Den næste virksomheds-revolution er kommet

Økonomisk vækst har været aftagende de seneste 50 år. Men løsningen kommer måske fra en uventet kant - en ny form for producenter, som ikke er hvad eller hvor, du troede det var. Olivier Scalabre, en industriel-system-tænker, giver her buddet på hvordan producentvirksomheder vil undergå en revolution og skabe et makroøkonomisk skifte. Noget der vil sikre mindre arbejdsløshed, større produktivitet og økonomisk vækst.

Folkens, vi har et problem.

(Latter)

Væksten er aftagende,
og det er et stort problem.

Vores globale økonomi
er stoppet med at vokse.

Det er ikke en nyhed.

Væksten har været aftagende
i de sidste 50 år.

Hvis det fortsætter,
er vi nødt til at lære

hvordan vi skal leve i en verden
uden nogen vækst i det næste årti.

Det er skræmmende.
For når økonomien ikke vokser,

så får vores børn ikke et bedre liv.

Endnu mere skræmmende er det,
at når kagen ikke vokser,

får vi alle et mindre stykke.

Vi indstiller os på at
kæmpe for et større.

Det skaber spændinger
og seriøse konflikter.

Vækst betyder meget.

Hvis vi kigger på vækstens historie,

så har tider med stor vækst
altid været båret frem

af store fabriksvirksomheder.

Dette er sket tre gange
i de sidste 50-60 år.

Dampmaskinen i midten
af det 19. århundrede,

masseproduktionen i starten
af det 20. århundrede -

- Tak, Hr. Ford.

Og den første automatiseringsbølge
kom i 1970'erne.

Hvorfor skabte disse producentvirksomheder

en så gigantisk vækst i vores økonomi?

Fordi de har skabt en gigantisk
øget produktivitet.

Det er ganske simpelt:

For at vækste skal du producere flere varer,

som kan blive en del af vores økonomi.

Det betyder enten mere arbejdskraft,
mere kapital eller mere produktivitet.

Hver gang har produktivitet
været hovedleverandør til væksten.

Jeg er her i dag for at fortælle,

at vi er på kanten til en
anden kæmpe forandring,

og denne forandring kommer,
overraskende nok,

igen fra produktionsvirksomheder.

Den vil få os ud af vores vækst-nedtur,

og den vil radikalt ændre globaliseringen,

som vi kender den.

Jeg er her for at fortælle om den
fjerde produktionsrevolution,

som allerede er undervejs.

Det er ikke fordi
vi har ikke siddet og ventet,

siden den sidste revolution.

Faktisk, har vi lavet
nogle ret latterlige forsøg,

på at give produktionen ny kraft.

Men ingen af dem
har været den store overhaling

som vi virkelig har brug for.

Vi forsøgte for eksempel
at outsource vores fabrikker,

for at reducere omkostningerne,
og få billig arbejdskraft.

Ikke alene var det en kilde
til uinspirerende produktivitet,

det sparede kun
penge i en kort periode,

da billig arbejdskraft
kun er billigt i en periode.

Så prøvede vi at gøre fabrikkerne større,

og vi højspecialiserede dem.

Ideen var, at man kan lave
en masse af ét produkt,

og lagre dem indtil de blev solgt.

Det hjalp kortvarigt på produktionen.

Men den gav en masse problemer
i leveringskæden.

Lad os tage tøjmarkedet.

Traditionelle tøjvirksomheder,

har outsourcede, globale
og rigide leveringskæder.

Da tøjvirksomheder, som eksempelvis Zara,

startede med at fylde deres lagre

fra to kollektioner om året,
til en kollektion om måneden,

har ingen af dem været kunne
følge med efterspørgslen.

De fleste af dem
er i store vanskeligheder i dag.

Selv med alle deres mangler,

så er det sådan vi kender fabrikker i dag.

Når du åbner fabriksdøren,

så ser der ud,
som der gjorde for 50 år siden.

Vi har blot ændret stedet, størrelsen
og måden at arbejde på.

Kan du nævne noget som helst andet,

der ikke har ændret sig i 50 år?

Det er vildt.

Vi har lavet alle de forbedringer vi kan
til nutidens modeller,

og nu har vi ramt muren.

Vi har ikke løst problemet
med vores nuværende modeller.

Vi troede at væksten skulle komme
et andet sted fra.

Vi vendte os med tech-virksomhederne.

Der har været masser af innovation dér.

Et eksempel:
Internettet.

Vi håbede, at det kunne skabe vækst.

Ubetvivlsomt ændrede det vores liv.

Det skabte store bølger i medierne,
servicesektoren og underholdningsbranchen.

Men det har ikke skabt stor produktivitet.

Faktisk, overraskende nok,
så er produktiviteten nedadgående

på trods af al innovationen.

Forestil dig. Du sidder på arbejde,
scroller gennem Facebook,

ser videoer på YouTube.
Det har gjort os mindre produktive.

Mærkeligt.

(Latter)

Det er derfor vi ikke vækster.

Vi har mislykket i at skabe innovation
hos produktionsvirksomhederne,

og store teknologiske innovationer har
overgået produktionsvirksomhederne.

Men hvad hvis man kunne kombinere tingene?

Hvis nu eksisterende producenter
og store teknologiske innovationer

blev parret og skabte den næste
store produktions-revolution.

Bingo!

Dét er den fjerde produktionsrevolution,

og den er allerede i gang.

Vigtige teknologier er på vej ind
i produktionsvirksomhederne,

i stor skala.

Det vil forbedre industriel ydeevne
med mere end en tredjedel.

Det er massivt, og vil betyde meget
i forhold til væksten.

Lad mig fortælle jer om nogle af dem.

Har du allerede mødt
avancerede produktionsrobotter?

De er på størrelser med mennesker,

de arbejder sammen med mennesker,

og de kan blive programmeret

til at udføre kompleks varieret arbejde.

Kun 8% af opgaverne på en fabrik
er i dag automatiseret.

De mindre komplekse og mere ensformige.

Om 10 år, vil det være 25%.

Det betyder at i 2025,

vil robotterne og medarbejderes samarbejde

tilsammen øge ydeevnen
med 20%,

og derved producere 20% mere.

Det vil betyde 20% mere vækst.

Det er en ikke fancy, futuristisk ide.

Robotterne arbejder allerede for os.

Sidste år hjalp robotter med at
pakke og sende alle Amazons ordrer,

som blev bestilt på Cyber Monday -

- årets største online salgsdag.

Sidste år i U.S.A. var Cyber Monday,

den største online salgsdag
i verdenshistorien.

Forbrugere brugte 3 milliarder dollars
på elektronik den dag.

Dét er ægte økonomisk vækst.

Derudover er der også 3D-printning.

3D-printning har allerede forbedret
plastikproduktionen,

og nu er turen kommet til metal.

De er altså ikke små industrier.

Plastik og metal udgør 25%

af den globale produktion.

Lad os tage et eksempel.

I luftfartsindustrien

er benzindyser en af de mest
komplekse komponenter.

Af en grund:

de er lavet af 20 forskellige elementer,

som skal produceres separat,

og derefter er de besværlige at samle.

Luftfartsselskaber bruger nu 3D-printning,

som gør det muligt
at smelte de 20 elementer,

sammen til en.

Resultatet?

40% mere produktivitet.

40% flere varer produceret,
40% mere vækst

for luftfartsindustrien.

Men faktisk, så er det mest interessante
ved den nye produktionsrevolution

slet ikke produktiviteten.

Det handler om at producere bedre,
og lave smartere produkter.

Det handler om at
individualisere produkterne.

Forestil dig, at du kan købe,
lige præcis hvad du vil

med de funktioner, du har behov for,

med det design du ønsker,

til samme pris og produktionstid,

som hvis produktet var masseproduceret.

Som din bil, dit tøj eller din telefon.

Produktivitets-revolutionen
gør det muligt.

Avancerede robotter kan programmeres

til at producere
et hvilket som helst produkt,

uden at skulle indstilles fra bunden.

3D-printere producerer
et individuelt produkt uden ventetid.

Vi har mulighed for at producere
én enkelt vare - din vare -

til samme pris og tid som, hvis den var
masseproduceret.

Disse er kun få eksempler på,
igangværende produktionsrevolutionen.

Ikke alene vil producenterne blive
mere produktive,

de vil også blive mere fleksible,

og det er præcis det, der skal til,
for at få den vækst vi mangler.

Men faktisk er der endnu større
muligheder,

når producenterne finder deres
vej tilbage i rampelyset.

Det vil skabe et enormt
makroøkonomisk skifte.

Vores fabrikker vil blive flyttet
tilbage til hjemlandene.

I verden for individualisering af
produkterne,

er forbrugernærhed den nye norm.

Vores fabrikker vil blive mindre
og mere smidige.

Størrelse betyder intet.
Fleksibilitet gør.

De vil kører på et multi-produkt,
produceret-baseret-på-behov koncept

Forandringen bliver drastisk.

Globaliseringen vil gå ind i en ny æra.

Varer sendt fra Østen til Vesten,

vil blive erstattet med
regionale vareforsendelser.

Østen til Østen. Vesten til Vesten.

Når du tænker over det,

er den gamle model egentlig vanvittig.

Fylde varelagre og sende produkterne
hele verden rundt

inden de når forbrugeren.

Den nye model, hvor fabrikkerne
er nær forbrugeren,

er meget bedre for vores klima.

I store økonomier vil
producentvirksomhederne vende hjem,

og skabe flere arbejdspladser,

mere produktivitet og mere vækst.

Gode nyheder, ikke sandt?

Men det er sådan med vækst --

det kommer ikke af sig selv.

De store økonomier skal gribe muligheden.

De må omskole store dele af
arbejdsstyrken.

I de fleste lande,
som i mit hjemland, Frankrig,

fortalte vi børnene, at fabriksproduktion
tilhørte fortiden.

At ting blev produceret langt væk.

Vi må ændre tendensen

og undervise fabriksvirksomhed
på universitetet igen.

Kun de lande som frygtløs
transformerer sig

vil få del i væksten.

Det er også en chance for udviklingslande.

Selvfølgelig vil Kina og andre
fremstormende økonomier

ikke længere huse alle verdens fabrikker.

Det var heller ikke en
bæredygtig model i længden,

eftersom disse lande blev rigere.

Sidste år, var det ligeså dyrt
at producere i Brasilien,

som det var i Frankrig.

I 2018 vil fremstilling koste det samme
i Kina, som det vil koste i USA.

Produktions-revolutionen

vil accelerer overgangen hos
de fremstormende økonomier

mod en model hvor
produktionen er tæt på forbrugeren.

Det er godt,

fordi det er her væksten
vil blive skabt.

I de næste fem år,

vil en milliard forbrugere i Kina
forsage mere vækst i vores økonomi,

end de fem største europæiske markeder
tilsammen.

Den fjerde produktionsrevolution er en
mulighed for os alle.

Hvis vi spiller de rigtige kort,

vil vi se bæredygtig vækst
i alle verdens økonomier.

Det betyder mere velfærd
fordelt hos alle,

og en bedre fremtid for vores børn.

Tak.

(Bifald)