Gode nyheder i kampen mod bugspytkirtelkræft

Enhver som har mistet en person til bugspytkirtelkræft ved hvor ødelæggende og hurtigt det påvirker et ellers sundt og raskt menneske. TED Fellow og biomedicinsk entreprenør Laura Infolfi udvikler en revolutionerende måde at behandle denne komplekse og dødelige sygdom: en enhed der kan leverer behandlende stof og fungere som et bur rundt om tumoren, og derved stopper denne i at sprede sig og kun leverer stof til det område hvor det er nødvendigt. "Vi håber at vi en dag kan gøre bugspytkirtelkræft en helbredelig sygdom," siger hun.

Vis ved at løfte jeres hånd,

hvis I kender mindst én af personerne
på skærmen.

Wow, det er næsten alle.

Det er sandt, de er meget kendte
inden for deres områder.

Og ved I hvad de allesammen
har til fælles?

De døde alle af kræft i bugspytkirtlen.

Men, selvom det er meget triste nyheder,

er det også igennem deres
personlige historier

at vi har fået øget opmærksomhed
på hvor dødelig denne sygdom kan være.

Det er blevet den tredje mest
dødelige cancer,

og kun otte procent af alle patienter
vil overleve mere end fem år.

Det er et meget lille tal,

specielt hvis man sammenligner
med brystkræft,

hvor overlevelsesraten næsten er 90%.

Så det kommer ikke som en overraskelse

at hvis man bliver diagnosticeret
med kræft i bugspytskirtlen

betyder det næsten altid
en dødsdom.

Det chokerende er at de sidste 40 år

har dette tal ikke ændret sig,

mens der er sket stor udvikling

med andre typer af tumorer.

Så hvordan kan vi forbedre
behandlingen af kræft i bugspytskirtlen?

Som biomedicinsk entreprenør,

elsker jeg at give mig i kast med
problemer der virker umulige,

at skulle forstå deres begrænsninger

og forsøge at finde
nye innovative løsninger

der kan ændre resultatet.

Den første dårlige nyhed
angående kræft i bugspytskirtlen

er at vores bugspytkirtel er lige
i midten af maven, bogstaveligt talt.

Den er vist i orange på skærmen.

Men man kan næsten ikke se den

før jeg flytter alle de organer
der ligger foran.

Den er også omgringet af mange andre
vitale organer,

som leveren, maven,
galdegangen.

Og tumorens evne til at sprede sig
til disse organer

er grunden til at bugspytkirtelkræft

er en af de mest smertefulde type tumorer.

Placeringen af bugspytskirtlen
gør det også umuligt for læger

at fjerne den operativt,

som det er standard procedure
ved brystkræft, for eksempel.

Så alle disse grunde gør
at kemoterapi er den eneste løsning

for patienten med bugspytkirtelkræft.

Det bringer os videre til den næste
dårlige nyhed.

Bugspytkirtelkræfts tumorer har meget få
blodårer.

Hvorfor skal vi bekymre os om
hvor mange blodårer en tumor har?

Lad os bruge et sekund på
at tænke over hvordan kemoterapi virker.

Det aktive stof bliver injiceret
ind i blodåren

og kører med blodet rundt
indtil det rammer tumoren.

Det er som at køre på motorvejen
og skulle finde en bestemt destination.

Men hvad hvis din destination
ikke har en afkørsel på motorvejen?

Så ankommer du aldrig.

Og det er præcis problemet

med kemoterapi og patienter
med bugspytskirtelkræft.

Stofferne navigere igennem
hele kroppen.

De rammer de raske organer,

og det resulterer i høj giftvirkning
for patienten, alt i alt

men kun en lille del vil ramme tumoren.

Derfor, er effekten meget begrænset.

For mig, virker det ulogisk
at behandle hele kroppen

for at ramme ét specifikt organ.

Imidlertid, er der i de sidste 40 år

brugt mange penge, forskning,
og anstrengelser, på

at finde nye stærke stoffer
til behandling af bugspytskirtelkræft,

men intet er blevet gjort
for at ændre måden hvorpå

man leverer dem til patienten.

Så efter to dårlige nyheder,

vil jeg nu give jer en
god nyhed, forhåbentlig.

Med en samarbejdspartner ved MIT

og Massachusetts General Hospital i Boston,

har vi revolutioneret måden
hvorpå vi behandler kræft

ved at gøre lokal medicinlevering
til virkelighed.

Helt enkelt lader vi dig
ankomme til din destination via faldskærm,

så du undgår at skulle
køre rundt og rundt på motorvejen.

Vi har indlejret stoffet
i enheder som denne.

De er fleksible nok
til at kunne foldes

så de passer ind i et kateter,

så lægen kan implementere den
præcist lige ovenpå tumoren

med minimalt invasivt kirugiske indgreb.

Men de er hårdføre nok
så når de først er placeret

ovenpå tumoren,

vil de fungere som et bur.

De vil faktisk spærre fysisk af
for at tumoren

kan nå de omkringliggende organer,

og kontrollere metastase.

Enhederne er også naturligt nedbrydelige.

Det betyder at så snart de er inde i kroppen,

begynder de at nedbrydes,

og leverer kun stoffet lokalt,
langsommere og mere effektivt

end med den nuværende
behandling af hele kroppen.

I pre-kliniske studier,
har vi demonstreret

at denne lokaliserede tilgang

er med til at forbedre responsens
til behandling med 12 gange.

Så vi tog et stof der allerede er kendt

og ved at leverer det lokalt
hvor det er mest behøvet

tillader vi en respons der er 12 gange
mere effektiv,

og vi reducere den systemiske toksiske effekt.

Vi arbejder benhårdt på at få gjort
teknologien endnu bedre.

Vi arbejder på at færdiggøre de
prækliniske tests

og dyreforsøg som er nødvendige
før man kan anmode FDA om godkendelse

til kliniske forsøg.

Lige nu vil størstedelen af patienterne,
dø af kræft i bugspytskirtlen.

Vores håb er at vi en dag,

kan reducere smerte,
forlænge deres liv

og potientielt gøre bugspytkirtelkræft

til en helbredelig sygdom.

Ved at omtænke hvordan vi giver stoffet,

gør vi det ikke kun mere effektivt
og mindre giftigt,

vi åbner også døre for at finde
nye inovative løsninger

på næsten alle andre
umulige problemstillinger

ved bugspytskirtelkræft og det derudover.

Tusind tak skal I have.

(bifald)