0:00:00.515,0:00:04.118 Universet er fyldt med planeter. 0:00:04.118,0:00:05.994 Jeg vil have ,at vi indenfor det næste årti 0:00:05.994,0:00:08.387 bygger et rumteleskop, som er i stand til at tage billeder 0:00:08.387,0:00:10.488 af jordkloder kredsende om en anden stjerne, 0:00:10.488,0:00:13.232 og finde ud af, om de kan rumme liv. 0:00:13.232,0:00:15.392 Mine kolleger hos NASA[br]Jet Propulsion Laboratory 0:00:15.392,0:00:18.253 ved Princeton og jeg arbejder på en teknologi, 0:00:18.253,0:00:21.791 som vil være i stand til netop det i de kommende år. 0:00:21.791,0:00:23.776 Astronomer tror nu, at hver stjerne 0:00:23.776,0:00:25.716 i galaksen har en planet, 0:00:25.716,0:00:27.992 og de formoder, at op i mod en femtedel af dem 0:00:27.992,0:00:29.068 har en jord-lignende planet, 0:00:29.068,0:00:30.760 som kan rumme liv, 0:00:30.760,0:00:32.522 men vi har ikke set nogle af dem. 0:00:32.522,0:00:35.260 Vi har kun opdaget dem indirekte. 0:00:35.260,0:00:38.493 Dette er NASA's berømte billede af den blege blå prik. 0:00:38.493,0:00:41.290 Det blev taget af Voyager rumskibet i 1990, 0:00:41.290,0:00:44.048 da de vendte det rundt, imens det var på vej ud af solsystemet, 0:00:44.048,0:00:45.760 for at tage et billede af Jorden 0:00:45.760,0:00:48.082 fra seks milliarder kilometers afstand. 0:00:48.082,0:00:49.650 Jeg ville tage sådan et 0:00:49.650,0:00:52.232 af en jord-lignende planet kredsende om en anden stjerne. 0:00:52.232,0:00:54.632 Hvorfor har vi ikke gjort det? Hvorfor er det svært? 0:00:54.632,0:00:56.054 For at se det, lad os forestille os, at vi tager 0:00:56.054,0:00:58.000 Hubble-rumteleskopet 0:00:58.000,0:00:59.698 og vi vender det om, og vi flytter det ud 0:00:59.698,0:01:01.232 til Mars' omløbsbane. 0:01:01.232,0:01:02.440 Vi vil se noget som dette, 0:01:02.440,0:01:04.508 et smule utydeligt billede af Jorden, 0:01:04.508,0:01:06.829 fordi vi er et temmeligt småt teleskop 0:01:06.829,0:01:08.368 ude ved Mars' omløbsbane. 0:01:08.368,0:01:10.384 Lad os nu flytte ti gange længere væk. 0:01:10.384,0:01:12.320 Her er vi ved Uranus' omløbsbane. 0:01:12.320,0:01:14.806 Det er blevet mindre, det har færre detaljer, lavere opløsning. 0:01:14.806,0:01:16.591 Vi kan stadig se den lille måne, 0:01:16.591,0:01:18.704 men lad os gå 10 gange længere væk igen. 0:01:18.704,0:01:20.435 Her er vi ved kanten af vores solsystem, 0:01:20.435,0:01:21.733 ved Kuiperbæltet. 0:01:21.733,0:01:23.439 Nu er der ingen opløsning overhovedet. 0:01:23.439,0:01:26.103 Det er Carl Sagans blege blå prik. 0:01:26.103,0:01:28.303 Men lad os igen flytte 10 gange længere væk. 0:01:28.303,0:01:29.927 Her er vi ude ved Oortskyen, 0:01:29.927,0:01:31.487 udenfor solsystemet. 0:01:31.487,0:01:33.103 og vi begynder at se solen 0:01:33.103,0:01:34.415 flytte ind i vores synsfelt, 0:01:34.415,0:01:35.879 og flytte sig hen til hvor planeterne er. 0:01:35.879,0:01:38.010 En gang til, 10 gange længere væk. 0:01:38.010,0:01:39.663 Vi er nu ved Alfa Centauri, 0:01:39.663,0:01:40.903 vores tætteste nabostjerne, 0:01:40.903,0:01:42.252 og planeten er væk. 0:01:42.252,0:01:44.860 Alt hvad vi ser nu, er det store lysende billede af stjernen, 0:01:44.860,0:01:47.817 som er ti milliarder gange mere lysende end planeten, 0:01:47.817,0:01:49.623 som burde være i den lille røde cirkel. 0:01:49.623,0:01:51.823 Det er, hvad vi vil se. Det er derfor, det er svært. 0:01:51.823,0:01:54.143 Lyset fra en stjerne er afbøjende. 0:01:54.143,0:01:55.884 Det spreder sig inden i teleskopet, 0:01:55.884,0:01:57.388 og skaber det meget lyse billede, 0:01:57.388,0:01:59.140 som vasker planeten ud. 0:01:59.140,0:02:00.411 Så for at se den planet 0:02:00.411,0:02:02.671 er vi nød til at gøre noget ved det lys. 0:02:02.671,0:02:03.902 Vi er nød til at fjerne det. 0:02:03.902,0:02:05.347 Jeg har mange kolleger arbejdende på 0:02:05.347,0:02:07.362 virkelig fantastiske teknologier for at gøre det, 0:02:07.362,0:02:09.177 men i dag vil jeg fortælle jer om en, 0:02:09.177,0:02:10.674 som jeg synes er den sejeste, 0:02:10.674,0:02:12.874 og formentlig den mest sandsynlig til at skaffe os en Jord 0:02:12.874,0:02:14.410 i det næste årti. 0:02:14.410,0:02:16.482 Det blev først foreslået af Lyman Spitzer, 0:02:16.482,0:02:19.642 faderen af rumteleskopet, i 1962, 0:02:19.642,0:02:21.758 og han fik inspiration fra en solformørkelse. 0:02:21.758,0:02:23.941 I har alle set det. Det er en solformørkelse. 0:02:23.941,0:02:25.981 Månen er flyttet foran solen. 0:02:25.981,0:02:27.741 Den fjerne det meste af lysten, 0:02:27.741,0:02:30.117 så vi kan se den svage korona omkring den, 0:02:30.117,0:02:31.780 det ville være det samme, som hvis jeg tog min tommelfinger op 0:02:31.780,0:02:34.365 og blokkerede for spotlyset, som rammer mig lige i mit øje. 0:02:34.365,0:02:36.277 Jeg kan se jer på bagerste række. 0:02:36.277,0:02:37.579 Hvad sker der? 0:02:37.579,0:02:39.524 Tja månen 0:02:39.524,0:02:41.939 kaster en skygge ned på jorden. 0:02:41.939,0:02:45.174 Vi putter en teleskop eller kamera i den skygge, 0:02:45.174,0:02:46.685 vi kigger tilbage på solen, 0:02:46.685,0:02:48.325 og det meste af lyset er blevet fjernet, 0:02:48.325,0:02:50.415 og vi kan se den svage, fine struktur 0:02:50.415,0:02:51.690 i koronaen. 0:02:51.690,0:02:54.357 Spitzers forslag er at vi gør dette i rummet. 0:02:54.357,0:02:57.134 Vi bygger en stor sort skærm, og vi flyver det op i rummet, 0:02:57.134,0:02:59.181 vi placerer det foran en stjerne, 0:02:59.181,0:03:00.965 vi blokerer det meste af lyset, 0:03:00.965,0:03:03.981 vi flyver et rumteleskop ind i skyggen, som er skabt, 0:03:03.981,0:03:05.758 og bom vi kan se planeter. 0:03:05.758,0:03:08.421 Det ville se nogenlunde sådan ud. 0:03:08.421,0:03:10.010 Så der er den store skærm, 0:03:10.010,0:03:10.885 og der er ingen planeter, 0:03:10.885,0:03:13.389 fordi uheldigvis virker det ikke særlig godt, 0:03:13.389,0:03:16.309 fordi lysbølgerne fra lyset og bølgerne 0:03:16.309,0:03:17.989 bøjer omkring skærmen 0:03:17.989,0:03:19.773 på samme måde, som det gjorde i teleskopet. 0:03:19.773,0:03:22.910 Det er som vand bøjende omkring en sten i et vandløb, 0:03:22.910,0:03:24.700 og al det lys ødelægger skyggen. 0:03:24.700,0:03:27.373 Det er en dårlig skygge. Og vi kan ikke se planeter. 0:03:27.373,0:03:29.140 Men Spitzer kendte allerede svaret. 0:03:29.140,0:03:31.645 Hvis vi kan sammenfjedre de kanter, blødgøre de kanter, 0:03:31.645,0:03:33.411 så vi kan kontrollere afbøjning, 0:03:33.411,0:03:35.126 så kan vi se en planet, 0:03:35.126,0:03:36.925 og i de sidste 10 år eller deromkring, har vi fundet 0:03:36.925,0:03:38.969 optimale løsninger på at gøre det. 0:03:38.969,0:03:42.501 Det ser nogenlunde sådan ud. 0:03:42.501,0:03:44.846 Vi kalder det vores kronblade-stjerneskygger. 0:03:44.846,0:03:47.806 Hvis vi indstiller kanterne af de kronblade helt korrekt, 0:03:47.806,0:03:49.230 hvis vi kontrollerer deres form, 0:03:49.230,0:03:50.788 kan vi kontrollere afbøjning, 0:03:50.788,0:03:52.234 og nu har vi en fremragende skygge. 0:03:52.234,0:03:54.878 Det er omkring 10 milliarder gange svagere, end det var før, 0:03:54.878,0:03:58.324 og vi kan se planeterne udstråle lige sådan. 0:03:58.324,0:04:00.182 Den er, selvfølgelig, nødt til at være større end min tommelfinger. 0:04:00.182,0:04:01.640 Denne stjerneskygger er omkring 0:04:01.640,0:04:03.216 halv så stor som en amerikansk fodboldbane, 0:04:03.216,0:04:06.806 og den er nødt til at flyve 50.000 kilometer væk fra teleskopet, 0:04:06.806,0:04:08.866 som skal holdes lige i dens skygge, 0:04:08.866,0:04:10.830 og så kan vi se de planeter. 0:04:10.830,0:04:12.238 Dette lyder fantastisk, 0:04:12.238,0:04:15.246 men glimrende ingeniører, mine kolleger hos JPL, 0:04:15.246,0:04:18.126 fandt på et fremragende design for hvordan det kan gøres, 0:04:18.126,0:04:19.200 og det ser sådan ud. 0:04:19.200,0:04:20.988 Det starter pakket omkring en hub. 0:04:20.988,0:04:22.967 Det separerer sig fra teleskopet. 0:04:22.967,0:04:25.238 Kronbladene udfolder sig, de åbner sig op, 0:04:25.238,0:04:26.998 teleskopet drejer omkring. 0:04:26.998,0:04:29.142 Så vil I se den vende omkring og flyve 0:04:29.142,0:04:32.357 de 50.000 kilometer væk fra teleskopet. 0:04:32.357,0:04:34.827 Den vil flytte sig ind foran stjernen, 0:04:34.827,0:04:38.110 således, og skabe en vidunderlig skygge. 0:04:38.110,0:04:41.914 Bom, vi har planeter kredsende omkring den. 0:04:41.914,0:04:43.638 (Bifald) 0:04:43.638,0:04:45.997 Tak. 0:04:45.997,0:04:47.950 Det er ikke science fiction. 0:04:47.950,0:04:50.513 Vi har arbejdet på dette de seneste fem eller seks år. 0:04:50.513,0:04:53.116 Sidste sommer, udførte vi en virkelig sej test 0:04:53.116,0:04:55.555 ude i Californien ved Northrup Grumman. 0:04:55.555,0:04:57.138 Så disse er fire kronblade. 0:04:57.138,0:04:58.850 Dette er en mindre udgave af stjerneskyggeren. 0:04:58.850,0:05:01.347 Den er omkring halvt så stor, som den I lige så. 0:05:01.347,0:05:02.807 I vil se kronbladene udfolde sig. 0:05:02.807,0:05:04.874 De fire kronblade blev bygget af fire studerende, 0:05:04.874,0:05:07.289 som var i sommerpraktik hos JPL. 0:05:07.289,0:05:08.535 Nu ser I den udfolde sig. 0:05:08.535,0:05:10.517 Kronbladene skal rotere på plads. 0:05:10.517,0:05:11.687 Basen af de kronblade 0:05:11.687,0:05:14.060 er nødt til at gå til det samme sted hver gang 0:05:14.060,0:05:15.683 til indenfor en tiendedel af en millimeter. 0:05:15.683,0:05:17.443 Vi gennemførte denne test 16 gange, 0:05:17.443,0:05:20.282 og 16 gange gik den til det nøjagtigt samme sted 0:05:20.282,0:05:21.723 til en tiendedel af en millimeter. 0:05:21.723,0:05:23.655 Dette skal gøres meget nøjagtigt, 0:05:23.655,0:05:26.163 men hvis vi kan gøre det, hvis vi kan bygge den teknologi, 0:05:26.163,0:05:27.647 hvis vi kan få den op i rummet, 0:05:27.647,0:05:29.448 vil I måske se nogen som dette. 0:05:29.448,0:05:31.720 Det er et billede taget af en af vores nærmeste nabostjerner 0:05:31.720,0:05:34.314 taget af Hubble-rumteleskopet. 0:05:34.314,0:05:36.698 Hvis vi kan tage et lignende rumteleskop, 0:05:36.698,0:05:37.956 en smule større, 0:05:37.956,0:05:39.378 putte det derud, 0:05:39.378,0:05:40.764 flyve en mørkelægger ind foran det, 0:05:40.764,0:05:42.954 er hvad vi måske vil se noget som det -- 0:05:42.954,0:05:45.890 det er et familieportræt af vores solsystem -- men ikke vores. 0:05:45.890,0:05:48.412 Vi håber på, at det vil være nogen andres solsystem 0:05:48.412,0:05:50.044 set igennem en mørkelægger 0:05:50.044,0:05:51.114 igennem en stjerneskygger som den. 0:05:51.114,0:05:53.139 I kan se Jupiter, I kan se Saturn, 0:05:53.139,0:05:55.762 Uranus, Neptun, og lige der i midten, 0:05:55.762,0:05:57.102 ved siden af residuallyset, 0:05:57.102,0:05:59.007 er den blege blå prik. Det er Jorden. 0:05:59.007,0:06:01.381 Vi vil se dét, se om der er vand, 0:06:01.381,0:06:02.786 ilt, ozon, 0:06:02.786,0:06:05.309 de ting som kan fortælle os, om den kan rumme liv. 0:06:05.309,0:06:07.718 Jeg synes, at det er den sejest mulige videnskab. 0:06:07.718,0:06:09.371 Det er derfor, jeg gik ind i dette felt, 0:06:09.371,0:06:11.341 fordi jeg tror, at det vil ændre verden. 0:06:11.341,0:06:13.779 Det vil ændre alt, når vi ser det. 0:06:13.779,0:06:15.365 Tak. 0:06:15.365,0:06:19.365 (Bifald)