Det chokerende træk at kriminalisere ikke-voldelig protest

I 2002 besluttede opsøgende journalist og TED Fellow Will Potter sig for at tage en pause fra sin daglige trummerum - at skrive om skyderier og mord for The Chicago Tribune. Han gik ud for at hjælpe en lokal gruppe der førte kampagne imod dyreforsøg: "Jeg tænkte det ville være en sikker måde at gøre noget positivt," siger han. I stedet blev han arresteret, og således begyndtes hans løbende rejse ind i verden, hvor fredelig protest bliver brændemærket som terrorisme.

Det var mindre end et år efter 11. september,

og jeg var på The Chicago Tribune,

hvor jeg skrev om skyderier og mord,

og jeg endte med at føle mig

temmelig mørk og deprimeret.

Jeg havde lavet lidt aktivisme på universitet,

så jeg besluttede mig for at hjælpe en lokal gruppe

med at hænge skilte mod dyreforsøg på dørhåndtag.

Jeg tænkte det ville være en sikker måde

at gøre noget positivt,

men jeg har selvfølgelig det værste held nogensinde,

og vi blev alle arresteret.

Politiet tog dette slørede billede af mig,

mens jeg holdte pjecer som bevis.

Mine sigtelser blev frafaldet,

men få uger senere

bankede to FBI agenter på min dør,

og de fortalte mig, at medmindre jeg hjalp dem

ved at spionere mod protestgrupper,

så ville de sætte mig på en indenrigs terroristliste.

Jeg ville elske at fortælle jer, at jeg ikke fortrak en mine,

men jeg var rædselsslagen,

og da min frygt aftog,

blev jeg besat af at finde ud af,

hvordan dette var sket,

hvordan dyrevelfærds- og miljøaktivister,

som aldrig har skadet nogen,

kunne blive FBIs største

indenrigs terrortrussel.

Få år senere, blev jeg inviteret til at afgive vidnesbyrd

foran Kongressen om min rapportering,

og jeg fortalte lovmagerne at, mens alle

taler om at blive grønne,

så er der mennesker som risikere deres liv

for at forsvare skove og stoppe olierørledninger.

De sætter fysisk deres kroppe på spil

mellem hvalfangeres harpuner og hvalerne.

Dette er dagligdags mennesker,

som disse demonstranter i Italien

som spontant klatrede over

pigtrådshegn for at redde beagler

fra dyreforsøg.

Og disse bevægelser har været ufatteligt effektive

og populære,

så i 1985 fandt deres modstandere på et nyt ord,

øko-terrorist,

for at ændre vores opfattelse af dem.

De fandt simpelthen på det.

Disse selskaber har bakket op omkring nye love,

såsom "The Animal Enterprise Terrorism Act",

som forvandler aktivisme til terrorisme,

hvis det skaber et tab af profit.

De fleste mennesker har overhovedet ikke hørt om denne lov,

inklusive medlemmer af Kongressen.

Mindre end 1% var i lokalet

da loven blev godkendt i Huset.

Resten var udenfor ved et nyt monument.

De lovpriste Dr. King

mens hans form for aktivisme blev mærket som terrorisme,

hvis den blev udført for dyr eller miljøet.

Støtter siger love som denne er nødvendige

på grund af ekstremisterne:

vandalerne, brandstifterne, de radikale.

Men lige nu orienterer selskaber som TransCanada

politi ved præsentationer såsom denne

omkring, hvordan man retsforfølger ikke-voldelige demonstranter

som terrorister.

FBIs træningsdokumenter omkring øko-terrorisme

handler ikke om vold,

de handler om PR.

I dag, i flere lande,

presser virksomheder på for nye love,

der gør det ulovligt at fotografere

dyremishandling på deres gårde.

Det seneste foregik i Idaho for bare to uger siden,

og i dag indgav vi et søgsmål,

der udfordrer det som grundlovsstridigt

som en trussel mod journalistik.

Den første af disse ag-gag retsforfølgelser,

som de kaldes,

var en ung kvinde ved navn Amy Meyer,

og Amy så en syg ko blive flyttet

med en bulldozer udenfor et slagtehus

da hun var på den offentlige vej.

Og Amy gjorde hvad enhver af os ville have gjort:

Hun filmede det.

Da jeg hørte om hendes historie skrev jeg om den,

og indenfor 24 timer havde det skabt sådan et tumult,

at anklagerne simpelthen droppede alle anklager.

Men åbenbart er bare det at afsløre sådanne ting

en trussel.

Igennem "The Freedom of Information Act",

fandt jeg ud af, at kontra-terrorisme enheden

har overvåget mine artikler

og taler - som den her.

De inkluderede endda den lille skrivelse om min bog.

De beskrev den som "fængslende og velskrevet."

(Bifald)

Et citat til den næste bog, ik?

Meningen med alt dette er at gøre os bange,

men som journalist har jeg en urokkelig tro

på uddannelsens kraft.

Vores bedste våben er solskin.

Dostojevskij skrev, at menneskets hele arbejde

er at bevise, at han er en mand og ikke blot en klavertangent.

Igen og igen igennem historien,

har folk med magt brugt frygt

til at fortie sandheden og fortie uenighed.

Det er på tide at ramme en ny node.

Mange tak.

(Bifald)