Vi er dækket af bakterier. Lad os designe efter det.

Vores kroppe og hjem er dækket af mikrober -- nogle er gode for os, andre er dårlige for os. I takt med at vi lærer mere om bakterier og mikrober der deler vores boligrum, spørger TED fellow: Kan vi designe bygninger der opfordrer til lykkelige, sunde, mikrobielle miljøer?

Alt er dækket af et usynligt økosystem

bestående af livsformer: bakterier, vira og svampe.

Vores skriveborde, vores computere, vores blyanter, vores bygninger

huser alle bosiddende mikrobielle landskaber.

Når vi designer disse ting, kunne vi tænke på

at designe disse usynlige verdener,

og også tænke på hvordan de interagerer

med vores personlige økosystemer.

Vores kroppe er hjemsted for milliarder af mikrober,

og disse dyr definerer hvem vi er.

Disse mikrober i vores mave kan have
indvirkning på ens vægt og ens humør.

Disse mikrober på ens hud kan hjælpe en med
at løfte ens immunsystem.

Disse mikrober i ens mund kan friske ens ånde op,

eller ikke,

og det vigtige er at vores personlige økosystem

interagerer med økosystemer på alt vi rører ved.

For eksempel, når man rører ved en blyant,

finder en mikrobiel udveksling sted.

Hvis vi kan designe det usynlige økosystem i vores miljø,

åbner dette en vej til at påvirke

vores helbred på hidtil usete måder.

Jeg bliver hele tiden spurgt af mennesker,

"Er det muligt virkelig at designe mikrobielle økosystemer?"

Og jeg mener at svaret er ja.

Jeg mener at vi gør det lige nu,

men vi gør det ubevidst.

Jeg vil dele nogle data med jer

fra et aspekt af min forskning der fokuserer på arkitektur

der demonstrerer hvordan, gennem både bevidst

og ubevidst design,

at vi påvirker disse usynlige verdener.

Dette er Lillis Business Complex ved University of Oregon,

og jeg arbejdede med et team af arkitekter og biologer

med at tage prøver fra over 300 lokaler i denne bygning.

Vi ville have noget lig fossile optegnelser af bygningen,

og for at gøre det, indsamlede vi støv.

Fra støvet, trak vi bakterieceller ud,

slog dem i stykker, og sammenlignede deres gensekvens.

Dette betyder at menneskerne i min gruppe

støvsugede meget i løbet af dette projekt.

Dette er et billede af Tim, der,

lige da jeg tog dette billede, mindede mig om,

han sagde, "Jessica, den sidste laboratoriegruppe jeg arbejdede i,

lavede jeg feltarbejde i regnskoven i Costa Rica,

og tingene har ændret sig dramatisk for mig."

Jeg vil nu vise jer det vi fandt på kontoret,

og vi vil se på dataene gennem et visualiserings værktøj,

som jeg har arbejdet på i samarbejde med Autodesk.

Måden man ser på denne data er,

først, kig rundt på ydersiden af cirklen.

Men vil se en bred gruppe af bakterier,

og hvis man kigger på formen af denne lyserøde lap,

fortæller det en noget om den relative overflod af hver gruppe.

Klokken 12, vil man se at mange kontorer har mange

alphaproteobakterier, og klokken et

kan man se at baciller er relativt sjældne.

Lad os se på hvad der sker på andre steder i denne bygning.

Hvis man ser inden i toiletterne,

har de alle virkelig ensartede økosystemer,

og hvis man kigger inden i klasseværelserne,

har de også lignende økosystemer.

Men hvis man ser på disse lokale typer,

kan man se at de er fundamentalt forskellige

fra hinanden.

Jeg kan godt lide at tænke på toiletter som tropiske regnskove.

Jeg fortalte Tim, "Hvis du bare kunne se mikroberne,

det er lidt ligesom at være i Costa Rica. På en måde."

Og jeg kan også godt lide at tænke op kontorer
som værende græsmarker.

Dette perspektiv er virkelig kraftigt for designere,

fordi man kan medbringe principperne om økologi,

og et virkelig vigtigt princip om økologi er spredning,

måden hvorpå organismer flytter sig.

Vi ved at mikrober bliver spredt af mennesker

og af luft.

Den allerførste ting vi ville gøre i denne bygning

var at se på ventilationssystemet.

Maskiningeniører designer ventilationsenheder

til at sørge for at folk har det komfortabelt,

at luft strømmen og temperaturen er helt rigtig.

De gør dette ved at bruge principper om fysik og kemi,

men de kunne også brug biologi.

Hvis man ser på mikroberne

i en af ventilationsenheder i denne bygning,

kan man se at de er meget lig hinanden.

Og hvis man sammenligner dette med mikroberne

i en anden luft behandlings enhed,

man vil se at de er fundamentalt forskellige.

Lokalerne i denne bygning er ligesom øerne i en øgruppe,

og det det betyder er at maskiningeniørerne

er ligesom øko-ingeniører, og de har evnen til

at strukturere økosystemer i denne bygning på den måde som de vil.

En anden side af hvordan mikrober kommer rundt er med mennesker,

og designere grupperer ofte lokaler

for at lette interaktioner mellem mennesker,

eller at dele ideer, ligesom i laboratorier og i kontorer.

Givet at mikrober rejser rundet med mennesker,

kunne man forvente at se lokaler der ligger tæt sammen

har virkelig ens økosystemer.

Og det er præcis det vi fandt ud af.

Hvis man ser på klasselokalerne der ligger lige ved siden af hinanden,

de har meget ens økosystemer,

men hvis man går ind på et kontor

der ligger længere væk målt på gåafstand,

er økosystemet fundamentalt anderledes.

Og når jeg ser kraften som den spredning har

på disse biogeografiske mønstre,

får det mig til at tro at det er muligt

at takle virkelig udfordrende problemer,

ligesom en infektion man har fået på sygehuset.

Jeg mener dette, til dels, skyldes

bygningens økologiske problem.

Okay, jeg vil fortælle jer en sidste historie om denne bygning.

Jeg arbejder sammen med Charlie Brown.

Han er arkitekt,

og Charlie bekymrer sig utrolig meget om den globale klimaforandringer.

Han har viet sit liv til bæredygtigt design.

Da han mødte mig og og blev klar over at det var muligt for ham

at studere det på en kvantitativ måde

hvordan hans designvalg påvirkede

økologien og biologien denne bygning,

blev han virkelig begejstret,
fordi det tilføjede en ny dimension til det han gjorde.

Han gik fra bare at tænke på energi

til også at begynde med at tænke på folks helbred.

Han hjalp med at designe nogle af ventilationssystemerne

i denne bygning og måden den er ventileret på.

Det jeg først vil vise jer er

luften som vi tog en prøve på uden for bygningen.

Det I ser på er et tegn på bakterie samfund

i luften udendørs, og hvordan de ændrer sig over tid.

Nu vil jeg vise jer hvad der skete

da vi i et forsøg manipulerede klasselokaler.

Vi lukkede for dem om natten

så der ikke var nogen ventilation.

Mange bygninger bliver styret på denne måde,

sikkert hvor I arbejder,

og firmaerne gør dette for at spare penge på strømregningen.

Det vi så var at disse lokaler forblev forholdsvis stagnerende

til lørdag, da vi åbnede for ventilationen igen.

Når man gik ind i de lokaler,

lugtede de virkelig dårligt,

og vores data foreslår at det har noget at gøre med

at efterlade den luftbårne bakteriesuppe

fra mennesker fra dagen før.

Sammenlign dette med lokaler

der blev designet ved hjælp af bæredygtige
passive design strategier

hvor luften kom ind udefra gennem lameller.

I disse lokaler, fulgte luften den udendørs luft relativt godt,

og da Charlie så dette, blev han virkelig begejstret.

Han følte at han havde truffet et godt valg

med designprocessen

fordi den både var energieffektiv

og den vaskede bygningens bosiddende
mikrobielle landskab væk.

Eksemplerne som jeg lige har givet jer handler om arkitektur,

men de er relevante for enhver tings design.

Forestil jer at designe med den slags mikrober vi vil have

i et fly

eller en telefon.

Der er en ny mikrobe, jeg har lige opdaget den.

Den hedder BLIS, og den har vist

både at beskytte mod patogener

og give en god ånde.

Ville det ikke være fedt hvis vi alle havde
BLIS på vores telefoner?

En bevidst tilgang til design,

jeg kalder det bioinformeret design,

og jeg mener det er muligt.

Tak.

(Bifald)