Steven Addis: Båndet mellem far og datter, et billede ad gangen.

For længe siden i New York stod Steve Addis på et hjørne med sin 1-årige datter i favnen; hans kone tog et billede. Det billede blev starten på et årligt far-datter ritual, hvor Addis og hans datter tager det samme billede, på det samme hjørne, hvert år. Addis deler 15 skattede billeder fra den serie, og undersøger hvorfor dette lille gentagede ritual betyder så meget.

Fotografering har været min passion

lige siden jeg var gammel nok til at holde på et kamera.

Men i dag vil jeg gerne dele

mine 15 mest skattede fotos med jer

og jeg har ikke taget et eneste af dem.

Der var ingen instruktører, ingen stylister,

ingen chance for at tage billedet om, ikke engang noget hensyn til lyssætning.

Faktisk er de fleste af dem taget af tilfældige turister.

Min historie begynder

da jeg var i New York for at holde oplæg

og min kone tog dette billede af mig
med min datter i favnen

på hendes 1 års fødselsdag.
Vi er på hjørnet af 57th og 5th.

Vi var tilfældigvis i New York igen præcis et år senere

så vi besluttede at tage det samme billede

I kan måske fornemme, hvor det bærer hen.

Da vi nærmede os min datters 3 års fødselsdag

sagde min kone: "Hey, hvorfor tager
du ikke Sabina med til New York

og gør det til en far-datter tur
og fortsætter ritualet?"

Det var på det her tidspunkt, vi begyndte at bede forbipasserende turister om at tage billedet.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor universel

en gestus det er, at give sit kamera
til en komplet fremmed

Ingen har nogensinde sagt nej,
og heldigvis er ingen stukket af med kameraet

Dengang havde vi ingen idé om,
hvor meget denne tur ville ændre vores liv.

Den er virkelig blevet hellig for os.

Det her er taget få uger efter 9/11

Og jeg forsøgte at forklare,
hvad der var sket den dag

på en måde, som en 5-årige kunne forstå

Så de her fotos er meget mere end substitutter

for et enkelt øjeblik eller en bestemt rejse

De er også en måde for os at fastfryse tiden

i én uge i oktober

og rekflektere over vores tid

og hvordan vi ændrer os fra år til år

og ikke bare fysisk, men på alle måder

Fordi selvom vi tager det samme billede

så ændrer vores perspektiv sig

og hun når nye milepæle

og jeg får lov til at se livet gennem hendes øjne

og hvordan hun interagerer med og ser ting

Denne her meget fokuserede tid,
som vi tilbringer sammen

er noget vi værdsætter og ser frem til hele året

For nylig, på en af turene, kommer vi gående

og hun stopper brat op

og hun peger på et rødt fortelt
på den dukkebutik

som hun elskede, da hun var lille

på vores tidligere rejser

Og hun beskriver for mig,
hvordan det føltes for hende

som 5-årige, da hun stod præcis samme sted

Hun sagde, at hun kunne huske,
hvordan hendes hjerte svulmede i brystet.

da hun så det sted for allerførste gang

ni år tidligere

Og nu er det hun kigger efter i New York

gymnasier

fordi hun er fast besluttet på
at gå i skole i New York

Og så slog det mig: en af de vigtigste ting

vi alle skaber, er minder

Så jeg vil gerne dele idéen om at tage aktiv del

i bevidst at skabe minder

Jeg ved ikke med jer,
men bortset fra de her 15 billeder,

så er jeg ikke med på mange af familiebillederne

Det er altid mig, der tager billederne

Så i dag vil jeg gerne opfordre alle

til at komme med på billedet

og ikke tøve med at gå hen til nogen og spørge

"Vil du tage et billede af os?"

Tak. (Bifald)