Ville du ofre én person for at redde fem? - Eleanor Nelsen

Se den fulde lektion: http://ed.ted.com/lessons/would-you-sacrifice-one-person-to-save-five-eleanor-nelsen

Forestil dig at du ser en vogn komme susende ned ad sporene i retning af fem arbejdere. Du står tilfældigivs ved siden af en kontakt, som vil aflede vognen hen på et andet spor. Her er problemet: dette spor har også en arbejder på det — men kun én. Hvad gør du? Ofrer du den ene person for at redde fem? Eleanor Nelson går i detaljer med det etiske dilemma kendt som trolley-problemet

Lektion af Eleanor Nelsen, animation af Eoin Duffy.

Forestil dig at du ser en løbsk vogn,
der kommer susende ned ad sporene

imod fem arbejdere,
som ikke kan flygte.

Du står tilfældgivis
ved siden af en kontakt,

der vil aflede vognen
hen på et andet spor.

Her er problemet.

Der står også en arbejder på sporet,
men kun én.

Hvad gør du?

Ofrer du den ene person for at redde fem?

Det er trolley-problemet.

en variant af et etisk dilemma,
filosoffen Philippa Foot fandt på i 1967.

Det er populært fordi man skal tænke over,
hvordan man vælger,

når der ikke er nogle gode valg.

Vælger vi handlingen med det bedste udfald

eller holder vi os til et moralsk kodeks,
der forbyder at forårsage en andens død?

I en undersøgelse svarer omkring 90%,
at det er okay at trykke på kontakten

og lade én arbejder dø
for at redde fem,

og andre studier, inklusiv en virtuel
virkelighedssimulation af dilemmaet,

har fundet lignende resultater.

Disse vurderinger stemmer overens
med det filosofiske princip, utilitarisme,

som hævder,
at den moralsk rigtige beslutning

er den som maksimerer glæden
for flest mulige mennesker.

De fem liv opvejer et enkelt,

selvom at udfaldet kræver,
at man lader en anden dø.

Men folk er ikke altid enige
i det utilitaristiske sysnpunkt,

som vi kan se, hvis vi ændrer
problemstilligen en smule.

Denne gang står du på en bro over sporet,

mens vogen nærmer sig.

Nu er der ikke noget andet spor,

men det er en meget stor mand
på broen sammen med dig.

Hvis du skubber ham ud over,
så vil hans krop stoppe vognen,

og redde de fem arbejders liv,

men han vil dø.

For utilitarister er beslutningen
akkurat den samme,

mist et liv for at redde fem.

Men i dette tilfælde,
vil kun 10% af folk sige,

at det er okay,
at skubbe manden ned på sporene.

Vores instinkt fortæller os,
at forårsage nogens død med overlæg,

er forskellig fra at lade nogen dø
af en indirekte handling.

Det føles bare forkert af årsager,
der er svære at forklare.

Krydset mellem etik og psykologi

er hvad der er så interessant
ved trolley-problemet.

Dilemmaet og dets varianter afslører,
at hvad vi mener er rigtigt eller forket

afhænger af mere end en logisk fordeling
af fordele og ulemper.

For eksempel er mænd
mere tilbøjelige end kvinder til

at sige, at det er okay,
at skubbe manden over broen.

Der er mennesker også, som ser et sjovt klip
inden de laver tankeeksperimentet.

Og i en virtuel virkelighedsundersøgelse

var folk mere villige til,
at ofre mænd end kvinder.

Forskere har studeret hjerneaktiviteten

på folk, som tænker over
den klassiske og bro-varianten.

Begge tilfæde aktiverer områder i hjernen
involveret i bevidst beslutningstagen

og følelsesmæssig respons.

Men i bro-varianten er den
følelsesmæssige respons meget stærkere.

Ligeledes er aktivitet
i et område af hjernen

forbundet med
at håndtere indre konflikter.

Hvorfor er der forskel?

Én forklaring siger, at skubbe nogen
til deres død føles mere personligt,

og aktiverer en følelsesmæssig modvilje
mod at dræbe et menneske,

men vi føler os i konflikt fordi vi ved,
at det stadig er det logiske valg.

Trolleyologi er blevet kritiseret af nogle
filosoffer og psykologer.

De mener, at det ikke viser noget
fordi dets præmis er så urealistisk

at deltagere ikke tager det seriøst.

Men ny teknologi gør
denne form for etisk analyse

vigtigere end nogensinde før.

For eksempel bliver førerløse biler
måske nødt til at lave valg,

såsom at forårsage en mindre ulykke
for at forhindre en større en.

Imens forsker regeringer
i autonome militærdroner,

som kan blive nødt til at beslutte
om de vil risikere civile ofre

eller angribe et værdifuldt mål.

Hvis disse handlinger skal være etiske,

så er vi nødt til at beslutte i forvejen,
hvor meget et menneskeliv er værd

og bedømme almenvellet.

Så forskere, som har studeret
autonome systemer,

samarbejder med filosoffer

om at imødegå det komplekse problem
med at programmere etik i maskiner,

hvilket viser,
at selv hypotetiske dilemmaer

kan ende med at være på kollisionskurs
med den virkelige verden.