Hvad er de universelle menneskerettigheder? - Benedetta Berti

Se hele lektionen: http://ed.ted.com/lessons/what-are-the-universal-human-rights-benedetta-berti

Den basale ide om menneskerettigheder er at vi alle, uanset hvem vi er, eller hvor vi er født, er berettiget til de samme rettigheder og friheder. Det kan lyde ligetil, men det bliver enormt kompliceret, når man prøver at føre ideen ud i livet. Hvad er de basale menneskerettigheder helt præcist? Hvem vælger dem? Hvem håndhæver dem---og hvordan? Benedetta Berti udforsker nuancerne ved menneskerettighederne.

Lektion af Benedetta Berti, animation af Sarah Saidan.

Ideen om menneskerettighederne
er at hver og en af os,

uanset hvem vi er,
eller hvor vi er født,

er berettiget de samme
rettigheder og friheder.

Menneskerettigheder er ikke privilegier,

og de kan ikke blive
tildelt eller frataget.

De er umistelige og altomfattende.

Det kan lyde ligetil,

men det bliver enormt kompliceret,

så snart man prøver
at føre ideen ud i livet.

Hvad er de basale
menneskerettigheder egentligt?

Hvem vælger dem?

Hvem håndhæver dem og hvordan?

Historien bag begrebet
menneskerettigheder er lang.

Gennem århundrede og igennem
samfund, religioner og kulturer

har vi kæmpet med at definere begreberne
retmæssighed, retfærdighed og rettigheder.

Men en af de mest accepterede
universelle menneskerettigheder

opstod fra ruinerne af anden verdenskrig
med oprettelsen af de Forenede Nationer.

Traktaten, der grundfæstede FN,
har blandt andet formålet

at bekræfte troen på de
grundlæggende menneskerettigheder.

I samme ånd

vedtog FN's Generalforsamling i 1948
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

Akten, som er skrevet af et international
udvalg ledet af Eleanor Roosevelt,

fastsætter grundlaget for moderne
internationale menneskerettighedslove.

Erklæringen er baseret på holdningen,

at alle mennesker er født frie og lige
i værdighed og rettigheder.

Den nævner 30 punkter,
der blandt andet anerkender

grundregler som ikke-diskriminering,
og retten til liv og frihed.

Den henviser til negative friheder
som frihed fra tortur og slaveri,

og positive friheder

som retten til at bevæge sig
og til at vælge opholdsted frit.

Den omfatter basale civile
og politiske rettigheder

som ytrings- og religionsfrihed
og fredelig forsamling,

samt sociale, økonomiske
og kulturalle rettigheder

som retten til uddannelse

og retten til frit valg af beskæftigelse

og til at blive betalt
og behandlet retfærdigt.

Erklæringen tager ikke nogens parti,
til hvis rettigheder der er vigtigst,

og fastholder deres almengyldighed,

udelelighed

og gensidig afhængighed.

International menneskerettigheds love
er i de sidste årtier blevet udbredt

og har udvidet vores forståelse af,
hvad menneskerettigheder er,

og hvordan vi beskytter dem.

Så hvis grundreglerne
er så veludbyggede,

hvorfor bliver menneskerettigheder så
misbrugt og ignoreret igen og igen

over hele verden?

Det generelle problem er,
at det ikke er let

at håndhæve rettighederne og straffe
overtrædere i alle tilfælde.

Selvom at UDHR i høj grad
er officiel og respekteret,

er det en erklæring og ikke en lov.

Så når et enkelt land overtræder den,

er apparaterne til at tage fat
på overtrædelserne svage.

For eksempel overvåger
og undersøger de institutioner,

der i FN er ansvarlige
for menneskerettigheder,

for det meste bare overtrædelser,

mens de ikke kan tvinge stater til at
ændre politik eller kompensere et offer.

Derfor mener kritikere at det er naivt
at se menneskerettigheder som givet

i en verden hvor statslige interesser
styrer magten.

De drager tvivl ved
almengyldigheden af menneskerettighederne

og lægger vægt på at deres opståen

er blevet styret af få vestlige lande

på bekostning af inddragelse.

Resultatet?

En generel tendens mod
politiske frihedsrettigheder

og væk fra socialpolitiske rettigheder

og mod individet og væk fra kollektive
eller gruppe rettigheder.

Andre forsvarer almengyldigheden
af menneskerettighederne.

og peger på den positive effekt de har
på internationale standarder,

og med at hjælpe aktivister
i deres kampagner.

De udpeger også

at ikke alle internationale
menneskerettighedslove er magtesløse.

For eksempel opstiller den europæiske
menneskerettighedskonvention en domstol,

hvor de 47 medlemslande og
deres borgere kan anlægge sager.

Domstolen udsteder bindende kendelser,
som hver medlemsstat skal følge.

Menneskerettighedslove
udvikler sig konstant,

og det samme gør vores syn og definitioner
af hvad menneskerettigheder burde være.

For eksempel: Hvor vigtig er
vores ret til demokrati

eller til udvikling?

Og som vores liv bliver mere digitalt,

burde der være en ret til internet adgang?

En ret til digitalt privatliv?

Hvad synes du?