WEBVTT 00:00:00.380 --> 00:00:02.787 Så, inden jeg blev hudlæge, 00:00:02.787 --> 00:00:05.339 startede jeg i almen medicin, 00:00:05.339 --> 00:00:07.555 som de fleste hudlæger i England gør. 00:00:07.555 --> 00:00:09.603 Derefter tog jeg til Australien, 00:00:09.603 --> 00:00:11.499 for cirka 20 år siden. 00:00:11.499 --> 00:00:13.620 Det man lærer når man tager til Australien 00:00:13.620 --> 00:00:16.346 er at asutraliere er utrolige konkurrencemennesker. 00:00:16.346 --> 00:00:18.403 Og de er ikke storsindede med deres sejr. 00:00:18.403 --> 00:00:20.467 Og det skete ofte: 00:00:20.467 --> 00:00:22.899 "I britter, I kan ikke spille cricket, rugby." 00:00:22.899 --> 00:00:25.017 Det kunne jeg acceptere. NOTE Paragraph 00:00:25.017 --> 00:00:27.347 Men med hensyn til arbejde -- 00:00:27.347 --> 00:00:29.885 og hver uge er der det der hedder en journal klub, 00:00:29.885 --> 00:00:32.343 hvor man sidder ned med de andre læger 00:00:32.343 --> 00:00:34.463 og gennemgår en videnskabelig artikel 00:00:34.463 --> 00:00:36.304 relateret til medicin. 00:00:36.304 --> 00:00:39.053 Og efter den første uge, handlede det om kardiovaskulær mortalitet, 00:00:39.053 --> 00:00:42.733 et tørt emne -- om hvor mange mennesker dør af hjertelidelser, 00:00:42.733 --> 00:00:44.117 om hvad raten er. 00:00:44.117 --> 00:00:46.093 Og de var konkurrencemindede omrking dette: 00:00:46.093 --> 00:00:49.189 "I britter, jeres antal af hjertelidelser er chokerende." NOTE Paragraph 00:00:49.189 --> 00:00:51.085 Og selvfølgelig havde de ret. 00:00:51.085 --> 00:00:55.066 Australiere har omkring en tredjedel færre hjertelidelser end vi har -- 00:00:55.066 --> 00:00:58.857 færre dødsfald af hjerteanfald, hjerte fejl, færre slagtilfælde -- 00:00:58.857 --> 00:01:00.917 de er generelt set et sundere slæng. 00:01:00.917 --> 00:01:02.608 Og selvfølgelig sagde de at dette var på grund af 00:01:02.608 --> 00:01:04.672 deres gode moral, deres motion, 00:01:04.672 --> 00:01:08.740 fordi de er australiere og vi er splejsede britter, og så videre. NOTE Paragraph 00:01:08.740 --> 00:01:13.771 Men det er ikke kun Australien der har bedre helbred end England. 00:01:13.771 --> 00:01:17.299 Indenfor Storbritanien, er der grader af helbred -- 00:01:17.299 --> 00:01:19.235 og det er det der hedder standardiseret mortalitet, 00:01:19.235 --> 00:01:21.323 som dybest set er ens chancer for at dø. 00:01:21.323 --> 00:01:24.667 Her ser vi på data fra en artikel fra omkring 20 år siden, 00:01:24.667 --> 00:01:26.142 men det er stadig sandt i dag. 00:01:26.142 --> 00:01:29.232 Sammenlignet med ens rate for at dø 50 grader nord -- 00:01:29.232 --> 00:01:31.499 det er syden, det er London og sådanne steder -- 00:01:31.499 --> 00:01:34.851 i breddegrader, og 55 grader -- 00:01:34.851 --> 00:01:37.235 de dårlige nyheder er, at her, Glasgow. 00:01:37.235 --> 00:01:40.083 Jeg kommer fra Edinburgh. Dårligere nyt, det er selv Edinburgh. NOTE Paragraph 00:01:40.083 --> 00:01:44.207 (Latter) NOTE Paragraph 00:01:44.207 --> 00:01:47.513 Så hvad er det, der gør rede for dette forfærdelige sted her 00:01:47.513 --> 00:01:49.717 mellem os heroppe i det sydlige Skotland 00:01:49.717 --> 00:01:50.727 og syden? 00:01:50.727 --> 00:01:52.145 Men, vi kender til rygning, 00:01:52.145 --> 00:01:54.847 dybfrosne Mars, chips -- Glasgow kosten. 00:01:54.847 --> 00:01:56.175 Alle disse ting. 00:01:56.175 --> 00:01:58.967 Men denne graf tager hensyn til 00:01:58.967 --> 00:02:01.031 alle disse kendte risikofaktorer. 00:02:01.031 --> 00:02:04.800 Den tager hensyn til rygning, social klasse, kost, 00:02:04.800 --> 00:02:06.543 alle de kendte risikofaktorer. 00:02:06.543 --> 00:02:08.767 Tilbage er dette manglende stykke 00:02:08.767 --> 00:02:12.627 med et forhøjet dødsantal jo længere nordpå man kommer. NOTE Paragraph 00:02:12.627 --> 00:02:15.264 Men, sollys, selvfølgelig, kommer ind i dette. 00:02:15.264 --> 00:02:17.584 Og vitamin D har fået en masse presseomtale, 00:02:17.584 --> 00:02:19.586 og mange mennesker er bekymret over det. 00:02:19.586 --> 00:02:23.578 Og vi har brug for D vitamin. Det er nu et krav at børn får en bestemt mængde. 00:02:23.578 --> 00:02:25.810 Min bedstemor voksede op i Glasgow, 00:02:25.810 --> 00:02:29.396 tilbage i 1920'erne og 30'erne da rakitis var et virkeligt problem 00:02:29.396 --> 00:02:31.594 og torske-levertran blev introduceret. 00:02:31.594 --> 00:02:35.538 Og det afværgede virkelig rakitis der plejede at være almindeligt i byen. 00:02:35.538 --> 00:02:39.458 Og som barn blev jeg fodret med torske-levertran af min bedstemor. 00:02:39.458 --> 00:02:42.482 Jeg husker tydeligt -- ingen glemmer torske-levertran. NOTE Paragraph 00:02:42.482 --> 00:02:47.264 Men en association: Jo højere menneskers indhold af D vitamin i blodet er, 00:02:47.264 --> 00:02:50.591 jo færre hjertelidelser har der, mindre kræft. 00:02:50.591 --> 00:02:54.433 Det lader til, at der er meget data, der antyder at D vitamin er meget sundt for en. 00:02:54.433 --> 00:02:56.727 Og det er det, for at forhindre rakitis og så videre. 00:02:56.727 --> 00:02:59.447 Men hvis man giver mennesker D vitamn tilskud, 00:02:59.447 --> 00:03:02.879 ændrer man ikke den høje rate af hjertelidelser. 00:03:02.879 --> 00:03:06.607 Og beviset på at det forhindrer kræft er endnu ikke overbevisende. 00:03:06.607 --> 00:03:11.464 Så det jeg vil foreslå er at D vitamin ikke er den eneste historie i byen. 00:03:11.464 --> 00:03:14.775 Det er ikke den eneste grund der forhindrer hjertelidelser. 00:03:14.775 --> 00:03:19.144 Høje D vitamin niveauer, tror jeg, er en markør for eksponering for sollys, 00:03:19.144 --> 00:03:22.359 og eksponering for sollys, på de måder som jeg vil vise, 00:03:22.359 --> 00:03:24.798 er godt for hjertelidelser. NOTE Paragraph 00:03:24.798 --> 00:03:26.759 Hvorom alt er, jeg kom tilbage fra Australien, 00:03:26.759 --> 00:03:30.255 og på trods af de åbenlyse ricisi imod mit helbred, flyttede jeg til Aberdeen. 00:03:30.255 --> 00:03:32.807 (Latter) 00:03:32.807 --> 00:03:35.958 Så, i Aberdeen startede jeg min dermatolog uddannelse. 00:03:35.958 --> 00:03:37.903 Men jeg blev også interesseret i forskning, 00:03:37.903 --> 00:03:41.078 og jeg blev især interesseret i denne substans, nitrogenmonoxid. 00:03:41.078 --> 00:03:42.454 Så disse fyre heroppe, 00:03:42.454 --> 00:03:44.024 Furchgott, Ignarro og Murad, 00:03:44.024 --> 00:03:47.286 vandt Nobel prisen i medicin tilbage i 1998. 00:03:47.286 --> 00:03:49.429 Og de var de første mennesker til at beskrive 00:03:49.429 --> 00:03:52.774 denne nye kemiske sender, nitrogenmonoxid. 00:03:52.774 --> 00:03:55.799 Det nitrogenmonoxid gør er, at det udvider blodkarene, 00:03:55.799 --> 00:03:57.670 så det sænker ens blodtryk. 00:03:57.670 --> 00:04:01.837 Det udvider også hjerte pulsårene, så det stopper hjertekrampe. NOTE Paragraph 00:04:01.837 --> 00:04:03.223 Og det der var bemærkelsesværdigt ved det 00:04:03.223 --> 00:04:07.294 var at da vi før i tiden tænkte på kemiske sendere i kroppen, 00:04:07.294 --> 00:04:10.464 tænkte vi på komplicerede ting som østrogen og insulin, 00:04:10.464 --> 00:04:11.934 eller nerve transmission. 00:04:11.934 --> 00:04:15.229 Meget komplekse processer med meget komplekse kemikalier 00:04:15.229 --> 00:04:17.517 det passer ind i meget komplekse receptorer. 00:04:17.517 --> 00:04:19.878 Og her er dette utrolig simple molekule, 00:04:19.878 --> 00:04:23.216 et nitrogen og et oxygen der er sat sammen, 00:04:23.216 --> 00:04:27.846 og alligevel er disse utrolig vigtige for [utydeligt] vores lave blodtryk, 00:04:27.846 --> 00:04:30.452 for neurotransmission, for mange, mange ting, 00:04:30.452 --> 00:04:33.854 men i særdeleshed for vores kardiovaskulære helbred. NOTE Paragraph 00:04:33.854 --> 00:04:37.156 Og jeg begyndte at forske, og vi fandt ud af, meget spændende, 00:04:37.156 --> 00:04:39.766 at huden producerer nitrogenmonoxid. 00:04:39.766 --> 00:04:42.663 Så det er ikke kun i det kardiovaskulære system at det opstår. 00:04:42.663 --> 00:04:44.530 Det opstår i huden. 00:04:44.530 --> 00:04:46.396 Jamen, efter at have fundet det og udgivet det, 00:04:46.396 --> 00:04:48.452 tænkte jeg, jamen, hvad gør det? 00:04:48.452 --> 00:04:49.932 Hvordan har man et lavt blodtryk i huden? 00:04:49.932 --> 00:04:52.023 Det er ikke hjertet. Hvad gør man? NOTE Paragraph 00:04:52.023 --> 00:04:56.094 Så jeg tog til staterne, som mange mennesker gør hvis de vil lave forskning, 00:04:56.094 --> 00:04:59.831 og jeg tilbragte et par år i Pittsburgh. Dette er Pittsburgh. 00:04:59.831 --> 00:05:02.444 Og jeg var interesseret i disse meget komplekse systemer. 00:05:02.444 --> 00:05:06.485 Vi tænkte at nitrogenmonoxid måske påvirkede celledød, 00:05:06.485 --> 00:05:08.965 og hvordan celler overlever, og deres modstand overfor andre ting. 00:05:08.965 --> 00:05:12.332 Og jeg begyndte - som det første - at arbejde med celle kulturer - at dyrke celler, 00:05:12.332 --> 00:05:14.452 og så brugte jeg hammerlækre musemodeller -- 00:05:14.452 --> 00:05:16.189 mus der ikke kunne lave genet. 00:05:16.189 --> 00:05:20.599 Vi udarbejdede en mekaniske, hvor -- nitrogenmonoxid hjalp cellerne med at overleve. NOTE Paragraph 00:05:20.599 --> 00:05:24.420 Og så flyttede jeg tilbage til Edinburgh. 00:05:24.420 --> 00:05:27.202 Og i Edinburgh er det eksperimentelle dyr vi bruger de medicinstuderende. 00:05:27.202 --> 00:05:29.260 Det er en art tæt på mennesker, 00:05:29.260 --> 00:05:31.162 med adskillige fordele i forhold til mus: 00:05:31.162 --> 00:05:34.618 De er gratis, man barberer dem ikke, de fodrer sig selv, 00:05:34.618 --> 00:05:36.738 og ingen strejker ude foran ens kontor med, 00:05:36.738 --> 00:05:39.138 "Red de forsøgs-medicinstuderende." 00:05:39.138 --> 00:05:42.401 Så de er faktisk en ideel model. NOTE Paragraph 00:05:42.401 --> 00:05:44.362 Men det vi fandt ud af 00:05:44.362 --> 00:05:48.979 var at vi i et menneske ikke kunne reproducere de data vi havde vist i mus. 00:05:48.979 --> 00:05:52.219 Det virkede som om at vi ikke kunne slukke for produktionen 00:05:52.219 --> 00:05:55.299 af nitrogenmonoxid i menneskers hud. 00:05:55.299 --> 00:05:58.091 Vi puttede creme på, der blokkerede det enzym der producerer det, 00:05:58.091 --> 00:06:02.475 vi indsprøjtede ting. Vi kunne ikke slukke for nitrogenmonoxiden. NOTE Paragraph 00:06:02.475 --> 00:06:05.739 Og grunden til dette, viste det sig, efter to eller tre års arbejde, 00:06:05.739 --> 00:06:09.787 var at vi i huden har kæmpestore depoter 00:06:09.787 --> 00:06:12.875 ikke af nitrogenmonoxid, fordi nitrogenmonoxid er en gas, 00:06:12.875 --> 00:06:16.027 og den bliver udløst -- (Poof!) -- og efter få sekunder er den væk, 00:06:16.027 --> 00:06:19.251 men den kan ændres til disse former for nitrogenmonoxid -- 00:06:19.251 --> 00:06:22.883 nitrat, NO3; nitrit, NO2; nitrotioler. 00:06:22.883 --> 00:06:24.299 Og de er mere stabile, 00:06:24.299 --> 00:06:28.459 og ens hud har virkelig store depoter af nitrogenmonoxid. 00:06:28.459 --> 00:06:31.284 Og så tænkte vi for os selv, med de store depoter, 00:06:31.284 --> 00:06:34.595 gad vide om sollys aktiverer de depoter 00:06:34.595 --> 00:06:36.339 og frigør dem fra huden, 00:06:36.339 --> 00:06:39.731 hvor depoterne er omkring 10 gange så store, som det der er i cirkulation. 00:06:39.731 --> 00:06:42.571 Kunne solen aktivere de depoter til cirkulationen, 00:06:42.571 --> 00:06:47.811 og der - i cirkulationen - gøre gode ting for ens kardiovaskulære system? NOTE Paragraph 00:06:47.811 --> 00:06:50.339 Jamen, jeg er eksperimentel dermatolog, 00:06:50.339 --> 00:06:51.644 så det vi gjorde var, at vi tænkte 00:06:51.644 --> 00:06:55.171 at vi skulle udsætte vores forsøgsdyr for sollys. 00:06:55.171 --> 00:06:59.251 Så det vi gjorde var, at vi tog en stak frivillige 00:06:59.251 --> 00:07:01.949 og vi udsatte dem for ultraviolet lys. 00:07:01.949 --> 00:07:03.678 Så dette er en slags sollamper. 00:07:03.678 --> 00:07:06.374 Så, det vi var forsigtige med at gøre var, 00:07:06.374 --> 00:07:09.334 D vitamin er lavet af ultraviolette B stråler 00:07:09.334 --> 00:07:13.310 og vi ville separere vores historie fra D vitamin historien. 00:07:13.310 --> 00:07:17.157 Så vi brugte ultraviolet A, som ikke laver D vitamin. NOTE Paragraph 00:07:17.157 --> 00:07:19.438 Da vi satte mennesker under en lampe 00:07:19.438 --> 00:07:24.514 til det der svarede til 30 minutters sollys om sommeren i Edinburgh, 00:07:24.514 --> 00:07:27.054 det vi frembragte var, vi frembragte en stigning 00:07:27.054 --> 00:07:29.046 i den cirkulerende nitrogenmonoxid. 00:07:29.046 --> 00:07:31.894 Så vi satte patienter sammen med disse forsøgspersoner under en UV lampe, 00:07:31.894 --> 00:07:34.310 og deres nitrogenmonoxid niveauer stiger, 00:07:34.310 --> 00:07:36.446 og deres blodtryk falder. 00:07:36.446 --> 00:07:38.823 Ikke med meget, på et individuelt niveau, 00:07:38.823 --> 00:07:41.190 men nok på befolknings niveau 00:07:41.190 --> 00:07:44.910 til at flytte raterne på hjertelidelse i hele befolkningen. 00:07:44.910 --> 00:07:47.334 Og når vi skinnede UV stråler på dem, 00:07:47.334 --> 00:07:50.996 eller når vi varmede dem op til samme niveau som lamperne, 00:07:50.996 --> 00:07:54.258 men faktisk ikke lod strålerne ramme huden, skete dette ikke. 00:07:54.258 --> 00:07:58.122 Så det ser ud til at være en egenskab ved ultraviolette stråler der rammer huden. NOTE Paragraph 00:07:58.122 --> 00:07:59.946 Men, vi indsamler stadig data. 00:07:59.946 --> 00:08:01.394 Et par gode ting her: 00:08:01.394 --> 00:08:04.541 Dette lod til at være mere markant hos ældre mennesker. 00:08:04.541 --> 00:08:06.154 Jeg er ikke sikker på præcis hvor meget. 00:08:06.154 --> 00:08:07.927 En af forsøgspersonerne her var min svigermor, 00:08:07.927 --> 00:08:10.879 og jeg kender selvfølgelig ikke hendes alder.(latter) 00:08:10.879 --> 00:08:14.311 Men hos mennesker, der er ældre end min kone, 00:08:14.311 --> 00:08:17.444 ser dette ud til at have en mere markant effekt. 00:08:17.444 --> 00:08:18.695 Og den anden ting jeg bør nævne 00:08:18.695 --> 00:08:20.751 er, at der ikke var nogen ændring i D vitaminet. 00:08:20.751 --> 00:08:22.871 Dette er separat fra D vitamin. 00:08:22.871 --> 00:08:24.407 Så D vitamin er godt for en -- det stopper rakitis, 00:08:24.407 --> 00:08:26.647 det forhindrer kalcium metabolisme, vigtige ting. 00:08:26.647 --> 00:08:29.679 Men dette er en separat mekanisme fra D vitaminet. NOTE Paragraph 00:08:29.679 --> 00:08:32.255 Men, et af problemerne ved at se på blodtrykket 00:08:32.255 --> 00:08:33.807 er at ens krop gør alt hvad den kan 00:08:33.807 --> 00:08:35.390 for at holde ens blodtryk på det samme niveau. 00:08:35.390 --> 00:08:37.039 Hvis ens ben bliver hugget af og man mister blod, 00:08:37.039 --> 00:08:39.944 vil ens krop spænde sig, sætte pulsen op, 00:08:39.944 --> 00:08:42.168 gøre alt hvad den kan for at holde ens blodtryk oppe. 00:08:42.168 --> 00:08:45.144 Det er et absolut fundamentalt fysiologisk princip. NOTE Paragraph 00:08:45.144 --> 00:08:46.951 Så det vi gjorde bagefter 00:08:46.951 --> 00:08:50.607 er at vi begyndte på at kigge på udvidelsen af blodkarene. 00:08:50.607 --> 00:08:52.104 Så vi har målt -- dette er igen, 00:08:52.104 --> 00:08:57.432 læg mærke til ingen hale og ingen hår. Dette er en medicinstuderende. 00:08:57.432 --> 00:09:00.050 I armen, kan man måle blod gennemstrømningen 00:09:00.050 --> 00:09:03.282 ved hvor meget den svulmer op, når der flyder noget blod i den. 00:09:03.282 --> 00:09:06.757 Og det vi har vist er, at lave en falsk bestråling -- 00:09:06.757 --> 00:09:08.226 det er denne tykke linje her -- 00:09:08.226 --> 00:09:10.626 den skinner UV på armen så den varmes op 00:09:10.626 --> 00:09:13.450 men holdes dækket, så strålerne ikke rammer huden. 00:09:13.450 --> 00:09:17.362 Der er ikke nogen ændring i blodgennemstrømningen, eller i udvidelsen af blodkarene. 00:09:17.362 --> 00:09:19.211 Men den aktive stråling, 00:09:19.211 --> 00:09:22.563 i løbet af UV og i en time derefter, 00:09:22.563 --> 00:09:24.660 er der en udvidelse af blodkarene. 00:09:24.660 --> 00:09:27.260 Dette er mekanismen hvormed man sænker blodtrykket, 00:09:27.260 --> 00:09:29.636 hvormed man også udvider hjerte pulsårene, 00:09:29.636 --> 00:09:31.347 for at lade blodet blive forsynet til hjertet. 00:09:31.347 --> 00:09:35.740 Så her, mere data, at ultraviolet -- det er sollys -- 00:09:35.740 --> 00:09:40.619 har fordele for blodgennemstrømningen og det kardiovaskulære system. NOTE Paragraph 00:09:40.619 --> 00:09:42.962 Så vi tænkte at vi ville lave en model -- 00:09:42.962 --> 00:09:49.211 Forskellige mængder UV rammer forskellige dele af jorden på forskellige tider af året, 00:09:49.211 --> 00:09:53.235 så man kan faktisk træne de nitrogenmonoxid depoter -- 00:09:53.235 --> 00:09:55.491 nitraterne, nitriterne, nitrosotiolerne i huden -- 00:09:55.491 --> 00:09:58.363 bane sig vej for at frigive NO. 00:09:58.363 --> 00:10:02.188 Forskellige bølgelængder af lys har forskellige måder at gøre det ved. 00:10:02.188 --> 00:10:04.267 Så man kan se på bølgelængderne af lys der gør det. 00:10:04.267 --> 00:10:08.252 Og man kan se -- Så, hvis man bor på ækvator, kommer solen lige ovenover hovedet, 00:10:08.252 --> 00:10:10.068 den kommer gennem et meget tyndt lag atmosfære. 00:10:10.068 --> 00:10:12.507 I vinter eller sommer, er det den samme mængde lys. 00:10:12.507 --> 00:10:15.020 Hvis man lever heroppe, om sommeren 00:10:15.020 --> 00:10:17.676 kommer solen temmelig direkte ned, 00:10:17.676 --> 00:10:20.983 men om vinteren kommer den igennem en kæmpe mængde atmosfære, 00:10:20.983 --> 00:10:24.204 og meget af det ultraviolette bliver siet fra, 00:10:24.204 --> 00:10:26.556 og rækkeviden af bølgelængderne der rammer jorden 00:10:26.556 --> 00:10:28.884 er forskellige om vinteren og sommeren. 00:10:28.884 --> 00:10:30.826 Så det man kan gøre er, at man kan gange den data 00:10:30.826 --> 00:10:32.819 med den NO der er frigivet 00:10:32.819 --> 00:10:36.003 og man kan beregne hvor meget nitrogenmonoxid 00:10:36.003 --> 00:10:39.172 der ville blive løsladt fra huden ind i cirkulation. NOTE Paragraph 00:10:39.172 --> 00:10:41.172 Men, hvis man er på ækvator her -- 00:10:41.172 --> 00:10:44.599 det er de to linjer her, den røde linje og den lila linje -- 00:10:44.599 --> 00:10:48.996 mængden af nitrogenmonoxid der bliver frigivet er området under kurven, 00:10:48.996 --> 00:10:51.027 det er området i dette mellemrum her. 00:10:51.027 --> 00:10:53.724 Så hvis man er på ækvator, december eller juni, 00:10:53.724 --> 00:10:56.980 der er masser af NO der bliver frigivet fra huden. 00:10:56.980 --> 00:10:59.444 Så Ventura ligger i det sydlige Californien. 00:10:59.444 --> 00:11:01.660 Om sommeren, man kunne lige så vel være på ækvator. 00:11:01.660 --> 00:11:03.716 Det er fedt. Der bliver frigivet masser af NO. 00:11:03.716 --> 00:11:07.659 Ventura midt om vinteren, jamen, der er stadig en pæn mængde. 00:11:07.659 --> 00:11:11.620 Edinburgh om sommeren, området under curven er temmelig godt, 00:11:11.620 --> 00:11:15.835 men i Edinburgh om vinteren, er mængden af NO der kan blive frigivet 00:11:15.835 --> 00:11:19.693 nærmest ingenting, bittesmå mængder. NOTE Paragraph 00:11:19.693 --> 00:11:21.498 Så hvad mener vi? 00:11:21.498 --> 00:11:23.090 Vi arbejder stadig på denne historie, 00:11:23.090 --> 00:11:25.002 vi udvikler den stadig, vi udvider den stadig. 00:11:25.002 --> 00:11:26.650 Vi mener det er meget vigtigt. 00:11:26.650 --> 00:11:30.243 Vi mener det sandsynligvis forklarer meget af helbreds- skellet af nord og syd indenfor Storbritannien. 00:11:30.243 --> 00:11:31.874 Det er relevant for os. 00:11:31.874 --> 00:11:33.562 Vi mener at huden -- 00:11:33.562 --> 00:11:36.450 jamen, vi ved at huden har meget store depoter 00:11:36.450 --> 00:11:38.674 af nitrogenmonoxid ved disse andre forskellige former. 00:11:38.674 --> 00:11:40.547 Vi mistænker at meget af det kommer fra kosten, 00:11:40.547 --> 00:11:42.818 grønne bladrige grøntsager, rødbeder, salat 00:11:42.818 --> 00:11:46.138 har mange af disse nitrogenmonoxider som vi mener går til huden. 00:11:46.138 --> 00:11:48.282 Vi mener at de bliver opbevaret i huden, 00:11:48.282 --> 00:11:50.682 og vi mener at sollyset frigiver dette 00:11:50.682 --> 00:11:53.315 hvor det generelt set har gavnlige effekter. NOTE Paragraph 00:11:53.315 --> 00:11:55.794 Og dette er løbende arbejde, men dermatologer -- 00:11:55.794 --> 00:11:57.514 Jeg mener, jeg er dermatolog. 00:11:57.514 --> 00:12:00.042 Mit almindelige arbejde er at sige til mennesker, "Du har hudkræft, 00:12:00.042 --> 00:12:01.922 det er forårsaget af sollys, gå ikke ud i solen." 00:12:01.922 --> 00:12:04.658 Jeg mener faktisk at et meget vigtigere budskab 00:12:04.658 --> 00:12:08.082 er at der er fordele lige så vel som risici ved sollys. 00:12:08.082 --> 00:12:13.835 Ja, sollys er den store justerbare risicofaktor for hudkræft, 00:12:13.835 --> 00:12:16.706 men antallet af døde af hjertelidelser er hundrede gange højere 00:12:16.706 --> 00:12:18.658 end antallet af døde af hudkræft. 00:12:18.658 --> 00:12:21.307 Og jeg mener at vi skal være mere klar over, 00:12:21.307 --> 00:12:23.386 at vi har brug for at finde risiko-gavn raten. 00:12:23.386 --> 00:12:24.858 Hvor meget sollys er sikkert, 00:12:24.858 --> 00:12:29.058 og hvordan kan vi optimere dette på den bedste måde for vores generelle helbred? NOTE Paragraph 00:12:29.058 --> 00:12:31.238 Så, bestemt mange tak. 00:12:31.238 --> 00:12:38.135 (Bifald)