1
00:00:00,380 --> 00:00:02,787
Så, inden jeg blev hudlæge,

2
00:00:02,787 --> 00:00:05,339
startede jeg i almen medicin,

3
00:00:05,339 --> 00:00:07,555
som de fleste hudlæger i England gør.

4
00:00:07,555 --> 00:00:09,603
Derefter tog jeg til Australien,

5
00:00:09,603 --> 00:00:11,499
for cirka 20 år siden.

6
00:00:11,499 --> 00:00:13,620
Det man lærer når man tager til Australien

7
00:00:13,620 --> 00:00:16,346
er at asutraliere er utrolige konkurrencemennesker.

8
00:00:16,346 --> 00:00:18,403
Og de er ikke storsindede med deres sejr.

9
00:00:18,403 --> 00:00:20,467
Og det skete ofte:

10
00:00:20,467 --> 00:00:22,899
"I britter, I kan ikke spille cricket, rugby."

11
00:00:22,899 --> 00:00:25,017
Det kunne jeg acceptere.

12
00:00:25,017 --> 00:00:27,347
Men med hensyn til arbejde --

13
00:00:27,347 --> 00:00:29,885
og hver uge er der det der hedder en journal klub,

14
00:00:29,885 --> 00:00:32,343
hvor man sidder ned med de andre læger

15
00:00:32,343 --> 00:00:34,463
og gennemgår en videnskabelig artikel

16
00:00:34,463 --> 00:00:36,304
relateret til medicin.

17
00:00:36,304 --> 00:00:39,053
Og efter den første uge, handlede det om kardiovaskulær mortalitet,

18
00:00:39,053 --> 00:00:42,733
et tørt emne -- om hvor mange mennesker dør af hjertelidelser,

19
00:00:42,733 --> 00:00:44,117
om hvad raten er.

20
00:00:44,117 --> 00:00:46,093
Og de var konkurrencemindede omrking dette:

21
00:00:46,093 --> 00:00:49,189
"I britter, jeres antal af hjertelidelser er chokerende."

22
00:00:49,189 --> 00:00:51,085
Og selvfølgelig havde de ret.

23
00:00:51,085 --> 00:00:55,066
Australiere har omkring en tredjedel færre hjertelidelser end vi har --

24
00:00:55,066 --> 00:00:58,857
færre dødsfald af hjerteanfald, hjerte fejl, færre slagtilfælde --

25
00:00:58,857 --> 00:01:00,917
de er generelt set et sundere slæng.

26
00:01:00,917 --> 00:01:02,608
Og selvfølgelig sagde de at dette var på grund af

27
00:01:02,608 --> 00:01:04,672
deres gode moral, deres motion,

28
00:01:04,672 --> 00:01:08,740
fordi de er australiere og vi er splejsede britter, og så videre.

29
00:01:08,740 --> 00:01:13,771
Men det er ikke kun Australien der har bedre helbred end England.

30
00:01:13,771 --> 00:01:17,299
Indenfor Storbritanien, er der grader af helbred --

31
00:01:17,299 --> 00:01:19,235
og det er det der hedder standardiseret mortalitet,

32
00:01:19,235 --> 00:01:21,323
som dybest set er ens chancer for at dø.

33
00:01:21,323 --> 00:01:24,667
Her ser vi på data fra en artikel fra omkring 20 år siden,

34
00:01:24,667 --> 00:01:26,142
men det er stadig sandt i dag.

35
00:01:26,142 --> 00:01:29,232
Sammenlignet med ens rate for at dø 50 grader nord --

36
00:01:29,232 --> 00:01:31,499
det er syden, det er London og sådanne steder --

37
00:01:31,499 --> 00:01:34,851
i breddegrader, og 55 grader --

38
00:01:34,851 --> 00:01:37,235
de dårlige nyheder er, at her, Glasgow.

39
00:01:37,235 --> 00:01:40,083
Jeg kommer fra Edinburgh. Dårligere nyt, det er selv Edinburgh.

40
00:01:40,083 --> 00:01:44,207
(Latter)

41
00:01:44,207 --> 00:01:47,513
Så hvad er det, der gør rede for dette forfærdelige sted her

42
00:01:47,513 --> 00:01:49,717
mellem os heroppe i det sydlige Skotland

43
00:01:49,717 --> 00:01:50,727
og syden?

44
00:01:50,727 --> 00:01:52,145
Men, vi kender til rygning,

45
00:01:52,145 --> 00:01:54,847
dybfrosne Mars, chips -- Glasgow kosten.

46
00:01:54,847 --> 00:01:56,175
Alle disse ting.

47
00:01:56,175 --> 00:01:58,967
Men denne graf tager hensyn til

48
00:01:58,967 --> 00:02:01,031
alle disse kendte risikofaktorer.

49
00:02:01,031 --> 00:02:04,800
Den tager hensyn til rygning, social klasse, kost,

50
00:02:04,800 --> 00:02:06,543
alle de kendte risikofaktorer.

51
00:02:06,543 --> 00:02:08,767
Tilbage er dette manglende stykke

52
00:02:08,767 --> 00:02:12,627
med et forhøjet dødsantal jo længere nordpå man kommer.

53
00:02:12,627 --> 00:02:15,264
Men, sollys, selvfølgelig, kommer ind i dette.

54
00:02:15,264 --> 00:02:17,584
Og vitamin D har fået en masse presseomtale,

55
00:02:17,584 --> 00:02:19,586
og mange mennesker er bekymret over det.

56
00:02:19,586 --> 00:02:23,578
Og vi har brug for D vitamin. Det er nu et krav at børn får en bestemt mængde.

57
00:02:23,578 --> 00:02:25,810
Min bedstemor voksede op i Glasgow,

58
00:02:25,810 --> 00:02:29,396
tilbage i 1920'erne og 30'erne da rakitis var et virkeligt problem

59
00:02:29,396 --> 00:02:31,594
og torske-levertran blev introduceret.

60
00:02:31,594 --> 00:02:35,538
Og det afværgede virkelig rakitis der plejede at være almindeligt i byen.

61
00:02:35,538 --> 00:02:39,458
Og som barn blev jeg fodret med torske-levertran af min bedstemor.

62
00:02:39,458 --> 00:02:42,482
Jeg husker tydeligt -- ingen glemmer torske-levertran.

63
00:02:42,482 --> 00:02:47,264
Men en association: Jo højere menneskers indhold af D vitamin i blodet er,

64
00:02:47,264 --> 00:02:50,591
jo færre hjertelidelser har der, mindre kræft.

65
00:02:50,591 --> 00:02:54,433
Det lader til, at der er meget data, der antyder at D vitamin er meget sundt for en.

66
00:02:54,433 --> 00:02:56,727
Og det er det, for at forhindre rakitis og så videre.

67
00:02:56,727 --> 00:02:59,447
Men hvis man giver mennesker D vitamn tilskud,

68
00:02:59,447 --> 00:03:02,879
ændrer man ikke den høje rate af hjertelidelser.

69
00:03:02,879 --> 00:03:06,607
Og beviset på at det forhindrer kræft er endnu ikke overbevisende.

70
00:03:06,607 --> 00:03:11,464
Så det jeg vil foreslå er at D vitamin ikke er den eneste historie i byen.

71
00:03:11,464 --> 00:03:14,775
Det er ikke den eneste grund der forhindrer hjertelidelser.

72
00:03:14,775 --> 00:03:19,144
Høje D vitamin niveauer, tror jeg, er en markør for eksponering for sollys,

73
00:03:19,144 --> 00:03:22,359
og eksponering for sollys, på de måder som jeg vil vise,

74
00:03:22,359 --> 00:03:24,798
er godt for hjertelidelser.

75
00:03:24,798 --> 00:03:26,759
Hvorom alt er, jeg kom tilbage fra Australien,

76
00:03:26,759 --> 00:03:30,255
og på trods af de åbenlyse ricisi imod mit helbred, flyttede jeg til Aberdeen.

77
00:03:30,255 --> 00:03:32,807
(Latter)

78
00:03:32,807 --> 00:03:35,958
Så, i Aberdeen startede jeg min dermatolog uddannelse.

79
00:03:35,958 --> 00:03:37,903
Men jeg blev også interesseret i forskning,

80
00:03:37,903 --> 00:03:41,078
og jeg blev især interesseret i denne substans, nitrogenmonoxid.

81
00:03:41,078 --> 00:03:42,454
Så disse fyre heroppe,

82
00:03:42,454 --> 00:03:44,024
Furchgott, Ignarro og Murad,

83
00:03:44,024 --> 00:03:47,286
vandt Nobel prisen i medicin tilbage i 1998.

84
00:03:47,286 --> 00:03:49,429
Og de var de første mennesker til at beskrive

85
00:03:49,429 --> 00:03:52,774
denne nye kemiske sender, nitrogenmonoxid.

86
00:03:52,774 --> 00:03:55,799
Det nitrogenmonoxid gør er, at det udvider blodkarene,

87
00:03:55,799 --> 00:03:57,670
så det sænker ens blodtryk.

88
00:03:57,670 --> 00:04:01,837
Det udvider også hjerte pulsårene, så det stopper hjertekrampe.

89
00:04:01,837 --> 00:04:03,223
Og det der var bemærkelsesværdigt ved det

90
00:04:03,223 --> 00:04:07,294
var at da vi før i tiden tænkte på kemiske sendere i kroppen,

91
00:04:07,294 --> 00:04:10,464
tænkte vi på komplicerede ting som østrogen og insulin,

92
00:04:10,464 --> 00:04:11,934
eller nerve transmission.

93
00:04:11,934 --> 00:04:15,229
Meget komplekse processer med meget komplekse kemikalier

94
00:04:15,229 --> 00:04:17,517
det passer ind i meget komplekse receptorer.

95
00:04:17,517 --> 00:04:19,878
Og her er dette utrolig simple molekule,

96
00:04:19,878 --> 00:04:23,216
et nitrogen og et oxygen der er sat sammen,

97
00:04:23,216 --> 00:04:27,846
og alligevel er disse utrolig vigtige for [utydeligt] vores lave blodtryk,

98
00:04:27,846 --> 00:04:30,452
for neurotransmission, for mange, mange ting,

99
00:04:30,452 --> 00:04:33,854
men i særdeleshed for vores kardiovaskulære helbred.

100
00:04:33,854 --> 00:04:37,156
Og jeg begyndte at forske, og vi fandt ud af, meget spændende,

101
00:04:37,156 --> 00:04:39,766
at huden producerer nitrogenmonoxid.

102
00:04:39,766 --> 00:04:42,663
Så det er ikke kun i det kardiovaskulære system at det opstår.

103
00:04:42,663 --> 00:04:44,530
Det opstår i huden.

104
00:04:44,530 --> 00:04:46,396
Jamen, efter at have fundet det og udgivet det,

105
00:04:46,396 --> 00:04:48,452
tænkte jeg, jamen, hvad gør det?

106
00:04:48,452 --> 00:04:49,932
Hvordan har man et lavt blodtryk i huden?

107
00:04:49,932 --> 00:04:52,023
Det er ikke hjertet. Hvad gør man?

108
00:04:52,023 --> 00:04:56,094
Så jeg tog til staterne, som mange mennesker gør hvis de vil lave forskning,

109
00:04:56,094 --> 00:04:59,831
og jeg tilbragte et par år i Pittsburgh. Dette er Pittsburgh.

110
00:04:59,831 --> 00:05:02,444
Og jeg var interesseret i disse meget komplekse systemer.

111
00:05:02,444 --> 00:05:06,485
Vi tænkte at nitrogenmonoxid måske påvirkede celledød,

112
00:05:06,485 --> 00:05:08,965
og hvordan celler overlever, og deres modstand overfor andre ting.

113
00:05:08,965 --> 00:05:12,332
Og jeg begyndte - som det første - at arbejde med celle kulturer - at dyrke celler,

114
00:05:12,332 --> 00:05:14,452
og så brugte jeg hammerlækre musemodeller --

115
00:05:14,452 --> 00:05:16,189
mus der ikke kunne lave genet.

116
00:05:16,189 --> 00:05:20,599
Vi udarbejdede en mekaniske, hvor -- nitrogenmonoxid hjalp cellerne med at overleve.

117
00:05:20,599 --> 00:05:24,420
Og så flyttede jeg tilbage til Edinburgh.

118
00:05:24,420 --> 00:05:27,202
Og i Edinburgh er det eksperimentelle dyr vi bruger de medicinstuderende.

119
00:05:27,202 --> 00:05:29,260
Det er en art tæt på mennesker,

120
00:05:29,260 --> 00:05:31,162
med adskillige fordele i forhold til mus:

121
00:05:31,162 --> 00:05:34,618
De er gratis, man barberer dem ikke, de fodrer sig selv,

122
00:05:34,618 --> 00:05:36,738
og ingen strejker ude foran ens kontor med,

123
00:05:36,738 --> 00:05:39,138
"Red de forsøgs-medicinstuderende."

124
00:05:39,138 --> 00:05:42,401
Så de er faktisk en ideel model.

125
00:05:42,401 --> 00:05:44,362
Men det vi fandt ud af

126
00:05:44,362 --> 00:05:48,979
var at vi i et menneske ikke kunne reproducere de data vi havde vist i mus.

127
00:05:48,979 --> 00:05:52,219
Det virkede som om at vi ikke kunne slukke for produktionen

128
00:05:52,219 --> 00:05:55,299
af nitrogenmonoxid i menneskers hud.

129
00:05:55,299 --> 00:05:58,091
Vi puttede creme på, der blokkerede det enzym der producerer det,

130
00:05:58,091 --> 00:06:02,475
vi indsprøjtede ting. Vi kunne ikke slukke for nitrogenmonoxiden.

131
00:06:02,475 --> 00:06:05,739
Og grunden til dette, viste det sig, efter to eller tre års arbejde,

132
00:06:05,739 --> 00:06:09,787
var at vi i huden har kæmpestore depoter

133
00:06:09,787 --> 00:06:12,875
ikke af nitrogenmonoxid, fordi nitrogenmonoxid er en gas,

134
00:06:12,875 --> 00:06:16,027
og den bliver udløst -- (Poof!) -- og efter få sekunder er den væk,

135
00:06:16,027 --> 00:06:19,251
men den kan ændres til disse former for nitrogenmonoxid --

136
00:06:19,251 --> 00:06:22,883
nitrat, NO3; nitrit, NO2; nitrotioler.

137
00:06:22,883 --> 00:06:24,299
Og de er mere stabile,

138
00:06:24,299 --> 00:06:28,459
og ens hud har virkelig store depoter af nitrogenmonoxid.

139
00:06:28,459 --> 00:06:31,284
Og så tænkte vi for os selv, med de store depoter,

140
00:06:31,284 --> 00:06:34,595
gad vide om sollys aktiverer de depoter

141
00:06:34,595 --> 00:06:36,339
og frigør dem fra huden,

142
00:06:36,339 --> 00:06:39,731
hvor depoterne er omkring 10 gange så store, som det der er i cirkulation.

143
00:06:39,731 --> 00:06:42,571
Kunne solen aktivere de depoter til cirkulationen,

144
00:06:42,571 --> 00:06:47,811
og der - i cirkulationen - gøre gode ting for ens kardiovaskulære system?

145
00:06:47,811 --> 00:06:50,339
Jamen, jeg er eksperimentel dermatolog,

146
00:06:50,339 --> 00:06:51,644
så det vi gjorde var, at vi tænkte

147
00:06:51,644 --> 00:06:55,171
at vi skulle udsætte vores forsøgsdyr for sollys.

148
00:06:55,171 --> 00:06:59,251
Så det vi gjorde var, at vi tog en stak frivillige

149
00:06:59,251 --> 00:07:01,949
og vi udsatte dem for ultraviolet lys.

150
00:07:01,949 --> 00:07:03,678
Så dette er en slags sollamper.

151
00:07:03,678 --> 00:07:06,374
Så, det vi var forsigtige med at gøre var,

152
00:07:06,374 --> 00:07:09,334
D vitamin er lavet af ultraviolette B stråler

153
00:07:09,334 --> 00:07:13,310
og vi ville separere vores historie fra D vitamin historien.

154
00:07:13,310 --> 00:07:17,157
Så vi brugte ultraviolet A, som ikke laver D vitamin.

155
00:07:17,157 --> 00:07:19,438
Da vi satte mennesker under en lampe

156
00:07:19,438 --> 00:07:24,514
til det der svarede til 30 minutters sollys om sommeren i Edinburgh,

157
00:07:24,514 --> 00:07:27,054
det vi frembragte var, vi frembragte en stigning

158
00:07:27,054 --> 00:07:29,046
i den cirkulerende nitrogenmonoxid.

159
00:07:29,046 --> 00:07:31,894
Så vi satte patienter sammen med disse forsøgspersoner under en UV lampe,

160
00:07:31,894 --> 00:07:34,310
og deres nitrogenmonoxid niveauer stiger,

161
00:07:34,310 --> 00:07:36,446
og deres blodtryk falder.

162
00:07:36,446 --> 00:07:38,823
Ikke med meget, på et individuelt niveau,

163
00:07:38,823 --> 00:07:41,190
men nok på befolknings niveau

164
00:07:41,190 --> 00:07:44,910
til at flytte raterne på hjertelidelse i hele befolkningen.

165
00:07:44,910 --> 00:07:47,334
Og når vi skinnede UV stråler på dem,

166
00:07:47,334 --> 00:07:50,996
eller når vi varmede dem op til samme niveau som lamperne,

167
00:07:50,996 --> 00:07:54,258
men faktisk ikke lod strålerne ramme huden, skete dette ikke.

168
00:07:54,258 --> 00:07:58,122
Så det ser ud til at være en egenskab ved ultraviolette stråler der rammer huden.

169
00:07:58,122 --> 00:07:59,946
Men, vi indsamler stadig data.

170
00:07:59,946 --> 00:08:01,394
Et par gode ting her:

171
00:08:01,394 --> 00:08:04,541
Dette lod til at være mere markant hos ældre mennesker.

172
00:08:04,541 --> 00:08:06,154
Jeg er ikke sikker på præcis hvor meget.

173
00:08:06,154 --> 00:08:07,927
En af forsøgspersonerne her var min svigermor,

174
00:08:07,927 --> 00:08:10,879
og jeg kender selvfølgelig ikke hendes alder.(latter)

175
00:08:10,879 --> 00:08:14,311
Men hos mennesker, der er ældre end min kone,

176
00:08:14,311 --> 00:08:17,444
ser dette ud til at have en mere markant effekt.

177
00:08:17,444 --> 00:08:18,695
Og den anden ting jeg bør nævne

178
00:08:18,695 --> 00:08:20,751
er, at der ikke var nogen ændring i D vitaminet.

179
00:08:20,751 --> 00:08:22,871
Dette er separat fra D vitamin.

180
00:08:22,871 --> 00:08:24,407
Så D vitamin er godt for en -- det stopper rakitis,

181
00:08:24,407 --> 00:08:26,647
det forhindrer kalcium metabolisme, vigtige ting.

182
00:08:26,647 --> 00:08:29,679
Men dette er en separat mekanisme fra D vitaminet.

183
00:08:29,679 --> 00:08:32,255
Men, et af problemerne ved at se på blodtrykket

184
00:08:32,255 --> 00:08:33,807
er at ens krop gør alt hvad den kan

185
00:08:33,807 --> 00:08:35,390
for at holde ens blodtryk på det samme niveau.

186
00:08:35,390 --> 00:08:37,039
Hvis ens ben bliver hugget af og man mister blod,

187
00:08:37,039 --> 00:08:39,944
vil ens krop spænde sig, sætte pulsen op,

188
00:08:39,944 --> 00:08:42,168
gøre alt hvad den kan for at holde ens blodtryk oppe.

189
00:08:42,168 --> 00:08:45,144
Det er et absolut fundamentalt fysiologisk princip.

190
00:08:45,144 --> 00:08:46,951
Så det vi gjorde bagefter

191
00:08:46,951 --> 00:08:50,607
er at vi begyndte på at kigge på udvidelsen af blodkarene.

192
00:08:50,607 --> 00:08:52,104
Så vi har målt -- dette er igen,

193
00:08:52,104 --> 00:08:57,432
læg mærke til ingen hale og ingen hår. Dette er en medicinstuderende.

194
00:08:57,432 --> 00:09:00,050
I armen, kan man måle blod gennemstrømningen

195
00:09:00,050 --> 00:09:03,282
ved hvor meget den svulmer op, når der flyder noget blod i den.

196
00:09:03,282 --> 00:09:06,757
Og det vi har vist er, at lave en falsk bestråling --

197
00:09:06,757 --> 00:09:08,226
det er denne tykke linje her --

198
00:09:08,226 --> 00:09:10,626
den skinner UV på armen så den varmes op

199
00:09:10,626 --> 00:09:13,450
men holdes dækket, så strålerne ikke rammer huden.

200
00:09:13,450 --> 00:09:17,362
Der er ikke nogen ændring i blodgennemstrømningen, eller i udvidelsen af blodkarene.

201
00:09:17,362 --> 00:09:19,211
Men den aktive stråling,

202
00:09:19,211 --> 00:09:22,563
i løbet af UV og i en time derefter,

203
00:09:22,563 --> 00:09:24,660
er der en udvidelse af blodkarene.

204
00:09:24,660 --> 00:09:27,260
Dette er mekanismen hvormed man sænker blodtrykket,

205
00:09:27,260 --> 00:09:29,636
hvormed man også udvider hjerte pulsårene,

206
00:09:29,636 --> 00:09:31,347
for at lade blodet blive forsynet til hjertet.

207
00:09:31,347 --> 00:09:35,740
Så her, mere data, at ultraviolet -- det er sollys --

208
00:09:35,740 --> 00:09:40,619
har fordele for blodgennemstrømningen og det kardiovaskulære system.

209
00:09:40,619 --> 00:09:42,962
Så vi tænkte at vi ville lave en model --

210
00:09:42,962 --> 00:09:49,211
Forskellige mængder UV rammer forskellige dele af jorden på forskellige tider af året,

211
00:09:49,211 --> 00:09:53,235
så man kan faktisk træne de nitrogenmonoxid depoter --

212
00:09:53,235 --> 00:09:55,491
nitraterne, nitriterne, nitrosotiolerne i huden --

213
00:09:55,491 --> 00:09:58,363
bane sig vej for at frigive NO.

214
00:09:58,363 --> 00:10:02,188
Forskellige bølgelængder af lys har forskellige måder at gøre det ved.

215
00:10:02,188 --> 00:10:04,267
Så man kan se på bølgelængderne af lys der gør det.

216
00:10:04,267 --> 00:10:08,252
Og man kan se -- Så, hvis man bor på ækvator, kommer solen lige ovenover hovedet,

217
00:10:08,252 --> 00:10:10,068
den kommer gennem et meget tyndt lag atmosfære.

218
00:10:10,068 --> 00:10:12,507
I vinter eller sommer, er det den samme mængde lys.

219
00:10:12,507 --> 00:10:15,020
Hvis man lever heroppe, om sommeren

220
00:10:15,020 --> 00:10:17,676
kommer solen temmelig direkte ned,

221
00:10:17,676 --> 00:10:20,983
men om vinteren kommer den igennem en kæmpe mængde atmosfære,

222
00:10:20,983 --> 00:10:24,204
og meget af det ultraviolette bliver siet fra,

223
00:10:24,204 --> 00:10:26,556
og rækkeviden af bølgelængderne der rammer jorden

224
00:10:26,556 --> 00:10:28,884
er forskellige om vinteren og sommeren.

225
00:10:28,884 --> 00:10:30,826
Så det man kan gøre er, at man kan gange den data

226
00:10:30,826 --> 00:10:32,819
med den NO der er frigivet

227
00:10:32,819 --> 00:10:36,003
og man kan beregne hvor meget nitrogenmonoxid

228
00:10:36,003 --> 00:10:39,172
der ville blive løsladt fra huden ind i cirkulation.

229
00:10:39,172 --> 00:10:41,172
Men, hvis man er på ækvator her --

230
00:10:41,172 --> 00:10:44,599
det er de to linjer her, den røde linje og den lila linje --

231
00:10:44,599 --> 00:10:48,996
mængden af nitrogenmonoxid der bliver frigivet er området under kurven,

232
00:10:48,996 --> 00:10:51,027
det er området i dette mellemrum her.

233
00:10:51,027 --> 00:10:53,724
Så hvis man er på ækvator, december eller juni,

234
00:10:53,724 --> 00:10:56,980
der er masser af NO der bliver frigivet fra huden.

235
00:10:56,980 --> 00:10:59,444
Så Ventura ligger i det sydlige Californien.

236
00:10:59,444 --> 00:11:01,660
Om sommeren, man kunne lige så vel være på ækvator.

237
00:11:01,660 --> 00:11:03,716
Det er fedt. Der bliver frigivet masser af NO.

238
00:11:03,716 --> 00:11:07,659
Ventura midt om vinteren, jamen, der er stadig en pæn mængde.

239
00:11:07,659 --> 00:11:11,620
Edinburgh om sommeren, området under curven er temmelig godt,

240
00:11:11,620 --> 00:11:15,835
men i Edinburgh om vinteren, er mængden af NO der kan blive frigivet

241
00:11:15,835 --> 00:11:19,693
nærmest ingenting, bittesmå mængder.

242
00:11:19,693 --> 00:11:21,498
Så hvad mener vi?

243
00:11:21,498 --> 00:11:23,090
Vi arbejder stadig på denne historie,

244
00:11:23,090 --> 00:11:25,002
vi udvikler den stadig, vi udvider den stadig.

245
00:11:25,002 --> 00:11:26,650
Vi mener det er meget vigtigt.

246
00:11:26,650 --> 00:11:30,243
Vi mener det sandsynligvis forklarer meget af helbreds- skellet af nord og syd indenfor Storbritannien.

247
00:11:30,243 --> 00:11:31,874
Det er relevant for os.

248
00:11:31,874 --> 00:11:33,562
Vi mener at huden --

249
00:11:33,562 --> 00:11:36,450
jamen, vi ved at huden har meget store depoter

250
00:11:36,450 --> 00:11:38,674
af nitrogenmonoxid ved disse andre forskellige former.

251
00:11:38,674 --> 00:11:40,547
Vi mistænker at meget af det kommer fra kosten,

252
00:11:40,547 --> 00:11:42,818
grønne bladrige grøntsager, rødbeder, salat

253
00:11:42,818 --> 00:11:46,138
har mange af disse nitrogenmonoxider som vi mener går til huden.

254
00:11:46,138 --> 00:11:48,282
Vi mener at de bliver opbevaret i huden,

255
00:11:48,282 --> 00:11:50,682
og vi mener at sollyset frigiver dette

256
00:11:50,682 --> 00:11:53,315
hvor det generelt set har gavnlige effekter.

257
00:11:53,315 --> 00:11:55,794
Og dette er løbende arbejde, men dermatologer --

258
00:11:55,794 --> 00:11:57,514
Jeg mener, jeg er dermatolog.

259
00:11:57,514 --> 00:12:00,042
Mit almindelige arbejde er at sige til mennesker, "Du har hudkræft,

260
00:12:00,042 --> 00:12:01,922
det er forårsaget af sollys, gå ikke ud i solen."

261
00:12:01,922 --> 00:12:04,658
Jeg mener faktisk at et meget vigtigere budskab

262
00:12:04,658 --> 00:12:08,082
er at der er fordele lige så vel som risici ved sollys.

263
00:12:08,082 --> 00:12:13,835
Ja, sollys er den store justerbare risicofaktor for hudkræft,

264
00:12:13,835 --> 00:12:16,706
men antallet af døde af hjertelidelser er hundrede gange højere

265
00:12:16,706 --> 00:12:18,658
end antallet af døde af hudkræft.

266
00:12:18,658 --> 00:12:21,307
Og jeg mener at vi skal være mere klar over,

267
00:12:21,307 --> 00:12:23,386
at vi har brug for at finde risiko-gavn raten.

268
00:12:23,386 --> 00:12:24,858
Hvor meget sollys er sikkert,

269
00:12:24,858 --> 00:12:29,058
og hvordan kan vi optimere dette på den bedste måde for vores generelle helbred?

270
00:12:29,058 --> 00:12:31,238
Så, bestemt mange tak.

271
00:12:31,238 --> 00:12:38,135
(Bifald)