Vis ved at løfte jeres hånd, hvis I kender mindst én af personerne på skærmen. Wow, det er næsten alle. Det er sandt, de er meget kendte inden for deres områder. Og ved I hvad de allesammen har til fælles? De døde alle af kræft i bugspytkirtlen. Men, selvom det er meget triste nyheder, er det også igennem deres personlige historier at vi har fået øget opmærksomhed på hvor dødelig denne sygdom kan være. Det er blevet den tredje mest dødelige cancer, og kun otte procent af alle patienter vil overleve mere end fem år. Det er et meget lille tal, specielt hvis man sammenligner med brystkræft, hvor overlevelsesraten næsten er 90%. Så det kommer ikke som en overraskelse at hvis man bliver diagnosticeret med kræft i bugspytskirtlen betyder det næsten altid en dødsdom. Det chokerende er at de sidste 40 år har dette tal ikke ændret sig, mens der er sket stor udvikling med andre typer af tumorer. Så hvordan kan vi forbedre behandlingen af kræft i bugspytskirtlen? Som biomedicinsk entreprenør, elsker jeg at give mig i kast med problemer der virker umulige, at skulle forstå deres begrænsninger og forsøge at finde nye innovative løsninger der kan ændre resultatet. Den første dårlige nyhed angående kræft i bugspytskirtlen er at vores bugspytkirtel er lige i midten af maven, bogstaveligt talt. Den er vist i orange på skærmen. Men man kan næsten ikke se den før jeg flytter alle de organer der ligger foran. Den er også omgringet af mange andre vitale organer, som leveren, maven, galdegangen. Og tumorens evne til at sprede sig til disse organer er grunden til at bugspytkirtelkræft er en af de mest smertefulde type tumorer. Placeringen af bugspytskirtlen gør det også umuligt for læger at fjerne den operativt, som det er standard procedure ved brystkræft, for eksempel. Så alle disse grunde gør at kemoterapi er den eneste løsning for patienten med bugspytkirtelkræft. Det bringer os videre til den næste dårlige nyhed. Bugspytkirtelkræfts tumorer har meget få blodårer. Hvorfor skal vi bekymre os om hvor mange blodårer en tumor har? Lad os bruge et sekund på at tænke over hvordan kemoterapi virker. Det aktive stof bliver injiceret ind i blodåren og kører med blodet rundt indtil det rammer tumoren. Det er som at køre på motorvejen og skulle finde en bestemt destination. Men hvad hvis din destination ikke har en afkørsel på motorvejen? Så ankommer du aldrig. Og det er præcis problemet med kemoterapi og patienter med bugspytskirtelkræft. Stofferne navigere igennem hele kroppen. De rammer de raske organer, og det resulterer i høj giftvirkning for patienten, alt i alt men kun en lille del vil ramme tumoren. Derfor, er effekten meget begrænset. For mig, virker det ulogisk at behandle hele kroppen for at ramme ét specifikt organ. Imidlertid, er der i de sidste 40 år brugt mange penge, forskning, og anstrengelser, på at finde nye stærke stoffer til behandling af bugspytskirtelkræft, men intet er blevet gjort for at ændre måden hvorpå man leverer dem til patienten. Så efter to dårlige nyheder, vil jeg nu give jer en god nyhed, forhåbentlig. Med en samarbejdspartner ved MIT og Massachusetts General Hospital i Boston, har vi revolutioneret måden hvorpå vi behandler kræft ved at gøre lokal medicinlevering til virkelighed. Helt enkelt lader vi dig ankomme til din destination via faldskærm, så du undgår at skulle køre rundt og rundt på motorvejen. Vi har indlejret stoffet i enheder som denne. De er fleksible nok til at kunne foldes så de passer ind i et kateter, så lægen kan implementere den præcist lige ovenpå tumoren med minimalt invasivt kirugiske indgreb. Men de er hårdføre nok så når de først er placeret ovenpå tumoren, vil de fungere som et bur. De vil faktisk spærre fysisk af for at tumoren kan nå de omkringliggende organer, og kontrollere metastase. Enhederne er også naturligt nedbrydelige. Det betyder at så snart de er inde i kroppen, begynder de at nedbrydes, og leverer kun stoffet lokalt, langsommere og mere effektivt end med den nuværende behandling af hele kroppen. I pre-kliniske studier, har vi demonstreret at denne lokaliserede tilgang er med til at forbedre responsens til behandling med 12 gange. Så vi tog et stof der allerede er kendt og ved at leverer det lokalt hvor det er mest behøvet tillader vi en respons der er 12 gange mere effektiv, og vi reducere den systemiske toksiske effekt. Vi arbejder benhårdt på at få gjort teknologien endnu bedre. Vi arbejder på at færdiggøre de prækliniske tests og dyreforsøg som er nødvendige før man kan anmode FDA om godkendelse til kliniske forsøg. Lige nu vil størstedelen af patienterne, dø af kræft i bugspytskirtlen. Vores håb er at vi en dag, kan reducere smerte, forlænge deres liv og potientielt gøre bugspytkirtelkræft til en helbredelig sygdom. Ved at omtænke hvordan vi giver stoffet, gør vi det ikke kun mere effektivt og mindre giftigt, vi åbner også døre for at finde nye inovative løsninger på næsten alle andre umulige problemstillinger ved bugspytskirtelkræft og det derudover. Tusind tak skal I have. (bifald)