I begyndelsen var Logos,
Big Bang, det oprindelige Om.
Big Bang teorien siger at det fysiske univers
eksploderede ud af et ufatteligt varmt og tæt
enkelt punkt, kaldet singularitet
milliarder af gange mindre end hovedet på en knappenål.
Det siger dog ikke hvorfor eller hvordan.
Jo mere mystisk noget er,
desto mere tager vi det for givet
at vi forstår det.
Man troede at tyngdekraften ville enten
sænke eksplosionens udvidelse eller sammentrække universet i en stor masse.
Men på billeder fra Hubble-teleskopet
kan man se at universets eksplosion faktisk
accelererer.
Det udvider sig hurtigere og hurtigere
ud fra The Big Bang.
På den ene eller anden måde er der mere masse
i universet end fysikere forudsagde.
For at gøre op med den manglede masse
siger fysikere nu, at universet kun består af 4% atomisk masse
eller hvad vi antager som normal masse.
23% af universet af mørk masse
og 73 % er mørk energi - hvad man før så som "tomt rum".
Det er som et usynligt nervesystem, som bevæger sig igennem hele unvierset
og forbinder alting.
Den oldgamle vediske lære underviser i Nada Braham;
"universet er vibration".
The vibrerende felt er roden til den sande spirituelle oplevelse
og videnskabelig undersøgelse.
Det er det samme energifelt som helgener,
Buddhaer, yogier, mystikere, præster, shamenere, og clairvoyanter observerer
ved at kigge i sig selv.
Det er blevet kaldt Akasha, det oprindelige Om,
Indras juvel, sfærens musik,
og tusinde af andre betegnelser gennem historien.
Det er den fælles rod i alle religioner
og det er forbindelsen mellem vores indre verdener og vores ydre verdener.
I mahayana buddhismen i det tredje århundrede
beskrev de en kosmologi ikke langt fra det mest avancerede
fysik i dagens verden.
Indras juvel er en metafor til at beskrive
en endnu ældre vedisk lærdom, som illustrerer måden hvorpå hele strukturen
af universet er bundet sammen.
Indra, kongen af guderne, fødte
solen, og bevæger vinden og vandene.
Forestil dig et edderkoppespind som udvider sig i alle dimensioner.
Edderkoppespindet er udgjort af små vanddråber
og hver dråbe indeholder reflektionen af alle de andre
vanddråber, og i hver enkel reflektion vil du finde
reflektionen af alle de andre vanddråber.
Du ser hele spindet i den reflektion og så videre
i al evighed.
Indras net kan beskrives som et holografisk univers
hvor selv den mindste strøm af lys
indeholder et komplet mønster af alt det andet.
Den serbisk-amerikanske videnskabsmand,
Nikola Tesla,
er til tider set som ham, der opfandt
det 20'ende århundrede.
Tesla var stod bag opfindelsen af vekselstrøms
elektricitet og mange andre opfindelser,
som nu er en del af dagligdagen.
Da han havde stor interesse for oldgamle vediske traditioner,
stod Tesla i en unik position til at forstå videnskab
både gennem en østlig og en vestlig model.
Som alle store videnskabsmænd, gik Tesla dybt
ind i mysteriet om den ydre verden,
men han kiggede også dybt ind i sig selv.
Som de gamle yogier,
brugte Tesla begrebet Akasha,
til at beskrive det æteriske felt, der strækker sig igennem alt.
Tesla samarbejdede med Swami Vivekananda, en yogi som bragte de ældgamle
lærdomme fra Indien til Vesten.
I de vediske fortællinger,
er Akasha rummet i sig selv;
rummet som de elementer fylder ud,
hvilket eksistererer samtidig med vibrationen.
De er uadskillelige. Akasha er yin til pranas yang.
Et moderne koncept som kan hjælpe os med at konceptualisere Akasha,
eller den primære substans, er idéen om fraktaler.
Det var ikke før 1980'erne at forbedringer i computerne
tillod os at visualisere og reproducerer
naturens mønstre matematisk set.
Begrebet fraktal blev opfundet i 1980
af matematikeren Benoit Mandelbrot
som studerede visse simple matematiske ligninger,
som når de blev gentaget, producerede en uendelig
række af skiftende matematiske eller geometriske former
inden for en begrænset ramme.
De er begrænsede, men på samme tid, uendelige.
En fraktal er en grov geometrisk form
som kan opdeles i dele, hvor hver enkel del omtrent er
en reduceret størrelse af hele mønstret,
en egenskab som kaldes selv-similaritet.
Mandelbrots fraktaler er blevet kaldt
Guds fingeraftryk.
Du ser kunstværk genereret af naturen selv.
Hvis du drejer Mandelbrots figur en bestemt vej,
ligner det faktisk en hinduistisk gud eller en Buddha.
Denne figur er blevet kaldt "Buddhabrot-figuren".
Hvis du kigger på nogle former for oldgammel kunst og arkitektur
vil du se at mennesket længe har forbundet skønhed
og det hellige med fraktale mønstre.
Uendelig kompleks, samtidig med hver del indeholder frøet
til at genskabe helheden.
Fraktaler har ændret matematikeres syn på universet
og hvordan det fungerer.
Ved hvert niveau af forstørrelse
er der forskelligheder fra originalen.
Konstant forandring og transformation sker som vi krydser
fra et niveu af fraktale detalje til et andet.
Denne transformation er en kosmisk spiral.
Den integrerede intilligens af matrixet af rumtid.
Fraktaler er i sagens natur kaotisk, fuld af støj og orden.
Når vores sind genkender eller definerer et mønster,
fokuserer vi på det som hvis det var en ting.
Vi prøver at finde mønstre vi ser som smukke,
men for at holde mønstre fast i vores sind
må vi skubbe resten af fraktalet væk.
At forstå en fraktal med sanserne
er at begrænse dens bevægelse.
Alt energi i universet er neutralt,
tidsløs, dimensionsløs.
Vores egen kreativitet og kapacitet for genkendelse af mønstre
er forbindelsen mellem mikrokosmos og makrokosmos.
Den tidsløse verden af bølger og den faste verden af ting.
Observation er en handling af skabelse gennem begrænsninger
iboende i tænkning.
Vi skaber illusionen om noget solidt,
om ting ved at give dem navne.
Filosoffen Kierkegaard sagde,
"hvis du navngiver mig, nægter du mig."
Ved at navngive mig, give mig et label, da nægter du alle
de andre ting jeg potentielt kunne være.
Du låser partiklen til en fast ting
ved at fastgøre det, navngive det,
men på samme tid skaber du det,
og definerer dets eksistens.
Kreativitet er vores højeste natur.
Ved skabelsen af ting kommer tid,
hvilket skaber illusionen om soliditet.
Einstein var den første videnskabsmand til at indse
at hvad vi tænkte på som tomt rum, ikke var ingenting,
da det har egenskaber
og indbygget af rummets natur
er næsten ufattelige mængder af energi.
Den berømte fysiker Richard Feynman sagde engang,
"Der er nok energi i en enkel kubikmeter
rum til at koge alle verdens have."
Gennem avancerede meditationer ved man at i stilheden ligger
den største kraft.
Buddha brugte også et andet begreb til den primære substans;
hvad han kaldte kalapas, som er små partikler
eller bølger, som kommer og forsvinder milliarder
af gange i sekundet.
Virkeligheden er her som en serie af rammer i et holografisk filmkamera,
som bevæger sig hurtigt for at skabe illusionen af kontinuitet.
Når bevidstheden bliver fuldstændig stille,
vil illusionen forståes,
fordi det er bevidstheden selv, som driver illusionen.
I de oldgamle traditioner i Østen,
har man i tusinde af år forstået
at alt er vibration.
"Nada Brahma" - universet er lyd.
Ordet "nada" betyder lyd eller vibration.
og "Brahma" er navnet for Gud.
Brahma, er samtidig universet og skaberen selv.
Kunstneren og kunsten er uadskillelige.
I upanishaderne,
en af de ældste menneskelige skrifter i de old-indienske,
fortælles det at "Skaberen Brahma sidder på en lotus,
åbner øjnene og en verden bliver skabt.
Brahma lukker sine øjne,
og en verden går ud af skabelse."
Oldgamle mystikere, yogis og profeter
har altid fastholdt at der er et felt
ved roden af bevidsthed.
Det akashiske felt eller den akashiske tilstand
hvor alt information, alle tidligere oplevelser
nutid og fremtid, eksisterer nu og for altid har.
Det er dette felt eller matrix
hvorfra alt opstår.
Fra subatomiske partikler, til galakser,
stjerner, planeter og alt liv.
Du ser aldrig noget i dets helhed
da det består af lag på lag
af vibration og det er konstant
i forandring gennem udveksling af information med Akasha.
Et træ drikker af solen, luften,
regning, jorden.
En verden af energi bevæger sig ind og ud
af denne ting vi kalder et træ.
Når det tænkende sind er stille,
der ser du verden som den virkelig er.
Alle aspekter tilsammen i ét.
Træerne, himlen og Jorden,
regnen og stjernerne er ikke adskilt.
Livet og døden, selvet og andre er ikke adskilte.
Ligesom bjergerne og dalen er uadskillelige.
I det forhistoriske Amerika
og andre ældgamle civilisationer
sagde man at alt havde en sjæl,
som faktisk blot er en anden måde at sige,
at alt er sammenhængende til den vibrerende kerne.
Der er én bevidsthed, ét felt,
én kraft, som går igen i alt.
Dette felt er ikke rundt om dig,
det er i dig,
og det er dig.
Du er u'et (you) i "universe".
Du er øjnene som skabelses ser sig selv igennem.
Når du vågner fra en drøm indser du at
alt i drømmen var dig.
Du skabte den.
Det rigtige liv er ingen forskel fra det.
Alle og alting er dig.
Den samlede bevidstheden kigger ud af hvert øje,
under hver sten, i alle partikler.
Internationale forskere ved CERN,
det europæiske forskningslaboratorium for partikelfysik,
forsker i dette felt
som går igen og igennem alle ting.
Men i stedet for at kigge ind,
kigger de ud i den fysiske verden.
Forskerne på CERN-laboratoriumet i Geneve,
Schweiz, meddelte at de havde fundet
Higgs Boson, også kaldet Guds partiklen.
Higgs Boson-eksperimentet beviser videnskabeligt,
at et usynligt felt af energi udfylder rummets vacuum.
CERNs største partikelaccelerator består af en ring af
27 kilometer i omkreds, hvori to stråler
af partikler flyver i modsat retning,
konvergere og stødder sammen med næsten
lysets hastighed (300.000 km/s).
Videnskabelige forskere har observeret hvad der kommer ud af
de ekstreme kollisioner.
Standart modellen i dag kan ikke redegøre for
hvordan partikler får deres masse.
Alt ser ud til at bestå af vibration,
men der er ingen "ting" som bliver vibreret.
Det er som om, at der har været en usynlig danser,
en dansende skygge gemt i universets ballet.
Alle de andre dansere har altid danset,
omkring denne usynlige danser.
Vi har observeret koreografi af
dansen, men vi har indtil nu ikke kunne finde danseren.
Den såkaldte "Guds partikel",
egenskaberne af det grundlæggende materiale af universet,
hjertet af alt stof som ville redegøre for
den uforklarlige masse og energi som driver universets udvidelse.
Men langt fra at forklare universets grundlæggende natur,
viser opdagelsen af af Higgs-partiklen faktisk
et endnu større mysterium, og afslører at universet
er et endnu mere mystisk sted end vi nogensinde kunne forestille os.