WEBVTT 00:00:00.788 --> 00:00:02.415 Det jeg vil gøre denne eftermiddag 00:00:02.415 --> 00:00:05.280 er noget der er en lille smule anderledes end det der er planlagt. 00:00:05.280 --> 00:00:07.226 Udenrigspolitik, I kan regne det ud 00:00:07.226 --> 00:00:10.260 ved at kigge, jeg ved det ikke, Rachel Maddow eller en eller anden, 00:00:10.260 --> 00:00:12.094 men -- (Latter) -- NOTE Paragraph 00:00:12.094 --> 00:00:15.656 Jeg vil tale om unge mennesker og struktur, 00:00:15.656 --> 00:00:17.623 unge mennesker og struktur. 00:00:17.623 --> 00:00:19.871 Dette var forrige onsdag eftermiddag 00:00:19.871 --> 00:00:22.375 på en skole i Brooklyn, New York, 00:00:22.375 --> 00:00:25.309 ved Cristo Rey High School, der bliver drevet af jesuiter. 00:00:25.309 --> 00:00:29.146 Og jeg talte til denne gruppe studerende, og kastede et blik på dem. 00:00:29.146 --> 00:00:31.613 De var rundt om mig i tre retninger. 00:00:31.613 --> 00:00:34.409 I lægger mærke til at de næsten alle sammen er en minoritet. 00:00:34.409 --> 00:00:36.254 I lægger mærke til at bygningen er temmelig spartansk. 00:00:36.254 --> 00:00:40.385 Det er en gammel skolebygning i New York, ikke noget smart. 00:00:40.385 --> 00:00:42.916 De har stadig gammeldags tavler og sådan noget. 00:00:42.916 --> 00:00:45.507 Og der er omkring 300 børn på denne skole, 00:00:45.507 --> 00:00:48.159 og skolen har været i gang i fire år nu, 00:00:48.159 --> 00:00:51.113 og de skal til at dimmitere deres første klasse. 00:00:51.113 --> 00:00:53.184 Toogtyve mennesker dimmiterer, 00:00:53.184 --> 00:00:55.427 og alle 22 skal på universitetet. 00:00:55.427 --> 00:00:58.167 De kommer alle fra hjem hvor der er, for det meste, 00:00:58.167 --> 00:01:00.690 kun en person i hjemmet, 00:01:00.690 --> 00:01:03.596 sædvanligvis moderen eller bedstemoderen, og det er det, 00:01:03.596 --> 00:01:06.083 og de kommer her på grund af deres uddannelse 00:01:06.083 --> 00:01:07.496 og på grund af deres struktur. NOTE Paragraph 00:01:07.496 --> 00:01:10.304 Nu fik jeg taget dette billede, og det blev sat op 00:01:10.304 --> 00:01:12.797 på min Facebook side sidste uge, 00:01:12.797 --> 00:01:14.431 og nogen skrev ind, 00:01:14.431 --> 00:01:19.417 "Huh, hvorfor får han ham til at stå ret på den måde?" 00:01:19.417 --> 00:01:23.788 Og så sagde de, "Men han ser godt ud." (Latter) NOTE Paragraph 00:01:23.788 --> 00:01:26.498 Hen ser godt ud, fordi ungerne har brug for struktur, 00:01:26.498 --> 00:01:30.004 og tricket jeg spiller i alle mine skole fremtrædener 00:01:30.004 --> 00:01:32.903 er at når jeg har gennemført min lille prædiken til ungerne, 00:01:32.903 --> 00:01:35.087 inviterer jeg dem til at stille spørgsmål, 00:01:35.087 --> 00:01:36.952 og når de rækker deres hænder op, siger jeg, "Kom herop," 00:01:36.952 --> 00:01:39.291 og jeg får dem til at komme op og stå foran mig. 00:01:39.291 --> 00:01:41.405 Jeg får dem til at stå ret ligesom en soldat. 00:01:41.405 --> 00:01:43.187 Lad hænderne være strakt ned af ens side, 00:01:43.187 --> 00:01:46.639 kig op, åben øjnene, kig ligefrem, 00:01:46.639 --> 00:01:50.074 og udtal ens spørgsmål højt så alle kan høre det. 00:01:50.074 --> 00:01:53.331 Ingen daskeri, ingen bukser der hænger ned, ikke noget af den slags. 00:01:53.331 --> 00:01:54.702 (Latter) 00:01:54.702 --> 00:01:57.967 Og denne unge mand, hans navn er -- hans efternavn er Cruz -- 00:01:57.967 --> 00:02:01.804 han elskede det. Det er overalt på hans Facebook side og det er blevet viralt. 00:02:01.804 --> 00:02:03.991 (Latter) 00:02:03.991 --> 00:02:06.734 Så mennesker mener at jeg er barsk overfor denne unge. 00:02:06.734 --> 00:02:08.378 Nej, vi har det lidt sjovt. 00:02:08.378 --> 00:02:10.792 Og det der er ved det er, at jeg har gjort dette i årevis, 00:02:10.792 --> 00:02:13.952 jo yngre de er, jo sjovere er det. NOTE Paragraph 00:02:13.952 --> 00:02:16.892 Når jeg får seks- og syvårige i en gruppe, 00:02:16.892 --> 00:02:18.771 skal jeg regne ud hvordan jeg får dem til at være stille. 00:02:18.771 --> 00:02:20.774 Man ved at de altid begynder at knevre. 00:02:20.774 --> 00:02:22.379 Så jeg leger en lille leg med dem 00:02:22.379 --> 00:02:23.951 inden jeg får dem til at stå ret. NOTE Paragraph 00:02:23.951 --> 00:02:26.224 Jeg siger, "Hør engang. I militæret, 00:02:26.224 --> 00:02:28.552 når vi vil have en til at høre efter, 00:02:28.552 --> 00:02:31.737 har vi en kommando. Den hedder 'rør.' 00:02:31.737 --> 00:02:35.311 Det betyder at alle skal være stille og høre efter. Hør efter. 00:02:35.311 --> 00:02:36.449 Forstår I?" NOTE Paragraph 00:02:36.449 --> 00:02:41.314 "Uh-huh, uh-huh, uh-huh." "Lad os øve det. Begynd at knevre alle sammen." 00:02:41.314 --> 00:02:44.611 Og jeg lader dem fortsætte i cirka 10 sekunder, og så siger jeg "Rør!" NOTE Paragraph 00:02:44.611 --> 00:02:48.116 "Huh!" (Latter) NOTE Paragraph 00:02:48.116 --> 00:02:50.638 "Ja, general. Ja, general." NOTE Paragraph 00:02:50.638 --> 00:02:53.041 Prøv det med jeres børn. Se om det virker. (Latter) 00:02:53.041 --> 00:02:56.094 Det tror jeg ikke. NOTE Paragraph 00:02:56.094 --> 00:02:59.108 Men alligevel, det er en leg jeg leger, og det kommer selvfølgelig 00:02:59.108 --> 00:03:00.830 fra min militære erfaring. 00:03:00.830 --> 00:03:04.259 Fordi størstedelen af mit voksenliv, 00:03:04.259 --> 00:03:08.319 arbejdede jeg med unge mennesker, teenagere med geværer, kalder jeg dem. 00:03:08.319 --> 00:03:10.764 Og vi ville tage dem ind i militæret, 00:03:10.764 --> 00:03:13.213 og det første vi gjorde var at vi ville sætte dem 00:03:13.213 --> 00:03:17.300 i et miljø med struktur, sætte dem i geled, 00:03:17.300 --> 00:03:18.723 få dem til at have det samme tøj på, 00:03:18.723 --> 00:03:21.217 klippe alt deres hår af så de ser ens ud, 00:03:21.217 --> 00:03:23.421 være sikre på at de står i geled. 00:03:23.421 --> 00:03:25.201 Vi lærer dem hvordan de skal gå højre om, venstre om, 00:03:25.201 --> 00:03:27.118 så de kan følge instrukser og kende 00:03:27.118 --> 00:03:30.046 konsekvensen af ikke at følge instrukserne. 00:03:30.046 --> 00:03:31.511 Det giver dem struktur. 00:03:31.511 --> 00:03:35.691 Og så introducerer vi dem til en de kommer til at hade med det samme, sergenten. 00:03:35.691 --> 00:03:37.565 Og de hader ham. 00:03:37.565 --> 00:03:39.913 Og sergenten begynder at råbe af dem, 00:03:39.913 --> 00:03:43.762 og fortæller dem at de skal gøre alle mulige forfærdelige ting. 00:03:43.762 --> 00:03:46.766 Men så sker det mest utrolige i løbet af noget tid. 00:03:46.766 --> 00:03:49.792 Når den struktur bliver udviklet, 00:03:49.792 --> 00:03:53.010 når de forstår grunden til noget, 00:03:53.010 --> 00:03:57.016 når de forstår, "Mor er her ikke, sønnike. 00:03:57.016 --> 00:04:00.836 Jeg er dit værste mareridt. Jeg er din far og din mor. 00:04:00.836 --> 00:04:03.448 Og det er bare sådan det er. Er det modtaget, sønnike? 00:04:03.448 --> 00:04:06.286 Ja, og når jeg så stiller dig et spørgsmål er der kun tre svarmuligheder: 00:04:06.286 --> 00:04:08.682 ja, sir; nej, sir; og ingen undskyldning, sir. 00:04:08.682 --> 00:04:10.845 Begynd ikke at fortælle mig hvorfor der var noget du ikke gjorde. 00:04:10.845 --> 00:04:13.497 Det er ja, sir; nej, sir; ingen undskyldning, sir." NOTE Paragraph 00:04:13.497 --> 00:04:14.620 "Du barberede dig ikke." "Men sir --" NOTE Paragraph 00:04:14.620 --> 00:04:17.875 "Nej, fortæl mig ikke hvor tit du skrabede dit ansigt denne morgen. 00:04:17.875 --> 00:04:19.615 Jeg fortæller dig at du ikke barberede dig." NOTE Paragraph 00:04:19.615 --> 00:04:22.821 "Ingen undskyldning, sir." "Bravo, du lærer hurtigt." NOTE Paragraph 00:04:22.821 --> 00:04:25.209 Men man vil blive overrasket over hvad man kan gøre med dem 00:04:25.209 --> 00:04:27.663 når man først har puttet dem i den struktur. 00:04:27.663 --> 00:04:32.521 På 18 uger, har de en færdighed. De er modne. 00:04:32.521 --> 00:04:35.638 Og ved I hvad, de kommer til at beundre sergenten 00:04:35.638 --> 00:04:37.536 og de glemmer aldrig sergenten. 00:04:37.536 --> 00:04:40.171 De kommer til at respektere ham. 00:04:40.171 --> 00:04:44.086 Så vi har brug for mere af denne form for struktur og respekt 00:04:44.086 --> 00:04:46.117 i vores børns liv. NOTE Paragraph 00:04:46.117 --> 00:04:48.090 Jeg bruger meget tid med unge grupper, 00:04:48.090 --> 00:04:51.381 og jeg siger til mennesker, "Hvornår begynder uddannelsesprocessen?" 00:04:51.381 --> 00:04:53.060 Vi taler altid om, "Lad os fixe skolerne. 00:04:53.060 --> 00:04:56.807 Lad os gøre mere for vores lærere. Lad os putte flere computere i vores skoler. 00:04:56.807 --> 00:04:59.748 Lad os sætte det hele online." NOTE Paragraph 00:04:59.748 --> 00:05:03.054 Det er ikke hele svaret. Det er en del af svaret. 00:05:03.054 --> 00:05:06.316 Men det rigtige svar begynder med at tage et barn med til skolen 00:05:06.316 --> 00:05:10.924 med struktur i det barns hjerte og sjæl til at starte med. NOTE Paragraph 00:05:10.924 --> 00:05:13.793 Hvornår begynder lære processen? Begynder det i første klasse? 00:05:13.793 --> 00:05:15.976 Nej, nej, det begynder første gang 00:05:15.976 --> 00:05:18.657 et barn er i moderens arme 00:05:18.657 --> 00:05:21.421 og kigger op på moderen 00:05:21.421 --> 00:05:24.785 og siger, "Åh, dette må være min moder. 00:05:24.785 --> 00:05:27.158 Det er hende der fodrer mig. 00:05:27.158 --> 00:05:29.364 Nå ja, når jeg ikke har det så godt dernede, 00:05:29.364 --> 00:05:31.878 tager hun sig af mig. 00:05:31.878 --> 00:05:34.901 Det er hendes sprog jeg vil lære." 00:05:34.901 --> 00:05:37.650 Og på det tidspunkt lukker de alle andre sprog ude 00:05:37.650 --> 00:05:40.006 som de kunne lære i den alder, 00:05:40.006 --> 00:05:42.955 men ved tre måneder, er det hende. 00:05:42.955 --> 00:05:45.275 Og hvis personen gør det, hvad enten det er moderen 00:05:45.275 --> 00:05:47.268 eller bedstemoderen, hvem der end gør det, 00:05:47.268 --> 00:05:49.482 det er der uddannelses processen begynder. 00:05:49.482 --> 00:05:51.210 Det er når sproget begynder. 00:05:51.210 --> 00:05:53.459 Det er der kærlighed begynder. Det er der struktur begynder. 00:05:53.459 --> 00:05:55.947 Det er der man begynder at præge barnet 00:05:55.947 --> 00:05:58.165 at "du er speciel, 00:05:58.165 --> 00:06:01.354 du er forskellig fra alle andre børn i verden. 00:06:01.354 --> 00:06:03.438 Og vi vil gerne læse for dig." 00:06:03.438 --> 00:06:05.509 Et barn der endnu ikke er blevet læst for 00:06:05.509 --> 00:06:07.653 er i fare når det barn begynder i skole. 00:06:07.653 --> 00:06:09.713 Et barn der ikke kender farverne 00:06:09.713 --> 00:06:12.727 eller ikke kender klokken, ikke ved hvordan man binder snørebånd, 00:06:12.727 --> 00:06:14.126 ikke ved hvordan man gør de ting, 00:06:14.126 --> 00:06:16.796 og ikke ved hvordan man gør noget der 00:06:16.796 --> 00:06:19.672 går under et ord som blev terpet ind i mig som barn: hensyn. 00:06:19.672 --> 00:06:23.560 Tag hensyn til manerer! Tag hensyn til de voksne! Tag hensyn til det du siger! 00:06:23.560 --> 00:06:27.083 Dette er måden hvorpå børn bliver opdraget ordentligt. 00:06:27.083 --> 00:06:29.878 Og jeg kiggede på mine egne børnebørn der kommer med 00:06:29.878 --> 00:06:33.971 og de er, til mine egne børns store bekymring, 00:06:33.971 --> 00:06:38.647 de opfører sig ligesom vi gjorde. I ved? Man præger dem. NOTE Paragraph 00:06:38.647 --> 00:06:43.872 Og det er sådan man forbereder børn på uddannelse og på skole. 00:06:43.872 --> 00:06:46.131 Og jeg arbejder med at den energi jeg har 00:06:46.131 --> 00:06:48.461 til på en eller anden måde videregive denne besked, at 00:06:48.461 --> 00:06:52.340 vi har brug for daginstitutioner, vi har brug for Head Start, 00:06:52.340 --> 00:06:54.860 vi har brug for prænatal omsorg. 00:06:54.860 --> 00:06:59.075 Denne uddannelses process begynder selv inden barnet bliver født, 00:06:59.075 --> 00:07:01.783 og hvis man ikke gør det, får man det svært. 00:07:01.783 --> 00:07:04.197 Og vi har det så svært i så mange af vores samfund 00:07:04.197 --> 00:07:07.242 og i så mange af vores skoler hvor børnene kommer 00:07:07.242 --> 00:07:09.553 til første klasse og deres øjne lyner, 00:07:09.553 --> 00:07:13.164 de har deres lille rygsæk på ryggen og de er klar til at komme afsted, 00:07:13.164 --> 00:07:16.565 og så bliver de klar over at de ikke er ligesom de andre i første klasse 00:07:16.565 --> 00:07:21.029 der kender bøger, der er blevet læst for, der kender alfabetet. 00:07:21.029 --> 00:07:23.723 Og i tredje klasse, begynder børnene der ikke havde 00:07:23.723 --> 00:07:27.869 den struktur og tanke i begyndelsen 00:07:27.869 --> 00:07:29.779 at opdage at de er bagud, og hvad gør de? 00:07:29.779 --> 00:07:33.100 De skejer ud. De skejer ud og de er på vej 00:07:33.100 --> 00:07:36.186 i fængsel eller de er på vej til at droppe ud. 00:07:36.186 --> 00:07:38.050 Det er forudsigeligt. 00:07:38.050 --> 00:07:41.016 Hvis man ikke er på dette rette læseniveau i tredje klasse, 00:07:41.016 --> 00:07:45.093 er man en kandidat for at komme i fængsel som 18-årig, 00:07:45.093 --> 00:07:47.330 og vi har den højeste fængslingsrate 00:07:47.330 --> 00:07:50.258 fordi vi ikke giver vores børn den rigtige start på livet. NOTE Paragraph 00:07:50.258 --> 00:07:52.474 Det sidste kapitel i min bog hedder 00:07:52.474 --> 00:07:55.385 "Den gode starts gave." 00:07:55.385 --> 00:07:59.077 Den gode starts gave. Hvert barn burde få en god start på livet. NOTE Paragraph 00:07:59.077 --> 00:08:01.780 Jeg var priviligeret for at få den form for god start. 00:08:01.780 --> 00:08:03.671 Jeg var ikke en fantastisk student. 00:08:03.671 --> 00:08:06.339 Jeg var et folkeskolebarn i New York City, 00:08:06.339 --> 00:08:08.979 og jeg gjorde det overhovedet ikke godt. 00:08:08.979 --> 00:08:12.791 Jeg har hele min udskrift fra New York City Board of Education 00:08:12.791 --> 00:08:15.234 fra børnehaven til universitetet. 00:08:15.234 --> 00:08:17.504 Jeg ville have den da jeg skrev min første bog. 00:08:17.504 --> 00:08:19.543 Jeg ville se om mine minder var rigtige, 00:08:19.543 --> 00:08:22.818 og, min gud, det var de. (Latter) 00:08:22.818 --> 00:08:25.606 Kun 7 taller. 00:08:25.606 --> 00:08:28.047 Og jeg kom endelig gennem gymnasiet, 00:08:28.047 --> 00:08:30.126 kom på City College of New York 00:08:30.126 --> 00:08:33.766 med et snit på 78,3, hvilket jeg ikke burde være optaget med, 00:08:33.766 --> 00:08:36.505 og jeg begyndte på ingeniørstudiet, 00:08:36.505 --> 00:08:39.063 og det varede kun seks måneder. (Latter) 00:08:39.063 --> 00:08:43.076 Og så gik jeg over til geologi, "rocks for jocks." Det er nemt. 00:08:43.076 --> 00:08:45.078 Og så fandt jeg ROTC. 00:08:45.078 --> 00:08:49.012 Jeg fandt noget som jeg kunne rigtig godt og som jeg elskede at gøre, 00:08:49.012 --> 00:08:52.906 og jeg fandt en gruppe unge som mig, der havde det på samme måde. 00:08:52.906 --> 00:08:56.892 Så hele mit liv blev derefter dedikeret til ROTC og militæret. 00:08:56.892 --> 00:08:59.560 Og jeg siger til børn overalt, i takt med at man bliver ældre 00:08:59.560 --> 00:09:02.161 og denne struktur bliver udviklet inden i en, 00:09:02.161 --> 00:09:05.197 se altid efter det som du gør godt og som du elsker at gøre, 00:09:05.197 --> 00:09:08.334 og når man finder de to ting sammen, manner, så har man det. 00:09:08.334 --> 00:09:10.698 Det er det der sker. Og det er det jeg fandt. NOTE Paragraph 00:09:10.698 --> 00:09:13.352 Nu blev autoriteterne på CCNY trætte af at jeg var der. 00:09:13.352 --> 00:09:15.153 Jeg havde været der fire og et halvt næsten fem år, 00:09:15.153 --> 00:09:19.563 og mine karakterer var ikke specielt gode, 00:09:19.563 --> 00:09:22.705 og jeg havde af og til problemer med administrationen. 00:09:22.705 --> 00:09:25.619 Så de sagde, "Men han gør det så godt i ROTC. 00:09:25.619 --> 00:09:28.969 Se, han får kun 12-taller i det, men ikke i noget andet." 00:09:28.969 --> 00:09:33.325 Så de sagde, "Se, lad os tage hans ROTC karakterer 00:09:33.325 --> 00:09:36.771 og tælle dem med i hans totale karaktergennemsnit og se hvad der sker." 00:09:36.771 --> 00:09:43.487 Og det gjorde de, og det fik mig op på 2.0. (Latter) 00:09:43.487 --> 00:09:47.221 Yep. (Latter) (Bifald) 00:09:47.221 --> 00:09:50.270 De sagde, "Det er godt nok til at arbejde for regeringen. 00:09:50.270 --> 00:09:53.768 Giv ham til militæret. Vi ser ham aldrig igen. Vi ser ham aldrig igen." 00:09:53.768 --> 00:09:55.620 Så de sendte mig afsted til militæret, 00:09:55.620 --> 00:09:59.288 og tænk engang, mange år senere, 00:09:59.288 --> 00:10:03.594 bliver jeg anset for at være en af de bedste City College of New York nogensinde har haft. 00:10:03.594 --> 00:10:06.796 Så, jeg siger til unge mennesker over alt, 00:10:06.796 --> 00:10:10.987 det kommer ikke an på hvor man starter i livet, det kommer an på hvad man gør med livet 00:10:10.987 --> 00:10:14.598 der afgører hvor man ender i livet, 00:10:14.598 --> 00:10:17.283 og man er velsignet over at leve i sådan et land, 00:10:17.283 --> 00:10:20.469 uanset hvor man begynder, har man muligheder 00:10:20.469 --> 00:10:23.173 så længe man tror på sig selv, 00:10:23.173 --> 00:10:26.164 man tror på samfundet og landet, 00:10:26.164 --> 00:10:29.583 og man tror på at man kan forbedre sig selv 00:10:29.583 --> 00:10:31.994 og uddanne sig selv han ad vejen. 00:10:31.994 --> 00:10:34.227 Og det er nøglen til succes. NOTE Paragraph 00:10:34.227 --> 00:10:37.577 Men det begynder med den gode starts gave. 00:10:37.577 --> 00:10:40.050 Hvis vi ikke giver den gave til hvert eneste af vores børn, 00:10:40.050 --> 00:10:43.728 hvis vi ikke investerer i den tidligste alder, 00:10:43.728 --> 00:10:46.470 kommer vi til at løbe ind i problemer. 00:10:46.470 --> 00:10:50.736 Det er grunden til at vi har et frafald på groft set 25 procent overordnet set 00:10:50.736 --> 00:10:53.458 og næsten 50 procent af vores minoritetsbefolkning 00:10:53.458 --> 00:10:56.932 der lever i lavindkomstområder, 00:10:56.932 --> 00:10:59.713 fordi de får ikke gaven af den gode start. NOTE Paragraph 00:10:59.713 --> 00:11:03.691 Min gode starts gave var ikke kun det at være i en god familie, 00:11:03.691 --> 00:11:07.246 en god familie, men jeg havde en familie der sagde til mig, 00:11:07.246 --> 00:11:11.193 "Hør engang, vi kom til dette land i bananbåde 00:11:11.193 --> 00:11:14.555 i 1920 og 1924. 00:11:14.555 --> 00:11:18.730 Vi arbejdede som hunde nede i tøjindustrien hver eneste dag. 00:11:18.730 --> 00:11:22.256 Vi gør det ikke så du kan stikke noget op i næsen 00:11:22.256 --> 00:11:26.636 eller komme i problemer. Og du skal ikke engang tænke på at droppe ud." 00:11:26.636 --> 00:11:29.687 Hvis jeg nogensinde var kommet hjem og fortalt de indvandrermennesker 00:11:29.687 --> 00:11:32.156 at, "I ved, jeg er træt af skolen og jeg dropper ud," 00:11:32.156 --> 00:11:34.813 ville de have sagt, "Vi dropper dig ud. Vi finder en anden unge." 00:11:34.813 --> 00:11:41.171 (Latter) NOTE Paragraph 00:11:41.171 --> 00:11:43.697 De havde forventninger for alle slægtninge 00:11:43.697 --> 00:11:47.280 og storfamilien af indvandrere der levede i South Bronx, 00:11:47.280 --> 00:11:50.439 men de havde mere end bare forventninger for os. 00:11:50.439 --> 00:11:54.350 De stak ind i vores hjerter som en kniv 00:11:54.350 --> 00:11:59.212 en sans for skamfuldhed: "Du skal ikke bringe skam over denne familie." 00:11:59.212 --> 00:12:00.875 Nogle gange kom jeg i problemer, 00:12:00.875 --> 00:12:02.718 og mine forældre kom hjem, 00:12:02.718 --> 00:12:06.199 og jeg var på mit værelse og ventede på hvad der skulle ske, 00:12:06.199 --> 00:12:08.410 og jeg sad der og sagde til mig selv, "Okay, hør engang, 00:12:08.410 --> 00:12:13.185 tag bæltet og slå mig, men, gud, giv mig ikke den 'skam over familien' del igen." 00:12:13.185 --> 00:12:15.942 Det slog mig helt ud da min mor gjorde det mod mig. NOTE Paragraph 00:12:15.942 --> 00:12:18.106 Og jeg havde også dette udbyggede netværk. 00:12:18.106 --> 00:12:21.094 Børn har brug for et netværk. Børn har brug for at være en del af en stamme, 00:12:21.094 --> 00:12:22.975 en familie, et samfund. 00:12:22.975 --> 00:12:27.199 I mit tilfælde var det tanter der levede i alle disse boligblokke. 00:12:27.199 --> 00:12:29.055 Jeg ved ikke hvor mange af jer der er New Yorkere, 00:12:29.055 --> 00:12:30.976 men der var disse boligblokke, 00:12:30.976 --> 00:12:34.189 og disse kvinder hængte altid ud ved et af vinduerne, 00:12:34.189 --> 00:12:35.811 og lænede på en pude. 00:12:35.811 --> 00:12:38.570 De gik aldrig. (Latter) 00:12:38.570 --> 00:12:41.604 Jeg, gudhjælpemig, jeg voksede op med at gå i de gader, 00:12:41.604 --> 00:12:43.086 og de var der altid. 00:12:43.086 --> 00:12:45.960 De gik aldrig på toilet. De lavede aldrig mad. (Latter) 00:12:45.960 --> 00:12:48.506 De gjorde aldrig noget. 00:12:48.506 --> 00:12:51.219 Men det de gjorde var at de holdte os til ilden. 00:12:51.219 --> 00:12:53.505 De holdte os til ilden. 00:12:53.505 --> 00:12:55.763 Og de var lige glade med 00:12:55.763 --> 00:13:00.510 om man blev læge eller advokat eller general, 00:13:00.510 --> 00:13:03.603 og de forventede aldrig nogen generaler i familien, 00:13:03.603 --> 00:13:07.463 så længe man fik en uddannelse og derefter et arbejde. NOTE Paragraph 00:13:07.463 --> 00:13:09.454 "Giv os ikke noget af det selv-realiserende fis. 00:13:09.454 --> 00:13:12.269 Få et arbejde og kom ud af huset. 00:13:12.269 --> 00:13:14.747 Vi har ikke tid at spilde på det. 00:13:14.747 --> 00:13:18.322 Og så kan du forsørge os. Det er rollen for jer fyre." NOTE Paragraph 00:13:18.322 --> 00:13:23.844 Så, det er essentielt at vi på en eller anden måde putter denne kultur 00:13:23.844 --> 00:13:28.126 tilbage i vores familier, alle familier. 00:13:28.126 --> 00:13:31.461 Og det er så vigtigt at I alle sammen her i dag 00:13:31.461 --> 00:13:34.137 der er succesfulde mennesker, 00:13:34.137 --> 00:13:38.692 og jeg er sikker på har vidunderlige familier og børn og børnebørn, 00:13:38.692 --> 00:13:40.430 det er ikke nok. Man skal række ud og tilbage 00:13:40.430 --> 00:13:43.081 og finde børn som Mr. Cruz 00:13:43.081 --> 00:13:46.451 der kan klare den hvis man giver dem struktur, 00:13:46.451 --> 00:13:48.438 hvis man rækker ud og hjælper, hvis man vejleder, 00:13:48.438 --> 00:13:50.812 hvis man investerer i drenge- og pigeklubber, 00:13:50.812 --> 00:13:52.703 hvis man arbejder med ens skole system, 00:13:52.703 --> 00:13:53.977 forvisser sig om at det er det bedste skole system, 00:13:53.977 --> 00:13:58.800 og ikke kun ens barns skole, men skole oppe i Harlem, 00:13:58.800 --> 00:14:01.622 ikke kun i midtbyen af Montessori på West Side. 00:14:01.622 --> 00:14:05.775 Vi skal alle have et engagement til at gøre det. 00:14:05.775 --> 00:14:08.425 Og vi investerer ikke kun i børnene. 00:14:08.425 --> 00:14:10.478 Vi investerer i vores fremtid. NOTE Paragraph 00:14:10.478 --> 00:14:13.299 Vi kommer til at være et minoritets-majoritets land 00:14:13.299 --> 00:14:15.292 om en generation. 00:14:15.292 --> 00:14:18.661 Dem som vi nu kalder minoriteter kommer til at være majoriteten. 00:14:18.661 --> 00:14:21.241 Og vi skal sikre at de er klar til at være majoriteten. 00:14:21.241 --> 00:14:23.472 Vi skal sikre at de er klar til at være vores ledere 00:14:23.472 --> 00:14:26.424 af dette fantastiske land, 00:14:26.424 --> 00:14:29.900 et land der er ulig noget andet, 00:14:29.900 --> 00:14:31.585 et land der forbavser mig hver eneste dag, 00:14:31.585 --> 00:14:34.205 et land der er uregerligt. Vi skændes altid med hinanden. 00:14:34.205 --> 00:14:37.177 Det er sådan systemet bør fungere. 00:14:37.177 --> 00:14:40.756 Det er et land med sådanne kontraster, men det er en nation af nationer. 00:14:40.756 --> 00:14:44.752 Vi berører hver nation. Hver nation berører os. 00:14:44.752 --> 00:14:46.437 Vi er en nation af immigranter. 00:14:46.437 --> 00:14:49.581 Det er derfor vi har brug for en fornuftig indvandrerpolitik. 00:14:49.581 --> 00:14:52.816 Det er latterligt ikke at have en fornuftig indvandrerpolitik 00:14:52.816 --> 00:14:55.899 til at velkomme dem der vil komme her og være en del af denne fantastiske nation, 00:14:55.899 --> 00:14:58.052 eller vi kan sende dem hjem med en uddannelse 00:14:58.052 --> 00:15:01.433 for at hjælpe deres folk med at rejse sig ud af fattigdommen. 00:15:01.433 --> 00:15:05.276 En af de gode historier jeg elsker at fortælle, er om min kærlighed 00:15:05.276 --> 00:15:06.673 af at tage til min hjemby New York 00:15:06.673 --> 00:15:08.467 og gå op ad Park Avenue på en smuk dag 00:15:08.467 --> 00:15:10.948 og beundre alt og se mennesker gå forbi 00:15:10.948 --> 00:15:12.402 fra hele verden. 00:15:12.402 --> 00:15:16.040 Men det jeg altid gør er at jeg stopper ved et af hjørnerne 00:15:16.040 --> 00:15:19.426 og får en hotdog fra en indvandrer med en trækvogn. 00:15:19.426 --> 00:15:22.577 Skal have en hotdog. (Latter) 00:15:22.577 --> 00:15:25.557 Og uanset hvor jeg er eller hvad jeg laver, 00:15:25.557 --> 00:15:26.832 skal jeg have den. 00:15:26.832 --> 00:15:29.497 Jeg gjorde det endda da jeg var udenrigsminister. 00:15:29.497 --> 00:15:32.398 Jeg kom ud af min suite på Waldorf Astoria 00:15:32.398 --> 00:15:35.478 -- (Latter) -- 00:15:35.478 --> 00:15:38.789 gik op af gaden, og jeg ville komme ind på 55th Street 00:15:38.789 --> 00:15:41.100 og kigge efter en indvandrer med en trækvogn. 00:15:41.100 --> 00:15:43.299 Dengang, havde jeg fem livvagter omkring mig 00:15:43.299 --> 00:15:46.193 og tre New York politibiler ville køre ved siden af 00:15:46.193 --> 00:15:51.013 for at være sikre på at ingen nakkede mig mens jeg gik op af Park Avenue. (Latter) 00:15:51.013 --> 00:15:52.681 Og jeg ville bestille hotdogen fra fyren, 00:15:52.681 --> 00:15:55.127 og han begyndte at lave den, og så kiggede han omkring 00:15:55.127 --> 00:15:56.804 på livvagterne og politibilerne -- 00:15:56.804 --> 00:15:58.886 "Jeg har en arbejdstilladelse! Jeg har en arbejdstilladelse!" (Latter) 00:15:58.886 --> 00:16:03.222 "Det er okay, det er okay." NOTE Paragraph 00:16:03.222 --> 00:16:05.670 Men nu er jeg alene. Jeg er alene. 00:16:05.670 --> 00:16:08.461 Jeg har ingen livvagter, jeg har ingen politibiler. Jeg har ingenting. 00:16:08.461 --> 00:16:11.123 Men jeg skal have min hotdog. NOTE Paragraph 00:16:11.123 --> 00:16:14.887 Jeg gjorde det sidste uge. Det var en tirsdag aften 00:16:14.887 --> 00:16:17.187 nede ved Columbus Circle. 00:16:17.187 --> 00:16:20.042 Og scenen gentager sig selv af og til. 00:16:20.042 --> 00:16:23.396 Jeg går op og spørger efter min hotdog, 00:16:23.396 --> 00:16:25.758 og fyren laver den, og når han er ved at være færdig, 00:16:25.758 --> 00:16:28.460 siger han, "Jeg kender dig. Jeg ser dig i fjernsynet. NOTE Paragraph 00:16:28.460 --> 00:16:30.354 Du er, jamen, du er General Powell." NOTE Paragraph 00:16:30.354 --> 00:16:33.044 "Ja, Ja." "Oh …" NOTE Paragraph 00:16:33.044 --> 00:16:34.195 Jeg giver ham pengene. NOTE Paragraph 00:16:34.195 --> 00:16:39.120 "Nej, General. Du kan ikke betale mig. Jeg er blevet betalt. 00:16:39.120 --> 00:16:42.883 Amerika har betalt mig. Jeg glemmer aldrig hvor jeg kom fra. 00:16:42.883 --> 00:16:46.073 Men nu er jeg amerikaner. Sir, tak." NOTE Paragraph 00:16:46.073 --> 00:16:48.341 Jeg accepterer gavmildheden, fortsætter op af gaden, 00:16:48.341 --> 00:16:50.570 og det skyller hen over mig, min gud, 00:16:50.570 --> 00:16:54.588 det er det samme land som modtog mine forældre på denne måde for 90 år siden. NOTE Paragraph 00:16:54.588 --> 00:16:56.775 Så vi er stadig det storslåede land, 00:16:56.775 --> 00:16:59.550 men vi bliver næret af unge mennesker der kommer 00:16:59.550 --> 00:17:02.554 fra alle lande i verden, 00:17:02.554 --> 00:17:06.081 og det er vores forpligtelse som bidragende borgere 00:17:06.081 --> 00:17:07.867 til dette vidunderlige land vi har 00:17:07.867 --> 00:17:11.014 at sikre at der ikke er noget barn der bliver efterladt. NOTE Paragraph 00:17:11.014 --> 00:17:13.092 Mange tak. NOTE Paragraph 00:17:13.092 --> 00:17:25.199 (Bifald)