræshopper for et eksempel,

som er slægtninge til
fårekyllinger og græshopper.

Hannerne er meget kræsne
omkring hvem de parrer med,

fordi der overfører
ikke kun sæd under parring,

de giver også hunnen noget
der kaldes en bryllupsgave.

Man kan se to løvgræshopper,
der parrer i disse fotos.

I begge paneler,
er hannen den til højre,

og det sværdlignende vedhæng
er hunnens æglæggende organ.

Den hvide klat er sæden,

den grønne klat er bryllupsgaven,

og hannen producerer det
fra hans egen krop

og det er ekstremt dyrt at producere.

Det kan veje op til en tredjedel
af hans kropsmasse.

Jeg vil nu pause for et øjeblik
og lade jer tænke over,

hvordan det ville være for mænd,
hvis de hver gang de havde sex,

skulle producere noget,
der vejede 23, 27, 32 kilogram.

(Latter)

Okay, de ville ikke være i stand til,
at gøre det særligt ofte.

(Latter)

Og det kan løvgræshopperne heller ikke.

Og det betyder så,

at hannerne hos løvgræshopper
er meget kræsne

omkring hvem de tilbyder
de her bryllupsgaver til.

Gaven er meget næringsrig

og hunnen spiser det under
og efter parring.

Så jo større den her,
desto bedre for hannen

fordi det betyder mere tid for hans sæd

til at trænge ind i hendes krop
og befrugte æggene.

Men det betyder også,
at hannerne er meget passive med parring,

hvorimod hunnerne er
meget aggressive og konkurrencepræget

i et forsøg på,
at få så mange bryllupsgaver som de kan.

Så det er ikke ligefrem
et stereotypt regelsæt.

Endnu mere generelt,

er hanner faktisk ikke så vigtige i livet
hos mange insekter.

Hos de sociale insekter
-- bier og hvepse og myrer --

individerne man ser hver dag --

myrerne der går frem og tilbage
fra din sukkerskål,

honningbierne der flagrer
fra blomst til blomst --

de er allesammen hunner.

Folk har haft svært ved,
at forstå den idé for årtusinder.

De gamle grækere vidste,
at der var en klasse af bier, dronerne,

som er større end arbejderne,

selvom de misbilligede dronernes dovenskab

fordi de kunne se,
at dronerne bare hængte ud omkring bikuben

indtil parringsflyvningen --

de er hannerne.

De bliver hængende indtil parringsflyningen,

men deltager ikke i indsamlingen
af nektar eller pollen.

Grækerne kunne ikke finde ud
af dronernes køn,

og en del af forvirringen var,
at de var klar over biers evne til at stikke.

men de havde svært ved,
at tro på,

at et dyr der bar på sådan et våben,
på nogen måde kunne være en hun.

Aristoteles prøvede også på,
at blive involveret.

Han foreslog, "Okay, hvis de stikkende
individer skal være hanner ..."

Så blev han forvirret
fordi det ville have betydet,

at hanner også tog vare
på de yngste i en koloni

og han mente åbenbart,
at det ville være komplet umuligt.

Han konkluderede,
at måske havde bier organer fra begge køn

i det samme individ,

hvilket ikke er så langt ude,
nogen dyr gør det,

men han fandt aldrig rigtigt ud af det.

Og selv i dag,
for eksempel mine elever

kalder alle dyr de ser,
inkluderende insekter, for en han

Og når jeg fortæller dem,
at de voldsomme hær-myre soldater

med deres kæmpe kæmper plejede,
at forsvare kolonien,

er alle hunner,

troede de ikke rigtigt på mig.

(Latter)

Og i hvert fald alle filmene --
Antz, Bee Movie --

udstiller hovedkarakteren
hos de sociale insekter som at være han.

Hvad forskel gør det?

Det er film. Det er fiktion.

De har talende dyr i dem.

Hvad forskel gør det,
hvis de taler som Jerry Seinfeld?

Jeg mener,
at det betyder noget,

og at det er en del
af et meget dybereliggende problem

som har konsekvenser
for medicin og helbred.

og mange andre aspekter af vores liv.

I ved alle sammen, at forskere bruger,
hvad vi kalder modelsystemer,

som er væsener --
hvide rotter eller frugtfluer --

der er en slags stand-in for
alle andre dyr også mennesker.

Og idéen om,
hvad der er sandt for et menneske

vil også være sandt for den hvide rotte.

Og i store træk viser det sig,
at være tilfældet.

Men du kan tage idéen
om et modelsystem for langt.

Og hvad jeg tror,
at vi har gjort,

er at bruge hanner, i enhver art,
som at de er modelsystemet.

Normen.

Den måde som det er meningen at,
tingene skal være på.

Og hunner som en slags variant --

noget specielt som man kun studerer
efter man kan det basale.

Og dermed tilbage til insekterne.

Jeg tror,
at det betyder

folk bare ikke kunne se,
hvad der var lige foran dem.

Fordi de antog, at verdensscenen
stort set var besat af mandlige spillere

og kvinder kun ville have
mindre statistroller.

Men når vi gør det, går vi virkelig glip
af en masse om hvordan naturen er.

Og vi kan også gå glip af den måde
naturlige, levende ting, også mennesker,

kan variere.

Og jeg tror, at det er derfor vi har brugt
hanner som model for medicinsk forskning,

noget som vi nu ved er et problem,

hvis vi ønsker at resultaterne skal gælde
for både mænd og kvinder.

Den sidste ting,
som jeg virkelig elsker om insekter

er noget som mange mennesker
finder foruroligende omkring dem.

De har lille, små hjerner.

med meget lille kognitiv evne,
måden vi normalt tænker på det.

De har kompliceret adfærd,
men de mangler komplicerede hjerner.

Derfor kan vi ikke bare tænke på dem
som små mennesker.

fordi de gør ikke ting,
på samme måde vi gør.

Jeg elsker virkelig, at det er svært,
at menneskeliggøre insekter,

at se på dem og bare tænke på dem,
som om at de er små mennesker

i exoskeletter med seks ben.

(Latter)

I stedet bliver man nødt til,
at acceptere dem på deres egen vilkår,

fordi insekter får os til, at spørge hvad
der er normalt og hvad der er naturligt.

Folk skriver fiktion
og snakker om parallelle universer.

De spekulerer over det overnaturlige

måske de døde ånder der færdes blandt os.

Tiltrækningen af en anden verden

er noget folk siger er en del af,
hvorfor de vil lege med det okkulte.

Men så vidt jeg er bekymret,

hvem har brug for,
at kunne se døde mennesker,

når du kan se levende insekter?

Tak.

(Bifald)