1
00:00:00,630 --> 00:00:04,174
Jeg har været en ambulanceredder
de sidste 7 år i Suffolk County, New York.

2
00:00:04,394 --> 00:00:06,719
Jeg har været først til stede 
i en række ulykker

3
00:00:06,719 --> 00:00:09,147
fra bilulykker til orkanen Sandy.

4
00:00:09,677 --> 00:00:11,421
Er du som de fleste, er døden måske

5
00:00:11,421 --> 00:00:13,389
noget af det, du frygter mest.

6
00:00:13,389 --> 00:00:14,810
Nogle af os vil se det komme.

7
00:00:14,810 --> 00:00:16,809
Nogle af os vil ikke.

8
00:00:16,809 --> 00:00:18,913
Der er et mindre kendt medicinsk udtryk

9
00:00:18,913 --> 00:00:20,859
kaldet "forestående undergang".

10
00:00:20,859 --> 00:00:22,136
Det er næsten et symptom.

11
00:00:22,136 --> 00:00:24,589
Som redder er jeg trænet til at reagere
overfor symptomet

12
00:00:24,589 --> 00:00:25,741
som ethvert andet.

13
00:00:25,741 --> 00:00:27,282
Når en patient i et hjerteanfald

14
00:00:27,282 --> 00:00:29,510
siger: "Jeg kommer til at dø i dag,"

15
00:00:29,510 --> 00:00:32,886
er vi trænet til at revurdere
patientens tilstand.

16
00:00:33,236 --> 00:00:35,190
Gennem min karriere
har jeg reageret

17
00:00:35,190 --> 00:00:36,638
overfor en række situationer,

18
00:00:36,648 --> 00:00:38,965
hvor patienten 
havde minutter tilbage at leve i,

19
00:00:38,965 --> 00:00:41,770
og der var intet, jeg kunne gøre for dem.

20
00:00:42,090 --> 00:00:44,806
Jeg var i et dilemma:

21
00:00:44,806 --> 00:00:48,588
Fortæller jeg den døende, at de snart 
skal stå til ansigt med døden,

22
00:00:48,588 --> 00:00:51,565
eller lyver jeg, for at trøste dem?

23
00:00:51,565 --> 00:00:53,808
Tidligt i min karriere 
klarede jeg dilemmaet

24
00:00:53,808 --> 00:00:55,366
ved simpelthen at lyve.

25
00:00:55,366 --> 00:00:56,995
Jeg var bange.

26
00:00:56,995 --> 00:00:59,635
Jeg var bange for, at hvis 
jeg fortalte dem sandheden,

27
00:00:59,635 --> 00:01:02,976
så ville de dø i rædsel, i frygt,

28
00:01:02,976 --> 00:01:06,182
mens de klamrede sig 
til de sidste øjeblikke af livet.

29
00:01:06,182 --> 00:01:08,950
Det ændrede sig altsammen ved ét tilfælde.

30
00:01:08,950 --> 00:01:11,799
For 5 år siden reagerede jeg
på et motorcykeluheld.

31
00:01:11,799 --> 00:01:14,601
Motorcyklisten havde lidt
kritiske, kritiske kvæstelser.

32
00:01:14,601 --> 00:01:16,952
Da jeg tilså ham, indså jeg,

33
00:01:16,952 --> 00:01:19,399
at der var intet, der kunne gøres for ham,

34
00:01:19,399 --> 00:01:22,664
og som i så mange andre tilfælde,
kiggede han mig ind i øjnene

35
00:01:22,664 --> 00:01:26,632
og spurgte mig dét spørgsmål: 
"Kommer jeg til at dø?"

36
00:01:27,076 --> 00:01:30,582
I det øjeblik besluttede jeg mig 
for at gøre noget anderledes.

37
00:01:30,582 --> 00:01:33,462
Jeg besluttede mig for 
at fortælle ham sandheden.

38
00:01:33,462 --> 00:01:36,556
Jeg besluttede mig for 
at fortælle ham, at han skulle dø,

39
00:01:36,556 --> 00:01:39,820
og at der var intet, 
jeg kunne gøre for ham.

40
00:01:39,820 --> 00:01:43,596
Hans reaktion chokerede mig 
til den dag i dag.

41
00:01:43,596 --> 00:01:45,501
Han lagde sig simpelt hen tilbage

42
00:01:45,501 --> 00:01:47,907
med et udtryk af accept i sit ansigt.

43
00:01:47,907 --> 00:01:50,100
Han var ikke mødt 
med den terror eller frygt,

44
00:01:50,100 --> 00:01:52,010
som jeg troede, han ville.

45
00:01:52,010 --> 00:01:55,222
Han lå der bare; og da
jeg så ham ind i hans øjne,

46
00:01:55,222 --> 00:01:57,950
så jeg indre fred og accept.

47
00:01:57,950 --> 00:01:59,688
Fra det øjeblik, besluttede jeg,

48
00:01:59,688 --> 00:02:04,236
at det ikke var mit job at trøste 
de døende med mine løgne.

49
00:02:04,402 --> 00:02:07,147
Efter at have reageret 
på mange ulykker siden hen ,

50
00:02:07,147 --> 00:02:09,585
hvor patienter var 
i deres sidste øjeblikke,

51
00:02:09,585 --> 00:02:11,511
og der var intet,
jeg kunne gøre for dem;

52
00:02:11,511 --> 00:02:13,150
i næsten hvert eneste tilfælde

53
00:02:13,150 --> 00:02:16,484
havde de den samme reaktion
overfor sandheden

54
00:02:16,484 --> 00:02:18,733
af indre fred og accept.

55
00:02:18,742 --> 00:02:21,349
Rent faktisk er der tre mønstre

56
00:02:21,369 --> 00:02:24,880
jeg har observeret i alle disse tilfælde.

57
00:02:25,206 --> 00:02:28,873
Det første mønster 
chokerede mig altid på en måde.

58
00:02:28,873 --> 00:02:32,810
Uanset religiøs overbevisning 
eller kulturel baggrund,

59
00:02:32,810 --> 00:02:35,390
er der et behov for tilgivelse.

60
00:02:35,675 --> 00:02:37,221
Om de kalder det synd

61
00:02:37,221 --> 00:02:40,090
eller simpelt hen siger, 
at der er noget, de fortryder,

62
00:02:40,090 --> 00:02:42,293
så er deres skyld universel.

63
00:02:42,293 --> 00:02:46,067
En gang tog jeg mig af en ældre herre,
der havde et voldsomt hjerteanfald

64
00:02:46,317 --> 00:02:48,443
Som jeg forberedte 
mig selv og mit udstyr

65
00:02:48,443 --> 00:02:51,368
til hans forestående hjertestop,

66
00:02:51,368 --> 00:02:55,721
begyndte jeg at fortælle ham
om hans forestående bortgang.

67
00:02:55,721 --> 00:02:58,659
Han vidste det allerede ud fra
min tone og kropssprog.

68
00:02:58,659 --> 00:03:01,315
Som jeg placerede 
elektroderne på hans bryst

69
00:03:01,315 --> 00:03:03,289
i forberedelse på, 
hvad der ville ske,

70
00:03:03,289 --> 00:03:06,037
så han mig i øjnene og sagde:
"Jeg ville ønske,

71
00:03:06,037 --> 00:03:08,657
jeg havde tilbragt mere tid 
med mine børn og børnebørn,

72
00:03:08,657 --> 00:03:11,125
i stedet for at være 
selvvisk med min tid."

73
00:03:11,588 --> 00:03:13,920
Stående overfor en snarlig død,

74
00:03:13,920 --> 00:03:16,854
var alt han ønskede tilgivelse.

75
00:03:16,854 --> 00:03:18,742
Det andet mønster, jeg observerer,

76
00:03:18,742 --> 00:03:20,990
er behovet for at blive husket.

77
00:03:21,030 --> 00:03:23,850
Om det var at blive husket af mig
eller af deres kære

78
00:03:23,857 --> 00:03:25,231
havde de behov for at føle,

79
00:03:25,231 --> 00:03:27,200
at de ville leve videre.

80
00:03:27,310 --> 00:03:29,474
Der er et behov for uddødelighed

81
00:03:29,474 --> 00:03:32,118
i hjerterne og tankerne hos deres elskede,

82
00:03:32,118 --> 00:03:35,391
mig selv, mit hold, eller 
hvem som helst i nærheden.

83
00:03:35,391 --> 00:03:38,282
Utallige gange har en patient
kigget mig i øjnene

84
00:03:38,282 --> 00:03:41,390
og sagt: "Vil du huske mig?"

85
00:03:42,220 --> 00:03:44,672
Det sidste mønster, jeg observerer,

86
00:03:44,672 --> 00:03:47,900
er det, der altid har rørt mig mest.

87
00:03:47,900 --> 00:03:51,440
Den døende har brug for at vide,
at deres liv havde mening.

88
00:03:51,440 --> 00:03:54,222
De har brug for at vide,
at de ikke spildte deres liv

89
00:03:54,222 --> 00:03:57,170
på ligegyldige ting.

90
00:03:57,170 --> 00:04:00,319
Det kom til mig meget, 
meget tidligt i min karriere.

91
00:04:00,319 --> 00:04:02,408
Jeg havde reageret på et kald.

92
00:04:02,408 --> 00:04:04,332
En kvinde i slut 50'erne

93
00:04:04,332 --> 00:04:06,390
var alvorligt fastklemt i en bil.

94
00:04:06,390 --> 00:04:09,368
Hun var blevet ramt 
fra siden i høj hastighed.

95
00:04:10,008 --> 00:04:12,120
Kritisk, kritisk tilstand.

96
00:04:12,300 --> 00:04:14,840
Som brandvæsenet arbejdede på
at få hende ud af bilen,

97
00:04:14,840 --> 00:04:17,707
kravlede jeg ind 
for at tage mig af hende.

98
00:04:17,707 --> 00:04:20,767
Da vi snakkede, havde hun
det her at sige til mig:

99
00:04:20,767 --> 00:04:23,980
"Der var så meget mere,
jeg havde lyst til at gøre med mit liv."

100
00:04:23,980 --> 00:04:27,501
Hun følte, at hun ikke havde sat
sit præg på denne Jord.

101
00:04:27,832 --> 00:04:29,789
Da vi snakkede videre, viste det sig,

102
00:04:29,789 --> 00:04:32,197
at hun var mor til to adopterede børn,

103
00:04:32,197 --> 00:04:35,125
som begge skulle til at studere medicin.

104
00:04:35,312 --> 00:04:37,382
På grund af hende, havde to børn

105
00:04:37,382 --> 00:04:40,100
en chance, de aldrig 
ville have haft ellers,

106
00:04:40,100 --> 00:04:42,321
og de ville komme til at redde liv

107
00:04:42,321 --> 00:04:44,250
som fuldt uddannede læger.

108
00:04:44,683 --> 00:04:46,472
Det endte med at tage 45 minutter

109
00:04:46,472 --> 00:04:48,339
at få hende ud af bilen.

110
00:04:48,339 --> 00:04:51,251
Men hun var omkommet, 
inden hun blev befriet.

111
00:04:52,569 --> 00:04:54,661
Jeg troede på det, man ser i filmene:

112
00:04:54,661 --> 00:04:55,945
At i disse sidste øjeblikke

113
00:04:55,945 --> 00:04:58,449
er man i absolut terror, frygt.

114
00:04:58,857 --> 00:05:01,535
Jeg har indset, at 
uanset omstændighederne,

115
00:05:01,535 --> 00:05:04,448
så er det generelt mødt
med indre fred og accept;

116
00:05:04,448 --> 00:05:08,140
at det er de mindste ting,
de mindste øjeblikke,

117
00:05:08,140 --> 00:05:11,704
de mindste ting, man bragte ind i verden,

118
00:05:11,704 --> 00:05:13,990
der bringer fred 
i disse afsluttende øjeblikke.

119
00:05:14,633 --> 00:05:16,292
Tak