Neurovidenskab, spilteori, aber
-
0:01 - 0:03Jeg vil tale om hjernen der lægger en strategi.
-
0:03 - 0:05Vi vil bruge en usædvanlig kombination af værktøjer
-
0:05 - 0:07fra spilteori og neurovidenskab
-
0:07 - 0:10til at forstå hvordan mennesker interagerer socialt,
når der er værdi på spil. -
0:10 - 0:14Så spilteori er en gren af, oprindeligt, anvendt matematik,
-
0:14 - 0:17der for det meste bruges i økonomi og politisk videnskab,
en smule i biologi, -
0:17 - 0:20det giver os en matematisk klassificering af det sociale liv
-
0:20 - 0:22og det forudsiger hvad folk med sandsynlighed vil gøre
-
0:22 - 0:24og mener at andre vil gøre
-
0:24 - 0:27i de tilfælde hvor alles handlinger påvirker alle andre.
-
0:27 - 0:30Det er mange ting: konkurrence, samarbejde, forhandling,
-
0:30 - 0:34spil som gemmeleg, og poker.
-
0:34 - 0:36Her er et simpelt spil for at få os i gang.
-
0:36 - 0:38Alle vælger et nummer mellem nul og 100,
-
0:38 - 0:41så vil vi beregne gennemsnittet af alle de tal,
-
0:41 - 0:45og den der er tættest på to-tredjedele af
gennemsnittet vinder en fastlagt pris. -
0:45 - 0:47Man vil ligge lidt under det gennemsnitlige tal,
-
0:47 - 0:49men ikke for langt under, og alle andre vil også være
-
0:49 - 0:51en lille smule under gennemsnitstallet.
-
0:51 - 0:54Tænk over hvad I vælger.
-
0:54 - 0:57Som I tænker, er dette en lille model
af noget der ligner det at -
0:57 - 1:00sælge på aktiemarkedet i et stigende marked. Ikke?
-
1:00 - 1:02Man vil ikke sælge for tidligt, fordi man så mister profit,
-
1:02 - 1:04men man vil heller ikke vælge for længe
-
1:04 - 1:07til når alle andre sælger, hvad der udløser et sammenbrud.
-
1:07 - 1:10Man vil være lidt foran konkurrenterne,
men ikke for langt foran. -
1:10 - 1:13Okay, her er to teorier om hvordan folk kan tænke over dette,
-
1:13 - 1:15og så vil vi kigge på noget data.
-
1:15 - 1:17Nogle af disse vil lyde bekendte, fordi I sikkert
-
1:17 - 1:21tænker på den måde. Jeg bruger min hjerneteori til at se.
-
1:21 - 1:24Mange mennesker siger,
"Jeg ved virkelig ikke hvad folk vil vælge, -
1:24 - 1:25så jeg tror gennemsnittet vil være 50."
-
1:25 - 1:27De er ikke strategiske overhovedet.
-
1:27 - 1:31"Og jeg vælger to-tredjedele af 50. Det er 33."
Det er en begyndelse. -
1:31 - 1:33Andre mennesker der er lidt mere sofistikerede,
-
1:33 - 1:34der bruger mere arbejdshukommelse,
-
1:34 - 1:38siger, "Jeg tror folk vil vælge 33, fordi de vil vælge et svar på 50,
-
1:38 - 1:41så jeg vælger 22, hvilket er to-tredjedele af 33."
-
1:41 - 1:43De tænker et ekstra skridt fremad, to skridt.
-
1:43 - 1:46Det er bedre. Og selvfølgelig, i princippet,
-
1:46 - 1:48kunne man tage tre, fire eller mere,
-
1:48 - 1:50men det begynder at blive rigtig svært.
-
1:50 - 1:52Ligesom med sprog og andre områder,
ved vi at det er svært for folk at analysere -
1:52 - 1:56meget komplekse sætninger med en rekursiv struktur.
-
1:56 - 1:58Dette kaldes en kognitiv hierarkisk teori, for øvrigt.
-
1:58 - 2:00Det er noget jeg har arbejdet på og et par andre mennesker,
-
2:00 - 2:02og det indikerer en slags hierarki med
-
2:02 - 2:05nogle antagelser om hvor mange mennesker
der stopper på forskellige trin -
2:05 - 2:07og hvordan tanketrinene bliver påvirket
-
2:07 - 2:10af mange interessante variable og forskellige mennesker,
som vi vil se om et øjeblik. -
2:10 - 2:14En meget anderledes teori, en meget mere populær en af slagsen,
en meget ældre en, -
2:14 - 2:17hovedsageligt på grund af John Nashs
"A Beautiful Mind" berømmelse, -
2:17 - 2:19er det der hedder ligevægtsanalyse.
-
2:19 - 2:22Hvis man nogensinde har taget et kursus i spilteori
på et hvilket som helst niveau, -
2:22 - 2:24vil man have lært lidt mere om dette.
-
2:24 - 2:26En balance er en matematisk tilstand hvor alle
-
2:26 - 2:29har regnet ud præcis hvad alle andre vil gøre.
-
2:29 - 2:31Det er et meget brugbart koncept, men adfærdsmæssigt,
-
2:31 - 2:33forklarer det måske ikke hvad folk gør
-
2:33 - 2:36første gang de spiller denne slags økonomiske spil
-
2:36 - 2:38eller i situationer i verden udenfor.
-
2:38 - 2:40I dette tilfælde, laver ligevægten en meget dristig forudsigelse,
-
2:40 - 2:43hvilket er at alle vil være under alle andre,
-
2:43 - 2:45derfor spiller de nul.
-
2:45 - 2:48Lad os se hvad der sker.
Dette eksperiment er blevet udført mange, mange gange. -
2:48 - 2:50Nogle af de tidligste blev udført i 90'erne
-
2:50 - 2:53af mig og Rosemarie Nagel og andre.
-
2:53 - 2:56Dette er et smukt datasæt af 9.000 mennesker der skrev ind
-
2:56 - 2:59til tre aviser og magasiner der afholdte en konkurrence.
-
2:59 - 3:01Ifølge konkurrencen skulle man sende sine tal ind
-
3:01 - 3:04og den der kom tæt på to-tredjedele af
gennemsnittet vinder en stor pris. -
3:04 - 3:07Og som man kan se, er der så meget data her,
at man meget tydeligt kan se spidserne. -
3:07 - 3:10Der er en spids ved 33. Det er mennesker der tager et skridt.
-
3:10 - 3:13Der er en anden synlig spids ved 22.
-
3:13 - 3:15Og læg, for øvrigt, mærke til,
at de fleste mennesker vælger tal her omkring. -
3:15 - 3:18De vælger ikke nødvendigvis præcis 33 og 22.
-
3:18 - 3:20Der er noget lidt støjende omkring det.
-
3:20 - 3:21Men man kan se de spidser, og de er der.
-
3:21 - 3:23Der er en anden gruppe mennesker der tilsyndeladende har
-
3:23 - 3:25en god forståelse af ligevægtsanalyse,
-
3:25 - 3:27fordi de vælger nul eller en.
-
3:27 - 3:29Men de taber, ikke sandt?
-
3:29 - 3:33Fordi at vælge et valg der er så lavt er et dårligt valg
-
3:33 - 3:35hvis andre mennesker ikke også udfører en ligevægtsanalyse.
-
3:35 - 3:38Så de er kloge, men fattige.
-
3:38 - 3:40(Latter)
-
3:40 - 3:42Hvor sker disse ting i hjernen?
-
3:42 - 3:45Et studie af Coricelli og Nagel
giver et virkelig skarpt, interessant svar. -
3:45 - 3:47Så de fik folk til at spille dette spil
-
3:47 - 3:49mens de blev scannet i en fMRI,
-
3:49 - 3:51og to betingelser: i nogle forsøg,
-
3:51 - 3:53blev de fortalt at de spillede mod en anden person
-
3:53 - 3:55der spiller lige nu og vi matcher ens
-
3:55 - 3:57adfærd til slut og betaler en hvis man vinder.
-
3:57 - 3:59I andre forsøg, blev de fortalt at de spiller imod en computer.
-
3:59 - 4:00De vælger bare tilfældigt.
-
4:00 - 4:02Det man ser her er en subtraktion
-
4:02 - 4:05af områder hvor der er mere hjerneaktivitet
-
4:05 - 4:08når man spiller imod mennesker sammenlignet
med at spille imod en computer. -
4:08 - 4:10Og man ser aktivitet i nogle områder som vi har set i dag,
-
4:10 - 4:13den mediale præfrontale cortex, dorsomedial, dog, heroppe,
-
4:13 - 4:15ventromedial præfrontale cortex,
-
4:15 - 4:17den forreste cingulate, et område der er involveret
-
4:17 - 4:20i mange former for konflikthåndtering,
som når man spiller "Kongens Efterfølger," -
4:20 - 4:24og også den højre og den venstre temporoparitale knudepunkt.
-
4:24 - 4:27Og dette er alle områder der er temmelig pålidelig kendt
-
4:27 - 4:29for at være en del af det der hedder et
"teori om bevidstheds" kredsløb, -
4:29 - 4:31eller "mentaliseringskredsløb."
-
4:31 - 4:34Det vil sige, det er et kredsløb der bruges til
at forestille sig hvad andre mennesker måske gør. -
4:34 - 4:36Dette var nogle af de første undersøgelser der brugte dette
-
4:36 - 4:38sammen med spilteori.
-
4:38 - 4:41Hvad sker der med disse en- og to skridts typer?
-
4:41 - 4:43Vi klassificerer folk efter hvad de valgte,
-
4:43 - 4:44og så ser vi på forskellen mellem
-
4:44 - 4:46at spille imod mennesker i forhold til at spille imod computere,
-
4:46 - 4:48hvilke områder i hjernen er differentielt aktive.
-
4:48 - 4:50Derudover ser man et-trinsspillerne.
-
4:50 - 4:52Der er næsten ingen forskel.
-
4:52 - 4:54Grunden til det er, at de behandler andre mennesker
som computere, og det gør hjernen også. -
4:54 - 4:59Spillerne i bunden, man kan se al aktiviteten
i den dorsomediale PFC. -
4:59 - 5:01Vi ved at de to-trinsspillere gør noget anderledes.
-
5:01 - 5:04Hvis man tager et skridt tilbage og siger,
"Hvad kan vi gøre med denne information?" -
5:04 - 5:06vil man måske være i stand til at se på hjerneaktiviteten og sige,
-
5:06 - 5:07"Denne person bliver en god pokerspiller,"
-
5:07 - 5:09eller, "Denne person er socialt naiv,"
-
5:09 - 5:10og vi er måske også i stand til at undersøge ting
-
5:10 - 5:12som udvikling af halvvoksne hjerner
-
5:12 - 5:15når vi har en ide om hvor dette kredsløb findes.
-
5:15 - 5:18Okay. Gør jer klar.
-
5:18 - 5:20Jeg gemmer noget hjerneaktivitet til jer,
-
5:20 - 5:23fordi man har ikke brug for at bruge ens hårdetektorceller.
-
5:23 - 5:26Man bør bruge de celler til at tænke nøje over dette spil.
-
5:26 - 5:28Dette er et forhandlingsspil.
-
5:28 - 5:30To spillere der bliver skannet ved hjælp af EEG elektroder
-
5:30 - 5:33vil forhandle om mellem en og seks dollars.
-
5:33 - 5:36Hvis de kan gøre det i 10 sekunder, vil de faktisk vinde de penge.
-
5:36 - 5:39Hvis de 10 sekunder går og de ikke har lavet en handel,
får de ingenting. -
5:39 - 5:40Det er en slags fælles fejltagelse.
-
5:40 - 5:43Twisten er at den ene spiller, til venstre,
-
5:43 - 5:46er informeret om hvor meget der er i hvert forsøg.
-
5:46 - 5:48De spiller mange forsøg med forskellige beløb hver gang.
-
5:48 - 5:50I dette tilfælde, ved de at der er fire dollars.
-
5:50 - 5:52Den u-informerede spiller ved det ikke,
-
5:52 - 5:54men de ved at den informerede spiller ved det.
-
5:54 - 5:56Så den u-informerede spillers udfordring er at sige,
-
5:56 - 5:58"Er denne fyr virkelig rimelig
-
5:58 - 6:00eller giver de mig et rigtig lavt bud
-
6:00 - 6:03for at få mig til at tro at der kun er en eller to dollars til deling?"
-
6:03 - 6:06og i det tilfælde afviser de det måske og laver ikke en handel.
-
6:06 - 6:09Der er nogen spænding her mellem at prøve
at få så mange penge som mulig -
6:09 - 6:11men at prøve at anspore den anden spiller til at give en mere.
-
6:11 - 6:14Og måden hvorpå de forhandler er at pege på et nummer på linjen
-
6:14 - 6:16der går fra nul til seks dollars,
-
6:16 - 6:19og de forhandler om hvor meget den u-informerede spiller får,
-
6:19 - 6:20og den informerede spiller får resten.
-
6:20 - 6:23Dette er ligesom en ledelse-arbejder forhandling
-
6:23 - 6:25hvor arbejderne ikke ved hvor stor indtjening
-
6:25 - 6:28det private firma har, ikke,
-
6:28 - 6:30og de vil måske vente på at få flere penge,
-
6:30 - 6:32men firmaet vil måske skabe det indtryk
-
6:32 - 6:35at der er meget lidt at dele:
"Jeg giver dig så meget som jeg kan." -
6:35 - 6:39Først noget adfærd. En flok af forsøgsperson parrene,
de spillede overfor hinanden. -
6:39 - 6:41Vi har noget andet data hvor de spiller igennem computere.
-
6:41 - 6:43Det er en interessant forskel, som I måske kan forestille jer.
-
6:43 - 6:45Men en flok af de par der sad overfor hinanden
-
6:45 - 6:49blev enige om at dele pengene jævnt hver gang.
-
6:49 - 6:52Kedeligt. Det er neurologisk set ikke interessant.
-
6:52 - 6:54Det er godt for dem. De tjener mange penge.
-
6:54 - 6:57Men det vi er interesseret i, er om vi kan sige noget om
-
6:57 - 7:00hvornår uenighed opstår kontra hvornår det ikke opstår?
-
7:00 - 7:02Dette er en anden gruppe af forsøgspersoner der ofte er uenige.
-
7:02 - 7:05Så de har en mulighed for -- de skændes og er uenige
-
7:05 - 7:06og ender med færre penge.
-
7:06 - 7:10De er måske kvalificerede til at være med i
"Real Housewives," TV showet. -
7:10 - 7:12Man kan se til venstre,
-
7:12 - 7:15når beløbet der skal deles er en, to eller tre dollars,
-
7:15 - 7:16er de uenige halvdelen af tiden,
-
7:16 - 7:18og når beløbet er fire, fem, seks, er de ofte enige.
-
7:18 - 7:20Dette viser sig at være noget der kan forudsiges
-
7:20 - 7:22af en meget indviklet type af spilteori
-
7:22 - 7:25som man bør blive kandidatstuderende
ved CalTech for og lære om. -
7:25 - 7:27Det er en lille smule for kompliceret at forklare lige nu,
-
7:27 - 7:31men teorien fortæller en at denne form
mere eller mindre bør indtræffe. -
7:31 - 7:33Ens intuition fortæller en måske også det.
-
7:33 - 7:35Nu vil jeg vise jer resultaterne fra EEG optagelsen.
-
7:35 - 7:38Meget kompliceret. Hjerneskemaet til højre
-
7:38 - 7:41er den u-informerede person, og den venstre er den informerede.
-
7:41 - 7:43Husk på at vi scannede begge hjerner samtidigt,
-
7:43 - 7:46så vi kan kigge på den tidssynkroniserede aktivitet
-
7:46 - 7:49i samme eller forskellige områder samtidigt,
-
7:49 - 7:51ligesom hvis man undersøgte en samtale
-
7:51 - 7:53og man scannede to mennesker der talte med hinanden
-
7:53 - 7:55og man ville forvente fælles aktivitet i sprogområdet
-
7:55 - 7:58når de faktisk på en måde lytter og kommunikerer.
-
7:58 - 8:02Pilene forbinder områderne der er aktive samtidigt,
-
8:02 - 8:04og pilenes retning flyder
-
8:04 - 8:06fra det område der først er aktivt,
-
8:06 - 8:10og pilehovedet går in i det område der er aktivt senere.
-
8:10 - 8:12I dette tilfælde, hvis man ser nøje efter,
-
8:12 - 8:14flyder de fleste pile fra højre til venstre.
-
8:14 - 8:17Det vil sige, det ser ud som om den u-informerede hjerneaktivitet
-
8:17 - 8:19sker først,
-
8:19 - 8:23og så bliver den efterfulgt af aktivitet i den informerede hjerne.
-
8:23 - 8:26Og for øvrigt, dette var forsøg hvor der blev gjort en handel.
-
8:26 - 8:28Dette er fra de første to sekunder.
-
8:28 - 8:30Vi er ikke blevet færdige med at analysere denne data,
-
8:30 - 8:32så vi smugkigger stadig, men håbet er
-
8:32 - 8:35at vi kan sige noget i løbet af de første par sekunder
-
8:35 - 8:36om de vil afslutte en handel eller ej,
-
8:36 - 8:38hvilket kunne være meget nyttigt
når man tænker på at undgå sagsanlæg -
8:38 - 8:40og grimme skilsmisser og den slags ting.
-
8:40 - 8:43Det er alle tilfælde hvor der bliver tabt meget værdi
-
8:43 - 8:46på grund af forsinkelser og strejker.
-
8:46 - 8:48Her er et tilfælde hvor der opstår uenighed.
-
8:48 - 8:50Man kan se at det ser anderledes ud end den foregående.
-
8:50 - 8:53Der er mange flere pile.
-
8:53 - 8:54Det betyder at hjernerne er mere synkroniserede
-
8:54 - 8:57i forhold til samtidig aktivitet,
-
8:57 - 8:59og pilene flyder tydeligvis fra venstre til højre.
-
8:59 - 9:01Det vil sige, den informerede hjerne ser ud til at afgøre,
-
9:01 - 9:03"Vi kommer nok ikke til at lave en handel her."
-
9:03 - 9:06Og senere er der aktivitet i den u-informerede hjerne.
-
9:06 - 9:09Nu vil jeg vise jer nogle familiemedlemmer.
-
9:09 - 9:11De er behårede, de lugter, de er hurtige og de er stærke.
-
9:11 - 9:14Man tænker måske tilbage til sin sidste taksigelsesfest.
-
9:14 - 9:17Måske hvis man havde en chimpanse med sig.
-
9:17 - 9:21Charles Darwin og jeg og I brød af fra familietræet
-
9:21 - 9:23fra chimpanserne for cirka fem millioner år siden.
-
9:23 - 9:25De er stadig vores tættest beslægtede genetiske slægtninge.
-
9:25 - 9:27Vi deler 98,8 procent af vores gener.
-
9:27 - 9:29Vi deler flere gener med dem end zebraer gør med heste.
-
9:29 - 9:31Og vi er også deres tættest fætter.
-
9:31 - 9:34De har mere genetisk relation til os end til gorillaer.
-
9:34 - 9:37Hvordan mennesker og chimpanser opfører sig forskelligt
-
9:37 - 9:39kunne fortælle os meget om hjernens evolution.
-
9:39 - 9:42Dette er en fantastisk hukommelsestest
-
9:42 - 9:44fra Nagoya, Japan, Primate Research Institute,
-
9:44 - 9:46hvor de har udført meget af denne forskning.
-
9:46 - 9:49Dette går et stykke tid tilbage.
De er interesseret i arbejdshukommelse. -
9:49 - 9:50Chimpansen vil se, kig nøje,
-
9:50 - 9:53de vil se 200 millisekunders eksponering
-
9:53 - 9:55-- det er hurtigt, det er otte film billeder --
-
9:55 - 9:57af tallene et, to, tre, fire, fem.
-
9:57 - 9:59Så forsvinder de og de bliver erstattet af firkanter,
-
9:59 - 10:00og de skal trykke på firkanterne
-
10:00 - 10:03der passer til tallene fra lavt til højt
-
10:03 - 10:04for at få en æblebelønning.
-
10:04 - 10:09Lad os se hvordan de kan gøre det.
-
10:16 - 10:18Dette er en ung chimpanse. De yngre
-
10:18 - 10:21er bedre end de ældre, ligesom hos mennesker.
-
10:21 - 10:22Og de er meget erfarne, så de har gjort dette
-
10:22 - 10:24tusindvis og tusindvis af gange.
-
10:24 - 10:27Der er selvfølgelig en stor træningseffekt,
som man kan forestille sig. -
10:28 - 10:29(Latter)
-
10:29 - 10:31Man kan se at de er meget blaserte og nærmest ubesværede.
-
10:31 - 10:35Ikke nok med at de kan gøre det rigtig godt,
de gør det også på en doven måde. -
10:35 - 10:39Ikke? Hvem mener de kunne slå chimpansen?
-
10:39 - 10:40Forkert. (Latter)
-
10:40 - 10:43Vi kan prøve. Vi prøver. Måske prøver vi.
-
10:43 - 10:45Okay, så den næste del af dette studie
-
10:45 - 10:47som jeg hurtigt vil gennemgå
-
10:47 - 10:49er baseret på en ide af Tetsuro Matsuzawa.
-
10:49 - 10:53Han havde en dristig ide --
det han kaldte den kognitive byttehandelshypotese. -
10:53 - 10:54Vi ved at chimpanser er hurtigere og stærkere.
-
10:54 - 10:55De er også meget besatte af status.
-
10:55 - 10:58Hans tanke var, måske har de bevaret hjerneaktiviteter
-
10:58 - 11:01og de øver dem i en udvikling
-
11:01 - 11:02der er virkelig, virkelig vigtig for dem
-
11:02 - 11:05til at forhandle status og vinde,
-
11:05 - 11:08hvilket er noget der minder om
strategisk tænkning i en konkurrence. -
11:08 - 11:09Så det vil vi teste
-
11:09 - 11:12ved at få chimpanserne til faktisk at spille et spil
-
11:12 - 11:14ved at røre to touch screens.
-
11:14 - 11:17Chimpanserne interagerer faktisk
med hinanden gennem computerne. -
11:17 - 11:18De vil trykke til venstre eller højre.
-
11:18 - 11:20Den ene chimpanse kaldes en matcher.
-
11:20 - 11:22De vinder hvis de trykker venstre, venstre,
-
11:22 - 11:26ligesom en søger finder nogen i gemmeleg, eller højre, højre.
-
11:26 - 11:27Den som skal sætte dem forkert sammen prøver at gøre det.
-
11:27 - 11:30De vil trykke på den modsatte skærm af chimpansen.
-
11:30 - 11:32Og belønningen er æbleterninger.
-
11:32 - 11:35Her er hvordan spilteoretikerne kigger på disse data.
-
11:35 - 11:37Dette er en graf over procentdelen af gange
-
11:37 - 11:39som matcheren valgte højre på x-aksen,
-
11:39 - 11:41og procentdelen af gange de forudså det rigtigt
-
11:41 - 11:44af den der sætter det forkert sammen på y-aksen.
-
11:44 - 11:47Så en pointe her er adfærden af et spillerpar,
-
11:47 - 11:49den ene prøver at matche,
den anden prøver at sætte det forkert sammen. -
11:49 - 11:52NE firkanten i midten -- faktisk NE, CH og QRE --
-
11:52 - 11:55det er alle tre forskellige teorier af Nashs ligevægt og andre,
-
11:55 - 11:57fortæller en hvad teorien forudsiger,
-
11:57 - 11:59hvilket er at de bør matche 50-50,
-
11:59 - 12:02fordi når man spiller venstre for meget, for eksempel,
-
12:02 - 12:04kan jeg udnytte det hvis jeg er en der sætter det forkert sammen,
ved så at spille rigtigt. -
12:04 - 12:07Og som man kan se, chimpanserne, hver chimpanse er en trekant,
-
12:07 - 12:11en cirkel omkring, svæver omkring den forudsigelse.
-
12:11 - 12:13Nu flytter vi belønningen.
-
12:13 - 12:16Vi gør den venstre,
den venstre belønning for matcheren lidt højere. -
12:16 - 12:18Nu får de tre æbleterninger.
-
12:18 - 12:20Spilteoretisk, bør det få den der sætter det forkert sammen
til at ændre adfærd, -
12:20 - 12:22fordi det der sker er, at den der sætter det forkert sammen
vil tænke, -
12:22 - 12:24åh, denne fyr går efter den store belønning,
-
12:24 - 12:27så jeg vil gå til højre, for at sikre at han ikke gør det.
-
12:27 - 12:29Og som I kan se, flytter deres adfærd sig hen
-
12:29 - 12:32i retningen af denne forandring i en Nash ligevægt.
-
12:32 - 12:34Til slut, ændrede vi belønningen endnu en gang.
-
12:34 - 12:36Nu er det fire æbleterninger,
-
12:36 - 12:38og deres adfærd ændrer sig igen hen imod en Nash ligevægt.
-
12:38 - 12:40Det bliver spredt lidt omkring,
men hvis man fordeler chimpanserne jævnt, -
12:40 - 12:42er de virkelig, virkelig tæt på, indenfor 0,01.
-
12:42 - 12:45De er faktisk tættere på den nogen anden art vi har observeret.
-
12:45 - 12:48Hvad med mennesker?
Tror I de er klogere end chimpanser? -
12:48 - 12:52Her er to menneskelige grupper med grønt og blåt.
-
12:52 - 12:56De er tættere på 50-50. De svarer ikke lige så tæt på belønningen,
-
12:56 - 12:57og hvis man også studerer deres læring i spillet,
-
12:57 - 12:59er de ikke så følsomme overfor tidligere belønninger.
-
12:59 - 13:00Disse chimpanser spiller bedre end menneskerne,
-
13:00 - 13:03bedre i den forstand at de holder sig bedre til spilteorien.
-
13:03 - 13:04Og dette er to forskellige grupper af mennesker
-
13:04 - 13:08fra Japan og Afrika. De replikkerer hinanden temmelig fint.
-
13:08 - 13:11Ingen af dem er tæt på at være hvor chimpanserne er.
-
13:11 - 13:13Her er nogle ting vi har lært i dag.
-
13:13 - 13:14Folk ser ud til at udføre en
begrænset mængde strategisk tænkning -
13:14 - 13:16ved at bruge teori om bevidsthed.
-
13:16 - 13:18Vi har foreløbig bevis fra forhandling
-
13:18 - 13:21at tidlige advarselstegn i hjernen måske bruges til at forudsige
-
13:21 - 13:23hvad enten der vil være en stor uenighed der koster penge,
-
13:23 - 13:25og chimpanser er bedre konkurrenter end mennesker,
-
13:25 - 13:27som det også vurderes af spilteori.
-
13:27 - 13:29Tak.
-
13:29 - 13:33(Bifald)
- Title:
- Neurovidenskab, spilteori, aber
- Speaker:
- Colin Camerer
- Description:
-
Når to mennesker prøver at indgå en handel -- hvad enten de konkurrerer eller arbejder sammen -- hvad sker der så i virkeligheden i deres hjerne? Adfærdsøkonom Colin Camerer viser forskning der afslører hvor lidt vi egentlig kan forudsige om hvad andre tænker. Og han fremlægger et uventet studie der viser, at chimpanser muligvis er bedre til det end vi er. (Filmet ved TEDxCalTech.)
- Video Language:
- English
- Team:
- closed TED
- Project:
- TEDTalks
- Duration:
- 13:49
Anders Finn Jørgensen approved Danish subtitles for When you're making a deal, what's going on in your brain? | ||
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for When you're making a deal, what's going on in your brain? | ||
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for When you're making a deal, what's going on in your brain? | ||
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for When you're making a deal, what's going on in your brain? | ||
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for When you're making a deal, what's going on in your brain? | ||
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for When you're making a deal, what's going on in your brain? | ||
David J. Kreps Finnemann edited Danish subtitles for When you're making a deal, what's going on in your brain? | ||
David J. Kreps Finnemann edited Danish subtitles for When you're making a deal, what's going on in your brain? |