Inner Worlds, Outer Worlds - Part 1 - Akasha

All 4 parts of the film can be found at www.innerworldsmovie.com.

Part one of the film Inner Worlds, Outer Worlds. Akasha is the unmanifested, the "nothing" or emptiness which fills the vacuum of space. As Einstein realized, empty space is not really empty. Saints, sages and yogis who have looked within themselves have also realized that within the emptiness is unfathomable power, a web of information or energy which connects all things. This matrix or web has been called the Logos, the Higgs Field, the Primordial OM and a thousand other names throughout history. In part one of Inner Worlds, we explore the one vibratory source that extends through all things, through the science of cymatics, the concept of the Logos, and the Vedic concept of Nada Brahma (the universe is sound or vibration). Once we realize that there is one vibratory source that is the root of all scientific and spiritual investigation, how can we say "my religion", "my God" or "my discovery".

I begyndelsen var Logos,

Big Bang, det oprindelige Om.

Big Bang teorien siger at det fysiske univers

eksploderede ud af et ufatteligt varmt og tæt

enkelt punkt, kaldet singularitet

milliarder af gange mindre end hovedet på en knappenål.

Det siger dog ikke hvorfor eller hvordan.

Jo mere mystisk noget er,
desto mere tager vi det for givet

at vi forstår det.

Man troede at tyngdekraften ville enten

sænke eksplosionens udvidelse eller sammentrække universet i en stor masse.

Men på billeder fra Hubble-teleskopet

kan man se at universets eksplosion faktisk

accelererer.
Det udvider sig hurtigere og hurtigere

ud fra The Big Bang.
På den ene eller anden måde er der mere masse

i universet end fysikere forudsagde.
For at gøre op med den manglede masse

siger fysikere nu, at universet kun består af 4% atomisk masse

eller hvad vi antager som normal masse.
23% af universet af mørk masse

og 73 % er mørk energi - hvad man før så som "tomt rum".

Det er som et usynligt nervesystem, som bevæger sig igennem hele unvierset

og forbinder alting.

Den oldgamle vediske lære underviser i Nada Braham;

"universet er vibration".

The vibrerende felt er roden til den sande spirituelle oplevelse

og videnskabelig undersøgelse.

Det er det samme energifelt som helgener,

Buddhaer, yogier, mystikere, præster, shamenere, og clairvoyanter observerer

ved at kigge i sig selv.
Det er blevet kaldt Akasha, det oprindelige Om,

Indras juvel, sfærens musik,

og tusinde af andre betegnelser gennem historien.

Det er den fælles rod i alle religioner

og det er forbindelsen mellem vores indre verdener og vores ydre verdener.

I mahayana buddhismen i det tredje århundrede

beskrev de en kosmologi ikke langt fra det mest avancerede

fysik i dagens verden.

Indras juvel er en metafor til at beskrive

en endnu ældre vedisk lærdom, som illustrerer måden hvorpå hele strukturen

af universet er bundet sammen.

Indra, kongen af guderne, fødte

solen, og bevæger vinden og vandene.

Forestil dig et edderkoppespind som udvider sig i alle dimensioner.

Edderkoppespindet er udgjort af små vanddråber

og hver dråbe indeholder reflektionen af alle de andre

vanddråber, og i hver enkel reflektion vil du finde

reflektionen af alle de andre vanddråber.

Du ser hele spindet i den reflektion og så videre

i al evighed.

Indras net kan beskrives som et holografisk univers

hvor selv den mindste strøm af lys

indeholder et komplet mønster af alt det andet.

Den serbisk-amerikanske videnskabsmand,
Nikola Tesla,

er til tider set som ham, der opfandt

det 20'ende århundrede.

Tesla var stod bag opfindelsen af vekselstrøms

elektricitet og mange andre opfindelser,

som nu er en del af dagligdagen.

Da han havde stor interesse for oldgamle vediske traditioner,

stod Tesla i en unik position til at forstå videnskab

både gennem en østlig og en vestlig model.

Som alle store videnskabsmænd, gik Tesla dybt

ind i mysteriet om den ydre verden,

men han kiggede også dybt ind i sig selv.

Som de gamle yogier,
brugte Tesla begrebet Akasha,

til at beskrive det æteriske felt, der strækker sig igennem alt.

Tesla samarbejdede med Swami Vivekananda, en yogi som bragte de ældgamle

lærdomme fra Indien til Vesten.

I de vediske fortællinger,
er Akasha rummet i sig selv;

rummet som de elementer fylder ud,

hvilket eksistererer samtidig med vibrationen.

De er uadskillelige. Akasha er yin til pranas yang.

Et moderne koncept som kan hjælpe os med at konceptualisere Akasha,

eller den primære substans, er idéen om fraktaler.

Det var ikke før 1980'erne at forbedringer i computerne

tillod os at visualisere og reproducerer

naturens mønstre matematisk set.

Begrebet fraktal blev opfundet i 1980

af matematikeren Benoit Mandelbrot

som studerede visse simple matematiske ligninger,

som når de blev gentaget, producerede en uendelig

række af skiftende matematiske eller geometriske former

inden for en begrænset ramme.

De er begrænsede, men på samme tid, uendelige.

En fraktal er en grov geometrisk form

som kan opdeles i dele, hvor hver enkel del omtrent er

en reduceret størrelse af hele mønstret,

en egenskab som kaldes selv-similaritet.

Mandelbrots fraktaler er blevet kaldt

Guds fingeraftryk.

Du ser kunstværk genereret af naturen selv.

Hvis du drejer Mandelbrots figur en bestemt vej,

ligner det faktisk en hinduistisk gud eller en Buddha.

Denne figur er blevet kaldt "Buddhabrot-figuren".

Hvis du kigger på nogle former for oldgammel kunst og arkitektur

vil du se at mennesket længe har forbundet skønhed

og det hellige med fraktale mønstre.

Uendelig kompleks, samtidig med hver del indeholder frøet

til at genskabe helheden.

Fraktaler har ændret matematikeres syn på universet

og hvordan det fungerer.

Ved hvert niveau af forstørrelse

er der forskelligheder fra originalen.

Konstant forandring og transformation sker som vi krydser

fra et niveu af fraktale detalje til et andet.

Denne transformation er en kosmisk spiral.

Den integrerede intilligens af matrixet af rumtid.

Fraktaler er i sagens natur kaotisk, fuld af støj og orden.

Når vores sind genkender eller definerer et mønster,

fokuserer vi på det som hvis det var en ting.

Vi prøver at finde mønstre vi ser som smukke,

men for at holde mønstre fast i vores sind

må vi skubbe resten af fraktalet væk.

At forstå en fraktal med sanserne

er at begrænse dens bevægelse.

Alt energi i universet er neutralt,

tidsløs, dimensionsløs.

Vores egen kreativitet og kapacitet for genkendelse af mønstre

er forbindelsen mellem mikrokosmos og makrokosmos.

Den tidsløse verden af bølger og den faste verden af ting.

Observation er en handling af skabelse gennem begrænsninger

iboende i tænkning.

Vi skaber illusionen om noget solidt,

om ting ved at give dem navne.

Filosoffen Kierkegaard sagde,

"hvis du navngiver mig, nægter du mig."

Ved at navngive mig, give mig et label, da nægter du alle

de andre ting jeg potentielt kunne være.

Du låser partiklen til en fast ting

ved at fastgøre det, navngive det,

men på samme tid skaber du det,

og definerer dets eksistens.

Kreativitet er vores højeste natur.

Ved skabelsen af ting kommer tid,

hvilket skaber illusionen om soliditet.

Einstein var den første videnskabsmand til at indse

at hvad vi tænkte på som tomt rum, ikke var ingenting,

da det har egenskaber

og indbygget af rummets natur

er næsten ufattelige mængder af energi.

Den berømte fysiker Richard Feynman sagde engang,

"Der er nok energi i en enkel kubikmeter

rum til at koge alle verdens have."

Gennem avancerede meditationer ved man at i stilheden ligger

den største kraft.

Buddha brugte også et andet begreb til den primære substans;

hvad han kaldte kalapas, som er små partikler

eller bølger, som kommer og forsvinder milliarder

af gange i sekundet.

Virkeligheden er her som en serie af rammer i et holografisk filmkamera,

som bevæger sig hurtigt for at skabe illusionen af kontinuitet.

Når bevidstheden bliver fuldstændig stille,

vil illusionen forståes,

fordi det er bevidstheden selv, som driver illusionen.

I de oldgamle traditioner i Østen,

har man i tusinde af år forstået

at alt er vibration.

"Nada Brahma" - universet er lyd.

Ordet "nada" betyder lyd eller vibration.

og "Brahma" er navnet for Gud.

Brahma, er samtidig universet og skaberen selv.

Kunstneren og kunsten er uadskillelige.

I upanishaderne,

en af de ældste menneskelige skrifter i de old-indienske,

fortælles det at "Skaberen Brahma sidder på en lotus,

åbner øjnene og en verden bliver skabt.

Brahma lukker sine øjne,

og en verden går ud af skabelse."

Oldgamle mystikere, yogis og profeter

har altid fastholdt at der er et felt

ved roden af bevidsthed.

Det akashiske felt eller den akashiske tilstand

hvor alt information, alle tidligere oplevelser

nutid og fremtid, eksisterer nu og for altid har.

Det er dette felt eller matrix

hvorfra alt opstår.

Fra subatomiske partikler, til galakser,

stjerner, planeter og alt liv.

Du ser aldrig noget i dets helhed

da det består af lag på lag

af vibration og det er konstant

i forandring gennem udveksling af information med Akasha.

Et træ drikker af solen, luften,

regning, jorden.

En verden af energi bevæger sig ind og ud

af denne ting vi kalder et træ.

Når det tænkende sind er stille,

der ser du verden som den virkelig er.

Alle aspekter tilsammen i ét.

Træerne, himlen og Jorden,

regnen og stjernerne er ikke adskilt.

Livet og døden, selvet og andre er ikke adskilte.

Ligesom bjergerne og dalen er uadskillelige.

I det forhistoriske Amerika

og andre ældgamle civilisationer

sagde man at alt havde en sjæl,

som faktisk blot er en anden måde at sige,

at alt er sammenhængende til den vibrerende kerne.

Der er én bevidsthed, ét felt,

én kraft, som går igen i alt.

Dette felt er ikke rundt om dig,

det er i dig,

og det er dig.

Du er u'et (you) i "universe".

Du er øjnene som skabelses ser sig selv igennem.

Når du vågner fra en drøm indser du at

alt i drømmen var dig.

Du skabte den.

Det rigtige liv er ingen forskel fra det.

Alle og alting er dig.

Den samlede bevidstheden kigger ud af hvert øje,

under hver sten, i alle partikler.

Internationale forskere ved CERN,

det europæiske forskningslaboratorium for partikelfysik,

forsker i dette felt

som går igen og igennem alle ting.

Men i stedet for at kigge ind,

kigger de ud i den fysiske verden.

Forskerne på CERN-laboratoriumet i Geneve,

Schweiz, meddelte at de havde fundet

Higgs Boson, også kaldet Guds partiklen.

Higgs Boson-eksperimentet beviser videnskabeligt,

at et usynligt felt af energi udfylder rummets vacuum.

CERNs største partikelaccelerator består af en ring af

27 kilometer i omkreds, hvori to stråler

af partikler flyver i modsat retning,

konvergere og stødder sammen med næsten

lysets hastighed (300.000 km/s).

Videnskabelige forskere har observeret hvad der kommer ud af

de ekstreme kollisioner.

Standart modellen i dag kan ikke redegøre for

hvordan partikler får deres masse.

Alt ser ud til at bestå af vibration,

men der er ingen "ting" som bliver vibreret.

Det er som om, at der har været en usynlig danser,

en dansende skygge gemt i universets ballet.

Alle de andre dansere har altid danset,

omkring denne usynlige danser.

Vi har observeret koreografi af

dansen, men vi har indtil nu ikke kunne finde danseren.

Den såkaldte "Guds partikel",

egenskaberne af det grundlæggende materiale af universet,

hjertet af alt stof som ville redegøre for

den uforklarlige masse og energi som driver universets udvidelse.

Men langt fra at forklare universets grundlæggende natur,

viser opdagelsen af af Higgs-partiklen faktisk

et endnu større mysterium, og afslører at universet

er et endnu mere mystisk sted end vi nogensinde kunne forestille os.