Sådan forudsiger vi den næste Finanskrise

Måske tror du at Finanskrisen i 2007-2008 var en uforudsigelig, sjælden hændelse; men Didier Sornette og hans Finanskriseobservatorium har fundet en samling tidlige advarselssignaler hos uholdbare, voksende systemer, der gør det muligt at forudsige hvornår en bobbel er ved at briste. (Og han ser det ske igen, lige nu.)

En gang for længe siden

levede vi i en verden med økonomisk vækst og velstand.

Dette blev kaldt den Store Moderation,

de fleste økonomers, politikeres,

og centralbankers fejlagtige tro på

at vi har forvandlet vores verden til en af

uendelig vækst og velstand.

Dette kunne ses ved robust og konstant BNP vækst,

ved lav og kontrolleret inflation,

ved lav arbejdsløshed,

og kontrolleret og lav finansiel volatilitet.

Men Finanskrisen i 2007 og 2008,

det store sammenbrud, smadrede denne illusion.

Tab på nogle få hundrede milliarder dollars
i den finansielle sektor

blev til et fald på fem billioner dollars

i verdens samlede BNP

og tab på næsten $30 billiarder

i de globale aktiemarkeder.

Finanskrisen betragtes som

en komplet overraskelse,

noget der dukkede op ud af det blå;

som en udslag af gudernes vrede.

Der var intet ansvar.

Derfor, som reaktion på dette,

startede vi Finanskriseobservatoriet.

Det var vores mål at diagnosticere

finansielle bobler mens de opstod

og at kunne identificere deres
kritiske punkt på forhånd.

Hvad er det videnskabelige grundlag
for dette finansielle observatorium?

Vi udviklede en teori kaldet "dragekonger".

Dragekonger repræsenterer ekstreme hændelser

der er i en klasse helt for sig selv.

De er specielle. De er afvigere.

De er genereret af specifikke mekanismer

som måske kan gøre dem forudsigelige,

muligvis kontrollérbare.

Tænk på serier af data med
finansielle priser over tid,

en eller anden aktie, din perfekte aktie,

eller et globalt indeks.

Priserne går op og ned.

En god måde at måle risikoen i dette marked

er de top til dal forhold som repræsenterer

dit værst tænkelige scenarie,

hvor du købte på toppen og solgte
da prisen ramte bunden.

Du kan kigge på statistikkerne, frekvensen hvormed

top til dal forhold i forskellige størrelser forekommer,

hvilket er repræsenteret på denne graf.

Interessant nok, så kan 99%

af forskellige udsving fra top til dal

beskrives ved en universel potens lov

vist ved denne røde linje.

Endnu mere interessant er det at der
findes afvigelser, der er undtagelser

som ligger over denne røde linje -

og de forekommer mindst 100 gange oftere

end vores ekstrapolering forudsiger

når den er baseret på de resterende 99%

top til dal forhold.

De skyldes stærke sammenhænge

som for eksempel at et tab følges af et tab

som følges af et tab, der følges af endnu et tab.

Denne slags sammenhænge

overses stort set af vores almindelige
værktøjer til risikostyring,

der ignorerer dem og ser firben

når de burde se dragekonger.

En dragekonges grundlæggende mekanisme

er en langsom modning af en ustabilitet,

det vil sige en boble,

hvis klimaks ofte er en krise.

Man kan sammenligne med den
langsomme opvarmning af vand

i et reagensglas - når det når kogepunktet

når ustabiliteten sit klimaks,

og vandet bliver til damp.

Og denne proces, der på ingen måde er lineær --

og ikke kan forudsiges ved brug
af standardteknikker --

er et billede på en kollektivt fremspirende adfærd

der fundamentalt set opstår indefra.

Årsagen til kollapset, til krisen,

skal altså findes i en indre ustabilitet i systemet,

og enhver lillebitte forstyrrelse får
denne ustabilitet til at opstå.

Nu sidder nogen af jer måske og tænker:

har dette her ikke noget at gøre med
konceptet omkring sorte svaner,

som man hører om så ofte?

Husk, en sort svane er en sjælden fugl

som man blot behøver se én enkelt gang,
og så er ens tro på

at alle svaner er hvide fuldstændig ødelagt;

derfor bruger man den til at beskrive
idéen om uforudsigelighed,

uerkendelighed, at ekstreme hændelser

fundamentalt set er uerkendelige.

Intet kan være længere fra

dragekonge-konceptet jeg foreslår;

det handler om det direkte modsatte,
at de mest ekstreme hændelser

netop er erkendelige og forudsigelige.

Så vi kan føle os bemyndigede og tage ansvar

og lave forudsigelser om dem.

Så lad os lade min dragekonge
brænde den sorte svane.

(Latter)

Der er mange tidlige faresignaler

som forudsiges af denne teori.

Lad mig fokusere på et af dem:

den super-eksponentielle vækst
med positiv feedback.

Hvad betyder det?

Forestil dig at du har en investering

som giver et afkast på 5% det første år,

10% andet år, 20% tredje år,

40% året efter. Er det ikke fantastisk?

Dette er super-eksponentiel vækst.

En standard eksponentiel vækst svarer til

en konstant vækstrate på for eksempel 10%

Pointen er, at ofte når vi er i en boble

modtager vi positiv feedback ad mange omgange,

sådan at tidligere vækst forstørrer,

skubber fremad, øger den næste vækst

gennem denne slags super-eksponentielle vækst,

som er utrolig stærk, og uholdbar.

Den centrale idé er at den matematiske løsning

af denne gruppe af modeller udviser
tidsbegrænsede singulariteter,

hvilket betyder at der findes et kritisk tidspunkt

hvor systemet går i stykker og ændrer form.

Det kan være et kollaps. Det kan også bare være
et plateau, eller noget helt andet.

Det vigtige er at det kritiske tidspunkt,

informationen om det kritiske tidspunkt er indeholdt

i den tidlige udvikling af den super-eksponentielle vækst.

Vi har anvendt denne teori på et tidligt tidspunkt,
det var vores første succes,

da vi diagnosticerede sammenbruddet af nogle

vigtige komponenter på Ariane raketten.

Ved at bruge akustiske udledninger,
I ved, disse små lyde

som man hører en konstruktion afgive, synge til sig

når man lægger tryk på dem,
og som afslører de skader der sker;

det er et kollektivt fænomen med positiv feedback,

hvor flere skader skaber endnu flere skader,

så man rent faktisk kan forudsige,

selvfølgelig indenfor et interval
af forskellige sandsynligheder,

hvornår sammenbruddet vil ske.

Denne metode er nu så succesfuld at den bruges

i den første fase af [uklart] flyvningen.

Måske endnu mere overraskende,
så gælder den samme

slags teori i biologi og lægevidenskab,

ved barnefødsler såvel som epileptiske anfald.

Fra hun er omkring syv måneder henne vil en mor

begynde at mærke lejlighedsvise plukkeveer,
sammentrækninger af livmoderen

der er tegn på denne modning

hen imod ustabiliteten, at føde barnet,

dragekongen.

Så hvis du måler på plukkeveerne

kan du faktisk identificere problemer
der opstår før og efter

fødslen, på forhånd.

Epileptiske anfald varierer også meget i størrelse,

og når hjernen når et super-kritisk punkt

så får vi dragekonger der til en hvis grad
er forudsigelige,

og dette kan hjælpe patienten til
at håndtere sin sygdom.

Vi har anvendt denne teori
i forhold til mange systemer,

mudderskred, gletsjer kollaps,

selv til dynamikkerne i at forudsige succes:

blockbustere, YouTube videoer, film, og så videre.

Men den måske vigtigste anvendelse

er indenfor økonomi, og denne teori

tror jeg, kan kaste lys over
de grundlæggende årsager

til den finansielle krise som vi har gennemgået.

Dette er forankret i 30 års økonomisk historie:

vi starter i 1980 med den globale boble

der bristede i 1987,

og som efterfølges af mange andre.

Den største var den "nye økonomis" Internet boble

i 2000, som bristede i 2000,

ejendomsmarkedsboblen i mange lande,

finansielle derivativs-bobler overalt,

aktiemarkedsbobler også overalt,

råvarebobler, gælds- og kreditbobler --

bobler, bobler, bobler.

Vi havde en global boble.

Dette er et mål for global overophedning

i alle markeder, som viser hvad jeg kalder

en "illusion om uendelige penge"-maskine

der pludselig gik i stykker i 2007.

Problemet er at vi ser den samme proces,

specielt i form af kvantitative
lempelser i pengepolitikken,

hvor vi bruger en "uendelige penge"-maskine i dag

til at tackle krisen siden 2008 i USA, i Europa,

i Japan.

Dette har nogle meget vigtige implikationer

i forhold til at forstå at kvantitative lettelser

såvel som forskellige spareøvelser vil slå fejl

indtil vi ændrer grundtanken,

den strukturelle årsag skabt af tanken
om den "uendelige penge"-maskine.

Det her er store påstande.

Hvorfor skulle I tro på mig?

Ja, måske fordi, i de sidste 15 år

er vi endelig kommet ned fra elfenbenstårnet

og er begyndt at offentliggøre ex ante --

og jeg lægger vægt på begrebet ex ante,
det betyder "på forhånd" --

data som før krakket bekræftede

eksistensen af boblen eller de
finansielle udskejelser.

Dette er et par af de andre store bobler

som vi har gennemgået i nyere tid.

Igen, der er mange interessante
historier om dem alle.

Lad mig fortælle jer bare en eller to historier

der har at gøre med kæmpestore bobler.

Vi kender allesammen "Det Kinesiske Mirakel".

Det er det udtryk aktiemarkedet brugte

om en massiv boble, en faktor tre,

300% på bare nogle få år.

I september 2007,

blev jeg inviteret som hovedtaler af
en makro-hedgefond

ledelseskonference,

og jeg viste konferencen min forudsigelse om

at ved slutningen af 2007 ville denne boble

ændre form.

Muligvis ville der komme et kollaps.
Situationen var i hvert fald uholdbar.

Hvordan tror I så at disse meget kloge,

meget motiverede, meget velinformerede
makro-hedgefund ledere

reagerede på mine forudsigelser?

De havde jo tjent milliarder

på at følge med boblen indtil nu.

De sagde til mig, "Didier,

ja, måske er markedet overophedet,

men du glemmer noget.

De Olympiske Lege i Beijing er kommer

i august 2008, og det er klart at

den kinesiske regering kontrollerer økonomien

og gør hvad der skal til

for at undgå forstyrrelser og
kontrollerer aktiemarkedet."

Tre uger efter min præsentation

faldt markederne med 20%

og gennemgik en fase med volatilitet,

omvæltninger, og et samlet tab på

70% ved slutningen af året.

Så hvordan kan vi kollektivt tage så meget fejl

ved at misforstå eller ignorere videnskaben

der siger, at når en ustabilitet har udviklet sig,

og systemet er modent, vil enhver forstyrrelse

gøre det stort set umuligt at kontrollere?

Det kinesiske marked kollapsede, men steg igen.

I 2009 identificerede vi endnu en boble,

en mindre en, som uholdbar,

og igen offentliggjorde vi vores
forudsigelser på forhånd,

og sagde at i August 2009 ville markedet korrigere,

altså det vil ikke fortsætte opsvinget.

Vores kritikere som læste forudsigelsen

sagde, "Nej, det er umuligt.

Den kinesiske regering er der.

De har lært lektien. De har styr på det.

De ønsker at drage fordel af væksten."

Måske havde disse kritikere ikke
læst nok på lektien sidst.

Så krisen kom. Markedet korrigerede.

De samme kritikere sagde så, "Ah, ja,

men I offentliggjorde jeres forudsigelse.

I påvirkede markedet.

Det var ikke en forudsigelse."

I så fald må jeg være ekstremt magtfuld.

Men det her er interessant.

Det viser at det indtil videre er
grundlæggende umuligt

at udvikle økonomi som en videnskab,

fordi vi er bevidste væsener som kan foregribe -

og der er et problem med selv-opfyldende profetier.

Så vi fandt på en ny måde at bedrive videnskab.

Vi skabte Det Finansielle Boble Eksperiment.

Idéen er som følger. Vi overvåger markederne.

Vi identificerer udskejelser, bobler.

Vi gør vores arbejde. Vi skriver en rapport

over vores forudsigelser af det kritiske tidspunkt.

Vi offentliggør ikke rapporten.
Den bliver holdt hemmelig.

Men med moderne krypteringsmetoder

har vi en kode, vi kan offentliggøre en nøgle

og seks måneder senere, når vi frigiver rapporten

kan den autenciteres.

Alt dette bliver gjort via et internationalt arkiv,

så ingen kan beskylde os for
kun at offentliggøre vores succeser.

Lad mig drille jer med en helt frisk analyse.

17. maj 2013, for bare to uger siden,

identificerede vi et amerikansk aktiemarked

som er på en uholdbar bane;

og vi offentliggjorde på vores hjemmeside
den 21. maj

at det måtte ændre form.

Den næste dag begyndte markedet at ændre form,
skifte kurs.

Dette her er ikke et kollaps.

Det er blot tredje eller fjerde akt

af en massiv boble der er på vej.

Hvis vi breder diskussionen ud til at kigge
på hele vores planet,

ser vi præcis det samme.

Hvor end vi ser hen, er det tydeligt:

i biosfæren, i atmosfæren, i havene

kan vi se disse super-eksponentielle forløb

der er karakteristiske for en uholdbar bane

og annoncerer en grundlæggende ændring.

Diagrammet til højre

viser en meget smuk samling af studier

der tyder på at der virkelig er en ulineær
-- en mulighed

for en ulineær ændring bare i de næste par årtier.

Så der er bobler overalt.

På den ene side er det jo spændende

for mig, en professor der jagter bobler

og bekæmper drager, som medierne
nogen gange har kaldt mig.

Men kan vi i virkeligheden bekæmpe dragerne?

For nylig studerede vi, sammen med

nogle samarbejdspartnere, et dynamisk system

hvor man ser dragekongen som disse store løkker

og det lykkedes os at introducere små forstyrrelser
på de rigtige tidspunkter

der fjernede dragerne under kontrollerede forhold.

"Gouverner, c'est prévoir." --

"At regere er kunsten at planlægge og forudsige."

Men er det ikke sådan, at dette
er en af menneskehedens

sandsynligvis største utilstrækkeligheder?

Er vi ikke ansvarlige for at styre

vore samfund og planet hen imod bæredygtighed

efterhånden som vi møder stadig
større udfordringer og kriser?

Dragekonge-teorien giver os håb.

Vi lærer at de fleste systemer har
lommer af forudsigelighed.

Det er muligt på forhånd at diagnosticere kriser,

så vi kan være forberedte,
vi kan træffe foranstaltninger,

vi kan tage ansvar,

så vi aldrig igen kan blive taget på sengen

af ekstremer og kriser som Finanskrisen

eller Eurokrisen.

Mange tak.

(Bifald)