En kunstners ubøjelig syn på racistisk vold

Koncepuel kunstner og TED Fellow Sanford Biggers bruger malerier, skulpturer, videoer og optræden til at sætte gang i udfordrende samtaler om historien og traumerne fra de sortes USA. Vær med mens han fremviser to overbevisende værker og deler motivationen bag hans kunst.
"Kun gennem mere eftertænksom dialog omkring historie og race kan vi udvikle os som individer og som samfund," siger Biggers.

Som konceptuel kunstner,

leder jeg hele tiden efter kreative
måder at fremprovokere udfordrende samtaler.

Jeg gør det igennem malerier, skulpturer,
videoer og optræden.

Men uanset formatet,

er to af mine favoritmaterialer
historie og dialog.

I 2007, kreerede jeg "Lotus,"

en syv og en halv fod i diameter,

600 pund glas afbildning
af en lotus blomst.

I Buddhismen, er en lotus et symbol
på transcendens

og renselse af sind og ånd.

Men et nærmere kig på denne lotus

afslører at hvert kronblad
er tværsnittet af et slave skib.

Dette ikoniske diagram blev taget
fra en britisk slave manual

og senere brugt af abolitionister
til at vise grusomhederne ved slaveri.

I USA kan vi ikke lide
at tale om slaveri,

vi ser det heller ikke som en
global industri.

Men ved at bruge dette
buddhistiske symbol,

håber jeg at kunne universalisere og transcendere

historien og traumerne fra det sorte USA

og opmuntre til diskussioner
om vores fælles fortid.

For at lave "Lotus,"
snittede vi over 6000 figurer.

Og det førte senere til en opgave
fra New York ønskede

at bygge en 28 fod version i stål

som en permanent installation
på Eagle Academy for Young Men,

en skole for sorte og latino studerende,

de to grupper der har været mest
påvirket af denne del af historien.

De samme to grupper er meget påvirkede
af et mere for nyligt opstået fænomen,

men først et sidespring.

Jeg har samlet på afrikanske figurer

fra turistbutikker og loppemarkeder
over hele verden.

Autenciteten og oprindelsen af disse
er helt sikkert diskutabel,

men folk tror at disse er
fyldt med kræft

eller endda magi.

Det er kun for nyligt at jeg har fundet
ud af at bruge dette i min kunst.

(Pistolskud)

Siden 2012, har verden været vidne
til drabene på Travyon Martin,

Michael Brown, Eric Garner,
Sandra Bland, Tamir Rice

og bogstavelig talt utallige andre
ubevæbnede sorte borgere

i hænderne på politiet,

som for det meste får lov at gå fri
uden nogen form for straf, overhovedet.

Med henblik på disse ofre

og de utallige gange da selv jeg,

en lovlydig, Ivy League professor,

er blevet antastet og chikaneret
og truet med pistol af politiet.

Jeg dannede denne arbejdsgruppe
helt simpelt kaldet "BAM."

Det var vigtigt at slette
identiteten af disse figurer,

for at få dem til at se ens ud
og så de er nemmere at skille sig af med.

For at gøre dette, dypper jeg dem
i en tyk, brun voks

før jeg tager dem med til en skydebane

hvor jeg omformede dem ved brug af pistolkugler.

Og det var sjovt,

at lege med skydevåben
og high-speed kameraer.

Men min dybe respekt for disse figurer
holdt mig igen fra at trykke på aftrækkeren,

og gav mig en følelse af at på
en eller anden måde
ville jeg skyde mig selv.

Til sidst var det min kameramand, Raul,
der affyrede skudende.

Jeg tog herefter fragmenterne herfra

og lavede forme, og støbte dem først i voks,

og til sidst i bronze, som på billedet her,

som bærer markeringer fra dens
voldelige tilblivelse

som kampsår eller ar.

Da jeg præsenterede dette projekt,
for nylig, i Miami

fortalte en kvinde mig at hun
kunne mærke hvert skud i sin sjæl.

Men hun følte også at disse kunstværker

hjalp med at minde folk om ofrene
for disse mord

såvel som resten af ofrene for
racistisk vold gennem USA's historie.

Men "Lotus" og "BAM" er større end
kun USA's historie.

Under udstilling i Berlin sidste år,

spurgte en filosofistuderende mig
hvad der var årsagen til de nylige mord.

Jeg viste ham et foto af et
billede af et lynchning postkort

fra det tidlige 20. århundrede

og mindede ham om at disse mord
har været en realitet i over 500 år.

Men det er kun gennem spørgsmål som hans

og en mere eftertænksom dialog
om historie og race

at vi kan udvikle os som
individer og samfund.

Jeg håber min kunst skaber et trygt rum

for den slags ærlige udvekslinger

og en mulighed for folk
til at engagere hinanden

i virkelig og nødvendig konversation.

Tak skal I have.

(Bifald)