WEBVTT 00:00:00.885 --> 00:00:02.407 Så jeg har tænkt over forskellen mellem 00:00:02.407 --> 00:00:05.541 dyderne på et CV og dyderne i en mindetale. 00:00:05.541 --> 00:00:08.443 CV-dyderne er dem du putter i dit CV, 00:00:08.443 --> 00:00:11.909 som er de færdigheder hvorved du sælger dig på markedet. 00:00:11.909 --> 00:00:13.647 Dyderne i en mindetale, er dem 00:00:13.647 --> 00:00:15.129 som vil blive sagt i en mindetale, 00:00:15.129 --> 00:00:18.067 som er dybere: Hvem du dybest set er, 00:00:18.067 --> 00:00:19.843 hvad er naturen af dine relationer 00:00:19.843 --> 00:00:23.407 er du modig, elskelig, troværdig, sammenhængende? 00:00:23.407 --> 00:00:24.901 Og de fleste af os, inklusiv mig selv, vil sige 00:00:24.901 --> 00:00:28.117 at dyderne i en mindetale er de vigtigste af dyderne. 00:00:28.127 --> 00:00:30.200 Men, i det mindste i mit tilfælde, er de såT dem 00:00:30.200 --> 00:00:33.002 jeg tænker mest på? Og svaret er nej. NOTE Paragraph 00:00:33.002 --> 00:00:35.295 Jeg har tænkt over det problem, 00:00:35.295 --> 00:00:36.463 og en tænker som har hjulpet mig med at tænke over det 00:00:36.463 --> 00:00:38.076 er en fyr kaldet Joseph Soloveitchik, som var en rabbiner 00:00:38.076 --> 00:00:41.446 der skrev en bog kaldet: "Den ensomme troens mand" i 1965 00:00:41.446 --> 00:00:44.766 Soloveitchik sagde at der er to sider af vores natur, 00:00:44.766 --> 00:00:47.156 som han kaldte Adam 1 og Adam 2. 00:00:47.156 --> 00:00:48.888 Adam 1 er den verdslige, ambitiøse, 00:00:48.888 --> 00:00:51.111 udadvendte side af vores natur. 00:00:51.111 --> 00:00:53.184 Ham der vil bygge, skabe, danne virksomheder, 00:00:53.184 --> 00:00:54.730 skabe innovation. 00:00:54.730 --> 00:00:57.468 Adam 2 er den ydmyge side af vores natur. 00:00:57.468 --> 00:01:00.285 Adam 2 vil ikke bare gøre det godt, men vil være god, 00:01:00.285 --> 00:01:02.232 vil leve et sådant indre liv 00:01:02.232 --> 00:01:06.035 som ærer gud, skabelsen og vores muligheder. 00:01:06.035 --> 00:01:07.923 Adam 1 ønsker at erobre verdenen. 00:01:07.923 --> 00:01:10.687 Adam 2 ønsker at høre et kald og adlyde verdenen. 00:01:10.687 --> 00:01:13.175 Adam 1 nyder bedrifter. 00:01:13.175 --> 00:01:15.857 Adam 2 nyder indre sammenhæng og styrke. 00:01:15.857 --> 00:01:18.600 Adam 1 spørger hvordan tingene fungerer. 00:01:18.600 --> 00:01:20.918 Adam 2 spørger hvorfor vi er her. 00:01:20.918 --> 00:01:23.022 Adam 1's motto er "succes". 00:01:23.022 --> 00:01:27.268 Adam 2's motto er "kærlighed, forløsning og hjemkomst". NOTE Paragraph 00:01:27.268 --> 00:01:29.118 Og Soloveitchik argumenterede for, at disse to sider 00:01:29.118 --> 00:01:31.766 af vores natur er i krig med hinanden. 00:01:31.766 --> 00:01:33.830 Vi lever i en evig selv-konfrontation 00:01:33.830 --> 00:01:37.094 mellem den eksterne succes og de indre værdier. 00:01:37.094 --> 00:01:39.578 Og den besværlige side, vil jeg mene, af disse 00:01:39.578 --> 00:01:41.270 to sider af vores natur er at de arbejder 00:01:41.270 --> 00:01:43.680 efter forskellig logikker. 00:01:43.680 --> 00:01:45.914 Den eksterne logik er en økonomisk logik: 00:01:45.914 --> 00:01:49.380 Input leder til output, risiko leder til gevinst. 00:01:49.380 --> 00:01:51.156 Den interne side af vores natur 00:01:51.156 --> 00:01:54.577 er en moralsk logik og ofte en omvendt logik. 00:01:54.577 --> 00:01:56.451 Du må give for at modtage. 00:01:56.451 --> 00:01:58.167 Du må overgive dig til noget udenfor dig selv 00:01:58.167 --> 00:02:00.449 for at opnå indre styrke. 00:02:00.449 --> 00:02:02.770 Du må erobre begæret for at få hvad du vil have. 00:02:02.770 --> 00:02:05.561 For at indfri dig selv, må du glemme dig selv. 00:02:05.561 --> 00:02:09.873 For at finde dig selv, må du tabe dig selv. NOTE Paragraph 00:02:09.873 --> 00:02:12.809 Vi lever i et samfund som belønner Adam 1, 00:02:12.809 --> 00:02:15.049 og ofte negligerer Adam 2. 00:02:15.049 --> 00:02:18.281 Og problemet er at det gør dig til et udspekuleret dyr 00:02:18.281 --> 00:02:19.838 som betragter livet som et spil, 00:02:19.838 --> 00:02:22.563 og du bliver et koldt kalkulerende bæst, 00:02:22.563 --> 00:02:25.369 som glider ned i en slags middelmådighed 00:02:25.369 --> 00:02:26.829 hvor du opdager at der er en forskel 00:02:26.829 --> 00:02:29.401 mellem dit ønskede selv og dit faktiske selv. 00:02:29.401 --> 00:02:33.374 Du fortjener ikke den form for mindetale du ønsker, 00:02:33.374 --> 00:02:34.934 som du håber at nogen vil give dig. 00:02:34.934 --> 00:02:36.660 Du har ikke den dybe overbevisning. 00:02:36.660 --> 00:02:39.197 Du har ikke den følelsesmæssige dybde. 00:02:39.197 --> 00:02:40.966 Du føler ikke forpligtelse til opgaver 00:02:40.966 --> 00:02:44.180 som det vil tage mere end et menneskeliv at udføre. NOTE Paragraph 00:02:44.180 --> 00:02:47.627 Jeg blev mindet om et almindeligt svar gennem historien på 00:02:47.627 --> 00:02:50.389 hvordan du bygger en solid Adam 2, 00:02:50.389 --> 00:02:52.399 hvordan du bygger en dyb karakter. 00:02:52.399 --> 00:02:55.124 Igennem historien, er folk gået tilbage 00:02:55.124 --> 00:02:57.010 til deres egen fortid, 00:02:57.010 --> 00:02:59.260 nogen gange til en dyrebar tid i deres liv, 00:02:59.260 --> 00:03:00.719 til deres barndom, 00:03:00.719 --> 00:03:04.685 og ofte vil tankerne i fortiden drages mod 00:03:04.685 --> 00:03:06.073 til et øjeblik med skam, 00:03:06.073 --> 00:03:09.000 en begået synd, en selvisk handling, 00:03:09.000 --> 00:03:11.290 en udeladt eller overfladisk handling, 00:03:11.290 --> 00:03:14.033 vredens synd, selvmedlidenheds synd 00:03:14.033 --> 00:03:17.618 forsøg på at være en spytslikker, mangel på mod. 00:03:17.618 --> 00:03:22.313 Adam 1 er bygget på en opbygning af dine styrker. 00:03:22.313 --> 00:03:26.409 Adam 2 er bygget på at kæmpe mod dine svagheder. 00:03:26.409 --> 00:03:29.267 Du går ind i dig selv, du finder synden 00:03:29.267 --> 00:03:30.939 som du har begået igen og igen igennem livet, 00:03:30.939 --> 00:03:32.740 din signatursynd 00:03:32.740 --> 00:03:35.431 fra hvilken de andre udspringer, 00:03:35.431 --> 00:03:38.295 og du kæmper mod den synd og du brydes med den, 00:03:38.295 --> 00:03:41.431 og ud af den brydning, den lidelse 00:03:41.431 --> 00:03:45.049 bliver karakterens dybde formet. 00:03:45.049 --> 00:03:46.951 Og vi er ofte ikke oplært i at genkende 00:03:46.951 --> 00:03:48.087 synden i os selv, 00:03:48.087 --> 00:03:49.935 og vi er ikke oplært i denne kultur 00:03:49.935 --> 00:03:51.882 i hvordan vi skal brydes med den, 00:03:51.882 --> 00:03:54.555 hvordan vi konfronterer den og hvordan vi bekæmper den. 00:03:54.555 --> 00:03:57.885 Vi lever i en kultur med en Adam 1 mentalitet 00:03:57.885 --> 00:04:01.054 og vi er stumme omkring Adam 2. NOTE Paragraph 00:04:01.054 --> 00:04:02.710 Til sidst, Reinhold Niebuhr 00:04:02.710 --> 00:04:04.845 opsummerede konfrontationen mellem det fuldt levede 00:04:04.845 --> 00:04:08.398 Adam 1 liv og Adam 2 liv, på denne måde: 00:04:08.398 --> 00:04:11.660 "Intet der er værd at gøre kan opnås i vores levetid, 00:04:11.660 --> 00:04:14.042 derfor må vi blive frelst af håb. 00:04:14.042 --> 00:04:17.148 Intet der er sandt eller smukt eller godt giver 00:04:17.148 --> 00:04:20.104 komplet mening i en umiddelbar historisk sammenhæng. 00:04:20.104 --> 00:04:22.782 Derfor må vi blive frelst igennem tro. 00:04:22.782 --> 00:04:26.672 Intet vi kan gøre, uanset hvor dydigt, kan blive fuldført alene. 00:04:28.724 --> 00:04:29.718 Derfor må vi frelses gennem kærlighed. 00:04:29.718 --> 00:04:32.155 Ingen dydig handling er helt så dydig 00:04:32.155 --> 00:04:36.141 set fra vor ven eller fjendes synspunkt, som fra vores eget 00:04:36.141 --> 00:04:38.968 Derfor må vi frelses af den endelige form for kærlighed, 00:04:38.968 --> 00:04:40.604 som er tilgivelse." NOTE Paragraph 00:04:40.604 --> 00:04:42.680 Mange tak. NOTE Paragraph 00:04:42.680 --> 00:04:44.398 (Bifald)