Hvordan man narrer en GPS

Todd Humphrey forudser den nærmeste fremtid af geolokalisering når millimeterpræcise GPS "prikker" vil gøre det muligt at udpege lokaliteter, søge efter dine fysiske ting ... eller spore folk uden deres viden. Og hvor modtræk mod denne mørke side af teknologiende vil have sine egne uønskede konsekvenser. (Filmet ved TEDxAustin.)

Noget skete i de tidlige morgentimer

den 2. maj 2000, som har haft
en gennemgribende effekt

på måden vores samfund fungerer.

Ironisk nok var der næppe nogen der opdagede det.

Ændringen var lydløs og usynlig,

med mindre du viste præcist
hvad du skulle kigge efter.

Den morgen, beordrede USA's præsident Bill Clinton

at trykke på en bestemt kontakt

i satellitterne i omløb for
Global Positioning System [GPS].

Øjeblikligt gik enhver civil GPS modtager på Jorden

fra at have en fejlvisning på størrelse
med en fodboldbane

til en fejl på størrelse med et lille værelse.

Det er svært at overvurdere effekten af denne ændring

i akkurathed har haft på os.

Før denne kontakt blev trykket, havde vi ikke

bil-navigering der kunne fortælle hvornår vi

skulle dreje, fordi GPS kunne ikke fortælle dig

ved hvilken husblok du befandt dig, knap nok vejen.

For positionsangivelse, er akkurathed afgørende,

og det har kun forbedret sig over de sidste 10 år.

Med flere basestationer, flere jordstationer,

bedre modtagere og bedre algoritmer,

kan GPS ikke kun fortælle dig
hvilken vej du er på

men også hvilken side af vejen.

Dette niveau af akkurathed

har medført en storm af innovation.

Faktisk har mange af jer fundet herhen i dag

med hjælp fra jeres TomTom eller smartphone.

Papirkort er blevet forældet.

Men vi står på kanten af endnu en revolution

i akkurathed af positionsangivelse.

Hvad hvis jeg fortæller jer at 2 meters akkurathed

som vi får af vores TomTom eller mobiler

er ynkeligt, sammenlignet hvad vi vil kunne få?

I et stykke tid, har det været kendt
at hvis du er opmærksom

på polarisationsretningen af GPS-signalet,

og hvis du har en internetforbindelse,

så kan du gå fra meter til centimeter,

endda til millimeter præcis positionering.

Så hvorfor har vi ikke disse
muligheder på vores mobiler?

Kun, tror jeg, på grund mangel på forestillingsevne.

Fabrikkerne har ikke bygget
denne polarisationsteknik

ind i deres billige GPS chips

fordi de ikke er sikre på hvad
den almindelige bruger vil

gøre med geolokation så akkurat at du kan udpege

linjerne i din håndflade.

Men I og mig og andre innovatore,

vi kan se potentialet i det næste spring i akkurathed.

Forestil jer en forstærket virkeligheds-app

som ligger en virtuel verden ovenpå den fysiske

med millimeter præcision.

Jeg kunne konstruere en struktur her i 3D,

akkurat på millimeter, som kun I kan se,

eller mine venner derhjemme.

Dette niveau af positionering,
er hvad vi er på udkig efter,

og jeg tror at indenfor de næste få år,
forudsiger jeg,

vil, denne form for hyperpræcis
signalpolariserings positionering,

være blevet billig og allestedsværende

og konsekvenserne vil blive fantastiske.

Den hellige Gral, selvfølgeligt,
vil være GPS-prikken.

Husker I filmen "Da Vinci mysteriet?"

Her er professor Langdorn
der undersøger en GPS prik,

som hans medsammensvorne fortæller
ham er et sporingsapparat

akkurat indenfor en meter på jordkloden,

men vi ved at i den virkelige verden

er GPS-prikken ikke mulig. ikke også?

For det første at GPS ikke virker indendørs,

og for det andet, de laver ikke apparater
der er så små,

specielt ikke når de skal sende

deres målinger tilbage over et netværk.

Well, disse indvendinger var fuldstændigt fornuftige

for få år siden, men tingene har ændret sig.

Der har været en kraftig udvikling
indenfor formindskelse,

større følsomhed, så meget at,
så for få år siden,

var en GPS sporingsapparat
klodset som denne boks

til venstre for nøglerne.

Sammenlign den med dette apparat
udsendt for et par måneder siden.

Det er nu pakket ind i noget på
størrelse med en nøglering,

og hvis I ser på det seneste

for en komplet GPS-modtager,
som kun er en centimeter

bred og mere følsom end nogensinde,

må I indse at GPS-prikken snart vil flytte sig fra

fiktion til virkeligheden.

Forestil jer hvad vi kunne gøre i en
verden fuld af GPS-prikker.

Det er ikke bare det at du aldrig mere vil kunne miste
din pung eller nøglerne,

eller dine børn når du er i Disneyland.

Du vil købe GPS-prikker i spandevis,
og putte dem på

alt hvad du ejer, som er mere
end nogle dollars værd.

Jeg kunne ikke finde mine sko forleden morgen,

og som sædvanligt, spurgte jeg min kone
om hun havde set dem.

Men jeg skulle ikke have besværet min kone
med den slags trivialiteter.

Jeg skulle have spurgt mit hus hvor mine sko var.

(Latter)

De af jer som har prøvet at skifte til Gmail,

husker hvor rart det var at kunne gå fra at organisere

sine e-mails, til bare at søge i dem.

GPS-prikken vil gøre det samme for vores ejendele.

Men selvfølgeligt er der en bagside af GPS-prikken.

Jeg var i mit kontor for nogle måneder siden

og fik et telefonopkald.

Kvinden i den anden ende af linjen,
vi kalder hende Carol,

var panisk.

Tilsyneladende, en af Carols eks-kærester
fra Californien

havde fundet hende i Texas og fulgte efter hende.

Så I spørger hvorfor hun ringer mig op.

Well, det gjorde jeg også.

Men det viste sig at der var en
teknisk tvist til Carols sag.

Hver gang hendes ekskæreste mødte op,

på de mest upassende tidspunkter
og de mest upassende steder,

havde hun en tændt laptop med sig

og efterhånden fandt Carol ud af
at han havde placeret

et GPS sporingsapparat på hendes bil,

så hun ringede til mig for hjælp til at slukke det.

"Well, du bør gå til en god mekaniker

og have ham til at kigge på din bil" sagde jeg.

"Det har jeg allerede gjort" fortalte hun mig.

"Han så intet i øjenfaldende,

og han sagde at han ville være nødt
til at skille hele bilen ad."

"Well, du må hellere gå til politiet", sagde jeg.

"Det har jeg allerede", svarede hun.

"De er ikke sikre på at det er nok
til at det er en krænkelse,

og de har ikke teknisk viden til at finde apparatet."

"Okay, hvad så med FBI?"

"Jeg har talt med dem også, samme historie."

Vi talte om at hun kunne komme til mit laboratorium

og lade os lave et radiosweep af hendes bil,

men jeg var ikke sikker på at det ville virke,

da nogle apparater er konfigureret

til kun at transmittere når de er inde i bestemte zoner

eller når bilen bevæger sig.

Så var vi lige langt.

Carol er ikke den første,
og bestemt heller ikke den sidste

som vil finde sig selv i et frygtskabende miljø,

bekymrede over situationen skabt af GPS-sporing.

Faktisk da jeg kigge på hendes sag,

fandt jeg ud af til min overraskelse,
at det ikke er decideret ulovligt

for dig eller mig at putte et
sporingsapparat på en andens bil.

Højesteret har afsagt en kendelse
om at en politimand

skal have en dommerkendelse,
hvis han ønsker at lave en længerevarende sporing.

Men loven er ikke klar på hvad borgerne
må gøre mod hinanden,

så det er ikke Big Brother vi skal bekymre os om,

men Big Nabo. (Latter)

Der er et alternativ som Carol kunne have valgt,

meget effektiv, kaldet Bølgeboblen.

Det er en open-source GPS støjsender,

udviklet af Limor Fried,

en studerende ved MIT, og Limor kalder det

"Et værktøj til at generhverve dit personlige rum."

Ved at trykke på en kontakt skaber du en boble omkring dig

hvorinde GPS signaler ikke kan findes.

De bliver druknet af boblen.

Og Limor designede denne,
delvist fordi, ligesom Carol,

følte hun sig truet af GPS-sporing.

Derefter lagde hun sit design på nettet,

og hvis du ikke har tid til at bygget din egen,

kan du købe en.

Kinesiske fabrikker sælger nu tusinder

af næsten identiske apparater på internettet.

Så I tænker at Bøgeboblen lyder fantastisk.

Jeg skal have en. Det kan være jeg for brug for den,
hvis nogen putter sporingsudstyr på min bil.

Men I skal være klar over, at det er dybt ulovligt

i USA.

Og hvorfor det?

Det er fordi det overhovedet ikke er en boble.

Dens signaljamming stopper ikke ved grænsen

af det personlige rum, eller ved randen af din bil.

Den jammer alle GPS-modtagere i miles omkreds.
(Latter)

Nå, hvis du er Carol eller Limor,

eller en anden som føler sig truet af GPS-sporing,

så føles det måske ikke forkert
at tænde for Bølgeboblen,

men faktisk kan resultatet blive katastrofalt.

Forestil jer, at du er kaptajnen på et krydstogtskib

som prøver at finde vej gennem tyk tåge

og en passager tænder for en Bølgeboble.

Lige med et virker din GPS ikke,

og nu er det bare dig og tågen

og hvad du kan læse ud af dit radarsystem

hvis du husker hvordan det virker.

Faktisk bliver fyrtårne ikke
opdateret eller vedligeholdt længere

og LORAN, det eneste alternativ til GPS,

blev nedlagt sidste år.

Vores moderne samfund har
et specielt forhold til GPS.

Vi er næsten blindt afhængige af det.

Det er bygget dybt ind i vores systemer
og infrastruktur.

Nogle kalder det: "det usynlige redskab."

Så at tænde for en Bølgeboble vil
ikke bare forårsage irritation.

Det kan være dødeligt.

Men det viser sig at, til det formål
at beskytte dit privatliv

på bekostning af generel GPS funktion,

så er der noget endnu mere potent

og meget mere undergravende end Bølgeboblen,

og det er en GPS-forfalsker.

ideen bag GPS-forfalskeren er simpel.

I stedet for at ødelægge GPS-signalerne,
forfalsker du dem.

Du efterligner dem og hvis du gør det rigtigt,
vil apparatet

du angriber, slet ikke opdage at det er blevet narret.

Så lad mig vise jer hvordan det virker.

Inde i enhver GPS-modtager er der en top

der svarer til de rigtige signaler.

Disse tre røde prikker viser sporingspunkter

der forsøger at placerer sig på toppen.

Men hvis du sender et forfalsket GPS-signal

Kommer der en ny top og kan du få de to toppe

til at ligge ovenpå hinanden,
kan sporingspunkterne ikke kende forskel

og de er kidnappet af det stærkere forfalskede signal,

mens den rigtige top er tvunget væk.

På dette tidspunkt er spillet slut.

Det kunstige signal kontrollere nu
GPS modtageren fuldstændigt.

Er dette virkeligt muligt?

Kan nogen virkeligt manipulere

klokkeslet og position på en GPS-modtager

bare sådan, med en forfalsker?

Well, det korte svar er ja.

Nøglen er at civile GPS-signaler

er fuldstændigt åbne.

De har ingen kryptering.
De har ingen autentificering.

De er helt åbne og sårbare overfor
den slags forfalskningsangreb.

På trods af det, selv indtil for nyligt

var der ingen der bekymrede sig og GPS-forfalskere.

Folk mente det ville være for komplekst

eller for dyrt for en hacker at lave en.

Men jeg og en af mine studiekammerater

så ikke sådan på det.

Vi vidste at det ikke ville være så svært,

og vi ønskede at være de første til at bygge en

så vi kunne komme problemerne i forkøbet,

og hjælpe med at beskytte os mod GPS-forfalskning.

Jeg husker levende den uge hvor alting faldt i hak.

Vi byggede den hjemme hos mig, hvilket betød at

jeg fik lidt ekstra hjælp fra min 3-årige søn Ramon.

Her er Ramon - (Latter) -

som vil have lidt opmærksomhed fra sin far den uge.

Til at starte med, var forfalskeren
kun en bunke kabler

og computere, indtil vi fik den pakket

ned i en lille kasse.

Nu! Dr. Frankenstein øjeblikket,

hvor forfalskeren endeligt blev vakt til live

og den skinnede i al sin ondskabsfulde kraft,

skete en sen nat, da jeg testede forfalskeren

mod min iPhone.

Lad mig vise nogle billeder fra

det allerførste eksperiment.

I var begyndt at stole fuldstændigt på den lille blå prik

og dens tryghedsskabende blå glorie.

De ligesom talte til mig.

De sagde: " Her er du. Her er du." (Latter)

Og "Du kan stole på os."

Så noget føltes helt galt i verden.

Det var en følelse af næsten forræderi,

da den lille blå prik startede ved mit hus

og begyndte at bevæge sig mod nord

og efterlod mig. Jeg bevægede mig ikke.

Hvad jeg så da den lille blå prik bevægede sig

var muligheden for kaos.

Jeg så fly og skibe bevæge sig ud af kurs, hvor kaptajnen

for sent opdager at noget er galt.

Jeg så GPS fastsatte tidspunkter

på New Yorks børs

blive manipuleret af hackere.

I kan dårligt forestille jer hvilken ravage

I kunne forsage hvis I viste hvad I kan gøre

med en GPS-forfalsker.

Der er trods alt en formildende omstændighed

ved GPS-forfalskeren.

Den er det ultimative våben mod
invasionen af GPS-prikker.

Forestil jer at I bliver sporet.

Så kan I spille sporingen et puds,

ved at lade som om i er på arbejde,
mens I er på ferie.

Eller, hvis I som Carol,
I kunne narre jeres ekskæreste

ind i et tomt parkeringshus

hvor politiet venter på ham.

Så jeg er fascineret af denne konflikt,
en forestående konflikt,

mellem privatlivets fred på den ene hånd

og behovet for et rent radiospektrum på den anden.

Vi kan simpelt hen ikke tolerere
GPS jamming og forfalskere,

og samtidigt, på grund af manglen
på effektive lovlige mider

for at beskytte privatlivet mod GPS-prikken,

kan du så rigtigt bebrejde folk for at bruge dem,

for at ønske at bruge dem?

Jeg har det håb at vi kan blive istand til at bilægge

denne konflikt med en slags

endnu ikke opfundet teknologi.

Men i mellemtiden, tag nogle popcorn,

for tingene begynder at blive interessante.

Indenfor de næste få år

vil mange af jer blive de stolte ejere af en GPS-prik.

Måske vil I have en pose fuld af dem.

I vil aldrig forputte jeres ting igen.

GPS-prikken vil fundamentalt omforme jeres liv.

Men vil I være i stand til at modstå fristelsen

til at spore jeres næste?

Eller vil være istand til at modstå fristelsen

til at tænde for en GPS-forfalsker
eller en BølgeBoble

for at beskytte jeres privatliv?

Så som sædvanligt, hvad vi ser under horisonten

er fuldt af løfter og farer.

Det vil være fascinerende at se hvordan det ender.

Tak. (Bifald)