Nytænkning af utroskab, en tale til alle, der har elsket

Parterapeut Esther Perel undersøger utroskab og afslører, hvorfor affærer er så traumatiske: de truer vores følelsesmæssige tryghed. Hun finder noget uventet i utroskab - et udtryk for længsel og tab. Vigtigt for alle, der har været utro eller er blevet svigtet, eller som simpelthen ønsker en ny måde at forstå parforhold på.

Hvorfor er vi utro?

Og hvorfor er lykkelige mennesker utro?

Når vi siger utroskab,
hvad mener vi så helt præcist?

Er det tilfældig sex, forelskelse,
betalt sex, et chatroom,

intimmassage?

Hvorfor tror vi, at mænd er utro
pga. kedsomhed og frygt for nærhed,

og kvinder er utro pga. ensomhed
og længsel efter nærhed?

Betyder en affære altid
afslutningen på et forhold?

De sidste 10 år har jeg rejst over
hele verden

og arbejdet grundigt
med hundredvis af par,

der er blevet ødelagt af utroskab.

Der er én eneste overtrædelse,

som kan frarøve et par deres forhold,

deres lykke og hele deres identitet:
en affære.

Og alligevel er denne yderst almindelige
handling meget dårligt forstået.

Denne tale er for alle, der har elsket.

Ægteskabsbrud har fundet sted
lige siden ægteskab blev opfundet,

og ligeledes tabu'et omkring det.

Faktisk har utroskab en vedholdenhed,
som ægteskabet må misunde,

så meget, at det er
det eneste af de ti bud,

som er gentaget to gange:

én gang for at udføre det,
og én gang bare for at tænke på det.

(Latter)

Så hvordan forener vi det,
der er forbudt overalt

med det, der praktiseres overalt?

Historisk set har mænd
haft licens til at være utro

med kun få konsekvenser

og støttet af biologiske
og evolutionære teorier,

der retfærdiggjorde
deres behov for utroskab.

Så dobbeltmoralen er ligeså
gammel som selve ægteskabsbrudet.

Men hvem ved,
hvad der virkelig foregår under dynen?

For når det drejer sig om sex,

er mænd pressede til
at prale og overdrive.

Kvinder er pressede til at skjule det,
gøre det mindre og fornægte.

Det er ikke overraskende set i lyset af,
at der stadig er ni lande,

hvor kvinder kan blive
henrettet for utroskab.

Monogami plejede at betyde
én person hele livet.

I vore dage betyder det
én person ad gangen.

(Latter)

(Bifald)

Måske har mange af jer sagt:

"Jeg er monogam i alle mine forhold."

(Latter)

Vi plejede at gifte os

og have sex for første gang,

men nu gifter vi os

og slutter med
at have sex med andre.

Faktum er, at monogami har
intet med kærlighed at gøre.

Mænd stoler på kvinders troskab

for at kunne vide, hvis børn det er,

og hvem skal have køerne, når jeg dør?

Alle vil gerne vide,

hvor stor en procentdel, der er utro.

Jeg er blevet stillet det spørgsmål,
siden jeg ankom til denne konference.

(Latter)

Det gælder også jer.

Men definitionen af utroskab
bliver ved med at udvide sig:

Sende sexbeskeder, se porno,
hemmelig aktivitet på datingsider.

Fordi der ikke er nogen generel enighed
om definitionen af utroskab,

hvad der overhovedet kan kaldes utroskab,

vurderes det meget bredt:
fra 26 % til 75 %.

Derudover er vi omvandrende modsætninger.

95 % af os synes, at det er forkert

af vores partner at lyve
om at have en affære,

men det samme antal af os vil sige,

at det er præcis det,
vi selv ville gøre, hvis vi havde en.

(Latter)

Min yndlingsdefinition på en affære,

kombinerer de tre nøgle-elementer:

Et hemmeligt forhold,
som er kernestrukturen i en affære,

en følelsesmæssig forbindelse
i større eller mindre grad,

og en seksuel kemi.

Kemi er nøgleordet her

for det erotiske sus virker sådan,
at et kys, man kun fantaserer om

kan være ligeså livgivende og fortryllende

som en timelang elskovsakt.

Marcel Proust sagde:

"Det er vores fantasi, der er ansvarlig
for kærlighed, ikke den anden person."

Det har aldrig været lettere at være utro

og det har aldrig været sværere
at holde på en hemmelighed.

Og aldrig tidligere har utroskab kostet
så dyrt, rent psykologisk.

Da ægteskabet var en økonomisk forretning,

truede utroskab vor økonomiske tryghed.

Men nu hvor ægteskabet er bygget på romantik,

truer utroskab vor
følelsesmæssige tryghed.

Ironisk set plejede vi at ty til utroskab

for at finde ægte kærlighed,

men nu hvor vi søger
kærlighed i ægteskabet,

bliver det ødelagt af utroskab.

Der er tre måder, hvor utroskab
gør anderledes ondt i vore dage.

Vi har et romantisk ideal, hvor vi
vender os mod ét menneske

for at få opfyldt en
uendelig række behov:

At være min bedste elsker, min bedste ven

den bedste forælder, min fortrolige,

min følelsesmæssige følgesvend,
min intellektuelle ligemand.

Og jeg er det; Jeg er udvalgt, jeg er unik,

jeg er uundværlig, jeg er uerstattelig.

Jeg er den eneste ene.

Og utroskab afslører, at det er jeg ikke.

Det er det ultimative bedrag.

Utroskab ødelægger den
store ambition ved kærlighed.

Historisk set har utroskab
altid været smertefuld.

I vore dage er det ofte traumatisk,

for det truer vores selvfølelse.

Min patient Fernando er martret.

Han siger: "Jeg troede, jeg kendte mit liv.

Jeg troede, jeg vidste hvem du var,
hvem vi var som par, hvem jeg var.

Nu stiller jeg spørgsmål til alt".

Utroskab -- et tillidsbrud,
en identitetskrise.

"Kan jeg nogensinde stole på dig igen?"

"Kan jeg nogensinde stole på nogen?"
spørger han.

Min patient Heather fortæller det samme

om sin oplevelse med Nick.

Gift, to børn.

Nick er lige taget på forretningsrejse,

og Heather spiller på
hans Ipad med drengene,

da hun ser en besked på skærmen:

"Glæder mig til at se dig".

"Besynderligt," tænker hun,
"vi har lige været sammen."

Og så en ny besked:

"Glæder mig til at holde dig i mine arme."

Og Heather indser

at beskederne ikke er til hende.

Hun fortæller mig også,
at hendes far havde affærer,

og hendes mor fandt
en regning i hans lomme.

og lidt læbestift på hans krave.

Heather begynder at lede,

og hun finder i hundredvis af beskeder

og udvekslede billeder og udtrykt begær.

De levende detaljer fra
Nicks to år lange affære

udfolder sig for hende lige der.

Det fik mig til at tænke:

Affærer i den digitale tidsalder
er døden ved tusind knivstik.

Vi har også et andet paradoks
at slås med i vores tid.

På grund af disse romantiske idealer

stoler vi loyalt på vor partners troskab.

Men samtidig har vi aldrig været mere
tilbøjelige til at være løse på tråden,

ikke fordi vi har nye begær i vore dage,

men fordi vi lever i en tid,

hvor vi føler en ret til at
forfølge vores begær.

For dette er en kultur,
hvor jeg fortjener at være lykkelig.

Hvis vi plejede at blive skilt,
fordi vi var ulykkelige,

bliver vi i dag skilt, fordi vi
kunne blive lykkeligere.

Hvis en skilsmisse engang var skamfuldt,

så er dét at blive, hvis man kan gå,

vor tids nye skam

Det betyder, at Heather ikke kan
tale med sine venner om det.

Hun er bange for, at de vil
dømme hende, fordi hun stadig elsker Nick.

Alle hun taler med, giver det samme råd:

"Forlad ham. Smid hunden på gaden."

Hvis det var omvendt,
ville Nick være i samme situation.

At blive er den nye skam.

Så hvis vi kan blive skilt,

hvorfor har vi så stadig affærer?

Den typiske antagelse er,
at hvis den anden er utro,

er der enten noget galt i
forholdet eller med en selv.

Men millioner af mennesker
kan ikke være så ulogiske.

Logikken er sådan her:
Hvis vi har hvad vi behøver derhjemme,

er der ingen grund til
at søge andre steder.

Vi tror, at der eksisterer
et perfekt ægteskab

som vil gøre os immune overfor utroskab.

Men hvad nu hvis passion har
en begrænset holdbarhed?

Hvad nu, hvis der er ting,
som selv et godt forhold

aldrig kan give?

Når selv lykkelige mennesker er utro,

hvad handler det så om?

Størstedelen af de mennesker,
jeg arbejder med

er ikke promiskuøse.

De tror ofte på monogami

især for deres partners vedkommende,

men de oplever en konflikt

mellem deres værdier og deres handlinger.

Ofte har de været trofaste i årtier,

men en dag krydser de grænsen,

som de aldrig havde troet,
de ville krydse

med risiko for at miste alt,

for et glimt af... hvad?

Affærer er bedrag,

og de er også udtryk
for længsler og tab.

I hjertet af en affære
vil man ofte finde en længsel

efter en følelsesmæssig forbindelse,

efter fornyelse, frihed,
autonomi, seksuel intensitet,

et ønske om at genfinde
forsvundne dele af os selv

eller et forsøg på at genskabe
vitaliteten midt i tab og tragedie.

En anden af mine patienter, Priya,

er lykkeligt gift,

elsker sin mand

og ville aldrig såre ham.

Men hun fortæller også

at hun altid har gjort det,
der forventes af hende:

Artig pige, god hustru, god mor,

tager sig af sine immigrant-forældre.

Så faldt hun for manden, der fjernede
et væltet træ fra hendes have

efter orkanen Sandy.

Med sin lastbil og sine tatoveringer
er han det stik modsatte af hende.

Som 47-årig var hendes affære et udtryk
for den ungdom hun aldrig havde haft.

Hendes historie pointerer for mig,
at når vi søger en andens blik,

er det ikke altid vor partner,
som vi vender os bort fra,

men fra den person, vi selv er blevet.

Det handler ikke om, at vi leder
efter en anden person,

men at vi leder efter en anden
version af os selv.

Over hele verden,

er der én sætning som de,
der har affærer, altid siger.

De føler sig levende.

De beretter ofte om nylige tab,

om en forælder, der døde

eller en ven der er gået for tidligt bort.

om dårlige nyheder hos lægen.

Død og dødelighed gemmer sig
ofte i skyggen af en affære.

For de rejser spørgsmålene:

Er det det? Er der mere?

Skal jeg fortsætte 25 år mere sådan her?

Kommer jeg nogensinde til
at føle DET igen?

Jeg tror, disse spørgsmål er drivkraften,

der får folk til at gå over grænsen,

og at nogle affærer er forsøg på
at gøre op med det triste liv,

en slags modgift mod døden.

I modsætning til hvad I måske tror,

handler affærer mindre om sex
og meget mere om begær.

Begæret efter opmærksomhed,
ønsket om at føle sig særlig

at føle sig betydningsfuld.

I selve affærens natur er

det faktum at du aldrig
kan få din elskede,

og det holder liv i længslen.

Det er i sig selv en begærsmaskine,

for ufuldstændigheden, tvetydigheden,

får dig til at ønske det, du ikke kan få.

Nu tænker nogle af jer måske

at affærer ikke forekommer i åbne forhold,

men det gør de.

Primært fordi samtalen om
monogami ikke er den samme

som samtalen om utroskab,

Selvom vi har frihed til

at have andre seksuelle partnere,

er vi stadig tiltrukket af det forbudte,

for når vi gør det, vi ikke burde

føler vi for alvor, at vi gør det, vi vil.

Jeg har også fortalt mange af mine patienter

at hvis de kunne tilføre deres forhold

blot en tiendedel af den
dristighed, fantasi og energi

som de lægger i deres affærer,

behøvede de næppe at se mig.

(Latter)

Så hvordan kommer vi os over en affære?

Begær stikker dybt.

Svigt stikker dybt.

Men det kan helbredes.

Nogle affærer er blot dødsstødet

til forhold, der allerede var døende.

Mens andre vil kaste os ud i
nye muligheder.

Faktum er, at størstedelen af par,

der har affærer, bliver sammen.

Nogle vil kun lige overleve,

mens andre vil kunne vende
krisen til en mulighed.

De vil kunne vende det til
en livgivende erfaring.

Og endda mest for den svigtede partner

som ofte siger:

"Troede du ikke, at jeg ville have mere?

Men det var ikke mig, der gjorde det."

Men nu, hvor affæren er afsløret,

vil de også kræve mere

og behøver ikke længere
at bevare status quo,

som måske heller ikke
har været god for dem.

Jeg har bemærket, at mange par

umiddelbart efter en affære,

på grund af den nye uorden,
som faktisk kan føre til en ny orden,

vil føre dybe samtaler
med en ærlighed og åbenhed,

som de ikke har haft i årtier.

Og partnere, der havde mistet
den seksuelle interesse i hinanden

bliver pludselig fyldt af grådigt begær,

som de ikke ved hvor kommer fra.

Frygten for at miste vil genoplive begæret

og bane vej for en helt ny sandhed.

Så når en affære er afsløret,

hvad kan et par så gøre konkret?

Vi ved fra andre traumer,
at helingen begynder,

når krænkeren indrømmer deres fejl.

Så for partneren, der havde affæren,

for Nick,

er det én ting at afslutte affæren,

men den anden er den væsentlige og
vigtige handling at udtrykke

skyld og anger for at have såret sin kone.

Men sandheden er

at jeg har bemærket at ret mange af dem,
der har været utro

føler sig frygteligt skyldige
over at have såret deres partner,

men de føler sig ikke skyldige
over selve oplevelsen af affæren.

Den forskel er vigtig.

Nick skal stå vagt om forholdet.

Han skal opretholde dets grænser.

Det er hans ansvar at tage emnet op,

for husker han at gøre det,

kan han befri Heather
fra hendes tvangstanker,

og ansvaret for at sikre,
at affæren ikke glemmes,

og det i sig selv er starten på
at genskabe tilliden.

Men for Heather,

eller andre svigtede partnere,

er det essentielt at gøre ting,
der genskaber en følelse af selvværd,

At omgive sig med kærlighed
og dyrke venner og aktiviteter,

der giver glæde, mening og identitet.

Men endnu vigtigere,

er det at bremse sin nysgerrighed
efter de beskidte detaljer --

Hvor var I? Hvor gjorde I det?

Hvor ofte?
Er hun bedre i sengen end mig?

Spørgsmål som blot påfører mere smerte

og holder dig vågen om natten.

Brug i stedet hvad jeg kalder
undersøgende spørgsmål,

dem der søger efter meningen og motivet

Hvad har den affære betydet for dig?

Hvad kunne du udtrykke eller opleve der,

som du ikke længere kunne med mig?

Hvordan var det for dig at komme hjem?

Hvad er det ved os, som du sætter pris på?

Er du glad for, at det er overstået?

Enhver affære vil ændre forholdet,

og alle par skal finde frem til

hvad affærens eftermæle skal være.

Men affærer er kommet for at blive.
De forsvinder ikke.

Og kærlighedens og begærets dilemmaer

giver ikke simple svar som
sort og hvid, god og dårlig

eller offer og krænker.

Bedrag kommer i mange former.

Der er mange måder,
vi bedrager vores partner på,

med foragt, med forsømmelse,

med ligegyldighed eller vold.

Seksuelt bedrag er bare
én måde at såre en partner.

Med andre ord, offeret for en affære

er ikke altid offeret i ægteskabet.

Nu har I hørt på mig,

og jeg ved, hvad I tænker:

"Hun taler med fransk accent,
hun må være for utroskab"

(Latter)

Men I tager fejl --

jeg er ikke fransk.

(Latter)

(Bifald)

og jeg går ikke ind for affærer.

Men fordi jeg tænker, at der kan
komme noget godt ud af en affære,

er jeg ofte blevet stillet dette
mærkelige spørgsmål:

"Vil du anbefale det?"

Ser I, jeg ville ikke råde jer til
at have en affære,

mere end jeg ville
anbefale jer at få kræft,

men vi ved dog at dem, der har været syge,

ofte får et nyt syn på livet.

Mange har spurgt mig her på konferencen,

da jeg sagde, jeg ville tale om utroskab:
"For eller imod?"

Jeg svarede: "Ja!"

(Latter)

Jeg ser på affærer fra to sider:

at blive såret og svigtet på den ene side,

vækst og selvudvikling på den anden.

Hvad det gjorde ved dig,
og hvad det betød for mig.

Så når et par kommer til mig
i kølvandet på en affære,

der er blevet afsløret,

fortæller jeg dem ofte:

I vore dage i den vestlige verden,

vil de fleste af os have
to eller tre forhold,

eller ægteskaber,

og nogle af os har dem
med den samme person.

Jeres første ægteskab er slut.

Vil I skabe ægteskab nr. 2 sammen?

Tak.

(Bifald)