Den videnskabelige vrangforestilling er troen på at videnskaben allerede forstår princippet bag virkelighedens natur og afventer blot at detaljerne blive udforsket. Dette er en meget udbredt tro i vores samfund. Det er trossystemet for den slags mennesker som siger "Jeg tror ikke på Gud, jeg tror på videnskab" Det er et trossystem som nu er blevet udbredt til hele verden. Men der er en konflikt i videnskabens centrum mellem videnskab som en undersøgelsesmetode baseret på fornuft, bevis, hypotese og kollektiv undersøgelse og videnskab som et trossystem og en verdensanskuelse. Og desværre har opfattelsen af videnskab som en verdensanskuelse opnået at hindre og begrænse den objektive undersøgelse som er den videnskabelige bestræbelses hjerteblod. Videnskab er siden slutningen af det 19. århundrede blevet udført som var den et trossystem eller en verdensanskuelse, ét der i grunden er materialismens. Filosofisk materialisme. Og videnskaberne er nu en underafdeling fuldstændigt ejet af den metarialistiske verdenskanskuelse. Jeg tror at videnskaberne, efterhånden som vi bryder ud af denn anskuelse, bliver regenereret. Det jeg gør i min bog "Vrangforestillingen om Videnskab" - som i USA har titlen "Videnskab sat fri" - er: at tage fat i videnskabens ti dogmer eller antagelse og gør dem til spørgsmål og ser hvordan de klarer sig hvis man anskuer dem videnskabeligt. Ingen af dem klarer sig særlig godt. Det jeg nu vil, er at fremlægge disse ti dogmer og derefter har jeg kun tid til at diskutere en eller to i yderligere detaljer. I essensen er de ti dogmer som er udgangspunktet i verdensanskuelsen for de fleste uddannede mennesker over hele jorden, for det første at naturen er mekanisk eller maskinagtig, at universet er som en maskine, dyr og planter er som maskiner, vi er som maskiner. Faktisk at vi er maskiner. Vi er "klodsede robotter" med Richard Dawkins farverige udtryk, med hjerner som er genetisk programmerede computere. For det andet, at stof er uden bevidsthed, hele universet består af ubevidst stof. Der er ingen bevidsthed i stjerner, galakser, i planeter, i dyr, i planter, og der burde ikke være nogen i os heller hvis den teori er sand. Dermed sagt, at filosofien bag de sidste hundrede års videnskab har været at bevise at vi egentlig slet ikke er bevidste. Så stof er altså uden bevidsthed, dermed er naturlovene også statiske. Dette er dogme tre. Naturlovene er de samme nu, som de var på "The Big Bang"'s tid og det vil de fortsætte med at være til evighed. Ikke bare er lovene konstante men også naturens konstanter, hvilket er grunden til at de kaldes konstanter. Dogme fire: den samlede mængde stof og energi er altid den samme. Den totale mængde ændres aldrig med undtagelse af øjeblikket for "The Big Bang" da det hele pludselig sprang ind i eksistensen fra ingenting i et nu. Det femte dogme er at naturen er formålsløs, der er intet formål overhovedet i naturen og den evolutionære proces har intet formål eller retning. Dogme seks: den biologiske arv er fysisk, alt hvad du arver er i dine gener eller i overgenetiske ændringer i generne, eller i cytoplasmatisk arv. Men den er fysisk. Dogme syv: minder gemmes i din hjerne som fysiske spor. På ukendt vis lagres alt hvad du husker som modificerede nerve ender, fosforiserede proteiner. Ingen ved hvordan det virker, men alligevel mener næsten alle i de videnskabelige kredse at det må være sådan. Dogme otte: dit sind er inde i dit hoved. Al din bevidsthed er aktiviteten i din hjerne og ikke andet. Dogme ni, som er en følge af dogme otte: psykiske fænomener som telepati er umulige. Dine tanker og intentioner kan ikke have nogen effekt på afstand fordi dit sind er inde i dit hoved. Derfor er de tilsyneladende eksisterende beviser for telepati og andre psykiske fænomener illusoriske. Folk tror disse ting sker men det er kun fordi de ikke ved nok om statistik, eller de forblændes af tilfældet eller det er ren ønsketænkning. Og dogme ti: mekanistisk lægevidenskab er den eneste type der virkelig virker. Det er grunden til at regeringer kun støtter forskningen indenfor mekanistisk lægevidenskab og ignorerer sideløbende og alternative terapier. De kan absolut ikke virke fordi de ikke er mekanistiske, de syner måske effektive fordi bedring alligevel ville være indtrådt eller på grund af pleceboeffekten. Men den eneste type der virkelig virker er mekanistisk lægevidenskab. Ja, dette er den verdensanskuelse de fleste uddannede mennesker i verden tager udganspunkt i, den er grundlaget for uddannelsessystemet, de offentlige sundhedssystemer, forskningsråd, regeringer, og er simpelthen bare udganspunktet for uddannede mennesker. Men hver og en af disse ti dogmer er efter min mening meget tvivlsomme og når man går mere i dybden med dem, så falde de til jorden. Jeg vil først behandle ideen om at naturlovene er faste. Dette er en arv fra verdensanskuelsen før 1960'erne, hvor teorien om "Big Bang" blev udbredt. Folk troede at hele universet var evigt, styret af evigtgyldige matematiske love. Da teorien om "Big Bang" kom fortsatte antagelsen, selvom den afslørede at universet er meget radikalt evolutionært og omkring 14 milliarder år gammelt. Voksende, og udviklende, og under konstant forandring igennem 14 milliarder år. Voksende og under afkøling hvorunder flere og flere strukturer og mønstre opstår i det. Men essensen i ideen er at alle naturlovene var fuldstændigt fastlagt i øjeblikket for "The Big Bang", som en kosmisk Napoleons lov (Code Napoléon). Som min ven Terence McKenna plejede at sige, "Moderne videnskab er baseret på princippet: giv os et gratis mirakel og vi vil forklare resten." Og det ene gratis mirakel er fremkomsten af alt universets stof og energi og alle lovene der virker på det ud fra ingenting på et enkelt øjeblik. Men altså, hvorfor skulle lovene i et evolutionært univers ikke i sig selv ændre sig? Menneskelige love gør det, og naturlovenes ide er baseret på mateforen fra menneskelige love. Det er en meget menneskecentreret metafor: kun mennesker har love, faktisk har kun civiliserede samfund love. Som C. S. Lewis engang udtrykte det, "At sige at en sten falder til jorden fordi den adlyder en lov, gør den til et menneske og endda en medborger." Det er en metafor vi er blevet så vant til, at vi glemmer det er en metafor. Jeg tror en meget bedre ide i et univers der udvikler sig er ideen om vaner. Jeg tror naturens vaner ændrer sig, naturens regularitet er i essensen en vanesag. Dette var en ide der blev fremsat i begyndelsen af det 20. århundrede af den amerikanske filosof C. S. Peirce. Og det er en ide som forskellige andre filosoffer har beskæftiget sig med, det er en som jeg selv har udviklet til en videnskabelig hypotese, hypotesen om morfisk resonans som er grundlaget for disse vaner der udvikles. Ifølge denne hypotese har alting i naturen en slags kollektiv hukommelse. Resonans opstår på grundlag af lighed. Når et ungt giraffoster vokser i sin mors skød, stiller den ind på tidligere giraffers resonsns, den trækker på den kollektive hukommelse, den vokser som en giraf, den opfører sig som en giraf fordi den trækker på denne kollektive hukommelse. Den skal have de rigtige gener for at kunne lave de rigtige proteiner, men gener er efter min mening groft overvurderede. De er kun betydende for hvilke proteiner organismen kan lave, ikke deres form, eller opførsel. Enhver skabning har en slags kollektiv hukommelse. Selv krystaller har. Denne teori forudsiger at når man for første gang skaber ny type krystal, så vil den, denne første gang, ikke have en eksisterende vane. Men når den først krystalliseres, så vil der være en indflydelse næste gang man laver nogle, fra de første krystaller til det andet sæt over hele verden, via morfisk resonans vil de krystalliseres en smule lettere. Den tredje gang vil der være indflydelse fra det første og andet sæt krystaller. Der er faktisk gode beviser for at nye forbindelser krystalliseres lettere over hele verden, præcis som denne teori forudsiger. Den forudsiger også at hvis man træner dyr til et nyt trick, for eksempel rotter der lærer et nyt trick i London, så vil rotter af den samme art over hele verden lære dette samme trick hurtigere, bare fordi rotter har lært det her. Og overraskende nok, er der allerede bevis for at dette rent faktisk sker.