Hvorfor vi skal gentænke kapitalisme

Paul Tudor Jones elsker kapitalismen. Det er et system som har tjent ham rigtigt godt i flere årtier. Ikke desto mindre er hedge fund chefen og filantropen bekymret over det laserfokus som er på profit, og som han siger det, "Truer hele vores samfund". I denne tankefulde, passionerede talk, skitserer han sin planlagte modoffensiv, som er centeret om konceptet om retfærdighed.

Dette er en historie om kapitalisme.

Det er et system jeg elsker

pga. de succéser og muligheder det har
givet mig og millioner andre.

I mine 20´ere startede jeg med at sælge
råvarer, især bomuld, på gulvet på børsen

og om der nogensinde var frit marked for
alle, var det her,

hvor slipsemænd opførte sig
som gladiatorer

sloges bogstaveligt talt og
fysisk for profit.

Jeg var så heldig da jeg var blevet 30
at være god nok til

at blive forfremmet til topafdelingen
i finansverdenen,

hvor jeg brugte de næste tre årtier
som en global macro erhvervsmand.

Gennem tiderne har jeg set mange
skøre ting på markedet,

og jeg har solgt mange skøre manier.

Og desværre,

er jeg ked af at sige at lige nu
kan det være at vi er i kløerne

af en af de mest destruktive,
ihvertfald i min karriere,

og en gennemgående lektie er
at manier slutter aldrig godt.

Gennem de sidste 50 år

er vi som samfund begyndt at se
firmaer og korporationer

på en meget smal, næsten monomanisk måde

med hensyn til hvordan vi
sætter pris på dem

og vi har lagt så megen vægt på profit

på korttids kvartalsindtjening
og aktiekurser

på bekostning af alt andet.

Det er som om at vi har fjernet
menneskeligheden fra vore firmaer.

Dette gør vi ikke --
bekvemt at reducere noget

til tal som du kan lege
med ligesom legoklodser --

vi gør det ikke i vore individuelle liv.

Vi behandler ikke nogen eller
værdsætter dem

baseret på deres månedlige indtægt
eller deres kreditværdi,

men vi har denne dobbelt standard

når det kommer til måden vi værdsætter
vore forretninger,

og ved I hvad?

Det underminerer selve grundlaget
for vort samfund.

Og nu skal I se hvordan.

Dette skema viser profitmargenerne hos
korporationer de sidste 40 år

som et procenttal af indtægter,

og I kan se at vi har slået en 40-årig
rekord med 12.5 procent.

Hurra, hvis du er en aktieejer,

men hvis du er på den anden side, en
gennemsnitlig amerikansk borger,

kan du se at det ikke er en god ting.

("U.S. Indtægtsdel Går Til Arbejde vs.
Chef-Arbejder Kompensationsratio")

Større profitmargener forhøjer ikke
samfundsrigdom.

Hvad de gør er at forhøje indtægtsulighed,

og det er ikke en god ting.

Men intuitivt set giver det mening, ikke?

For hvis amerikanske familier i
top ti procentdelen

ejer 90 procent af aktierne

tager de jo en større del af
profitten fra korporationerne

og der er mindre rigdom tilovers
til resten af samfundet.

Indtægtsulighed er ikke en god ting.

Det næste skema, lavet af
The Equality Trust,

viser 21 lande lige fra Østrig til Japan
og New Zealand.

Horisontalt står indtægtsuligheden.

Jo længere til højre,
des større indtægtsulighed.

Vertikalt står ni sociale og
sundhedsmålinger.

Jo længere op, des større
sundhedsproblemer,

og disse målinger inkluderer livslængde,
teenagegraviditet, læseførlighed,

social mobilitet, for at tage nogle
få eksempler.

I iblandt publikummet, der er
amerikanere, kan spørge sig selv,

hvor rangerer USA?

Hvor ligger det i dette skema?

Og ved I hvad?

Vi ligger højt ovenover skemaet.

Ja, det er os,

med den højeste indtægtsulighed

og de største sociale problemer,
ifølge disse målinger.

Her er en makroprognose
der er nem at lave,

som er, at forskellen mellem de rigeste
og fattigste

vil udlignes.

Historisk set sker det altid.

Typisk sker det på én ud af tre måder:

enten gennem revolution,
højere skatte, eller krige.

Ingen af disse er på min ønskeliste.

(Latter)

Der findes en anden måde at gøre det,

og det er at forhøje retfærdighed
i korporationsopførsel,

men som vi gør det i øjeblikket,

ville det kræve en kæmpestor
forandring i opførselen,

og ligesom når en afhængig skal
aflægge en vane,

er det første skridt at indse,
at man har et problem.

Og lad mig sige, at
denne profitmani vi har

er så dybt indgroet

at vi ikke indser hvor meget
vi skader samfundet.

Her er et lille men sigende eksempel
på præcis hvordan dette sker:

dette skema viser gavmildhed
hos korporationer

som en procentdel af profit, ikke
indtægter, gennem de seneste 30 år.

Sammenlign dette med skemaet før,
af korporations-profitmargener,

og så spørger jeg, føles dette rigtigt?

Når jeg startede med at skrive
dette, tænkte jeg,

"Hvad gør mit firma, Tudor så?"

Og jeg indså at vi giver én procent
af korporationsprofitten

til velgørenhed hvert år.

Og jeg skal forestille at være
en filantrop.

Når jeg så dette, fik jeg bogstavelig
lyst til at kaste op.

Men pointen er, at denne mani
er så indgroet

at velmenende mennesker som mig selv
ikke engang ser, at vi er en del af det.

Vi kan ikke forandre opførselen
hos korporationer

ved at forhøje filantropien hos dem eller
velgørenhedsbidrag.

Siden har vi firedoblet dem,

men -- (Bifald) -- Tak.

Men vi kan gøre det ved at opmuntre
mere retfærdig opførsel.

Og en måde at gøre det er at
virkelig stole på

systemet, som bragte os her
til at starte med,

og det er systemet med det frie marked.

Omkring et år siden startede jeg og
nogle af mine venner

et non-profit firma kaldet Just Capital.

Dets mission er meget enkel:

at hjælpe firmaer og korporationer til

at lære at fungere på en mere retfærdig
måde ved at bruge det almenes input

til at definere præcis hvad kriterierne er
for retfærdig opførsel hos korporationer.

Lige nu er der ingen accepteret standard

som et firma eller korporation kan følge,
og dér indtager Just Capital scenen,

for i år og alle efterfølgende år vil vi
foretage en national undersøgelse

af en repræsentativ prøve af
20,000 amerikanere

for at finde ud af præcis hvad de synes

er kriterierne for retfærdighed i
opførselen hos korporationer.

Dette er en model der starter i USA

men kan udvides til alle steder
på planeten

og måske finder vi ud af

at det vigtigste for folket

er at vi skaber levebrød eller producerer
sunde produkter

eller hjælper, ikke skader, miljøet.

Hos Just Capital ved vi ikke dette,
og det er ikke op til os at afgøre.

Vi er kun budbringere

men vi stoler 100 procent på,
at folket i Amerika

vil finde ud af det.

Vi udgiver resultaterne første
gang i september,

og næste år vil vi igen undersøge,

og så vil vi tilføje et nyt aspekt,

nemlig at rangere de 1,000
største firmaer i USA

fra nummer 1 til nummer 1,000
og alt derimellem.

Vi kalder det Just Index,

og husk, at vi er et uafhængigt
upartisk non-profit firma,

og vi vil give Amerikas folk en røst.

Måske, med tiden, finder vi ud af,
at dersom folk vil vide

hvilke firmaer er mest retfærdige,

vil folk og deres økonomi
tiltrækkes mod dem,

og de vil blive de mest fremgangsrige

og hjælpe vort land at blive
det mest fremgangsrige.

Kapitalismen har været ansvarlig
for alle de største innovationer

der har gjort verden til et bedre og
mere inspirerende sted at leve.

Kapitalisme må og skal være baseret
på retfærdighed.

Det må den, og nu mere end nogensinde,

med den økonomiske forskel,
der bliver større hver dag.

Der estimeres, at 47 procent af alle
arbejdere i Amerika

vil være erstattet de næste 20 år.

Jeg er ikke imod udvikling.

Jeg vil have den førerløse bil og jet
raketten ligesom alle andre.

Men jeg påberåber en indsigt om,
at med større rigdom og profit

må der komme et større socialt ansvar
hos korporationerne.

"Hvis retfærdighed fjernes,"
sagde Adam Smith, kapitalismens fader,

"vil selve stoffet, det gigantiske stof,
af det menneskelige samfund

smuldre til atomer."

Da jeg var ung og der var et problem,

plejede min mor at sukke og ryste med
hovedet og sige

"Hav nåde, hav nåde."

Nu er ikke tiden for os, for resten af os
til at vise dem nåde.

Det er tid for os at vise dem retfærdighed

og vi kan gøre det, du og jeg,

ved at starte hvor vi arbejder,
firmaerne som vi fungerer i.

Og når vi sætter retfærdighed
på linje med profit,

vil vi få det mest vidunderlige
ting i hele verden.

Vi vil tilbagetage vor menneskelighed.

Tak skal I have.

(Bifald)