Jeff Smith: Lektioner i forretning … fra fængslet

Jeff Smith tilbragte et år i fængslet. Men det han opdagede indenfor, var ikke det han forventede -- han så uendelig opfindsomhed og forretningstalent i sine medfanger. Han spørger: Hvorfor udnytter vi ikke denne potentielle foretagsomhed til at hjælpe eksfanger med at bidrage til samfundet, når de er tilbage uden for murene? (Fra TED Talent Search eventet TED@NewYork.)

B.J. var en af de mange medfanger

der havde store planer for fremtiden.

Han havde en vision. Når han kom ud,

ville han forlade stofferne for bestandig og han ville leve stoffri,

og han arbejdede faktisk med at sammenlægge sine to visioner til et.

Han havde brugt 10.000 dollars

til at købe en hjemmeside der udelukkende viste kvinder

der havde sex oven på eller inden i en luksus sportsvogn. (Latter)

Det var min første uge i statsfængslet,

og jeg lærte hurtigt at det ikke var det man så på TV.

Faktisk, myldrede det med smarte, ambitiøse mænd

hvis sans for forretning i mange tilfælde

var lige så skarpe som dem hos de administrerende direktører

der havde haft mig med ude og spise og drikke seks måneder tidligere,

da jeg var en stigende stjerne i senatet i Missouri.

Nu havde 95 procent af fyrene jeg var låst inde med

været narkohandlere uden for murene,

men da de talte om hvad de gjorde,

talte de om det i en anden jargon,

men virksomhedskoncepterne som de talte om

var ikke ulig dem man lærte om i det første års undervisning af en MBA ved Wharton:

slagsfremmende incitamenter, man afkræver aldrig betaling fra en førstegangs kunde,

fokusgrupper til lanceringen af nye produkter,

territorial udvidelse.

Men de brugte ikke meget tid på at genopleve hæder dagene.

For det meste, prøvede alle bare at overleve.

Det er meget sværere end man skulle tro.

I modsætning til hvad de fleste folk tror,

betaler folk ikke, skatteborgere betaler ikke for ens liv

når man er i fængsel. Man skal betale for sit eget liv.

Man skal betale for sæbe, ens deodorant,

tandbørste, tandpasta, det hele.

Og det er svært af flere årsager.

For det første, er prisen sat 30 til 50 procent op

i forhold til det man betaler udenfor,

og for det andet, tjener man ikke mange penge.

Jeg lossede lastbiler. Det var mit fuldtids job,

at losse lastbiler ved et lager,

for 5,25 dollars, ikke i timen, men om måneden.

Så hvordan overlever man?

Jamen, man lærer at svindle, alle mulige slags svindel.

Der er lovlig svindel.

Man betaler alt i frimærker. Det er den gangbare møntenhed.

Man afkræver en anden indsat for at rengøre hans celle.

Der er ulovlig svindel, som at man har en frisørsalon i ens celle.

Der er rigelig med ulovlig svindel: Man har en tatoveringsforretning i ens celle.

Og der er meget ulovlig svindel, hvor man smugler,

man får smuglet ind, narko, porno,

mobiltelefoner, og ligesom i verden udenfor,

er der en risiko-præmie afvejning, så jo mere risikabel et foretagende er,

jo mere profitabel er det potentielt.

Vil man have en cigaret i fængslet? Tre til fem dollars.

Vil man have en gammeldags mobiltelefon man kan klappe op

og er på størrelse med ens hoved? Tre hundrede dask.

Vil man have frække blade?

Jamen, det kan være så meget som 1.000 dollars.

Så I kan nok se, at en af de afgørende sider

ved livet i fængslet er opfindsomhed.

Om det var at udpønse lækre måltider

fra stjålne madrester fra varehuset,

at forme folks hår med neglesakse,

eller konstruere vægte fra sten i vasketøjsposer

bundet til tre lemmer, fanger lærer hvordan man klarer sig med mindre,

og mange af dem vil tage denne opfindsomhed

som de har lært til verden udenfor

og starte restauranter, frisører,

personlig træning virksomheder.

Men der er ingen træning, intet der forbereder dem på det,

ingen rehabilitation overhovedet i fængslet,

intet til at hjælpe dem med at skrive en forretningsplan,

finde på en måde til at oversætte forretningskoncepterne

de intuitivt forstår til legale foretagender,

selv ingen adgang til internettet.

Og så, når de kommer ud, har de fleste stater

ikke engang en lov der forbyder arbejdsgivere

fra at diskriminere mod folk der har en baggrund.

Så ingen af os bør være overraskede

over at to ud af tre tidligere lovovertrædere begår en forseelse igen

inden for fem år.

Hør engang, jeg løj for banksystemet. Jeg tabte et år af mit liv på grund af det.

Men da jeg kom ud, sværgede jeg at jeg ville gøre

hvad jeg kunne for at sørge for

at fyre som dem jeg var låst inde med

ikke skulle spilde mere af deres liv end de allerede havde gjort.

Så jeg håber at I vil tænke på at hjælpe dem på en eller anden måde.

Det bedste vi kan gøre er at finde på måder

til at pleje den foretagsomme ånd

og det enorme uudnyttede potentiale i vores fængsler,

fordi hvis vi ikke gør det, kommer de ikke til at lære nogen nye færdigheder

der kommer til at hjælpe dem, og så kommer de lige tilbage.

Det eneste de lærer indenfor er nye svindelnumre.

Tak. (Bifald)