0:00:00.515,0:00:04.118
Universet er fyldt med planeter.

0:00:04.118,0:00:05.994
Jeg vil have ,at vi indenfor det næste årti

0:00:05.994,0:00:08.387
bygger et rumteleskop, som er i stand til at tage billeder

0:00:08.387,0:00:10.488
af jordkloder kredsende om en anden stjerne,

0:00:10.488,0:00:13.232
og finde ud af, om de kan rumme liv.

0:00:13.232,0:00:15.392
Mine kolleger hos NASA[br]Jet Propulsion Laboratory

0:00:15.392,0:00:18.253
ved Princeton og jeg arbejder på en teknologi,

0:00:18.253,0:00:21.791
som vil være i stand til netop det i de kommende år.

0:00:21.791,0:00:23.776
Astronomer tror nu, at hver stjerne

0:00:23.776,0:00:25.716
i galaksen har en planet,

0:00:25.716,0:00:27.992
og de formoder, at op i mod en femtedel af dem

0:00:27.992,0:00:29.068
har en jord-lignende planet,

0:00:29.068,0:00:30.760
som kan rumme liv,

0:00:30.760,0:00:32.522
men vi har ikke set nogle af dem.

0:00:32.522,0:00:35.260
Vi har kun opdaget dem indirekte.

0:00:35.260,0:00:38.493
Dette er NASA's berømte billede af den blege blå prik.

0:00:38.493,0:00:41.290
Det blev taget af Voyager rumskibet i 1990,

0:00:41.290,0:00:44.048
da de vendte det rundt, imens det var på vej ud af solsystemet,

0:00:44.048,0:00:45.760
for at tage et billede af Jorden

0:00:45.760,0:00:48.082
fra seks milliarder kilometers afstand.

0:00:48.082,0:00:49.650
Jeg ville tage sådan et

0:00:49.650,0:00:52.232
af en jord-lignende planet kredsende om en anden stjerne.

0:00:52.232,0:00:54.632
Hvorfor har vi ikke gjort det? Hvorfor er det svært?

0:00:54.632,0:00:56.054
For at se det, lad os forestille os, at vi tager

0:00:56.054,0:00:58.000
Hubble-rumteleskopet

0:00:58.000,0:00:59.698
og vi vender det om, og vi flytter det ud

0:00:59.698,0:01:01.232
til Mars' omløbsbane.

0:01:01.232,0:01:02.440
Vi vil se noget som dette,

0:01:02.440,0:01:04.508
et smule utydeligt billede af Jorden,

0:01:04.508,0:01:06.829
fordi vi er et temmeligt småt teleskop

0:01:06.829,0:01:08.368
ude ved Mars' omløbsbane.

0:01:08.368,0:01:10.384
Lad os nu flytte ti gange længere væk.

0:01:10.384,0:01:12.320
Her er vi ved Uranus' omløbsbane.

0:01:12.320,0:01:14.806
Det er blevet mindre, det har færre detaljer, lavere opløsning.

0:01:14.806,0:01:16.591
Vi kan stadig se den lille måne,

0:01:16.591,0:01:18.704
men lad os gå 10 gange længere væk igen.

0:01:18.704,0:01:20.435
Her er vi ved kanten af vores solsystem,

0:01:20.435,0:01:21.733
ved Kuiperbæltet.

0:01:21.733,0:01:23.439
Nu er der ingen opløsning overhovedet.

0:01:23.439,0:01:26.103
Det er Carl Sagans blege blå prik.

0:01:26.103,0:01:28.303
Men lad os igen flytte 10 gange længere væk.

0:01:28.303,0:01:29.927
Her er vi ude ved Oortskyen,

0:01:29.927,0:01:31.487
udenfor solsystemet.

0:01:31.487,0:01:33.103
og vi begynder at se solen

0:01:33.103,0:01:34.415
flytte ind i vores synsfelt,

0:01:34.415,0:01:35.879
og flytte sig hen til hvor planeterne er.

0:01:35.879,0:01:38.010
En gang til, 10 gange længere væk.

0:01:38.010,0:01:39.663
Vi er nu ved Alfa Centauri,

0:01:39.663,0:01:40.903
vores tætteste nabostjerne,

0:01:40.903,0:01:42.252
og planeten er væk.

0:01:42.252,0:01:44.860
Alt hvad vi ser nu, er det store lysende billede af stjernen,

0:01:44.860,0:01:47.817
som er ti milliarder gange mere lysende end planeten,

0:01:47.817,0:01:49.623
som burde være i den lille røde cirkel.

0:01:49.623,0:01:51.823
Det er, hvad vi vil se. Det er derfor, det er svært.

0:01:51.823,0:01:54.143
Lyset fra en stjerne er afbøjende.

0:01:54.143,0:01:55.884
Det spreder sig inden i teleskopet,

0:01:55.884,0:01:57.388
og skaber det meget lyse billede,

0:01:57.388,0:01:59.140
som vasker planeten ud.

0:01:59.140,0:02:00.411
Så for at se den planet

0:02:00.411,0:02:02.671
er vi nød til at gøre noget ved det lys.

0:02:02.671,0:02:03.902
Vi er nød til at fjerne det.

0:02:03.902,0:02:05.347
Jeg har mange kolleger arbejdende på

0:02:05.347,0:02:07.362
virkelig fantastiske teknologier for at gøre det,

0:02:07.362,0:02:09.177
men i dag vil jeg fortælle jer om en,

0:02:09.177,0:02:10.674
som jeg synes er den sejeste,

0:02:10.674,0:02:12.874
og formentlig den mest sandsynlig til at skaffe os en Jord

0:02:12.874,0:02:14.410
i det næste årti.

0:02:14.410,0:02:16.482
Det blev først foreslået af Lyman Spitzer,

0:02:16.482,0:02:19.642
faderen af rumteleskopet, i 1962,

0:02:19.642,0:02:21.758
og han fik inspiration fra en solformørkelse.

0:02:21.758,0:02:23.941
I har alle set det. Det er en solformørkelse.

0:02:23.941,0:02:25.981
Månen er flyttet foran solen.

0:02:25.981,0:02:27.741
Den fjerne det meste af lysten,

0:02:27.741,0:02:30.117
så vi kan se den svage korona omkring den,

0:02:30.117,0:02:31.780
det ville være det samme, som hvis jeg tog min tommelfinger op

0:02:31.780,0:02:34.365
og blokkerede for spotlyset, som rammer mig lige i mit øje.

0:02:34.365,0:02:36.277
Jeg kan se jer på bagerste række.

0:02:36.277,0:02:37.579
Hvad sker der?

0:02:37.579,0:02:39.524
Tja månen

0:02:39.524,0:02:41.939
kaster en skygge ned på jorden.

0:02:41.939,0:02:45.174
Vi putter en teleskop eller kamera i den skygge,

0:02:45.174,0:02:46.685
vi kigger tilbage på solen,

0:02:46.685,0:02:48.325
og det meste af lyset er blevet fjernet,

0:02:48.325,0:02:50.415
og vi kan se den svage, fine struktur

0:02:50.415,0:02:51.690
i koronaen.

0:02:51.690,0:02:54.357
Spitzers forslag er at vi gør dette i rummet.

0:02:54.357,0:02:57.134
Vi bygger en stor sort skærm, og vi flyver det op i rummet,

0:02:57.134,0:02:59.181
vi placerer det foran en stjerne,

0:02:59.181,0:03:00.965
vi blokerer det meste af lyset,

0:03:00.965,0:03:03.981
vi flyver et rumteleskop ind i skyggen, som er skabt,

0:03:03.981,0:03:05.758
og bom vi kan se planeter.

0:03:05.758,0:03:08.421
Det ville se nogenlunde sådan ud.

0:03:08.421,0:03:10.010
Så der er den store skærm,

0:03:10.010,0:03:10.885
og der er ingen planeter,

0:03:10.885,0:03:13.389
fordi uheldigvis virker det ikke særlig godt,

0:03:13.389,0:03:16.309
fordi lysbølgerne fra lyset og bølgerne

0:03:16.309,0:03:17.989
bøjer omkring skærmen

0:03:17.989,0:03:19.773
på samme måde, som det gjorde i teleskopet.

0:03:19.773,0:03:22.910
Det er som vand bøjende omkring en sten i et vandløb,

0:03:22.910,0:03:24.700
og al det lys ødelægger skyggen.

0:03:24.700,0:03:27.373
Det er en dårlig skygge. Og vi kan ikke se planeter.

0:03:27.373,0:03:29.140
Men Spitzer kendte allerede svaret.

0:03:29.140,0:03:31.645
Hvis vi kan sammenfjedre de kanter, blødgøre de kanter,

0:03:31.645,0:03:33.411
så vi kan kontrollere afbøjning,

0:03:33.411,0:03:35.126
så kan vi se en planet,

0:03:35.126,0:03:36.925
og i de sidste 10 år eller deromkring, har vi fundet

0:03:36.925,0:03:38.969
optimale løsninger på at gøre det.

0:03:38.969,0:03:42.501
Det ser nogenlunde sådan ud.

0:03:42.501,0:03:44.846
Vi kalder det vores kronblade-stjerneskygger.

0:03:44.846,0:03:47.806
Hvis vi indstiller kanterne af de kronblade helt korrekt,

0:03:47.806,0:03:49.230
hvis vi kontrollerer deres form,

0:03:49.230,0:03:50.788
kan vi kontrollere afbøjning,

0:03:50.788,0:03:52.234
og nu har vi en fremragende skygge.

0:03:52.234,0:03:54.878
Det er omkring 10 milliarder gange svagere, end det var før,

0:03:54.878,0:03:58.324
og vi kan se planeterne udstråle lige sådan.

0:03:58.324,0:04:00.182
Den er, selvfølgelig, nødt til at være større end min tommelfinger.

0:04:00.182,0:04:01.640
Denne stjerneskygger er omkring

0:04:01.640,0:04:03.216
halv så stor som en amerikansk fodboldbane,

0:04:03.216,0:04:06.806
og den er nødt til at flyve 50.000 kilometer væk fra teleskopet,

0:04:06.806,0:04:08.866
som skal holdes lige i dens skygge,

0:04:08.866,0:04:10.830
og så kan vi se de planeter.

0:04:10.830,0:04:12.238
Dette lyder fantastisk,

0:04:12.238,0:04:15.246
men glimrende ingeniører, mine kolleger hos JPL,

0:04:15.246,0:04:18.126
fandt på et fremragende design for hvordan det kan gøres,

0:04:18.126,0:04:19.200
og det ser sådan ud.

0:04:19.200,0:04:20.988
Det starter pakket omkring en hub.

0:04:20.988,0:04:22.967
Det separerer sig fra teleskopet.

0:04:22.967,0:04:25.238
Kronbladene udfolder sig, de åbner sig op,

0:04:25.238,0:04:26.998
teleskopet drejer omkring.

0:04:26.998,0:04:29.142
Så vil I se den vende omkring og flyve

0:04:29.142,0:04:32.357
de 50.000 kilometer væk fra teleskopet.

0:04:32.357,0:04:34.827
Den vil flytte sig ind foran stjernen,

0:04:34.827,0:04:38.110
således, og skabe en vidunderlig skygge.

0:04:38.110,0:04:41.914
Bom, vi har planeter kredsende omkring den.

0:04:41.914,0:04:43.638
(Bifald)

0:04:43.638,0:04:45.997
Tak.

0:04:45.997,0:04:47.950
Det er ikke science fiction.

0:04:47.950,0:04:50.513
Vi har arbejdet på dette de seneste fem eller seks år.

0:04:50.513,0:04:53.116
Sidste sommer, udførte vi en virkelig sej test

0:04:53.116,0:04:55.555
ude i Californien ved Northrup Grumman.

0:04:55.555,0:04:57.138
Så disse er fire kronblade.

0:04:57.138,0:04:58.850
Dette er en mindre udgave af stjerneskyggeren.

0:04:58.850,0:05:01.347
Den er omkring halvt så stor, som den I lige så.

0:05:01.347,0:05:02.807
I vil se kronbladene udfolde sig.

0:05:02.807,0:05:04.874
De fire kronblade blev bygget af fire studerende,

0:05:04.874,0:05:07.289
som var i sommerpraktik hos JPL.

0:05:07.289,0:05:08.535
Nu ser I den udfolde sig.

0:05:08.535,0:05:10.517
Kronbladene skal rotere på plads.

0:05:10.517,0:05:11.687
Basen af de kronblade

0:05:11.687,0:05:14.060
er nødt til at gå til det samme sted hver gang

0:05:14.060,0:05:15.683
til indenfor en tiendedel af en millimeter.

0:05:15.683,0:05:17.443
Vi gennemførte denne test 16 gange,

0:05:17.443,0:05:20.282
og 16 gange gik den til det nøjagtigt samme sted

0:05:20.282,0:05:21.723
til en tiendedel af en millimeter.

0:05:21.723,0:05:23.655
Dette skal gøres meget nøjagtigt,

0:05:23.655,0:05:26.163
men hvis vi kan gøre det, hvis vi kan bygge den teknologi,

0:05:26.163,0:05:27.647
hvis vi kan få den op i rummet,

0:05:27.647,0:05:29.448
vil I måske se nogen som dette.

0:05:29.448,0:05:31.720
Det er et billede taget af en af vores nærmeste nabostjerner

0:05:31.720,0:05:34.314
taget af Hubble-rumteleskopet.

0:05:34.314,0:05:36.698
Hvis vi kan tage et lignende rumteleskop,

0:05:36.698,0:05:37.956
en smule større,

0:05:37.956,0:05:39.378
putte det derud,

0:05:39.378,0:05:40.764
flyve en mørkelægger ind foran det,

0:05:40.764,0:05:42.954
er hvad vi måske vil se noget som det --

0:05:42.954,0:05:45.890
det er et familieportræt af vores solsystem -- men ikke vores.

0:05:45.890,0:05:48.412
Vi håber på, at det vil være nogen andres solsystem

0:05:48.412,0:05:50.044
set igennem en mørkelægger

0:05:50.044,0:05:51.114
igennem en stjerneskygger som den.

0:05:51.114,0:05:53.139
I kan se Jupiter, I kan se Saturn,

0:05:53.139,0:05:55.762
Uranus, Neptun, og lige der i midten,

0:05:55.762,0:05:57.102
ved siden af residuallyset,

0:05:57.102,0:05:59.007
er den blege blå prik. Det er Jorden.

0:05:59.007,0:06:01.381
Vi vil se dét, se om der er vand,

0:06:01.381,0:06:02.786
ilt, ozon,

0:06:02.786,0:06:05.309
de ting som kan fortælle os, om den kan rumme liv.

0:06:05.309,0:06:07.718
Jeg synes, at det er den sejest mulige videnskab.

0:06:07.718,0:06:09.371
Det er derfor, jeg gik ind i dette felt,

0:06:09.371,0:06:11.341
fordi jeg tror, at det vil ændre verden.

0:06:11.341,0:06:13.779
Det vil ændre alt, når vi ser det.

0:06:13.779,0:06:15.365
Tak.

0:06:15.365,0:06:19.365
(Bifald)