Optur! En animation til! Denne gang flytter vi en bold over skærmen, og det ved I godt hvordan man gør. Vi har en variabel, "x", der siger hvor bolden er, og en variabel "speed" der siger hvor hurtigt den bevæger sig og vores sædvanlige tegneløkke hvor vi tegner baggrunden hver gang, sætter fyldfarven og tegner ellipsen ved position x, og hver gang ændrer vi "x" til at være den gamle værdi "x", plus variablen "speed". Så hvis jeg gør "speed" mindre, så kan du se den rykke sig langsommere. Jeg kan gøre den negativ, så vi kører baglæns, eller jeg kan lave den nul, så vi står stille. Men så længe "speed" ikke er 0, så vil bolden før eller siden forsvinde ud af skærmen. Jeg kan altid trykke genstart for at få den tilbage, men I ved, men det bliver træls i længden. Man genstarter og genstarter... Men se så her. Når bolden når højre side af skærmen, så vil jeg have den til at vende om i stedet for at forsvinde. Jeg ved jo hvordan jeg vender bolden om, jeg kan bare sætte "speed" til minus 5. Hvis jeg gør farten negativ, så ruller bolden baglæns. Men vi har et problem. Jeg vil kun ændre hastigheden hvis bolden har nået højre kant. Hm, så det er vel det jeg vil. Jeg vil kun ændre hastigheden HVIS bolden har nået højre kant. Det lyder som om det har brug for en "if"-sætning. Indtil videre har vi givet kommandoer der altid skulle udføres. If-sætninger