WEBVTT

00:00:06.698 --> 00:00:08.793
Hvad gør en bog til en bog?

00:00:08.793 --> 00:00:12.828
Er det bare alt der opbevarer
og formidler information?

00:00:12.828 --> 00:00:14.509
Eller har det at gøre med papir,

00:00:14.509 --> 00:00:15.236
indbinding,

00:00:15.236 --> 00:00:15.984
font,

00:00:15.984 --> 00:00:16.736
blæk,

00:00:16.736 --> 00:00:17.973
dens vægt i din hånd,

00:00:17.973 --> 00:00:19.803
duften af siderne?

00:00:19.803 --> 00:00:21.112
Er det en bog?

00:00:21.112 --> 00:00:22.486
Sikkert ikke.

00:00:22.486 --> 00:00:23.483
Men er det her?

00:00:23.483 --> 00:00:24.763
For at få svar på det,

00:00:24.763 --> 00:00:27.525
har vi brug for,
at tage tilbage til bogens begyndelse

00:00:27.525 --> 00:00:30.698
og forstå hvordan disse elementer
fandt sammen for at skabe noget,

00:00:30.698 --> 00:00:33.240
der er mere end summen af deres dele.

00:00:33.240 --> 00:00:36.859
Det tidligste objekt, vi anser for
at være en bog, er kodekset,

00:00:36.859 --> 00:00:39.949
en stak papirer
bundet sammen i den ene side.

00:00:39.949 --> 00:00:42.395
Men det store
omdrejningspunkt i boghistorie

00:00:42.395 --> 00:00:46.575
var Johann Gutenbergs trykpresse
i midten af det 15. århundrede.

00:00:46.575 --> 00:00:51.642
Idéen om bevægelige bogstaver havde
været opfundet meget tidligere i Østen,

00:00:51.642 --> 00:00:55.833
men introduktionen af Gutenbergs trykpresse
havde en dybtgående effekt.

00:00:55.833 --> 00:00:59.949
Pludseligt var en elite af munke
og den herskende klasse

00:00:59.949 --> 00:01:02.531
ikke længere i kontrol
af tekstproduktioner.

00:01:02.531 --> 00:01:04.328
Beskeder kunne lettere blive spredt,

00:01:04.328 --> 00:01:07.333
og kopier kunne blive konstant produceret,

00:01:07.333 --> 00:01:10.432
så trykkerier dukkede op over hele Europa.

00:01:10.432 --> 00:01:15.268
Produktet af denne bibliografiske optur
er velkendt for os i visse henseender,

00:01:15.268 --> 00:01:17.949
men markant anderledes på andre områder.

00:01:17.949 --> 00:01:22.796
Bogens skelet er papir,
bogstaver og omslag.

00:01:22.796 --> 00:01:27.044
For mere end 2000 år siden
opfandt Kina papir til at skrive på,

00:01:27.044 --> 00:01:30.516
som kom efter egyptisk papyrus.

00:01:30.516 --> 00:01:32.707
Indtil det 16. århundrede,

00:01:32.707 --> 00:01:35.236
skrev europæere hovedsagligt
på tynde ark af træ

00:01:35.236 --> 00:01:39.176
og holdbart pergament
lavet af udstrakt dyreskind.

00:01:39.176 --> 00:01:43.022
Papirs popularitet spredtes gennem Europa

00:01:43.022 --> 00:01:47.673
og erstattede pergamenter i tryk fordi
det var billigere at købe i store partier.

00:01:47.673 --> 00:01:51.576
Blæk var blevet lavet ved at kombinere
organiske plante- og dyrefarvestoffer

00:01:51.576 --> 00:01:53.046
med vand eller vin,

00:01:53.046 --> 00:01:55.519
men eftersom vand
ikke binder sig til metal,

00:01:55.519 --> 00:02:00.144
så behøvede trykpressen
et skift til oliebaseret blæk.

00:02:00.144 --> 00:02:03.513
Trykpresser brugte sort blæk
lavet af en blanding af lampesod

00:02:03.513 --> 00:02:04.395
terpentin

00:02:04.395 --> 00:02:06.138
og valnøddeolie.

00:02:06.138 --> 00:02:08.236
Og hvad med bogstavstørrelse og type?

00:02:08.236 --> 00:02:12.577
De tidligste bevægelige bogstaver
bestod af omvendte bogstaver

00:02:12.577 --> 00:02:16.673
støbt i relief på enden af blylegeringer.

00:02:16.673 --> 00:02:19.147
De var håndlavede og dyre,

00:02:19.147 --> 00:02:22.865
og designet var lige så forskelligt
som dem der lavede deres forme.

00:02:22.865 --> 00:02:27.151
Standardiseringen var ikke
rigtig mulig før masseproduktion

00:02:27.151 --> 00:02:30.830
og opfindelsen af et tilgængeligt
tekstbehandlingssystem.

00:02:30.830 --> 00:02:36.230
Vi kan takke Nicolas Jenson
for udviklingen af to romanske fonte,

00:02:36.230 --> 00:02:38.610
som ledte til tusinder af andre,

00:02:38.610 --> 00:02:41.248
inklusiv den velkendte Times Roman.

00:02:41.248 --> 00:02:44.013
Det var nødvendigt
at noget holdte det hele sammen,

00:02:44.013 --> 00:02:46.399
og indtil det sene 15. århundrede

00:02:46.399 --> 00:02:48.732
bestod omslag af enten træ

00:02:48.732 --> 00:02:51.045
eller papirark,
der var klistret sammen.

00:02:51.045 --> 00:02:54.698
Disse ville blive
erstattet af fiberreb,

00:02:54.698 --> 00:02:59.482
der oprindeligt var tiltænkt kvalitets
bindinger i det sene 17. århundrede,

00:02:59.482 --> 00:03:02.947
men blev senere et billigere alternativ.

00:03:02.947 --> 00:03:06.550
Og mens masseproducerede omslag
i dag er marketingsredskaber,

00:03:06.550 --> 00:03:10.304
så var designet af omslag
på tidlige bøger gjort på bestilling.

00:03:10.304 --> 00:03:12.839
Selv bogrygge har en historie.

00:03:12.839 --> 00:03:16.406
Først blev de ikke anset for
at være æstetisk vigtige,

00:03:16.406 --> 00:03:19.743
og de tidligste var
flade i stedet for runde.

00:03:19.743 --> 00:03:22.516
Den flade form
gjorde bøgerne lettere at læse

00:03:22.516 --> 00:03:25.522
ved at de lettere kunne hvile 
på et bord.

00:03:25.522 --> 00:03:30.453
Men de bogrygge blev let ødelagt
ved almindelig brug.

00:03:30.453 --> 00:03:32.580
En rund form løste det problem,

00:03:32.580 --> 00:03:34.555
selvom at der opstod nye problemer,

00:03:34.555 --> 00:03:37.389
såsom det, at bogen lukkede af sig selv.

00:03:37.389 --> 00:03:39.263
Men fleksibilitet var vigtigere

00:03:39.263 --> 00:03:41.609
især for rejsende læsere.

00:03:41.609 --> 00:03:45.266
Imens bogen udvikler sig
og vi erstatter bundne tekster

00:03:45.266 --> 00:03:47.855
med fladskærme og elektronisk blæk,

00:03:47.855 --> 00:03:50.953
er disse genstande
og filer virkelig bøger?

00:03:50.953 --> 00:03:52.436
Tilfører følelsen af omslaget

00:03:52.436 --> 00:03:55.738
eller duften af papiret
noget afgørende til oplevelsen?

00:03:55.738 --> 00:03:58.837
Eller lever magien kun indeni ordene,

00:03:58.837 --> 00:04:01.018
uanset deres fremstilling?