Richard Weller: Kunne solen være godt for ens hjerte?

Vores kroppe får D vitamin fra solen, men som hudlæge Richard Weller foreslår, giver sollys måske et andet overraskende gode. Ny forskning af hans team viser at nitrogenmonoxid, en kemisk sender, der gemmes i kæmpe depoter i huden, kan frigives af UV lys, til stor fordel for blodtrykket og det kardiovaskulære system. Hvad betyder det? Jamen, det forklarer måske hvorfor skotter er mere syge end australiere …

Så, inden jeg blev hudlæge,

startede jeg i almen medicin,

som de fleste hudlæger i England gør.

Derefter tog jeg til Australien,

for cirka 20 år siden.

Det man lærer når man tager til Australien

er at asutraliere er utrolige konkurrencemennesker.

Og de er ikke storsindede med deres sejr.

Og det skete ofte:

"I britter, I kan ikke spille cricket, rugby."

Det kunne jeg acceptere.

Men med hensyn til arbejde --

og hver uge er der det der hedder en journal klub,

hvor man sidder ned med de andre læger

og gennemgår en videnskabelig artikel

relateret til medicin.

Og efter den første uge, handlede det om kardiovaskulær mortalitet,

et tørt emne -- om hvor mange mennesker dør af hjertelidelser,

om hvad raten er.

Og de var konkurrencemindede omrking dette:

"I britter, jeres antal af hjertelidelser er chokerende."

Og selvfølgelig havde de ret.

Australiere har omkring en tredjedel færre hjertelidelser end vi har --

færre dødsfald af hjerteanfald, hjerte fejl, færre slagtilfælde --

de er generelt set et sundere slæng.

Og selvfølgelig sagde de at dette var på grund af

deres gode moral, deres motion,

fordi de er australiere og vi er splejsede britter, og så videre.

Men det er ikke kun Australien der har bedre helbred end England.

Indenfor Storbritanien, er der grader af helbred --

og det er det der hedder standardiseret mortalitet,

som dybest set er ens chancer for at dø.

Her ser vi på data fra en artikel fra omkring 20 år siden,

men det er stadig sandt i dag.

Sammenlignet med ens rate for at dø 50 grader nord --

det er syden, det er London og sådanne steder --

i breddegrader, og 55 grader --

de dårlige nyheder er, at her, Glasgow.

Jeg kommer fra Edinburgh. Dårligere nyt, det er selv Edinburgh.

(Latter)

Så hvad er det, der gør rede for dette forfærdelige sted her

mellem os heroppe i det sydlige Skotland

og syden?

Men, vi kender til rygning,

dybfrosne Mars, chips -- Glasgow kosten.

Alle disse ting.

Men denne graf tager hensyn til

alle disse kendte risikofaktorer.

Den tager hensyn til rygning, social klasse, kost,

alle de kendte risikofaktorer.

Tilbage er dette manglende stykke

med et forhøjet dødsantal jo længere nordpå man kommer.

Men, sollys, selvfølgelig, kommer ind i dette.

Og vitamin D har fået en masse presseomtale,

og mange mennesker er bekymret over det.

Og vi har brug for D vitamin. Det er nu et krav at børn får en bestemt mængde.

Min bedstemor voksede op i Glasgow,

tilbage i 1920'erne og 30'erne da rakitis var et virkeligt problem

og torske-levertran blev introduceret.

Og det afværgede virkelig rakitis der plejede at være almindeligt i byen.

Og som barn blev jeg fodret med torske-levertran af min bedstemor.

Jeg husker tydeligt -- ingen glemmer torske-levertran.

Men en association: Jo højere menneskers indhold af D vitamin i blodet er,

jo færre hjertelidelser har der, mindre kræft.

Det lader til, at der er meget data, der antyder at D vitamin er meget sundt for en.

Og det er det, for at forhindre rakitis og så videre.

Men hvis man giver mennesker D vitamn tilskud,

ændrer man ikke den høje rate af hjertelidelser.

Og beviset på at det forhindrer kræft er endnu ikke overbevisende.

Så det jeg vil foreslå er at D vitamin ikke er den eneste historie i byen.

Det er ikke den eneste grund der forhindrer hjertelidelser.

Høje D vitamin niveauer, tror jeg, er en markør for eksponering for sollys,

og eksponering for sollys, på de måder som jeg vil vise,

er godt for hjertelidelser.

Hvorom alt er, jeg kom tilbage fra Australien,

og på trods af de åbenlyse ricisi imod mit helbred, flyttede jeg til Aberdeen.

(Latter)

Så, i Aberdeen startede jeg min dermatolog uddannelse.

Men jeg blev også interesseret i forskning,

og jeg blev især interesseret i denne substans, nitrogenmonoxid.

Så disse fyre heroppe,

Furchgott, Ignarro og Murad,

vandt Nobel prisen i medicin tilbage i 1998.

Og de var de første mennesker til at beskrive

denne nye kemiske sender, nitrogenmonoxid.

Det nitrogenmonoxid gør er, at det udvider blodkarene,

så det sænker ens blodtryk.

Det udvider også hjerte pulsårene, så det stopper hjertekrampe.

Og det der var bemærkelsesværdigt ved det

var at da vi før i tiden tænkte på kemiske sendere i kroppen,

tænkte vi på komplicerede ting som østrogen og insulin,

eller nerve transmission.

Meget komplekse processer med meget komplekse kemikalier

det passer ind i meget komplekse receptorer.

Og her er dette utrolig simple molekule,

et nitrogen og et oxygen der er sat sammen,

og alligevel er disse utrolig vigtige for [utydeligt] vores lave blodtryk,

for neurotransmission, for mange, mange ting,

men i særdeleshed for vores kardiovaskulære helbred.

Og jeg begyndte at forske, og vi fandt ud af, meget spændende,

at huden producerer nitrogenmonoxid.

Så det er ikke kun i det kardiovaskulære system at det opstår.

Det opstår i huden.

Jamen, efter at have fundet det og udgivet det,

tænkte jeg, jamen, hvad gør det?

Hvordan har man et lavt blodtryk i huden?

Det er ikke hjertet. Hvad gør man?

Så jeg tog til staterne, som mange mennesker gør hvis de vil lave forskning,

og jeg tilbragte et par år i Pittsburgh. Dette er Pittsburgh.

Og jeg var interesseret i disse meget komplekse systemer.

Vi tænkte at nitrogenmonoxid måske påvirkede celledød,

og hvordan celler overlever, og deres modstand overfor andre ting.

Og jeg begyndte - som det første - at arbejde med celle kulturer - at dyrke celler,

og så brugte jeg hammerlækre musemodeller --

mus der ikke kunne lave genet.

Vi udarbejdede en mekaniske, hvor -- nitrogenmonoxid hjalp cellerne med at overleve.

Og så flyttede jeg tilbage til Edinburgh.

Og i Edinburgh er det eksperimentelle dyr vi bruger de medicinstuderende.

Det er en art tæt på mennesker,

med adskillige fordele i forhold til mus:

De er gratis, man barberer dem ikke, de fodrer sig selv,

og ingen strejker ude foran ens kontor med,

"Red de forsøgs-medicinstuderende."

Så de er faktisk en ideel model.

Men det vi fandt ud af

var at vi i et menneske ikke kunne reproducere de data vi havde vist i mus.

Det virkede som om at vi ikke kunne slukke for produktionen

af nitrogenmonoxid i menneskers hud.

Vi puttede creme på, der blokkerede det enzym der producerer det,

vi indsprøjtede ting. Vi kunne ikke slukke for nitrogenmonoxiden.

Og grunden til dette, viste det sig, efter to eller tre års arbejde,

var at vi i huden har kæmpestore depoter

ikke af nitrogenmonoxid, fordi nitrogenmonoxid er en gas,

og den bliver udløst -- (Poof!) -- og efter få sekunder er den væk,

men den kan ændres til disse former for nitrogenmonoxid --

nitrat, NO3; nitrit, NO2; nitrotioler.

Og de er mere stabile,

og ens hud har virkelig store depoter af nitrogenmonoxid.

Og så tænkte vi for os selv, med de store depoter,

gad vide om sollys aktiverer de depoter

og frigør dem fra huden,

hvor depoterne er omkring 10 gange så store, som det der er i cirkulation.

Kunne solen aktivere de depoter til cirkulationen,

og der - i cirkulationen - gøre gode ting for ens kardiovaskulære system?

Jamen, jeg er eksperimentel dermatolog,

så det vi gjorde var, at vi tænkte

at vi skulle udsætte vores forsøgsdyr for sollys.

Så det vi gjorde var, at vi tog en stak frivillige

og vi udsatte dem for ultraviolet lys.

Så dette er en slags sollamper.

Så, det vi var forsigtige med at gøre var,

D vitamin er lavet af ultraviolette B stråler

og vi ville separere vores historie fra D vitamin historien.

Så vi brugte ultraviolet A, som ikke laver D vitamin.

Da vi satte mennesker under en lampe

til det der svarede til 30 minutters sollys om sommeren i Edinburgh,

det vi frembragte var, vi frembragte en stigning

i den cirkulerende nitrogenmonoxid.

Så vi satte patienter sammen med disse forsøgspersoner under en UV lampe,

og deres nitrogenmonoxid niveauer stiger,

og deres blodtryk falder.

Ikke med meget, på et individuelt niveau,

men nok på befolknings niveau

til at flytte raterne på hjertelidelse i hele befolkningen.

Og når vi skinnede UV stråler på dem,

eller når vi varmede dem op til samme niveau som lamperne,

men faktisk ikke lod strålerne ramme huden, skete dette ikke.

Så det ser ud til at være en egenskab ved ultraviolette stråler der rammer huden.

Men, vi indsamler stadig data.

Et par gode ting her:

Dette lod til at være mere markant hos ældre mennesker.

Jeg er ikke sikker på præcis hvor meget.

En af forsøgspersonerne her var min svigermor,

og jeg kender selvfølgelig ikke hendes alder.(latter)

Men hos mennesker, der er ældre end min kone,

ser dette ud til at have en mere markant effekt.

Og den anden ting jeg bør nævne

er, at der ikke var nogen ændring i D vitaminet.

Dette er separat fra D vitamin.

Så D vitamin er godt for en -- det stopper rakitis,

det forhindrer kalcium metabolisme, vigtige ting.

Men dette er en separat mekanisme fra D vitaminet.

Men, et af problemerne ved at se på blodtrykket

er at ens krop gør alt hvad den kan

for at holde ens blodtryk på det samme niveau.

Hvis ens ben bliver hugget af og man mister blod,

vil ens krop spænde sig, sætte pulsen op,

gøre alt hvad den kan for at holde ens blodtryk oppe.

Det er et absolut fundamentalt fysiologisk princip.

Så det vi gjorde bagefter

er at vi begyndte på at kigge på udvidelsen af blodkarene.

Så vi har målt -- dette er igen,

læg mærke til ingen hale og ingen hår. Dette er en medicinstuderende.

I armen, kan man måle blod gennemstrømningen

ved hvor meget den svulmer op, når der flyder noget blod i den.

Og det vi har vist er, at lave en falsk bestråling --

det er denne tykke linje her --

den skinner UV på armen så den varmes op

men holdes dækket, så strålerne ikke rammer huden.

Der er ikke nogen ændring i blodgennemstrømningen, eller i udvidelsen af blodkarene.

Men den aktive stråling,

i løbet af UV og i en time derefter,

er der en udvidelse af blodkarene.

Dette er mekanismen hvormed man sænker blodtrykket,

hvormed man også udvider hjerte pulsårene,

for at lade blodet blive forsynet til hjertet.

Så her, mere data, at ultraviolet -- det er sollys --

har fordele for blodgennemstrømningen og det kardiovaskulære system.

Så vi tænkte at vi ville lave en model --

Forskellige mængder UV rammer forskellige dele af jorden på forskellige tider af året,

så man kan faktisk træne de nitrogenmonoxid depoter --

nitraterne, nitriterne, nitrosotiolerne i huden --

bane sig vej for at frigive NO.

Forskellige bølgelængder af lys har forskellige måder at gøre det ved.

Så man kan se på bølgelængderne af lys der gør det.

Og man kan se -- Så, hvis man bor på ækvator, kommer solen lige ovenover hovedet,

den kommer gennem et meget tyndt lag atmosfære.

I vinter eller sommer, er det den samme mængde lys.

Hvis man lever heroppe, om sommeren

kommer solen temmelig direkte ned,

men om vinteren kommer den igennem en kæmpe mængde atmosfære,

og meget af det ultraviolette bliver siet fra,

og rækkeviden af bølgelængderne der rammer jorden

er forskellige om vinteren og sommeren.

Så det man kan gøre er, at man kan gange den data

med den NO der er frigivet

og man kan beregne hvor meget nitrogenmonoxid

der ville blive løsladt fra huden ind i cirkulation.

Men, hvis man er på ækvator her --

det er de to linjer her, den røde linje og den lila linje --

mængden af nitrogenmonoxid der bliver frigivet er området under kurven,

det er området i dette mellemrum her.

Så hvis man er på ækvator, december eller juni,

der er masser af NO der bliver frigivet fra huden.

Så Ventura ligger i det sydlige Californien.

Om sommeren, man kunne lige så vel være på ækvator.

Det er fedt. Der bliver frigivet masser af NO.

Ventura midt om vinteren, jamen, der er stadig en pæn mængde.

Edinburgh om sommeren, området under curven er temmelig godt,

men i Edinburgh om vinteren, er mængden af NO der kan blive frigivet

nærmest ingenting, bittesmå mængder.

Så hvad mener vi?

Vi arbejder stadig på denne historie,

vi udvikler den stadig, vi udvider den stadig.

Vi mener det er meget vigtigt.

Vi mener det sandsynligvis forklarer meget af helbreds- skellet af nord og syd indenfor Storbritannien.

Det er relevant for os.

Vi mener at huden --

jamen, vi ved at huden har meget store depoter

af nitrogenmonoxid ved disse andre forskellige former.

Vi mistænker at meget af det kommer fra kosten,

grønne bladrige grøntsager, rødbeder, salat

har mange af disse nitrogenmonoxider som vi mener går til huden.

Vi mener at de bliver opbevaret i huden,

og vi mener at sollyset frigiver dette

hvor det generelt set har gavnlige effekter.

Og dette er løbende arbejde, men dermatologer --

Jeg mener, jeg er dermatolog.

Mit almindelige arbejde er at sige til mennesker, "Du har hudkræft,

det er forårsaget af sollys, gå ikke ud i solen."

Jeg mener faktisk at et meget vigtigere budskab

er at der er fordele lige så vel som risici ved sollys.

Ja, sollys er den store justerbare risicofaktor for hudkræft,

men antallet af døde af hjertelidelser er hundrede gange højere

end antallet af døde af hudkræft.

Og jeg mener at vi skal være mere klar over,

at vi har brug for at finde risiko-gavn raten.

Hvor meget sollys er sikkert,

og hvordan kan vi optimere dette på den bedste måde for vores generelle helbred?

Så, bestemt mange tak.

(Bifald)