Vidste du, at når en musiker spiller på sit instrument starter et fyrværkeri i hele hjernen? Udad til er de måske rolige og fokuserede mens de læser noder og udfører præcist indøvede bevægelser Men i deres hjerner er der en fest! Hvor ved vi det fra? I de sidste par årtier har hjerneforskere haft store gennembrud i at forstå hvordan hjernen fungerer, ved at undersøge dem med apparater som FMRI- og PET-scannere. Når mennesker er tilsluttet disse maskiner, har opgaver som at læse eller løse matematiske problemer et tilsvarende område i hjernen hvor aktivitet kan observeres. Men når forskere fik deltagerne til at lytte til musik så de et fyrværkeri af aktivitet. Flere områder af deres hjerne lyste op samtidigt, mens de processerede lyden i små bidder, for at forstå elementer, som melodi og rytme, og satte det hele sammen til en musikalsk oplevelse. Og vores hjerner gør al dette arbejde i det split-sekund der går fra vi hører musikken og indtil foden begynder at trampe med. Men da forskerne skiftede fra at observere lyttere til i stedet at undersøge musikere, blev fyrværkeriet til et sandt festfyrværkeri. Det viser sig, at mens lytning engagerer hjernen i nogle ret interessante aktiviteter, har musikudøvelse meget større effekt. Hjerneforskerne opdagede, at mange områder i hjernen lyste op, mens den behandlede forskellige informationer i indviklede, indbyrdes forbundne og hurtige sekvenser. Men hvorfor lyser hjernen så meget op, når man spiller musik? Forskningen er stadig ret ny, men hjerneforskere har en god idé. Når man spiller et instrument aktiveres alle områder af hjernen på én gang, især de visuelle, auditive og motoriske dele af hjernebarken. Og ligesom al anden træning, vil disciplineret og struktureret øvning styrke disse hjernefunktioner, som kan overføres til andre aktiviteter. Den mest åbenlyse forskel mellem at lytte til og spille musik er, at det sidste kræver højtudviklet finmotorik, som styres af begge hjernehalvdele. Det kombinerer også sproglig og matematisk præcision, som den venstre hjernehalvdel er mest involveret i, med kreativ nytænkning, som den højre hjernehalvdel er god til. Forskerne har opdaget, at når man spiller musik øges volumen og aktiviteten i hjernebjælken, broen mellem de to hjernehalvdele, så beskeder kan passere hurtigere og ad flere ruter i hjernen. Dette gør måske, at musikere kan løse problemer mere effektivt og kreativt i både faglige og sociale sammenhænge. Da musikudøvelse også involverer at skabe og forstå dets følelsesmæssige indhold og budskab, har musikere ofte gode lederevner, en disciplin som består af forbundne opgaver som planlægning, strategi, og fokus på detaljer, og som kræver samtidig analyse af både kognitive og følelsesmæssige aspekter. Denne evne påvirker også hvordan vores hukommelse virker. Og mange musikere har da også en rigtig god hukommelse og kan skabe, gemme og hente minder hurtigt og mere effektivt. Studier har vist at musikere sandsynligvis bruger deres stærkt forbundne hjerner til at give hvert minde nogle mærkater, såsom et begrebsmæssigt, følelsesmæssigt, auditivt og kontekstuelt mærkat, ligesom en god søgemaskine på Internettet. Men hvordan ved vi at disse fordele kun opnåes ved musik, i modsætning til eksempelvis sport eller kunstmaling? Kunne det tænkes at mennesker der spiller musik allerede var mere intelligente til at begynde med? Hjerneforskere har indtil videre fundet ud af, at de kunstneriske og æstetiske aspekter ved at lære at spille på et instrument er forskellig fra alle andre undersøgte aktiviteter, inklusive andre kunstformer. Og flere randomiserede studier af deltagere, som i begyndelsen udviste samme kognitive evner, viste, at de som blev udsat for en periode med musikalsk træning udviste forstærket aktivitet i flere områder af hjernen sammenlignet med andre deltagere. Denne nylige forskning omkring de mentale fordele ved at spille musik har øget vores forståelse af mentale funktioner, og afsløret de indre rytmer og komplekse samspil som udgør det utrolige orkester, vi kalder hjernen.