Denise Herzing: Kan vi tale delfinernes sprog?

I 28 år har Denise Herzing tilbragt fem måneder hver sommer på at leve med en flok af plettede delfiner, og følger tre generationers familieforhold og adfærd. Det er tydeligt at de kommunikerer med hinanden -- men er det sprog? Kunne mennesker også bruge det? Hun deler et fascinerende nyt eksperiment for at teste denne ide.

Jamen, nu tager vi til Bahamas for at møde

en bemærkelsesværdig gruppe delfiner
som jeg har arbejdet med

i naturen i løbet af de sidste 28 år.

Nu er jeg interesseret i delfiner
på grund af deres store hjerner

og hvad de kunne finde på at bruge al den hjernekraft på

i naturen.

Og vi ved at de bruger noget af den hjernekraft

på bare at leve komplicerede liv,

men hvad ved vi i virkeligheden om delfinintelligens?

Jamen, vi ved et par ting.

Vi ved at deres hjerne-i-forhold-til-krop forhold,

som er en fysisk målestok for intelligens,

er næst efter menneskets.

Kognitivt set, kan de forstå

kunstige sprog.

Og de består selvbevidsthedstest i spejle.

Og i nogle dele af verden, bruger de redskaber,

som svampe til at jage fisk.

Men der er et stort spørgsmål tilbage:

har de sprog, og hvis de har,

hvad taler de så om?

Så for årtier siden, ikke for år siden,

begyndte jeg at lede efter et sted i verden

hvor jeg kunne observere delfiner under vandet

for at prøve at løse koden om
deres kommunikationssystem.

Nu er vandet i de fleste steder i verden temmelig mudret,

så det er meget svært at observere dyr under vandet,

men jeg fandt et samfund af delfiner der lever

i disse smukke, klare, lavvandede sandbanker i Bahamas

som er lige øst for Florida.

Og de tilbringer deres tid om dagen med hvile og at socialisere

i de lave vands sikkerhed, men om natten,

smutter de ud over kanten og jager i det dybe vand.

Det er ikke et dårligt sted at være forsker heller.

Vi tager ud i en 20-meters katamaran i omkring fem

måneder hver sommer, og vi lever, sover og arbejder

på havet i uger af gangen.

Mit vigtigste værktøj er et undervandsvideoapparat
med en hydrofon,

som er en undervands mikrofon, og dette er så

jeg kan korrelere lyd og opførsel.

Og det meste af vores arbejde er temmelig non-invasiv.

Vi prøver at følge delfinetikette mens vi er i vandet,

siden vi faktisk observerer dem fysisk i vandet.

Plettede delfiner i Atlanterhavet er en virkelig rar art

at arbejde med af flere årsager.

De bliver født uden pletter, og de får pletter med alderen,

og de gennemgår temmelig distinkte udviklings faser

så det er sjovt at følge deres adfærd.

Og omkring en alder af 15,
er de fuldt plettet i sort og hvid.

Moderen I ser her er Mugsy.

Hun er 35 år gammel i på dette billede,

men delfiner kan faktisk leve til deres tidlige 50'ere.

Og som alle delfiner i vores samfund,

fotograferede vi Mugsy og fulgte hendes små pletter

og hak i hendes rygfinne,

og også det unikke mønster af pletter

i takt med at hun modnede sig over tid.

Unge delfiner lærer meget når de vokser op,

og de bruger deres teenageår til
at øve deres sociale færdigheder,

og i en alder af cirka ni, bliver hunnerne

seksuelt aktive, så de kan blive gravide,

og hannerne bliver modne lidt senere,

omkring 15 års alderen.

Og delfiner er meget promiskuøse,

så vi skal fastlægge hvem faderen er,

og vi laver faderskabstests ved
at indsamle afførings materiale

fra vandet og udtrække DNA.

Det det betyder er, efter 28 år,

følger vi tre generationer,

inklusiv bedstemødre og bedstefædre.

Delfiner er naturlige akustikere.

De laver lyde der er 10 gange så høje

og hører lyde der er 10 gange så høje som vi gør.

Men de har andre kommunikationssignaler
som de bruger.

De har et godt syn, så de bruger
kropsstillinger til at kommunikere.

De har smagssans, ikke lugtesans.

Og de har følesans.

Og lyd kan faktisk føles i vandet,

fordi den akustiske impedans af væv
og vand er omkring det samme.

Delfiner kan summe og kilde hinanden på afstand.

Vi ved nogle ting om hvordan lyde bruges

med bestemte former for adfærd.

Signatur fløjtet er et fløjt

der er specifik for en individuel delfin,
og der er som et navn. (Delfin fløjte lyde)

Og dette er den bedst studerede lyd,

fordi det er nemt at måle, faktisk,

og man ser at denne fløjten når mødrene og kalvene

genforenes, for eksempel.

En anden meget undersøgt lyd er ekkolokations klik.

Dette er delfinens sonar. (Delfin ekkolokation lyde)

Og de bruger disse klik til at jage og spise.

Men de kan også pakke disse klik meget tæt på hinanden

til brum og bruge dem socialt.

For eksempel, stimulerer hanner hunnerne

under en bejlejagt.

I ved, jeg er blevet brummet under vandet.

(Latter)

Sig det ikke til nogen. Det er en hemmelighed.

Og man kan virkelig føle lyden.
Det var pointen med det.

(Latter)

Så delfiner er også politiske dyr,

de skal løse konflikter.

(Delfin lyde)

De kan bruge deres salve pulserende lyde lige så vel som

deres hoved-til-hoved adfærd når de slås.

Og disse lyde er slet ikke blevet studeret

fordi de er så svære at måle.

Dette er en video af et typisk delfinslagsmål.

(Delfin lyd)

Man vil se to grupper,

og man vil se den hoved-til-hoved positionering,

nogle åbne munde,

meget vrælen.

Der er en boble.

Og dybest set, vil en af disse grupper bakke lidt tilbage

og alt vil løse sig fint,

og det eskalerer ikke rigtig til vold for meget.

På Bahamasøerne, har vi også bosiddende øresvin

der interagerer socialt med de plettede delfiner.

For eksempel, babysitter de hinandens kalve.

Hannerne har dominerende adfærd som de bruger

når de jager hinandens hunner.

Og de to arter former faktisk midlertidige alliancer

når de jager hajer væk.

Og en af mekanismerne de bruger til at kommunikere

deres koordination er synkron.

De synkroniserer deres lyde og deres kropsholdninger

til at se større ud og lyde stærkere.

(Delfin lyde)

Dette er øresvin,

og man kan se at de begynder at synkronisere

deres adfærd og deres lyde.

(Delfin lyde)

Ser I, de synkroniserer med deres partner

lige så vel som den anden dyade.

Jeg ville ønske jeg var lige så koordineret.

Det er vigtigt at huske at I kun hører

de dele af delfin lydende som mennesker kan høre,

og delfiner laver ultralyde,

og vi bruger specielt måleudstyr i vandet

til at indsamle disse lyde.

Forskere har faktisk målt fløjte kompleksiteten

ved brug af informationsteori,

og hastigheden hvormed de fløjter er meget høj,
selv i forhold til menneskelige sprog.

Men salve pulserende lyde er lidt et mysterium.

Dette er tre spektogrammer.

De to er menneske ord, og et er en delfin vokalisering.

Gæt engang for jer selv hvilken en er delfinen.

Det viser sig at salve pulserende lyde faktisk ligner

menneskelige fonemer en smule.

En måde at bryde koden på

er at oversætte disse signaler og finde ud af hvad de betyder,

men det er et svært arbejde,
og vi har faktisk ikke en nøgle til sproget endnu.

Men en anden måde at bryde koden på

er at udvikle en teknologi,

en brugergrænseflade til at kommunikere begge veje med,

og det er det vi har prøvet at gøre i Bahamas

og i realtid.

Forskere har brugt tastatur brugergrænseflader

for at prøve at lægge bro mellem arterne

inklusiv chimpanser og delfiner.

Dette undervandstastatur i Orlando, Florida,

ved Epcot Center, var faktisk

det mest sofistikerede tovejs-
brugergrænsefladedesign nogensinde

for mennesker og delfiner nogensinde,
til at arbejde sammen under vandet

og udveksle information.

Vi ville udvikle en brugergrænseflade som dette

i Bahamas, men i mere naturlige omgivelser.

Og en af grundene til vi troede at vi kunne gøre dette

var at delfiner begyndte at vise os

meget gensidig nysgerrighed.

De efterlignede spontant vores vokaliseringer

og vores stillinger, og de begyndte også at invitere os

til delfinlege.

Nu er delfiner sociale pattedyr, så de elsker at lege,

og et af deres yndlingslege er at trække tang,

eller sargassum i dette tilfælde, rundt.

Og de er meget dygtige. De kan godt lide at slæbe det

og smide det fra vedhæng til vedhæng.

I denne optagelse, er den voksne Caroh.

Hun er 25 år gammel her, og dette er hende nyfødte, Cobalt,

og han begynder at lære hvordan man leger denne leg.

(Delfin lyde)

Hun driller ham på en måde og spotter ham.

Han vil virkelig gerne have det sargassum.

Når delfiner opfordrer mennesker til at være med i denne leg,

synker de ofte vertikalt i vandet,

og de har en smule sargassum på deres finne,

og de skubber det på en måde og smider det nogen gange

på bunden og lader os hente det,

og så har vi en lille leg hvor vi gemmer tangen.

Men vi dykker ikke ned og henter den,

de bringer det til overfladen

og de svajer det på den måde foran os på deres hale

og smider det foran ligesom de gør med deres kalve,

og så samler vi det op og leger legen.

Så vi begyndte at tænke, jamen, ville det ikke være fedt

at bygge en teknologi der tillod delfinerne

at bede om disse ting i realtid, deres yndlingslegetøj?

Den originale version var at have et tastatur

der hang ned fra båden der var tilkoblet en computer,

og dykkerne og delfinerne aktiverede nøglerne

på tastaturet og udvekslede gladeligt information

og bad om legetøj fra hinanden.

Men vi fandt hurtigt ud af at delfinerne simpelthen

ikke ville blive i nærheden af båden og bruge tastaturet.

De har bedre ting at gøre i naturen.

De gør det måske i fangeskab, men i naturen --

Så vi byggede et mobilt tastatur
som vi kunne skubbe gennem vandet

og vi markerede fire ting som de kan lide at lege med,

halstørklædet, rebet, sargassum,
og også en svømmetur ved forstavnen,

som er en sjov aktivitet for en delfin. (Fløjt)

Og det er halstørklædefløjtet,

som også er associeret med et visuelt symbol.

Og disse fløjt bliver skabt kunstigt.

De er uden for delfinens normale repertoire,

men de bliver nemt reproducerede af delfinerne.

Og jeg brugte fire år med mine
kolleger Adam Pack og Fabienne Delfour,

og arbejdede ud i felten med dette tastatur

og brugte det med hinanden til at bede om legetøj

mens delfinerne så på.

Og delfinerne kunne lege med.

De kunne pege på det visuelle objekt,

eller de kunne efterligne fløjtet.

Dette er et videoklip af en

Dykkeren her har et reb legetøj,

og jeg er på tastaturet til venstre,

og jeg har lige leget med rebknappen,

og det er en anmodning om legetøjet fra mennesket.

Så jeg har rebet, jeg dykker ned,

og jeg prøver dybest set på at få delfinens opmærksomhed,

fordi de er lidt ligesom små børn.

Man skal fastholde deres opmærksomhed.

Jeg smider rebet, og ser om de kommer over.

Her kommer de,

og de samler rebet op

og trækker det rundt som et legetøj.

Jeg er på tastaturet til venstre,

og dette er faktisk den første gang at vi prøvede dette.

Jeg vil bede om dette legetøj, reb legetøjet,

fra delfinerne ved hjælp af reb lyden.

Lad os se om det måske forstår hvad det betyder.

(Fløjten)

Det er reb fløjten.

Her kommer delfinen,

og smider rebet, yay. Wow.

(Bifald)

Dette er kun en gang.

Vi ved ikke med sikkerhed om de
virkelig forstår meningen med fløjten.

Så her er et andet stykke legetøj i vandet.

Dette er halstørklæde legetøjet,
og jeg prøver at lokke delfinen

over til tastaturet for at vise hende

det visuelle og det akustiske signal.

Denne delfin, vi kalder hende "halstørklædetyven,"

fordi i løbet af årene er hun stukket af

med omkring 12 halstørklæder.

Faktisk tror vi at hun har en butik et sted i Bahamas.

Jeg rækker over. Hun har halstørklædet på hendes højre side.

Og vi prøver ikke at røre for meget ved dyrene,

vi vil virkelig ikke vænne dem for meget til.

Og jeg prøver at lede hende tilbage til tastaturet.

Og dykkeren der vil aktivere halstørklæde lyden

for at bede om halstørklædet.

Jeg prøver at give hende halstørklædet.

Whoop. Tabte det næsten.

Men dette er øjeblikket hvor næsten alt bliver muligt.

Delfinen er ved tastaturet.

Man har fuld opmærksomhed.

Og dette forsatte nogle gange i timevis.

Og jeg ville dele dette videoklip med jer

ikke for at vise jer nogen store gennembrud,

fordi de er ikke kommet endnu,

men for at vise jer det niveau af intention og fokus

som disse delfiner har, og interesse i systemet.

Og på grund af dette,
besluttede vi at vi virkelig havde brug for

noget mere sofistikeret teknologi.

Vi slog kræfterne sammen med Georgia Tech,

med Thad Starners bærbar databehandlingsgruppe,

for at bygge denne bærbare undervandscomputer

som vi kalder CHAT. [CHAT: Cetacean Hearing And Telemetry]

I stedet for at skubbe et tastatur gennem vandet,

dykkeren har hele systemet på, og det er udelukkende akustisk,

så dybest set aktiverer dykkeren lyden på et tastatur

på forarmen,

lydende kommer ud gennem en undervandshøjtaler,

hvis delfinen imiterer fløjtet

eller et mennesker afspiller fløjtet, kommer lyden ind

og bliver lokaliseret af to hydrofoner.

Computeren kan lokalisere hvem der bad om legetøjet

hvis ordet matcher.

Og den virkelige styrke bag systemet er i den realtids

lyd genkendelse, så vi kan svare delfinerne

hurtigt og nøjagtigt.

Og vi er på et prototype stadium, men dette er sådan
vi håber på det kommer til at fungere.

Så Dykker A og Dykker B har begge en bærbar computer

og delfinen hører fløjten som et fløjt,

dykkeren hører fløjten som et fløjt i vandet,

men også et ord gennem benledning.

Dykker A spiller halstørklædefløjtet

eller Dykker B spiller sargassumfløjtet

til at bede om et legetøj fra den der end har den.

Det vi håber på sker, er at delfinerne efterligner fløjtet,

og hvis Dykker A har sargassumet, hvis det er lyden

der blev spillet og bedt om,

så giver dykkeren sargassumet til den delfin der beder om det

og de svømmer glad væk ind i solnedgangen

og leger med sargassum for altid.

Hvor langt kan denne kommunikation række?

Jamen, CHAT er designet specifikt til at tillade delfinerne

at bede om ting fra os.

Det er designet til virkelig at være tovejs.

Vil de lære at efterligne fløjte funktionaliteten?

Det håber vi og tror vi.

Men i takt med at vi afkoder deres naturlige lyde,

planlægger vi også at putte dem tilbage
i det computeriserede system.

For eksempel, lige nu kan vi putte vores egne signatur fløjt

i computeren og bede om at interagere
med en bestemt delfin.

Ligeledes, kan vi skabe vores egne fløjt,

vores egne fløjte navne, og lade delfinerne

bede bestemte dykkere at interagere med dem.

Nu kan det være at al vores mobil teknologi

faktisk vil være den samme teknologi der hjælper os

med at kommunikere med en anden art på et tidspunkt.

Med hensyn til delfiner, I ved, er det en art der,

jamen, de er sandsynligvis tæt på
vores intelligens på mange måder

og vi er måske ikke i stand til at indrømme det lige nu,

men de lever i et temmelig anderledes miljø,

og man skal stadig slå bro over kløften med sanse systemet.

Jeg mener, forestil jeg hvordan det ville være

at virkelig forstå den anden intelligent

arts sind på planeten.

Tak.

(Bifald)