1
00:00:00,000 --> 00:00:07,000
Godmorgen. Hvordan har I det? Det har været fantastisk, har det ikke?

2
00:00:07,000 --> 00:00:11,000
Jeg er helt overvældet af det hele.

3
00:00:11,000 --> 00:00:15,000
Faktisk, så går jeg nu. (Latter)

4
00:00:15,000 --> 00:00:19,000
Der har været tre temaer, ikke sandt,

5
00:00:19,000 --> 00:00:23,000
igennem hele konferencen, som er relevante

6
00:00:23,000 --> 00:00:25,000
for det jeg gerne vil tale om.

7
00:00:25,000 --> 00:00:29,000
Et af dem er de fantastiske beviser på menneskelig kreativitet

8
00:00:29,000 --> 00:00:32,000
i alle de præsentationer vi har set

9
00:00:32,000 --> 00:00:35,000
og fra alle folk her. Alene omfanget af det

10
00:00:35,000 --> 00:00:38,000
og bredden. Det andet er, at

11
00:00:38,000 --> 00:00:41,000
det sætter os i en position, hvor vi slet ikke har nogen ide om, hvad der kommer til at ske

12
00:00:41,000 --> 00:00:43,000
i forhold til fremtiden. Ingen ide om

13
00:00:43,000 --> 00:00:45,000
hvordan det her kommer til at ske.

14
00:00:45,000 --> 00:00:48,000
Jeg er interesseret i uddannelse --

15
00:00:48,000 --> 00:00:51,000
det vil sige, mit indtryk er, at alle har en interesse i uddannelse.

16
00:00:51,000 --> 00:00:53,000
Er I ikke enige? Det synes jeg er meget interessant.

17
00:00:53,000 --> 00:00:56,000
Hvis du er til et middagsselskab, og du siger

18
00:00:56,000 --> 00:00:59,000
at du arbejder inden for uddannelse --

19
00:00:59,000 --> 00:01:06,000
det vil sige, du er ikke så tit til middagsselskaber, hvis vi skal være helt ærlige, hvis du arbejder inden for uddannelse.

20
00:01:06,000 --> 00:01:09,000
(Latter) Du bliver ikke inviteret.

21
00:01:09,000 --> 00:01:14,000
Og du bliver aldrig inviteret igen, mærkelig nok. Det synes jeg er underligt.

22
00:01:14,000 --> 00:01:16,000
Men hvis du er, og du fortæller nogen,

23
00:01:16,000 --> 00:01:18,000
du ved, de spørger, "Hvad arbejder du med?"

24
00:01:18,000 --> 00:01:20,000
og du siger, at du arbejder inden for uddannelse,

25
00:01:20,000 --> 00:01:24,000
kan du se blodet forsvinde fra deres ansigt. De tænker,

26
00:01:24,000 --> 00:01:30,000
"Åh gud," du ved, "Hvorfor mig? Den ene aften i ugen jeg er i byen." (Latter)

27
00:01:30,000 --> 00:01:32,000
Men hvis du spørger om deres uddannelse,

28
00:01:32,000 --> 00:01:34,000
så skal du bare se. Det er nemlig en af de ting,

29
00:01:34,000 --> 00:01:37,000
der virkelig betyder noget for folk, er det ikke rigtigt?

30
00:01:37,000 --> 00:01:40,000
Ligesom religion, og penge og andre ting.

31
00:01:40,000 --> 00:01:44,000
Jeg er meget interesset i uddannelse, og det tror jeg vi allesammen er.

32
00:01:44,000 --> 00:01:46,000
Det er i virkeligheden i vores egen interesse,

33
00:01:46,000 --> 00:01:49,000
dels for det er uddannelse som skal forestille at

34
00:01:49,000 --> 00:01:52,000
føre os ind i den fremtid, som vi dårligt kan forstå.

35
00:01:52,000 --> 00:01:55,000
Hvis du tænker over det, så vil børn, der starter i skolen i år,

36
00:01:55,000 --> 00:02:01,000
blive pensioneret i 2065. Der er ingen der aner --

37
00:02:01,000 --> 00:02:04,000
på trods af al den ekspertise, som er blevet vist frem de sidste fire dage --

38
00:02:04,000 --> 00:02:06,000
hvordan verden kommer til at se ud

39
00:02:06,000 --> 00:02:08,000
om bare fem år. Og alligevel skal vi

40
00:02:08,000 --> 00:02:11,000
uddanne dem til det. Så uforudsigeligheden, mener jeg,

41
00:02:11,000 --> 00:02:13,000
er helt utrolig.

42
00:02:13,000 --> 00:02:15,000
Og for det tredje, så

43
00:02:15,000 --> 00:02:20,000
så er vi allesammen enige om, uanset hvad, at

44
00:02:20,000 --> 00:02:23,000
børnene har en ufattelig evne --

45
00:02:23,000 --> 00:02:25,000
en evne for innovation. Jeg mener, Sirena var i går aftes helt vidunderlig,

46
00:02:25,000 --> 00:02:28,000
var hun ikke? Bare det at se hvad hun kunne.

47
00:02:28,000 --> 00:02:33,000
Og hun er er exceptionel, men jeg tror ikke hun er, så at sige,

48
00:02:33,000 --> 00:02:36,000
exceptionel i hele sin barndom.

49
00:02:36,000 --> 00:02:39,000
Det er en person med en ekstraordinær dedikation

50
00:02:39,000 --> 00:02:41,000
som har fundet et talent. Og mit postulat er,

51
00:02:41,000 --> 00:02:43,000
at børn har utrolige talenter.

52
00:02:43,000 --> 00:02:45,000
Og vi spilder dem, ganske tankeløst.

53
00:02:45,000 --> 00:02:48,000
Så jeg vil gerne tale om uddannelse og

54
00:02:48,000 --> 00:02:51,000
jeg vil gerne tale om kreativitet. Mit postulat er, at

55
00:02:51,000 --> 00:02:54,000
kreativitet er lige så vigtigt i uddannelse som stavning,

56
00:02:54,000 --> 00:02:58,000
og vi burde behandle det tilsvarende.

57
00:02:58,000 --> 00:03:06,000
(Bifald) Tak. Det var det i øvrigt det hele.

58
00:03:06,000 --> 00:03:10,000
Mange tak skal I have. (Latter) Okay, 15 minutter tilbage.

59
00:03:10,000 --> 00:03:17,000
Altså, jeg blev født -- nej. (Latter)

60
00:03:17,000 --> 00:03:21,000
Jeg hørte for nyligt en sjov historie -- jeg elsker at fortælle det her --

61
00:03:21,000 --> 00:03:25,000
om en lille pige, som var til tegneundervisning. Hun var seks år

62
00:03:25,000 --> 00:03:27,000
og hun sad nede bagerst og tegnede,

63
00:03:27,000 --> 00:03:29,000
og læreren fortalte, at denne lille pige næsten aldrig

64
00:03:29,000 --> 00:03:33,000
fulgte med, men i denne time gjorde hun.

65
00:03:33,000 --> 00:03:35,000
Læreren var fascineret, og gik over til hende

66
00:03:35,000 --> 00:03:38,000
og spurgte, "Hvad tegner du?"

67
00:03:38,000 --> 00:03:41,000
Pigen svarede, "Jeg tegner Gud."

68
00:03:41,000 --> 00:03:44,000
Og læreren spurgte, "Men der er jo ingen der ved, hvordan Gud ser ud?"

69
00:03:44,000 --> 00:03:51,000
Pigen svarede, "Det gør de om lidt."

70
00:03:51,000 --> 00:03:52,000
(Latter)

71
00:03:52,000 --> 00:03:57,000
Da min søn var fire i England --

72
00:03:57,000 --> 00:04:00,000
det vil sige, han var fire overalt, hvis jeg skal være helt ærlig. (Latter)

73
00:04:00,000 --> 00:04:06,000
Teknisk set var han, uanset hvor han befandt, fire år gammel det år.

74
00:04:06,000 --> 00:04:08,000
Han var med i et krybbespil.

75
00:04:08,000 --> 00:04:11,000
Kan I huske historien? Nej, det var stort.

76
00:04:11,000 --> 00:04:14,000
Det var en stor historie. Mel Gibson lavede efterfølgeren.

77
00:04:14,000 --> 00:04:19,000
I har måske set den: "Krybbespil II." Men James havde rollen som Joseph,

78
00:04:19,000 --> 00:04:22,000
hvilket vi var henrykte over.

79
00:04:22,000 --> 00:04:24,000
Vi betragtede det som en af de ledende roller.

80
00:04:24,000 --> 00:04:26,000
Vi havde fyldt stedet med agenter i T-shirts:

81
00:04:26,000 --> 00:04:29,000
"James Robinson ER Joseph!" (Latter)

82
00:04:29,000 --> 00:04:31,000
Han havde ikke nogen replikker, men I ved der

83
00:04:31,000 --> 00:04:34,000
hvor de tre konger kommer ind. De kommer med gaver,

84
00:04:34,000 --> 00:04:36,000
og med guld, røgelse og myrra.

85
00:04:36,000 --> 00:04:38,000
Det skete virkelig. Vi sad lige der

86
00:04:38,000 --> 00:04:40,000
og jeg tror, at de kom lidt ud af takt,

87
00:04:40,000 --> 00:04:42,000
fordi vi talte med den lille dreng bagefter, og vi spurgte,

88
00:04:42,000 --> 00:04:44,000
"Er du okay med det?" Han svarede, "Ja, hvorfor? Var det forkert?"

89
00:04:44,000 --> 00:04:46,000
De byttede bare, det var det hele.

90
00:04:46,000 --> 00:04:47,000
Nå, men de tre drenge kom ind,

91
00:04:47,000 --> 00:04:49,000
fire-årige med viskestykker på hovedet,

92
00:04:49,000 --> 00:04:52,000
og de satte de her kasser ned,

93
00:04:52,000 --> 00:04:54,000
og den første dreng sagde, "Jeg kommer med guld til jer."

94
00:04:54,000 --> 00:04:57,000
Den anden dreng sagde, "Jeg kommer med Myrra."

95
00:04:57,000 --> 00:05:11,000
Og den tredje dreng sagde, "Frank sendte det her." (Latter)

96
00:05:11,000 --> 00:05:13,000
Fælles for de her ting er, at børn tager gerne en chance.

97
00:05:13,000 --> 00:05:16,000
Selv hvis de ikke ved det, prøver de alligevel.

98
00:05:16,000 --> 00:05:19,000
Har jeg ret? De er ikke bange for at tage fejl.

99
00:05:19,000 --> 00:05:24,000
Det skal lige siges, at jeg ikke mener, at det at tage fejl, er det samme som at være kreativ.

100
00:05:24,000 --> 00:05:25,000
Hvad vi ved er,

101
00:05:25,000 --> 00:05:28,000
at hvis du ikke er forberedt på at lave fejl,

102
00:05:28,000 --> 00:05:31,000
kommer du aldrig til at finde på noget originalt.

103
00:05:31,000 --> 00:05:34,000
Hvis du ikke er klar til at lave fejl. Og når de endelig bliver voksne,

104
00:05:34,000 --> 00:05:36,000
har de fleste børn mistet den evne.

105
00:05:36,000 --> 00:05:39,000
De er blevet bange for at lave fejl.

106
00:05:39,000 --> 00:05:41,000
Og sådan leder vi i øvrigt vores virksomheder.

107
00:05:41,000 --> 00:05:44,000
Vi stigmatiserer fejl. Vi har nu

108
00:05:44,000 --> 00:05:47,000
uddannelsessystemer hvor

109
00:05:47,000 --> 00:05:50,000
det at fejle er det værste man kan gøre.

110
00:05:50,000 --> 00:05:53,000
Resultatet er, at vi uddanner folk ud af

111
00:05:53,000 --> 00:05:56,000
deres kreative evner. Picasso sagde engang:

112
00:05:56,000 --> 00:05:59,000
han sagde, at alle børn bliver født som kunstere.

113
00:05:59,000 --> 00:06:03,000
Udfordringen er, at forblive kunstner, når vi vokser op. Det er min klare holdning

114
00:06:03,000 --> 00:06:05,000
at vi ikke vokser ind i kreavitet,

115
00:06:05,000 --> 00:06:08,000
vi vokser ud af det. Eller rettere, vi bliver uddannet ud af det.

116
00:06:08,000 --> 00:06:10,000
Hvordan kan det være?

117
00:06:10,000 --> 00:06:14,000
Jeg boede i Stratford-on-Avon indtil for fem år siden.

118
00:06:14,000 --> 00:06:16,000
Faktisk så flyttede vi fra Stratford til Los Angeles.

119
00:06:16,000 --> 00:06:20,000
Så I kan nok forestille jer, hvordan det var en helt gnidningsfri overgang.

120
00:06:20,000 --> 00:06:22,000
(Latter) Faktisk

121
00:06:22,000 --> 00:06:24,000
boede vi et sted kaldet Snitterfield,

122
00:06:24,000 --> 00:06:26,000
lige udenfor Stratford, hvor

123
00:06:26,000 --> 00:06:31,000
Shakespeares far blev født. Blev I lige ramt af en ny tanke? Det blev jeg.

124
00:06:31,000 --> 00:06:33,000
Man tænker ikke på, at Shakespeare havde en far, gør man?

125
00:06:33,000 --> 00:06:35,000
Gør I? Fordi jeg tænker ikke på

126
00:06:35,000 --> 00:06:37,000
Shakespeare som barn, gør I?

127
00:06:37,000 --> 00:06:40,000
Shakespeare som syv-årig? Jeg har aldrig tænkt over det. Jeg mener, han var

128
00:06:40,000 --> 00:06:42,000
syv år på et tidspunkt. Han var i

129
00:06:42,000 --> 00:06:51,000
en eller andens engelskklasse. Hvor irriterende ville det ikke være?

130
00:06:51,000 --> 00:07:05,000
(Latter) "Bør arbejde hårdere." At blive sendt i seng af sin far, I ved,

131
00:07:05,000 --> 00:07:08,000
til Shakespeare," Gå i seng, nu,"

132
00:07:08,000 --> 00:07:10,000
til William Shakespeare, "og læg så den blyant.

133
00:07:10,000 --> 00:07:18,000
Og hold op med at tale sådan. Det forvirrer alle."

134
00:07:18,000 --> 00:07:23,000
(Latter)

135
00:07:23,000 --> 00:07:26,000
Nå, men vi flyttede fra Stratford til Los Angeles,

136
00:07:26,000 --> 00:07:30,000
og jeg vil egentlig gerne lige sige et par ord om overgangen.

137
00:07:30,000 --> 00:07:33,000
Min søn ville ikke med.

138
00:07:33,000 --> 00:07:36,000
Jeg har to børn. Han er 21 nu; min datter er 16.

139
00:07:36,000 --> 00:07:38,000
Han ville ikke med til Los Angeles. Han elskede tanken,

140
00:07:38,000 --> 00:07:43,000
men han havde en kæreste i England. Dette var hans livs store kærlighed, Sarah.

141
00:07:43,000 --> 00:07:45,000
Han havde kendt hende en måned.

142
00:07:45,000 --> 00:07:48,000
De havde haft deres fire års jubilæum,

143
00:07:48,000 --> 00:07:52,000
fordi det er lang tid, når man er 16.

144
00:07:52,000 --> 00:07:54,000
Nå, men han var virkelig ophidset i flyet,

145
00:07:54,000 --> 00:07:56,000
og han sagde, "Jeg finder aldrig en anden pige som Sarah."

146
00:07:56,000 --> 00:07:58,000
Og det passede os egentlig ganske fint, hvis jeg skal være helt ærlig.

147
00:07:58,000 --> 00:08:10,000
fordi hun var den primære årsag til, at vi forlod landet.

148
00:08:10,000 --> 00:08:13,000
(Latter)

149
00:08:13,000 --> 00:08:16,000
Men når man opdager noget, når man flytter til Amerika

150
00:08:16,000 --> 00:08:18,000
og når man rejser omkring i verden:

151
00:08:18,000 --> 00:08:22,000
samtlige uddannelsessystemer på jorden har det samme hierarki for uddannelsesretninger.

152
00:08:22,000 --> 00:08:24,000
Samtlige. Uanset hvor man tager hen.

153
00:08:24,000 --> 00:08:26,000
Man skulle ikke tro det, men sådan er det.

154
00:08:26,000 --> 00:08:29,000
Øverst at matematik og sprog,

155
00:08:29,000 --> 00:08:31,000
og så humaniora, og nederst er kunst.

156
00:08:31,000 --> 00:08:33,000
Overalt på Jorden.

157
00:08:33,000 --> 00:08:36,000
Og i stort set samtlige systemer,

158
00:08:36,000 --> 00:08:38,000
er der også et hierarki inden for kunst.

159
00:08:38,000 --> 00:08:40,000
Kunst og musik får normalt en højere status i skolerne,

160
00:08:40,000 --> 00:08:43,000
end drama og dans. Der er ikke et uddannelsessystem på planeten,

161
00:08:43,000 --> 00:08:45,000
hvor børn dagligt bliver undervist i dans

162
00:08:45,000 --> 00:08:48,000
som vi gør med matematik. Hvorfor?

163
00:08:48,000 --> 00:08:50,000
Hvorfor ikke? Det, tror jeg, er ganske vigtigt.

164
00:08:50,000 --> 00:08:53,000
Jeg tror, at matematik er meget vigtigt, men det er dans også.

165
00:08:53,000 --> 00:08:56,000
Børn danser konstant, hvis de får lov til det. Det gør vi allesammen.

166
00:08:56,000 --> 00:08:59,000
Vi har allesammen en krop, har vi ikke? Eller har jeg misforstået noget?

167
00:08:59,000 --> 00:09:03,000
(Latter) I virkeligheden sker der det,

168
00:09:03,000 --> 00:09:05,000
at efterhånden som børn vokser op, begynder vi at uddanne dem

169
00:09:05,000 --> 00:09:08,000
i stigende grad fra taljen og op. Og derefter fokuserer vi på deres hoveder.

170
00:09:08,000 --> 00:09:10,000
Lidt til den ene side.

171
00:09:10,000 --> 00:09:14,000
Hvis du besøgte uddannelse, som et rumvæsen,

172
00:09:14,000 --> 00:09:17,000
og spurgte, "Hvad skal uddannelse gøre godt for?"

173
00:09:17,000 --> 00:09:19,000
Jeg tror du ville være nødt til at konkludere -- hvis du ser på resultatet,

174
00:09:19,000 --> 00:09:21,000
hvem det i virkeligheden gavner,

175
00:09:21,000 --> 00:09:23,000
dem der gør alt hvad de får besked på,

176
00:09:23,000 --> 00:09:26,000
dem der får alle de gode karakterer, dem der er vinderne --

177
00:09:26,000 --> 00:09:29,000
Jeg tror du ville være nødt til at konkludere, at hele formålet med offentlig uddannelse

178
00:09:29,000 --> 00:09:30,000
verden over

179
00:09:30,000 --> 00:09:34,000
er, at producere universitetsprofessorer. Er det ikke rigtigt?

180
00:09:34,000 --> 00:09:36,000
Det er dem, der kommer ud i toppen.

181
00:09:37,000 --> 00:09:40,000
Og jeg plejede at være en af dem. (Latter)

182
00:09:40,000 --> 00:09:44,000
Jeg kan godt lide universitetsprofessorer, men

183
00:09:44,000 --> 00:09:48,000
vi bør ikke holde dem op som det ypperste mennesker kan opnå.

184
00:09:48,000 --> 00:09:50,000
De er bare en slags liv,

185
00:09:50,000 --> 00:09:52,000
en lidt anden slags liv. Men de er ganske specielle,

186
00:09:52,000 --> 00:09:54,000
og jeg siger dette med stor kærlighed for dem.

187
00:09:54,000 --> 00:09:57,000
Det er min erfaring, at der er noget specielt ved professorer --

188
00:09:57,000 --> 00:10:00,000
ikke dem alle, men typisk -- de lever i deres hoved.

189
00:10:00,000 --> 00:10:02,000
De lever deroppe, og lidt til den ene side.

190
00:10:02,000 --> 00:10:06,000
De er kropsløse, I ved, på en lidt bogstavelig måde.

191
00:10:06,000 --> 00:10:08,000
De ser deres krop

192
00:10:08,000 --> 00:10:17,000
som en form for transportmiddel til deres hoved.

193
00:10:17,000 --> 00:10:24,000
(Latter) Det er en måde at få deres hoveder rundt til møder.

194
00:10:24,000 --> 00:10:27,000
Hvis I vil se ægte beviser på ud-af-kroppen oplevelser,

195
00:10:27,000 --> 00:10:30,000
i øvrigt, så tag til en konference

196
00:10:30,000 --> 00:10:32,000
for højtstående akademikere,

197
00:10:32,000 --> 00:10:35,000
og kig ind forbi dansegulvet den sidste aften.

198
00:10:35,000 --> 00:10:39,000
(Latter) Der vil I se det, voksne mænd og kvinder

199
00:10:39,000 --> 00:10:43,000
der vrider sig ukontrollabelt, ude af takt,

200
00:10:43,000 --> 00:10:47,000
mens de venter på at det stopper, så de kan tage hjem og skrive en rapport om det.

201
00:10:47,000 --> 00:10:53,000
Vores uddannelsessystem er baseret på akademiske evner.

202
00:10:53,000 --> 00:10:56,000
Og det er der en grund til.

203
00:10:56,000 --> 00:10:58,000
Hele systemet blev opfundet -- der var, verden over,

204
00:10:58,000 --> 00:11:00,000
ikke noget offentligt uddannelsessystem før det 19. århundrede.

205
00:11:00,000 --> 00:11:03,000
Det blev altsammen til

206
00:11:03,000 --> 00:11:04,000
i takt med industrialiseringen.

207
00:11:04,000 --> 00:11:07,000
Så hierarkiet bygger på to ideer.

208
00:11:07,000 --> 00:11:11,000
Et, at de mest brugbare emner i forhold til arbejde

209
00:11:11,000 --> 00:11:13,000
I

210
00:11:13,000 --> 00:11:15,000
ting i skolen, i god tro, da I var børn. Ting I kunne lide,

211
00:11:15,000 --> 00:11:17,000
med argumentet, at det ville I

212
00:11:17,000 --> 00:11:20,000
aldrig komme til at arbejde med. Har jeg ret?

213
00:11:20,000 --> 00:11:22,000
Hold dig fra musik, du bliver aldrig musiker;

214
00:11:22,000 --> 00:11:24,000
hold dig fra kunst, du bliver aldrig en kunstner.

215
00:11:25,000 --> 00:11:29,000
Givet i god tro -- nu, dybt perfekt. Hele verden

216
00:11:29,000 --> 00:11:30,000
er i gang med en revolution.

217
00:11:30,000 --> 00:11:33,000
Det andet er akademiske evner, som efterhånden dominerer

218
00:11:33,000 --> 00:11:34,000
vores syn på intelligens,

219
00:11:34,000 --> 00:11:37,000
fordi universiteterne designede systemerne i deres eget billede.

220
00:11:37,000 --> 00:11:39,000
Hvis I tænker over det, er hele systemet

221
00:11:39,000 --> 00:11:41,000
med offentlig uddannelse, verden over, en lang optagelse

222
00:11:41,000 --> 00:11:43,000
til universiteter.

223
00:11:43,000 --> 00:11:46,000
Konsekvensen er, at mange talentfulde,

224
00:11:46,000 --> 00:11:48,000
geniale, kreative mennesker tror, at de ikke er det,

225
00:11:48,000 --> 00:11:50,000
fordi det de var gode til i skolen

226
00:11:50,000 --> 00:11:54,000
ikke blev påskønnet, eller i virkeligheden blev stigmatiseret.

227
00:11:54,000 --> 00:11:56,000
Jeg mener ikke, at vi har råd til at gøre det sådan.

228
00:11:56,000 --> 00:11:58,000
Ifølge UNESCO vil der i løbet af de næste 30 år være

229
00:11:58,000 --> 00:12:01,000
flere mennesker der består

230
00:12:01,000 --> 00:12:03,000
en uddannelse, end der har været i hele historien.

231
00:12:03,000 --> 00:12:05,000
Flere mennesker, og det er kombinationen

232
00:12:05,000 --> 00:12:07,000
af alle de ting, vi har talt om --

233
00:12:07,000 --> 00:12:10,000
teknologi og dets indvirkning på arbejde, og demografien

234
00:12:10,000 --> 00:12:12,000
og den store eksplosion i befolkningstal.

235
00:12:12,000 --> 00:12:15,000
Pludselig er diplomer ikke noget værd. Er det ikke rigtigt?

236
00:12:15,000 --> 00:12:19,000
Da jeg studerende var det sådan, at hvis du havde et diplom, havde du et job.

237
00:12:19,000 --> 00:12:22,000
Hvis du ikke havde et job, var det fordi du ikke ville have et.

238
00:12:22,000 --> 00:12:25,000
Og jeg ville ikke have et, for at være helt ærlig. (Latter)

239
00:12:25,000 --> 00:12:30,000
Men nu drager børn med diplomer ofte

240
00:12:30,000 --> 00:12:31,000
hjem, for at fortsætte med at spille videospil,

241
00:12:31,000 --> 00:12:34,000
fordi du har brug for mastergrad, hvor den tidligere stilling krævede en bachelorgrad,

242
00:12:34,000 --> 00:12:37,000
og nu skal du have en ph.d. for det andet.

243
00:12:37,000 --> 00:12:39,000
Det er akademisk inflation.

244
00:12:39,000 --> 00:12:41,000
Og det indikerer, at uddannelseskonstruktionen

245
00:12:41,000 --> 00:12:43,000
ændrer sig under os. Vi er nødt til at tænke i helt nye baner

246
00:12:43,000 --> 00:12:44,000
i forhold til vores syn på intelligens.

247
00:12:44,000 --> 00:12:46,000
Vi ved tre ting om intelligens.

248
00:12:46,000 --> 00:12:49,000
Et, intelligens er fleksibelt. Vi tænker på verden på alle de måder

249
00:12:49,000 --> 00:12:51,000
vi oplever den. Vi tænker visuelt,

250
00:12:51,000 --> 00:12:54,000
vi tænker i lyd, vi tænker med hele kroppen.

251
00:12:54,000 --> 00:12:57,000
Vi tænker i abstrakte begreber, vi tænker i bevægelse.

252
00:12:57,000 --> 00:12:59,000
To, intelligens er dynamisk.

253
00:12:59,000 --> 00:13:02,000
Hvis du ser på interaktionerne i den menneskelige hjerne, som vi hørte om

254
00:13:02,000 --> 00:13:05,000
i går fra flere talere,

255
00:13:05,000 --> 00:13:07,000
intelligens er vidunderligt interaktiv.

256
00:13:07,000 --> 00:13:10,000
Hjernen er ikke delt ind i afdelinger.

257
00:13:10,000 --> 00:13:13,000
Faktisk er kreativitet -- hvilket jeg definerer som det at

258
00:13:13,000 --> 00:13:15,000
få en original idea af værdi --

259
00:13:15,000 --> 00:13:18,000
som regel noget der kommer via interaktion

260
00:13:18,000 --> 00:13:21,000
med forskellige måder at se ting på.

261
00:13:21,000 --> 00:13:23,000
Hjernen er bevidst -- der er i øvrigt

262
00:13:23,000 --> 00:13:26,000
en samling af nerver, som samler de to hjernehalvdele,

263
00:13:26,000 --> 00:13:28,000
kaldet corpus callosum. Den er tykkere hos kvinder.

264
00:13:28,000 --> 00:13:30,000
I forlængelse af Helen i går, tror jeg,

265
00:13:30,000 --> 00:13:34,000
at det formentlig er derfor kvinder er bedre til at multi-taske.

266
00:13:34,000 --> 00:13:36,000
Fordi det er I, er I ikke?

267
00:13:36,000 --> 00:13:39,000
Der er en masse research, men jeg ved det fra mit eget liv.

268
00:13:39,000 --> 00:13:41,000
Hvis min kone er i gang med at lave mad derhjemme --

269
00:13:41,000 --> 00:13:45,000
hvilket heldigvis ikke sker så tit, gudskelov. (Latter)

270
00:13:45,000 --> 00:13:48,000
Men I ved, hun er i gang -- nej, hun er faktisk god til nogle ting --

271
00:13:48,000 --> 00:13:50,000
men hvis hun laver mad,

272
00:13:50,000 --> 00:13:52,000
er hun igang med at tale i telefon,

273
00:13:52,000 --> 00:13:55,000
hun taler med børnene, maler loftet,

274
00:13:55,000 --> 00:13:58,000
laver hjertekirurgi herovre.

275
00:13:58,000 --> 00:14:01,000
Hvis jeg laver mad, er døren lukket, ungerne er ude,

276
00:14:01,000 --> 00:14:04,000
telefonstikket er trukket ud. Hvis hun kommer ind, bliver jeg irriteret.

277
00:14:04,000 --> 00:14:17,000
Jeg siger, "Terry, helt ærligt, jeg er lige ved at stege et æg. Prøv lige at giv mig lidt plads." (Latter)

278
00:14:17,000 --> 00:14:19,000
I kender den der gamle filosofiske ting,

279
00:14:19,000 --> 00:14:22,000
når et træ falder i skoven, og der ikke er nogen der hører det,

280
00:14:22,000 --> 00:14:25,000
skete det så overhovedet? Kan I huske den gamle kending?

281
00:14:25,000 --> 00:14:28,000
Jeg så en t-shirt for kort tid siden, hvor der stod, "Hvis en mand siger sin mening

282
00:14:28,000 --> 00:14:31,000
i en skov, og ingen kvinde hører hvad han siger,

283
00:14:31,000 --> 00:14:40,000
tager han så stadig fejl?" (Latter)

284
00:14:40,000 --> 00:14:42,000
Den tredje ting ved intelligens er,

285
00:14:43,000 --> 00:14:45,000
at det er tydeligt. Jeg er i gang med at skrive en ny bog for tiden

286
00:14:45,000 --> 00:14:47,000
med titlen "Åbenbaring," som er baseret på en række

287
00:14:47,000 --> 00:14:49,000
interviews med folk, om hvordan de har opdaget

288
00:14:49,000 --> 00:14:51,000
deres talent. Jeg er fascineret af, hvordan folk kom frem til det.

289
00:14:51,000 --> 00:14:54,000
Det startede i virkeligheden med en samtale jeg havde

290
00:14:54,000 --> 00:14:56,000
med en vidunderlig kvinde, som de færreste formentlig

291
00:14:56,000 --> 00:14:58,000
har hørt om. Hun hedder Gillian Lynne.

292
00:14:58,000 --> 00:15:00,000
Kender I hende? Nogle gør. Hun er koreograf

293
00:15:00,000 --> 00:15:02,000
og alle kender det hun har lavet.

294
00:15:02,000 --> 00:15:04,000
Hun har lavet "Cat," og "Phantom of the Opera."

295
00:15:04,000 --> 00:15:08,000
Hun er vidunderlig. Jeg var tidligere i bestyrelsen ved Den Kongelige Ballet, i England,

296
00:15:08,000 --> 00:15:10,000
som I kan se.

297
00:15:10,000 --> 00:15:12,000
Nå, men Gillian og jeg spiste frokost en dag, og jeg spurgte

298
00:15:12,000 --> 00:15:14,000
"Gillian, hvordan gik det til, at du blev danser?" Hun svarede,

299
00:15:14,000 --> 00:15:16,000
at det var interessant, fordi da hun gik i skole,

300
00:15:16,000 --> 00:15:19,000
var hun helt håbløs. Og skolen, i 30'erne,

301
00:15:19,000 --> 00:15:21,000
skrev til hendes forældre, at "Vi tror

302
00:15:21,000 --> 00:15:23,000
Gillian har problemer med at lære." Hun kunne ikke koncentrere sig,

303
00:15:23,000 --> 00:15:25,000
hun var rastløs. Jeg tror man i dag ville sige,

304
00:15:25,000 --> 00:15:29,000
at hun har DAMP. Ville I ikke? Men det her var i 30'erne,

305
00:15:29,000 --> 00:15:32,000
og DAMP var ikke opfundet endnu.

306
00:15:32,000 --> 00:15:35,000
Det var ikke en tilgængelig diagnose. (Latter)

307
00:15:35,000 --> 00:15:39,000
Folk vidste slet ikke, at de kunne have det.

308
00:15:39,000 --> 00:15:43,000
Nå, men hun gik til en specialist. Hun var i det her rum med egepaneler

309
00:15:43,000 --> 00:15:46,000
og hun var der sammen med sin mor,

310
00:15:46,000 --> 00:15:49,000
og hun blev ført hen til en stol og satte sig,

311
00:15:49,000 --> 00:15:51,000
og hun sad på sine hænder i 20 minutter, mens

312
00:15:51,000 --> 00:15:53,000
den her mand talte med hendes mor om alle

313
00:15:53,000 --> 00:15:57,000
de problemer, som Gillian havde i skolen. Til sidst --

314
00:15:57,000 --> 00:15:59,000
fordi hun forstyrrede folk,

315
00:15:59,000 --> 00:16:01,000
hendes lektier blev altid afleveret for sent, og så videre,

316
00:16:01,000 --> 00:16:04,000
et lille barn på otte -- til sidst gik lægen hen og satte sig

317
00:16:04,000 --> 00:16:06,000
ved siden af Gillian, og sagde, "Gillian,

318
00:16:06,000 --> 00:16:08,000
jeg har hørt på alle de ting din mor

319
00:16:08,000 --> 00:16:10,000
har fortalt mig, og jeg er nødt til at tale med hende alene."

320
00:16:10,000 --> 00:16:13,000
Han sagde," Vent her, vi kommer tilbage, og der varer ikke særlig længe."

321
00:16:13,000 --> 00:16:15,000
De gik, og efterlod hende der.

322
00:16:15,000 --> 00:16:17,000
Men på vej ud af rummet, tændte han for en radio

323
00:16:17,000 --> 00:16:19,000
der stod på hans skrivebord. Og da de

324
00:16:19,000 --> 00:16:21,000
kom ud af lokalet, sagde han til hendes mor,

325
00:16:21,000 --> 00:16:24,000
"Prøv bare at stå her og se på hende." Og i samme øjeblik de gik ud af rummet,

326
00:16:24,000 --> 00:16:28,000
fortalte hun, var hun oppe og stå, og bevægede sig til musikken.

327
00:16:28,000 --> 00:16:30,000
De så på hende i nogle minutter

328
00:16:30,000 --> 00:16:33,000
og han vendte sig mod hendes mor og sagde,

329
00:16:33,000 --> 00:16:37,000
"Fru Lynne, Gillian er ikke syg. Hun er en danser.

330
00:16:37,000 --> 00:16:39,000
Tag hende med til en danseskole."

331
00:16:39,000 --> 00:16:41,000
Jeg spurgte, "Hvad skete der?"

332
00:16:41,000 --> 00:16:44,000
Hun sagde, "Det gjorde hun. Jeg kan slet ikke fortælle dig hvor vidunderligt det var.

333
00:16:44,000 --> 00:16:46,000
Vi kom ind i det her lokale, og det var fyldt med

334
00:16:46,000 --> 00:16:49,000
folk som mig. Folk der ikke kunne sidde stille.

335
00:16:49,000 --> 00:16:52,000
Folk der var nødt til at bevæge sig, for at kunne tænke." Som var nødt til at bevæge sig, for at kunne tænke.

336
00:16:52,000 --> 00:16:54,000
De lærte ballet, de lærte steppedans, de lærte jazz,

337
00:16:54,000 --> 00:16:56,000
de lærte moderne dans, de lærte tidens dans.

338
00:16:56,000 --> 00:16:59,000
Hun var endeligt til optagelsesprøve ved Den Kongelig Balletskole,

339
00:16:59,000 --> 00:17:01,000
hun blev solodanser. Hun havde en vidunderlig karriere

340
00:17:01,000 --> 00:17:03,000
ved Den Kongelige Ballet. Endelig blev hun færdig

341
00:17:03,000 --> 00:17:05,000
ved Den Kongelige Balletskole, og

342
00:17:05,000 --> 00:17:08,000
stiftede sit eget kompagni, Gillian Lynne Dansekompagni,

343
00:17:08,000 --> 00:17:11,000
mødte Andrew Lloyd Weber. Hun har lavet

344
00:17:11,000 --> 00:17:13,000
nogle af de mest succesfulde musikalske

345
00:17:13,000 --> 00:17:18,000
teaterproduktioner i historien, hun har skabt glæde for millioner,

346
00:17:18,000 --> 00:17:21,000
og hun er en multimillionær. Andre

347
00:17:21,000 --> 00:17:25,000
havde måske givet hende medicin og bedt hende

348
00:17:25,000 --> 00:17:27,000
om at slappe af.

349
00:17:27,000 --> 00:17:30,000
Jeg tror -- (Bifald) Jeg tror følgende:

350
00:17:30,000 --> 00:17:32,000
Al Gore talte den anden aften

351
00:17:32,000 --> 00:17:35,000
om økologi, og den revolution der blev udløst af Rachel Carson.

352
00:17:35,000 --> 00:17:39,000
Jeg tror vores eneste håb for fremtiden

353
00:17:39,000 --> 00:17:42,000
er, at tillægge os en ny forståelse for menneskelig økologi,

354
00:17:42,000 --> 00:17:46,000
en hvor vi starter med at genoplive vores opfattelse

355
00:17:46,000 --> 00:17:48,000
af den menneskelige kreativitets rigdom.

356
00:17:48,000 --> 00:17:52,000
Vores uddannelsessystem har udnyttet vores hjerner på samme måde

357
00:17:52,000 --> 00:17:54,000
som vi har drevet minedrift på Jorden: for at finde en specifik vare.

358
00:17:54,000 --> 00:17:57,000
I fremtiden vil det ikke være til vores fordel.

359
00:17:57,000 --> 00:18:00,000
Vi er nødt til at tænke anderledes på de fundamentale principper.

360
00:18:00,000 --> 00:18:02,000
På den måde vi uddanner vores børn. Der var

361
00:18:02,000 --> 00:18:06,000
et vidunderligt citat af Jonas Salk, som sagde, "Hvis alle insekter

362
00:18:06,000 --> 00:18:09,000
forsvandt fra Jorden,

363
00:18:09,000 --> 00:18:12,000
ville alt liv på Jorden ende inden for 50 år.

364
00:18:12,000 --> 00:18:15,000
Hvis alle mennesker forsvandt fra Jordens overflade,

365
00:18:15,000 --> 00:18:19,000
ville alle former for liv blomstre inden for 50 år."

366
00:18:19,000 --> 00:18:21,000
Han har ret.

367
00:18:21,000 --> 00:18:24,000
Det TED fejrer, er den menneskelige opfindsomhed.

368
00:18:24,000 --> 00:18:28,000
Vi er nødt til at sørge for, at vi bruger denne gave

369
00:18:28,000 --> 00:18:31,000
fornuftigt, og at vi undgår nogle af de scenarier,

370
00:18:31,000 --> 00:18:34,000
scenarier vi har talt om. Den eneste måde vi

371
00:18:35,000 --> 00:18:38,000
kan gøre det på, er ved at se vores kreative evner

372
00:18:38,000 --> 00:18:40,000
som den rigdom det er, og se

373
00:18:40,000 --> 00:18:43,000
vores børn som det håb de er. Det er vores opgave

374
00:18:43,000 --> 00:18:46,000
at uddanne hele deres væsen, så de kan gå fremtiden i møde.

375
00:18:46,000 --> 00:18:49,000
I øvrigt -- vi kommer måske ikke til at se den fremtid,

376
00:18:49,000 --> 00:18:52,000
men de gør. Det er vores job at hjælpe dem

377
00:18:52,000 --> 00:18:54,000
med at få noget godt ud af den. Mange tak skal I have.