Hvordan man gør stress til sin ven

Stress. Det får ens hjerte til at banke, ens vejrtrækning bliver hurtigere og man får sved på panden. Men mens stress er blevet gjort til en offentlig helbredsfjende, foreslår ny forskning at stress kun er dårligt for en, hvis man slev tror det er sådan. Psykolog Kelly McGonigal opfordrer os til at se stress som noget positivt, og det introducerer os for en overset mekanisme til at reducere stress: at række ud til andre.

Jeg har en tilståelse,

men først, vil jeg bede jer om

at komme med en lille tilståelse til mig.

I løbet af det sidste år, ræk hånden i vejret,

hvis I har oplevet relativt lidt stress.

Nogen?

Hvad med en moderat mængde stress?

Hvem har oplevet meget stress?

Ja. Også mig.

Men det er ikke min tilståelse.

Min tilståelse er dette: jeg er sundhedspsykolog,

og min mission er at hjælpe mennesker til at være gladere og sundere.

Men jeg er bange for at noget jeg har prædiket

de sidste 10 år gør mere skade end gavn,

og det har med stress at gøre.

I årevis har jeg fortalt mennesker, at stress gør en syg.

Det øger risikoen for alt fra almindelig forkølelse

til hjerte-karsygdomme.

Dybest set, har jeg gjort stress til fjenden.

Men jeg har ændret mening med hensyn til stress,

og i dag, vil jeg ændre jeres.

Lad mig begynde med den undersøgelse der fik mig til at revurdere

hele min tilgang til stress.

Denne undersøgelse fulgte 30.000 voksne i USA

i otte år, og de begyndte med at spørge folk,

"Hvor meget stress har du oplevet i det sidste år?"

De spurgte også, "Mener du

at stress er farligt for dit helbred?"

Og så brugte de offentlige dødelighedsstatistikker

til at finde ud af hvem der døde.

(Latter)

Okay. De dårlige nyt først.

Folk der oplevede en masse stress i det forgående år

havde 43 procent forhøjet risiko for at dø.

Men det var kun sandt for de mennesker

der også troede på at stress er dårligt for ens helbred.

(Latter)

Mennesker der oplevede en masse stress

men ikke så på stress som skadeligt

havde ikke større sandsynlig for at dø.

Faktisk, havde de den laveste risiko for at dø

ud af dem der var med i undersøgelsen, inklusiv de mennesker

der oplevede relativt lidt stress.

Forskerne skønnede at i løbet af de otte år

de talte dødsfald,

døde 182.000 amerikanere for tidligt,

ikke af stress, men af troen på

at stress er dårligt for en. (Latter)

Det er mere end 20.000 dødsfald om året.

Hvis det skøn er rigtigt,

ville det gøre det svært at tro på at stress er dårligt for en

den 15. hyppigste dødsårsag

i USA sidste år,

dræbte flere mennesker end hudkræft,

HIV/AIDS og selvmord.

(Latter)

I kan nok se hvorfor denne undersøgelse skræmte mig.

Her har jeg brugt så meget energi på at fortælle mennesker

at stress er dårligt for ens helbred.

Så denne undersøgelse fik mig til at overveje:

Kan det at ændre hvordan man tænker på stress

gøre en sundere? Og her siger videnskaben ja.

Når man ændrer mening om stress,

kan man ændre sin krops reaktion på stress.

Nu skal jeg forklare hvordan det fungerer,

jeg vil bede jer alle om at forestille jer at I er deltagere

i et forsøg der er designet til at stresse jer maksimalt.

Det hedder den sociale stresstest.

Man kommer ind i et laboratorium,

og man får at vide at man skal give en fem minutters

improviseret tale om ens personlige svagheder

til et panel af eksperter der sidder lige foran en,

og for at være sikker på man føler sig presset,

er der skinnende lys og et kamera i ens ansigt,

lidt ligesom her.

Og de eksperterne er blevet instrueret i

at give en nedslåede, ikke-verbal feedback, ligesom dette.

(Latter)

Nu hvor man er grundigt demoraliseret,

er det tid til anden del: en matematik test.

Og man ved ikke at

forsøgslederen er blevet instrueret i at chikanere en i løbet af testen.

Nu skal vi alle gøre dette sammen.

Det bliver sjovt.

For mig.

Okay. Jeg vil have jer til at tælle baglæns

fra 996, syv ad gangen.

I skal tælle højt

så hurtigt som I kan, begyndende med 996.

Start!

Publikum: (Tæller)

Hurtigere. Hurtigere tak.

I gør det for langsomt.

Stop. Stop, stop, stop.

Den fyr lavede en fejl.

Vi starter forfra igen. (Latter)

Du er ikke særlig god til dette, er du?

Okay, så I forstår.

Hvis I faktisk deltog i dette forsøg,

ville I sikkert være lidt stressede nu.

Ens hjerte banker måske kraftigt,

I trækker måske vejret hurtigere, måske begynder I at svede lidt.

Og normalvis, fortolker vi disse fysiske ændringer

som angst

eller tegn på at vi ikke håndterer presset særlig godt.

Men hvad hvis man i stedet så dem

som tegn på at ens krop var klar,

og forberedte en på at møde denne udfordring?

Det er præcis det deltagerne blev fortalt

i en undersøgelse der blev gennemført på Harvard University.

Inden de gennemgik den sociale stresstest,

blev de lært at tolke deres stressreaktioner som nyttige.

Det bankende hjerte forbereder en på aktion.

Hvis man trækker vejret hurtigere, er det ikke noget problem.

Det giver mere ilt til hjernen.

Og deltagere der lærte at se på stressreaktionen

som nyttige for deres præstation,

jamen, de var mindre stressede,

mindre ængstelige, mere selvsikre,

men det resultat der fascinerede mig mest

var hvordan deres fysiske stress reaktion ændrede sig.

I en typisk stressreaktion,

stiger ens puls,

og ens blodkar trækker sig sammen på denne måde.

Og dette er en af grundene til at kronisk stress

nogle gange bliver associeret med hjerte-karsygdomme.

Det er ikke særlig sundt at være i denne tilstand hele tiden.

Men i undersøgelsen, når deltagere tolkede

deres stressreaktion som hjælpsom,

forblev deres blodkar afslappede ligesom dette.

Deres hjerte bankede stadigvæk,

men dette er en meget sundere kardiovaskulær profil,

Det ligner utrolig meget det der sker i

øjeblikke med glæde og mod.

I løbet af et liv med stressende oplevelser,

kunne denne ene biologiske ændring

være forskellen

mellem et stress fremkaldt hjertestop i en alder af 50

eller et liv til et godt stykke over 90.

Og dette er i virkeligheden det den nye viden om stress afslører,

at hvordan man tænker om stress gør en forskel.

Mit mål som sundhedspsykolog har ændret sig.

Jeg vil ikke længere af med stress.

Jeg vil gøre jer bedre til stress.

Og vi gennemførte lige en lille intervention.

Hvis du var en af dem som rakte hånden op og sagde

at de oplevede meget stress i løbet af det sidste år,

Har vi måske lige reddet dit liv,

fordi forhåbentlig næste gang

dit hjerte banker på grund af stress,

vil du huske dette foredrag

og du vil kunne sige ti dig selv,

dette er min krop der hjælper mig med klare overkomme udfordring.

Og når man ser på stress på den måde,

så tror ens krop på det,

og ens stress reaktion bliver sundere.

Nu sagde jeg at jeg havde over et årti med dæmoniserende stress

for at rette op på det,

skal vi laver endnu en intervention.

Jeg vil fortælle jer om et af de mest

oversete fordel ved stressreaktionen,

og ideen er dette:

Stress gør en social.

For at forstå denne side af stress,

skal vi tale om hormonet, oxytocin,

og jeg ved oxytocin allerede har fået

så meget hype som et hormon kan få.

Det har endda sit eget nuttede øgenavn, puttehormonet,

fordi det bliver frigivet når man krammer nogen.

Men det er en meget lille del af hvad oxytocin er involveret i.

Oxytocin er et neuro-hormon.

Det fintuner ens hjernes sociale instinkter.

Det får en til at gøre ting

der styrker de nære relationer.

Oxytocin får en til at tørste efter fysisk kontakt

med ens venner og familie.

Det forstærker ens empati.

Det gør endda en mere villig til at hjælpe og støtte

de mennesker man holder af.

Nogle mennesker har endda foreslået

at vi burde sniffe oxytocin

for at blive mere medmenneskelige og omsorgsfulde.

Men her er hvad de fleste mennesker ikke forstår

om oxytocin.

Det er et stresshormon.

Ens hypofyse pumper dette stads ud

som en del af stressreaktionen.

Det er lige så stor en del af stressreaktionen

som adrenalinen der får ens hjerte til at banke.

Og når oxytocin bliver frigivet i stressreaktionen,

motiverer det en til at søge støtte.

Ens biologiske stress reaktion

skubber en til at fortælle en hvordan man har det

i stedet for at lukker det inde.

Ens stressreaktion vil være sikker på at man lægger mærke til

når en anden i ens liv kæmper

så man kan støtte hinanden.

Når livet er svært, vil ens stressreaktion have en til

at være omgivet af mennesker der holder af en.

Okay, så hvordan vil denne viden om stress

gøre en raskere?

Jamen, oxytocin påvirker ikke kun hjernen.

Det påvirker også kroppen,

og en af dets vigtigste roller i ens krop

er at beskytte ens kardiovaskulære system

fra effekterne af stress.

Det er naturligt anti-inflammatorisk.

Det hjælper også ens blodkar med at forblive afslappede under stress.

Men min yndlingseffekt på kroppen er faktisk hjertet.

Ens hjerte har receptorer til dette hormon,

og oxytocin hjælper hjerteceller med at regenerere

og hele fra enhver stress fremkaldt skade.

Dette stress hormon styrker ens hjerte,

og det fede er at alle disse fysiske fordele

ved oxytocin bliver forstærket af social kontakt

og social støtte,

så når man rækker ud til andre under stress,

enten for at søge støtte eller for at hjælpe en anden,

frigiver man mere af dette hormon,

ens stress reaktion bliver sundere,

og man kommer sig faktisk hurtigere over stress.

Jeg synes det er fantastisk,

at ens stress reaktion har en indbygget mekanisme

til at modstå effekterne af stress,

og den mekanisme er menneskelig kontakt.

Jeg vil slutte af med at fortælle jer om endnu en undersøgelse.

Og hør efter, fordi denne undersøgelse kan også redde liv.

Undersøgelsen fulgte 1.000 voksne i USA,

i alderen 34 til 93,

og de begyndte undersøgelsen med at spørge,

"Hvor meget stress har du oplevet i det foregående år?"

De spurgte også, "Hvor meget tid har du brugt på

at hjælpe vores venner, naboer,

mennesker i dit nærsamfund?"

Og så brugte de offentlige optegnelser i de næste fem år

for at finde ud af hvem der døde.

Okay, så de dårlige nyheder først:

For hver større stressende oplevelse i livet,

som økonomiske vanskeligheder eller familie krise,

øgedes risikoen for at dø med 30 procent.

Men -- og jeg håber I forventede et "men" --

men det gjaldt ikke for alle.

Mennesker der brugte tid på at tage sig af andre

viste absolut ingen stress relateret forøgelse i dødsraten. Nul.

Omsorg skabte robusthed.

Så vi ser igen

at de sundhedsskadelige virkninger af stress

kan undgås.

Måden man tænker og handler

kan ændre ens oplevelse af stress.

Når man vælger at se på ens stress reaktion

som nyttig,

skaber man modets biologi.

Og når man vælger at række ud til andre under stress,

kan man skabe robusthed.

Nu vil jeg ikke nødvendigvis bede

om flere stressede oplevelser i mit liv,

men denne viden har givet mig

en hel ny påskønnelse af stress.

Stress giver os adgang til vores hjerter.

Det medmenneskelige hjerte der finder glæde og mening

i at række ud til andre,

og ja, ens bankende fysiske hjerte,

arbejder så hårdt på at give en styrke og energi,

og når man vælger at se stress på denne måde,

bliver man ikke bare bedre til stress,

man udtrykker faktisk et inderligt budskab.

Man siger at man stoler nok på sig selv

til at håndtere livets udfordringer,

og man husker på at

man ikke behøver at stå alene med dem.

Tak.

(Bifald)

Chris Anderson: Det er ret forbløffende, det du fortæller os.

Det virker utroligt på mig at opfattelsen af stress

kan have så stor indflydelse på folks levetid.

Hvordan kan det omsættes til et råd,

altså, hvis nogen foretager et livsstil valg

mellem, lad os sige, et stressende job og et ikke stressende job,

gør det nogen forskel hvilken vej de går?

Er det lige så klogt at gå efter det stressende job

hvis blot man tror på at man kan klare det, på en måde?

Kelly McGonigal: Ja, og en ting vi ved med sikkerhed er,

at jagten på mening er bedre for ens helbred

end at prøve at undgå ubehag.

Så jeg ville sige at det i virkeligheden er den bedste måde at træffe beslutninger på,

er at gå efter det der skaber mening i ens liv

og så stole på en selv til at håndtere den stress der følger med.

CA: Mange tak, Kelly. Det er temmelig sejt.
KM: Tak.

(Bifald)