WEBVTT 00:00:00.000 --> 00:00:07.000 Godmorgen. Hvordan har I det? Det har været fantastisk, har det ikke? 00:00:07.000 --> 00:00:11.000 Jeg er helt overvældet af det hele. 00:00:11.000 --> 00:00:15.000 Faktisk, så går jeg nu. (Latter) 00:00:15.000 --> 00:00:19.000 Der har været tre temaer, ikke sandt, 00:00:19.000 --> 00:00:23.000 igennem hele konferencen, som er relevante 00:00:23.000 --> 00:00:25.000 for det jeg gerne vil tale om. 00:00:25.000 --> 00:00:29.000 Et af dem er de fantastiske beviser på menneskelig kreativitet 00:00:29.000 --> 00:00:32.000 i alle de præsentationer vi har set 00:00:32.000 --> 00:00:35.000 og fra alle folk her. Alene omfanget af det 00:00:35.000 --> 00:00:38.000 og bredden. Det andet er, at 00:00:38.000 --> 00:00:41.000 det sætter os i en position, hvor vi slet ikke har nogen ide om, hvad der kommer til at ske 00:00:41.000 --> 00:00:43.000 i forhold til fremtiden. Ingen ide om 00:00:43.000 --> 00:00:45.000 hvordan det her kommer til at ske. NOTE Paragraph 00:00:45.000 --> 00:00:48.000 Jeg er interesseret i uddannelse -- 00:00:48.000 --> 00:00:51.000 det vil sige, mit indtryk er, at alle har en interesse i uddannelse. 00:00:51.000 --> 00:00:53.000 Er I ikke enige? Det synes jeg er meget interessant. 00:00:53.000 --> 00:00:56.000 Hvis du er til et middagsselskab, og du siger 00:00:56.000 --> 00:00:59.000 at du arbejder inden for uddannelse -- 00:00:59.000 --> 00:01:06.000 det vil sige, du er ikke så tit til middagsselskaber, hvis vi skal være helt ærlige, hvis du arbejder inden for uddannelse. 00:01:06.000 --> 00:01:09.000 (Latter) Du bliver ikke inviteret. 00:01:09.000 --> 00:01:14.000 Og du bliver aldrig inviteret igen, mærkelig nok. Det synes jeg er underligt. 00:01:14.000 --> 00:01:16.000 Men hvis du er, og du fortæller nogen, 00:01:16.000 --> 00:01:18.000 du ved, de spørger, "Hvad arbejder du med?" 00:01:18.000 --> 00:01:20.000 og du siger, at du arbejder inden for uddannelse, 00:01:20.000 --> 00:01:24.000 kan du se blodet forsvinde fra deres ansigt. De tænker, 00:01:24.000 --> 00:01:30.000 "Åh gud," du ved, "Hvorfor mig? Den ene aften i ugen jeg er i byen." (Latter) 00:01:30.000 --> 00:01:32.000 Men hvis du spørger om deres uddannelse, 00:01:32.000 --> 00:01:34.000 så skal du bare se. Det er nemlig en af de ting, 00:01:34.000 --> 00:01:37.000 der virkelig betyder noget for folk, er det ikke rigtigt? 00:01:37.000 --> 00:01:40.000 Ligesom religion, og penge og andre ting. 00:01:40.000 --> 00:01:44.000 Jeg er meget interesset i uddannelse, og det tror jeg vi allesammen er. 00:01:44.000 --> 00:01:46.000 Det er i virkeligheden i vores egen interesse, 00:01:46.000 --> 00:01:49.000 dels for det er uddannelse som skal forestille at 00:01:49.000 --> 00:01:52.000 føre os ind i den fremtid, som vi dårligt kan forstå. 00:01:52.000 --> 00:01:55.000 Hvis du tænker over det, så vil børn, der starter i skolen i år, 00:01:55.000 --> 00:02:01.000 blive pensioneret i 2065. Der er ingen der aner -- 00:02:01.000 --> 00:02:04.000 på trods af al den ekspertise, som er blevet vist frem de sidste fire dage -- 00:02:04.000 --> 00:02:06.000 hvordan verden kommer til at se ud 00:02:06.000 --> 00:02:08.000 om bare fem år. Og alligevel skal vi 00:02:08.000 --> 00:02:11.000 uddanne dem til det. Så uforudsigeligheden, mener jeg, 00:02:11.000 --> 00:02:13.000 er helt utrolig. NOTE Paragraph 00:02:13.000 --> 00:02:15.000 Og for det tredje, så 00:02:15.000 --> 00:02:20.000 så er vi allesammen enige om, uanset hvad, at 00:02:20.000 --> 00:02:23.000 børnene har en ufattelig evne -- 00:02:23.000 --> 00:02:25.000 en evne for innovation. Jeg mener, Sirena var i går aftes helt vidunderlig, 00:02:25.000 --> 00:02:28.000 var hun ikke? Bare det at se hvad hun kunne. 00:02:28.000 --> 00:02:33.000 Og hun er er exceptionel, men jeg tror ikke hun er, så at sige, 00:02:33.000 --> 00:02:36.000 exceptionel i hele sin barndom. 00:02:36.000 --> 00:02:39.000 Det er en person med en ekstraordinær dedikation 00:02:39.000 --> 00:02:41.000 som har fundet et talent. Og mit postulat er, 00:02:41.000 --> 00:02:43.000 at børn har utrolige talenter. 00:02:43.000 --> 00:02:45.000 Og vi spilder dem, ganske tankeløst. 00:02:45.000 --> 00:02:48.000 Så jeg vil gerne tale om uddannelse og 00:02:48.000 --> 00:02:51.000 jeg vil gerne tale om kreativitet. Mit postulat er, at 00:02:51.000 --> 00:02:54.000 kreativitet er lige så vigtigt i uddannelse som stavning, 00:02:54.000 --> 00:02:58.000 og vi burde behandle det tilsvarende. 00:02:58.000 --> 00:03:06.000 (Bifald) Tak. Det var det i øvrigt det hele. 00:03:06.000 --> 00:03:10.000 Mange tak skal I have. (Latter) Okay, 15 minutter tilbage. 00:03:10.000 --> 00:03:17.000 Altså, jeg blev født -- nej. (Latter) NOTE Paragraph 00:03:17.000 --> 00:03:21.000 Jeg hørte for nyligt en sjov historie -- jeg elsker at fortælle det her -- 00:03:21.000 --> 00:03:25.000 om en lille pige, som var til tegneundervisning. Hun var seks år 00:03:25.000 --> 00:03:27.000 og hun sad nede bagerst og tegnede, 00:03:27.000 --> 00:03:29.000 og læreren fortalte, at denne lille pige næsten aldrig 00:03:29.000 --> 00:03:33.000 fulgte med, men i denne time gjorde hun. 00:03:33.000 --> 00:03:35.000 Læreren var fascineret, og gik over til hende 00:03:35.000 --> 00:03:38.000 og spurgte, "Hvad tegner du?" 00:03:38.000 --> 00:03:41.000 Pigen svarede, "Jeg tegner Gud." 00:03:41.000 --> 00:03:44.000 Og læreren spurgte, "Men der er jo ingen der ved, hvordan Gud ser ud?" 00:03:44.000 --> 00:03:51.000 Pigen svarede, "Det gør de om lidt." 00:03:51.000 --> 00:03:52.000 (Latter) NOTE Paragraph 00:03:52.000 --> 00:03:57.000 Da min søn var fire i England -- 00:03:57.000 --> 00:04:00.000 det vil sige, han var fire overalt, hvis jeg skal være helt ærlig. (Latter) 00:04:00.000 --> 00:04:06.000 Teknisk set var han, uanset hvor han befandt, fire år gammel det år. 00:04:06.000 --> 00:04:08.000 Han var med i et krybbespil. 00:04:08.000 --> 00:04:11.000 Kan I huske historien? Nej, det var stort. 00:04:11.000 --> 00:04:14.000 Det var en stor historie. Mel Gibson lavede efterfølgeren. 00:04:14.000 --> 00:04:19.000 I har måske set den: "Krybbespil II." Men James havde rollen som Joseph, 00:04:19.000 --> 00:04:22.000 hvilket vi var henrykte over. 00:04:22.000 --> 00:04:24.000 Vi betragtede det som en af de ledende roller. 00:04:24.000 --> 00:04:26.000 Vi havde fyldt stedet med agenter i T-shirts: 00:04:26.000 --> 00:04:29.000 "James Robinson ER Joseph!" (Latter) 00:04:29.000 --> 00:04:31.000 Han havde ikke nogen replikker, men I ved der 00:04:31.000 --> 00:04:34.000 hvor de tre konger kommer ind. De kommer med gaver, 00:04:34.000 --> 00:04:36.000 og med guld, røgelse og myrra. 00:04:36.000 --> 00:04:38.000 Det skete virkelig. Vi sad lige der 00:04:38.000 --> 00:04:40.000 og jeg tror, at de kom lidt ud af takt, 00:04:40.000 --> 00:04:42.000 fordi vi talte med den lille dreng bagefter, og vi spurgte, 00:04:42.000 --> 00:04:44.000 "Er du okay med det?" Han svarede, "Ja, hvorfor? Var det forkert?" 00:04:44.000 --> 00:04:46.000 De byttede bare, det var det hele. 00:04:46.000 --> 00:04:47.000 Nå, men de tre drenge kom ind, 00:04:47.000 --> 00:04:49.000 fire-årige med viskestykker på hovedet, 00:04:49.000 --> 00:04:52.000 og de satte de her kasser ned, 00:04:52.000 --> 00:04:54.000 og den første dreng sagde, "Jeg kommer med guld til jer." 00:04:54.000 --> 00:04:57.000 Den anden dreng sagde, "Jeg kommer med Myrra." 00:04:57.000 --> 00:05:11.000 Og den tredje dreng sagde, "Frank sendte det her." (Latter) NOTE Paragraph 00:05:11.000 --> 00:05:13.000 Fælles for de her ting er, at børn tager gerne en chance. 00:05:13.000 --> 00:05:16.000 Selv hvis de ikke ved det, prøver de alligevel. 00:05:16.000 --> 00:05:19.000 Har jeg ret? De er ikke bange for at tage fejl. 00:05:19.000 --> 00:05:24.000 Det skal lige siges, at jeg ikke mener, at det at tage fejl, er det samme som at være kreativ. 00:05:24.000 --> 00:05:25.000 Hvad vi ved er, 00:05:25.000 --> 00:05:28.000 at hvis du ikke er forberedt på at lave fejl, 00:05:28.000 --> 00:05:31.000 kommer du aldrig til at finde på noget originalt. 00:05:31.000 --> 00:05:34.000 Hvis du ikke er klar til at lave fejl. Og når de endelig bliver voksne, 00:05:34.000 --> 00:05:36.000 har de fleste børn mistet den evne. 00:05:36.000 --> 00:05:39.000 De er blevet bange for at lave fejl. 00:05:39.000 --> 00:05:41.000 Og sådan leder vi i øvrigt vores virksomheder. 00:05:41.000 --> 00:05:44.000 Vi stigmatiserer fejl. Vi har nu 00:05:44.000 --> 00:05:47.000 uddannelsessystemer hvor 00:05:47.000 --> 00:05:50.000 det at fejle er det værste man kan gøre. 00:05:50.000 --> 00:05:53.000 Resultatet er, at vi uddanner folk ud af 00:05:53.000 --> 00:05:56.000 deres kreative evner. Picasso sagde engang: 00:05:56.000 --> 00:05:59.000 han sagde, at alle børn bliver født som kunstere. 00:05:59.000 --> 00:06:03.000 Udfordringen er, at forblive kunstner, når vi vokser op. Det er min klare holdning 00:06:03.000 --> 00:06:05.000 at vi ikke vokser ind i kreavitet, 00:06:05.000 --> 00:06:08.000 vi vokser ud af det. Eller rettere, vi bliver uddannet ud af det. 00:06:08.000 --> 00:06:10.000 Hvordan kan det være? NOTE Paragraph 00:06:10.000 --> 00:06:14.000 Jeg boede i Stratford-on-Avon indtil for fem år siden. 00:06:14.000 --> 00:06:16.000 Faktisk så flyttede vi fra Stratford til Los Angeles. 00:06:16.000 --> 00:06:20.000 Så I kan nok forestille jer, hvordan det var en helt gnidningsfri overgang. 00:06:20.000 --> 00:06:22.000 (Latter) Faktisk 00:06:22.000 --> 00:06:24.000 boede vi et sted kaldet Snitterfield, 00:06:24.000 --> 00:06:26.000 lige udenfor Stratford, hvor 00:06:26.000 --> 00:06:31.000 Shakespeares far blev født. Blev I lige ramt af en ny tanke? Det blev jeg. 00:06:31.000 --> 00:06:33.000 Man tænker ikke på, at Shakespeare havde en far, gør man? 00:06:33.000 --> 00:06:35.000 Gør I? Fordi jeg tænker ikke på 00:06:35.000 --> 00:06:37.000 Shakespeare som barn, gør I? 00:06:37.000 --> 00:06:40.000 Shakespeare som syv-årig? Jeg har aldrig tænkt over det. Jeg mener, han var 00:06:40.000 --> 00:06:42.000 syv år på et tidspunkt. Han var i 00:06:42.000 --> 00:06:51.000 en eller andens engelskklasse. Hvor irriterende ville det ikke være? 00:06:51.000 --> 00:07:05.000 (Latter) "Bør arbejde hårdere." At blive sendt i seng af sin far, I ved, 00:07:05.000 --> 00:07:08.000 til Shakespeare," Gå i seng, nu," 00:07:08.000 --> 00:07:10.000 til William Shakespeare, "og læg så den blyant. 00:07:10.000 --> 00:07:18.000 Og hold op med at tale sådan. Det forvirrer alle." 00:07:18.000 --> 00:07:23.000 (Latter) NOTE Paragraph 00:07:23.000 --> 00:07:26.000 Nå, men vi flyttede fra Stratford til Los Angeles, 00:07:26.000 --> 00:07:30.000 og jeg vil egentlig gerne lige sige et par ord om overgangen. 00:07:30.000 --> 00:07:33.000 Min søn ville ikke med. 00:07:33.000 --> 00:07:36.000 Jeg har to børn. Han er 21 nu; min datter er 16. 00:07:36.000 --> 00:07:38.000 Han ville ikke med til Los Angeles. Han elskede tanken, 00:07:38.000 --> 00:07:43.000 men han havde en kæreste i England. Dette var hans livs store kærlighed, Sarah. 00:07:43.000 --> 00:07:45.000 Han havde kendt hende en måned. 00:07:45.000 --> 00:07:48.000 De havde haft deres fire års jubilæum, 00:07:48.000 --> 00:07:52.000 fordi det er lang tid, når man er 16. 00:07:52.000 --> 00:07:54.000 Nå, men han var virkelig ophidset i flyet, 00:07:54.000 --> 00:07:56.000 og han sagde, "Jeg finder aldrig en anden pige som Sarah." 00:07:56.000 --> 00:07:58.000 Og det passede os egentlig ganske fint, hvis jeg skal være helt ærlig. 00:07:58.000 --> 00:08:10.000 fordi hun var den primære årsag til, at vi forlod landet. 00:08:10.000 --> 00:08:13.000 (Latter) NOTE Paragraph 00:08:13.000 --> 00:08:16.000 Men når man opdager noget, når man flytter til Amerika 00:08:16.000 --> 00:08:18.000 og når man rejser omkring i verden: 00:08:18.000 --> 00:08:22.000 samtlige uddannelsessystemer på jorden har det samme hierarki for uddannelsesretninger. 00:08:22.000 --> 00:08:24.000 Samtlige. Uanset hvor man tager hen. 00:08:24.000 --> 00:08:26.000 Man skulle ikke tro det, men sådan er det. 00:08:26.000 --> 00:08:29.000 Øverst at matematik og sprog, 00:08:29.000 --> 00:08:31.000 og så humaniora, og nederst er kunst. 00:08:31.000 --> 00:08:33.000 Overalt på Jorden. 00:08:33.000 --> 00:08:36.000 Og i stort set samtlige systemer, 00:08:36.000 --> 00:08:38.000 er der også et hierarki inden for kunst. 00:08:38.000 --> 00:08:40.000 Kunst og musik får normalt en højere status i skolerne, 00:08:40.000 --> 00:08:43.000 end drama og dans. Der er ikke et uddannelsessystem på planeten, 00:08:43.000 --> 00:08:45.000 hvor børn dagligt bliver undervist i dans 00:08:45.000 --> 00:08:48.000 som vi gør med matematik. Hvorfor? 00:08:48.000 --> 00:08:50.000 Hvorfor ikke? Det, tror jeg, er ganske vigtigt. 00:08:50.000 --> 00:08:53.000 Jeg tror, at matematik er meget vigtigt, men det er dans også. 00:08:53.000 --> 00:08:56.000 Børn danser konstant, hvis de får lov til det. Det gør vi allesammen. 00:08:56.000 --> 00:08:59.000 Vi har allesammen en krop, har vi ikke? Eller har jeg misforstået noget? 00:08:59.000 --> 00:09:03.000 (Latter) I virkeligheden sker der det, 00:09:03.000 --> 00:09:05.000 at efterhånden som børn vokser op, begynder vi at uddanne dem 00:09:05.000 --> 00:09:08.000 i stigende grad fra taljen og op. Og derefter fokuserer vi på deres hoveder. 00:09:08.000 --> 00:09:10.000 Lidt til den ene side. NOTE Paragraph 00:09:10.000 --> 00:09:14.000 Hvis du besøgte uddannelse, som et rumvæsen, 00:09:14.000 --> 00:09:17.000 og spurgte, "Hvad skal uddannelse gøre godt for?" 00:09:17.000 --> 00:09:19.000 Jeg tror du ville være nødt til at konkludere -- hvis du ser på resultatet, 00:09:19.000 --> 00:09:21.000 hvem det i virkeligheden gavner, 00:09:21.000 --> 00:09:23.000 dem der gør alt hvad de får besked på, 00:09:23.000 --> 00:09:26.000 dem der får alle de gode karakterer, dem der er vinderne -- 00:09:26.000 --> 00:09:29.000 Jeg tror du ville være nødt til at konkludere, at hele formålet med offentlig uddannelse 00:09:29.000 --> 00:09:30.000 verden over 00:09:30.000 --> 00:09:34.000 er, at producere universitetsprofessorer. Er det ikke rigtigt? 00:09:34.000 --> 00:09:36.000 Det er dem, der kommer ud i toppen. 00:09:37.000 --> 00:09:40.000 Og jeg plejede at være en af dem. (Latter) 00:09:40.000 --> 00:09:44.000 Jeg kan godt lide universitetsprofessorer, men 00:09:44.000 --> 00:09:48.000 vi bør ikke holde dem op som det ypperste mennesker kan opnå. 00:09:48.000 --> 00:09:50.000 De er bare en slags liv, 00:09:50.000 --> 00:09:52.000 en lidt anden slags liv. Men de er ganske specielle, 00:09:52.000 --> 00:09:54.000 og jeg siger dette med stor kærlighed for dem. 00:09:54.000 --> 00:09:57.000 Det er min erfaring, at der er noget specielt ved professorer -- 00:09:57.000 --> 00:10:00.000 ikke dem alle, men typisk -- de lever i deres hoved. 00:10:00.000 --> 00:10:02.000 De lever deroppe, og lidt til den ene side. 00:10:02.000 --> 00:10:06.000 De er kropsløse, I ved, på en lidt bogstavelig måde. 00:10:06.000 --> 00:10:08.000 De ser deres krop 00:10:08.000 --> 00:10:17.000 som en form for transportmiddel til deres hoved. 00:10:17.000 --> 00:10:24.000 (Latter) Det er en måde at få deres hoveder rundt til møder. 00:10:24.000 --> 00:10:27.000 Hvis I vil se ægte beviser på ud-af-kroppen oplevelser, 00:10:27.000 --> 00:10:30.000 i øvrigt, så tag til en konference 00:10:30.000 --> 00:10:32.000 for højtstående akademikere, 00:10:32.000 --> 00:10:35.000 og kig ind forbi dansegulvet den sidste aften. 00:10:35.000 --> 00:10:39.000 (Latter) Der vil I se det, voksne mænd og kvinder 00:10:39.000 --> 00:10:43.000 der vrider sig ukontrollabelt, ude af takt, 00:10:43.000 --> 00:10:47.000 mens de venter på at det stopper, så de kan tage hjem og skrive en rapport om det. NOTE Paragraph 00:10:47.000 --> 00:10:53.000 Vores uddannelsessystem er baseret på akademiske evner. 00:10:53.000 --> 00:10:56.000 Og det er der en grund til. 00:10:56.000 --> 00:10:58.000 Hele systemet blev opfundet -- der var, verden over, 00:10:58.000 --> 00:11:00.000 ikke noget offentligt uddannelsessystem før det 19. århundrede. 00:11:00.000 --> 00:11:03.000 Det blev altsammen til 00:11:03.000 --> 00:11:04.000 i takt med industrialiseringen. 00:11:04.000 --> 00:11:07.000 Så hierarkiet bygger på to ideer. 00:11:07.000 --> 00:11:11.000 Et, at de mest brugbare emner i forhold til arbejde 00:11:11.000 --> 00:11:13.000 I 00:11:13.000 --> 00:11:15.000 ting i skolen, i god tro, da I var børn. Ting I kunne lide, 00:11:15.000 --> 00:11:17.000 med argumentet, at det ville I 00:11:17.000 --> 00:11:20.000 aldrig komme til at arbejde med. Har jeg ret? 00:11:20.000 --> 00:11:22.000 Hold dig fra musik, du bliver aldrig musiker; 00:11:22.000 --> 00:11:24.000 hold dig fra kunst, du bliver aldrig en kunstner. 00:11:25.000 --> 00:11:29.000 Givet i god tro -- nu, dybt perfekt. Hele verden 00:11:29.000 --> 00:11:30.000 er i gang med en revolution. 00:11:30.000 --> 00:11:33.000 Det andet er akademiske evner, som efterhånden dominerer 00:11:33.000 --> 00:11:34.000 vores syn på intelligens, 00:11:34.000 --> 00:11:37.000 fordi universiteterne designede systemerne i deres eget billede. 00:11:37.000 --> 00:11:39.000 Hvis I tænker over det, er hele systemet 00:11:39.000 --> 00:11:41.000 med offentlig uddannelse, verden over, en lang optagelse 00:11:41.000 --> 00:11:43.000 til universiteter. 00:11:43.000 --> 00:11:46.000 Konsekvensen er, at mange talentfulde, 00:11:46.000 --> 00:11:48.000 geniale, kreative mennesker tror, at de ikke er det, 00:11:48.000 --> 00:11:50.000 fordi det de var gode til i skolen 00:11:50.000 --> 00:11:54.000 ikke blev påskønnet, eller i virkeligheden blev stigmatiseret. 00:11:54.000 --> 00:11:56.000 Jeg mener ikke, at vi har råd til at gøre det sådan. NOTE Paragraph 00:11:56.000 --> 00:11:58.000 Ifølge UNESCO vil der i løbet af de næste 30 år være 00:11:58.000 --> 00:12:01.000 flere mennesker der består 00:12:01.000 --> 00:12:03.000 en uddannelse, end der har været i hele historien. 00:12:03.000 --> 00:12:05.000 Flere mennesker, og det er kombinationen 00:12:05.000 --> 00:12:07.000 af alle de ting, vi har talt om -- 00:12:07.000 --> 00:12:10.000 teknologi og dets indvirkning på arbejde, og demografien 00:12:10.000 --> 00:12:12.000 og den store eksplosion i befolkningstal. 00:12:12.000 --> 00:12:15.000 Pludselig er diplomer ikke noget værd. Er det ikke rigtigt? 00:12:15.000 --> 00:12:19.000 Da jeg studerende var det sådan, at hvis du havde et diplom, havde du et job. 00:12:19.000 --> 00:12:22.000 Hvis du ikke havde et job, var det fordi du ikke ville have et. 00:12:22.000 --> 00:12:25.000 Og jeg ville ikke have et, for at være helt ærlig. (Latter) 00:12:25.000 --> 00:12:30.000 Men nu drager børn med diplomer ofte 00:12:30.000 --> 00:12:31.000 hjem, for at fortsætte med at spille videospil, 00:12:31.000 --> 00:12:34.000 fordi du har brug for mastergrad, hvor den tidligere stilling krævede en bachelorgrad, 00:12:34.000 --> 00:12:37.000 og nu skal du have en ph.d. for det andet. 00:12:37.000 --> 00:12:39.000 Det er akademisk inflation. 00:12:39.000 --> 00:12:41.000 Og det indikerer, at uddannelseskonstruktionen 00:12:41.000 --> 00:12:43.000 ændrer sig under os. Vi er nødt til at tænke i helt nye baner 00:12:43.000 --> 00:12:44.000 i forhold til vores syn på intelligens. NOTE Paragraph 00:12:44.000 --> 00:12:46.000 Vi ved tre ting om intelligens. 00:12:46.000 --> 00:12:49.000 Et, intelligens er fleksibelt. Vi tænker på verden på alle de måder 00:12:49.000 --> 00:12:51.000 vi oplever den. Vi tænker visuelt, 00:12:51.000 --> 00:12:54.000 vi tænker i lyd, vi tænker med hele kroppen. 00:12:54.000 --> 00:12:57.000 Vi tænker i abstrakte begreber, vi tænker i bevægelse. 00:12:57.000 --> 00:12:59.000 To, intelligens er dynamisk. 00:12:59.000 --> 00:13:02.000 Hvis du ser på interaktionerne i den menneskelige hjerne, som vi hørte om 00:13:02.000 --> 00:13:05.000 i går fra flere talere, 00:13:05.000 --> 00:13:07.000 intelligens er vidunderligt interaktiv. 00:13:07.000 --> 00:13:10.000 Hjernen er ikke delt ind i afdelinger. 00:13:10.000 --> 00:13:13.000 Faktisk er kreativitet -- hvilket jeg definerer som det at 00:13:13.000 --> 00:13:15.000 få en original idea af værdi -- 00:13:15.000 --> 00:13:18.000 som regel noget der kommer via interaktion 00:13:18.000 --> 00:13:21.000 med forskellige måder at se ting på. NOTE Paragraph 00:13:21.000 --> 00:13:23.000 Hjernen er bevidst -- der er i øvrigt 00:13:23.000 --> 00:13:26.000 en samling af nerver, som samler de to hjernehalvdele, 00:13:26.000 --> 00:13:28.000 kaldet corpus callosum. Den er tykkere hos kvinder. 00:13:28.000 --> 00:13:30.000 I forlængelse af Helen i går, tror jeg, 00:13:30.000 --> 00:13:34.000 at det formentlig er derfor kvinder er bedre til at multi-taske. 00:13:34.000 --> 00:13:36.000 Fordi det er I, er I ikke? 00:13:36.000 --> 00:13:39.000 Der er en masse research, men jeg ved det fra mit eget liv. 00:13:39.000 --> 00:13:41.000 Hvis min kone er i gang med at lave mad derhjemme -- 00:13:41.000 --> 00:13:45.000 hvilket heldigvis ikke sker så tit, gudskelov. (Latter) 00:13:45.000 --> 00:13:48.000 Men I ved, hun er i gang -- nej, hun er faktisk god til nogle ting -- 00:13:48.000 --> 00:13:50.000 men hvis hun laver mad, 00:13:50.000 --> 00:13:52.000 er hun igang med at tale i telefon, 00:13:52.000 --> 00:13:55.000 hun taler med børnene, maler loftet, 00:13:55.000 --> 00:13:58.000 laver hjertekirurgi herovre. 00:13:58.000 --> 00:14:01.000 Hvis jeg laver mad, er døren lukket, ungerne er ude, 00:14:01.000 --> 00:14:04.000 telefonstikket er trukket ud. Hvis hun kommer ind, bliver jeg irriteret. 00:14:04.000 --> 00:14:17.000 Jeg siger, "Terry, helt ærligt, jeg er lige ved at stege et æg. Prøv lige at giv mig lidt plads." (Latter) 00:14:17.000 --> 00:14:19.000 I kender den der gamle filosofiske ting, 00:14:19.000 --> 00:14:22.000 når et træ falder i skoven, og der ikke er nogen der hører det, 00:14:22.000 --> 00:14:25.000 skete det så overhovedet? Kan I huske den gamle kending? 00:14:25.000 --> 00:14:28.000 Jeg så en t-shirt for kort tid siden, hvor der stod, "Hvis en mand siger sin mening 00:14:28.000 --> 00:14:31.000 i en skov, og ingen kvinde hører hvad han siger, 00:14:31.000 --> 00:14:40.000 tager han så stadig fejl?" (Latter) NOTE Paragraph 00:14:40.000 --> 00:14:42.000 Den tredje ting ved intelligens er, 00:14:43.000 --> 00:14:45.000 at det er tydeligt. Jeg er i gang med at skrive en ny bog for tiden 00:14:45.000 --> 00:14:47.000 med titlen "Åbenbaring," som er baseret på en række 00:14:47.000 --> 00:14:49.000 interviews med folk, om hvordan de har opdaget 00:14:49.000 --> 00:14:51.000 deres talent. Jeg er fascineret af, hvordan folk kom frem til det. 00:14:51.000 --> 00:14:54.000 Det startede i virkeligheden med en samtale jeg havde 00:14:54.000 --> 00:14:56.000 med en vidunderlig kvinde, som de færreste formentlig 00:14:56.000 --> 00:14:58.000 har hørt om. Hun hedder Gillian Lynne. 00:14:58.000 --> 00:15:00.000 Kender I hende? Nogle gør. Hun er koreograf 00:15:00.000 --> 00:15:02.000 og alle kender det hun har lavet. 00:15:02.000 --> 00:15:04.000 Hun har lavet "Cat," og "Phantom of the Opera." 00:15:04.000 --> 00:15:08.000 Hun er vidunderlig. Jeg var tidligere i bestyrelsen ved Den Kongelige Ballet, i England, 00:15:08.000 --> 00:15:10.000 som I kan se. 00:15:10.000 --> 00:15:12.000 Nå, men Gillian og jeg spiste frokost en dag, og jeg spurgte 00:15:12.000 --> 00:15:14.000 "Gillian, hvordan gik det til, at du blev danser?" Hun svarede, 00:15:14.000 --> 00:15:16.000 at det var interessant, fordi da hun gik i skole, 00:15:16.000 --> 00:15:19.000 var hun helt håbløs. Og skolen, i 30'erne, 00:15:19.000 --> 00:15:21.000 skrev til hendes forældre, at "Vi tror 00:15:21.000 --> 00:15:23.000 Gillian har problemer med at lære." Hun kunne ikke koncentrere sig, 00:15:23.000 --> 00:15:25.000 hun var rastløs. Jeg tror man i dag ville sige, 00:15:25.000 --> 00:15:29.000 at hun har DAMP. Ville I ikke? Men det her var i 30'erne, 00:15:29.000 --> 00:15:32.000 og DAMP var ikke opfundet endnu. 00:15:32.000 --> 00:15:35.000 Det var ikke en tilgængelig diagnose. (Latter) 00:15:35.000 --> 00:15:39.000 Folk vidste slet ikke, at de kunne have det. NOTE Paragraph 00:15:39.000 --> 00:15:43.000 Nå, men hun gik til en specialist. Hun var i det her rum med egepaneler 00:15:43.000 --> 00:15:46.000 og hun var der sammen med sin mor, 00:15:46.000 --> 00:15:49.000 og hun blev ført hen til en stol og satte sig, 00:15:49.000 --> 00:15:51.000 og hun sad på sine hænder i 20 minutter, mens 00:15:51.000 --> 00:15:53.000 den her mand talte med hendes mor om alle 00:15:53.000 --> 00:15:57.000 de problemer, som Gillian havde i skolen. Til sidst -- 00:15:57.000 --> 00:15:59.000 fordi hun forstyrrede folk, 00:15:59.000 --> 00:16:01.000 hendes lektier blev altid afleveret for sent, og så videre, 00:16:01.000 --> 00:16:04.000 et lille barn på otte -- til sidst gik lægen hen og satte sig 00:16:04.000 --> 00:16:06.000 ved siden af Gillian, og sagde, "Gillian, 00:16:06.000 --> 00:16:08.000 jeg har hørt på alle de ting din mor 00:16:08.000 --> 00:16:10.000 har fortalt mig, og jeg er nødt til at tale med hende alene." 00:16:10.000 --> 00:16:13.000 Han sagde," Vent her, vi kommer tilbage, og der varer ikke særlig længe." 00:16:13.000 --> 00:16:15.000 De gik, og efterlod hende der. 00:16:15.000 --> 00:16:17.000 Men på vej ud af rummet, tændte han for en radio 00:16:17.000 --> 00:16:19.000 der stod på hans skrivebord. Og da de 00:16:19.000 --> 00:16:21.000 kom ud af lokalet, sagde han til hendes mor, 00:16:21.000 --> 00:16:24.000 "Prøv bare at stå her og se på hende." Og i samme øjeblik de gik ud af rummet, 00:16:24.000 --> 00:16:28.000 fortalte hun, var hun oppe og stå, og bevægede sig til musikken. 00:16:28.000 --> 00:16:30.000 De så på hende i nogle minutter 00:16:30.000 --> 00:16:33.000 og han vendte sig mod hendes mor og sagde, 00:16:33.000 --> 00:16:37.000 "Fru Lynne, Gillian er ikke syg. Hun er en danser. 00:16:37.000 --> 00:16:39.000 Tag hende med til en danseskole." NOTE Paragraph 00:16:39.000 --> 00:16:41.000 Jeg spurgte, "Hvad skete der?" 00:16:41.000 --> 00:16:44.000 Hun sagde, "Det gjorde hun. Jeg kan slet ikke fortælle dig hvor vidunderligt det var. 00:16:44.000 --> 00:16:46.000 Vi kom ind i det her lokale, og det var fyldt med 00:16:46.000 --> 00:16:49.000 folk som mig. Folk der ikke kunne sidde stille. 00:16:49.000 --> 00:16:52.000 Folk der var nødt til at bevæge sig, for at kunne tænke." Som var nødt til at bevæge sig, for at kunne tænke. 00:16:52.000 --> 00:16:54.000 De lærte ballet, de lærte steppedans, de lærte jazz, 00:16:54.000 --> 00:16:56.000 de lærte moderne dans, de lærte tidens dans. 00:16:56.000 --> 00:16:59.000 Hun var endeligt til optagelsesprøve ved Den Kongelig Balletskole, 00:16:59.000 --> 00:17:01.000 hun blev solodanser. Hun havde en vidunderlig karriere 00:17:01.000 --> 00:17:03.000 ved Den Kongelige Ballet. Endelig blev hun færdig 00:17:03.000 --> 00:17:05.000 ved Den Kongelige Balletskole, og 00:17:05.000 --> 00:17:08.000 stiftede sit eget kompagni, Gillian Lynne Dansekompagni, 00:17:08.000 --> 00:17:11.000 mødte Andrew Lloyd Weber. Hun har lavet 00:17:11.000 --> 00:17:13.000 nogle af de mest succesfulde musikalske 00:17:13.000 --> 00:17:18.000 teaterproduktioner i historien, hun har skabt glæde for millioner, 00:17:18.000 --> 00:17:21.000 og hun er en multimillionær. Andre 00:17:21.000 --> 00:17:25.000 havde måske givet hende medicin og bedt hende 00:17:25.000 --> 00:17:27.000 om at slappe af. NOTE Paragraph 00:17:27.000 --> 00:17:30.000 Jeg tror -- (Bifald) Jeg tror følgende: 00:17:30.000 --> 00:17:32.000 Al Gore talte den anden aften 00:17:32.000 --> 00:17:35.000 om økologi, og den revolution der blev udløst af Rachel Carson. 00:17:35.000 --> 00:17:39.000 Jeg tror vores eneste håb for fremtiden 00:17:39.000 --> 00:17:42.000 er, at tillægge os en ny forståelse for menneskelig økologi, 00:17:42.000 --> 00:17:46.000 en hvor vi starter med at genoplive vores opfattelse 00:17:46.000 --> 00:17:48.000 af den menneskelige kreativitets rigdom. 00:17:48.000 --> 00:17:52.000 Vores uddannelsessystem har udnyttet vores hjerner på samme måde 00:17:52.000 --> 00:17:54.000 som vi har drevet minedrift på Jorden: for at finde en specifik vare. 00:17:54.000 --> 00:17:57.000 I fremtiden vil det ikke være til vores fordel. 00:17:57.000 --> 00:18:00.000 Vi er nødt til at tænke anderledes på de fundamentale principper. 00:18:00.000 --> 00:18:02.000 På den måde vi uddanner vores børn. Der var 00:18:02.000 --> 00:18:06.000 et vidunderligt citat af Jonas Salk, som sagde, "Hvis alle insekter 00:18:06.000 --> 00:18:09.000 forsvandt fra Jorden, 00:18:09.000 --> 00:18:12.000 ville alt liv på Jorden ende inden for 50 år. 00:18:12.000 --> 00:18:15.000 Hvis alle mennesker forsvandt fra Jordens overflade, 00:18:15.000 --> 00:18:19.000 ville alle former for liv blomstre inden for 50 år." 00:18:19.000 --> 00:18:21.000 Han har ret. NOTE Paragraph 00:18:21.000 --> 00:18:24.000 Det TED fejrer, er den menneskelige opfindsomhed. 00:18:24.000 --> 00:18:28.000 Vi er nødt til at sørge for, at vi bruger denne gave 00:18:28.000 --> 00:18:31.000 fornuftigt, og at vi undgår nogle af de scenarier, 00:18:31.000 --> 00:18:34.000 scenarier vi har talt om. Den eneste måde vi 00:18:35.000 --> 00:18:38.000 kan gøre det på, er ved at se vores kreative evner 00:18:38.000 --> 00:18:40.000 som den rigdom det er, og se 00:18:40.000 --> 00:18:43.000 vores børn som det håb de er. Det er vores opgave 00:18:43.000 --> 00:18:46.000 at uddanne hele deres væsen, så de kan gå fremtiden i møde. 00:18:46.000 --> 00:18:49.000 I øvrigt -- vi kommer måske ikke til at se den fremtid, 00:18:49.000 --> 00:18:52.000 men de gør. Det er vores job at hjælpe dem 00:18:52.000 --> 00:18:54.000 med at få noget godt ud af den. Mange tak skal I have.