WEBVTT 00:00:00.591 --> 00:00:04.471 Jeg har tilbragt hele mit liv 00:00:04.471 --> 00:00:08.878 enten i skolebygningen, på vej til skolebygningen, 00:00:08.878 --> 00:00:12.643 eller med at tale om, hvad der sker i skolebygningen. 00:00:12.643 --> 00:00:15.042 Begge mine forældre var undervisere, 00:00:15.042 --> 00:00:17.984 min moderlige bedsteforældre var undervisere, 00:00:17.984 --> 00:00:21.922 og i de sidste 40 år har jeg gjort det samme. 00:00:21.922 --> 00:00:24.712 Så, det er unødigt at sige, at jeg i løbet af årene 00:00:24.712 --> 00:00:28.228 har fået chancen for at se på uddannelsesreformer 00:00:28.228 --> 00:00:30.059 fra mange sider. 00:00:30.059 --> 00:00:32.013 Nogle af de reformer har været gode. 00:00:32.013 --> 00:00:34.282 Nogle af dem har ikke været så gode. 00:00:34.282 --> 00:00:36.479 Og vi ved, hvorfor ungerne dropper ud. 00:00:36.479 --> 00:00:37.958 Vi ved, hvorfor ungerne ikke lærer noget. 00:00:37.958 --> 00:00:40.813 Det er enten fattigdom, dårligt fremmøde, 00:00:40.813 --> 00:00:44.889 negativ indflydelse fra jævnaldrende. Vi ved hvorfor. 00:00:44.889 --> 00:00:47.235 Men en af de ting, vi aldrig taler om, 00:00:47.235 --> 00:00:49.476 eller vi sjældent taler om, 00:00:49.476 --> 00:00:53.745 er værdien og vigtigheden ved menneskelige forbindelser, 00:00:53.745 --> 00:00:56.078 forhold. NOTE Paragraph 00:00:56.078 --> 00:00:59.675 James Comer siger, at der ikke kan foregå nogen betydelig 00:00:59.675 --> 00:01:02.470 læring uden et betydeligt forhold. 00:01:02.470 --> 00:01:05.247 George Washington Carver siger, at al læring 00:01:05.247 --> 00:01:09.354 er at forstå forhold. 00:01:09.354 --> 00:01:11.750 Alle i dette lokale har været påvirket 00:01:11.750 --> 00:01:14.203 af en lærer eller en voksen. 00:01:14.203 --> 00:01:19.516 I flere år, har jeg set folk undervise. 00:01:19.516 --> 00:01:22.899 Jeg har set de bedste, og jeg har set nogle af de dårligste. NOTE Paragraph 00:01:22.899 --> 00:01:24.720 En kollega sagde engang til mig, 00:01:24.720 --> 00:01:26.929 "De betaler mig ikke for at kunne lide børnene. 00:01:26.929 --> 00:01:29.002 De betaler mig for at undervise. 00:01:29.002 --> 00:01:30.300 Børnene burde lære det. 00:01:30.300 --> 00:01:33.929 Jeg burde undervise det. De burde lære det. Punktum." NOTE Paragraph 00:01:33.929 --> 00:01:35.819 Jamen, sagde jeg til hende, 00:01:35.819 --> 00:01:39.307 "Du ved, unger lærer ikke fra mennesker, de ikke kan lide." NOTE Paragraph 00:01:39.307 --> 00:01:47.331 (Latter) (Bifald) NOTE Paragraph 00:01:47.331 --> 00:01:50.625 Hun sagde, "Det er bare vrøvl." NOTE Paragraph 00:01:50.625 --> 00:01:53.865 Og jeg sagde til hende, "Jamen, dine år bliver lange 00:01:53.865 --> 00:01:56.086 og anstrengende, min ven." NOTE Paragraph 00:01:56.086 --> 00:01:58.383 Det blev de selvfølgelig. Nogle mennesker, tror 00:01:58.383 --> 00:02:01.346 at man enten kan have det i sig at opbygge et forhold 00:02:01.346 --> 00:02:02.970 eller ej. 00:02:02.970 --> 00:02:05.174 Jeg mener, Stephen Covey havde den rigtige opfattelse. 00:02:05.174 --> 00:02:08.716 Han sagde, at man burde kaste et par simple ting ind i det, 00:02:08.716 --> 00:02:11.022 som at søge for at forstå 00:02:11.022 --> 00:02:13.263 i stedet for at blive forstået, 00:02:13.263 --> 00:02:16.366 simple ting som at undskylde. 00:02:16.366 --> 00:02:17.453 Har I nogensinde tænkt på det? 00:02:17.453 --> 00:02:21.092 Fortæl et barn, at man er ked af det, og de går i chok. NOTE Paragraph 00:02:21.092 --> 00:02:23.522 Jeg underviste engang om forholdstal. 00:02:23.522 --> 00:02:27.446 Jeg er ikke særlig god til matematik, men jeg arbejdede på det. 00:02:27.446 --> 00:02:30.520 Og jeg kom tilbage og jeg kiggede på lærerudgaven. 00:02:30.520 --> 00:02:33.817 Jeg havde undervist forkert hele semesteret. (Latter) NOTE Paragraph 00:02:33.817 --> 00:02:35.774 Jeg kom tilbage til klassen dagen efter, og jeg sagde, 00:02:35.774 --> 00:02:38.224 "Hør engang unger, jeg bliver nødt til at undskylde. 00:02:38.224 --> 00:02:42.002 Jeg har undervist hele lektionen forkert. Det er jeg virkelig ked af." NOTE Paragraph 00:02:42.002 --> 00:02:43.380 De sagde, "Det er okay, Ms. Pierson. 00:02:43.380 --> 00:02:45.843 Du var så begejstret, at vi bare lod dig fortsætte." 00:02:45.843 --> 00:02:50.950 (Latter) (Bifald) NOTE Paragraph 00:02:50.950 --> 00:02:54.708 Jeg har haft klasser, der var så lave, 00:02:54.708 --> 00:02:58.554 så akademisk mangelfulde, at jeg græd. 00:02:58.554 --> 00:03:01.506 Jeg undrede mig over, hvordan jeg skulle tage denne gruppe 00:03:01.506 --> 00:03:03.453 og på ni måneder 00:03:03.453 --> 00:03:06.477 tage dem fra, hvor de er, til hvor de skal være? 00:03:06.477 --> 00:03:09.331 Og det var svært. Det var utroligt hårdt. 00:03:09.331 --> 00:03:12.703 Hvordan øger jeg selvværdet hos et barn 00:03:12.703 --> 00:03:15.646 og hans akademiske bedrifter på samme tid? NOTE Paragraph 00:03:15.646 --> 00:03:17.792 Der var et år, hvor jeg fik en lys ide. 00:03:17.792 --> 00:03:19.637 Jeg sagde til alle mine studerende, 00:03:19.637 --> 00:03:23.170 "I blev udvalgt til at være i min klasse, 00:03:23.170 --> 00:03:24.826 fordi jeg er den bedste lærer 00:03:24.826 --> 00:03:26.373 og I er de bedste elever, 00:03:26.373 --> 00:03:27.817 de satte os alle sammen, 00:03:27.817 --> 00:03:30.986 så vi kunne vise alle andre, hvordan man skal gøre det." NOTE Paragraph 00:03:30.986 --> 00:03:33.291 En af eleverne sagde, "Er det rigtigt?" 00:03:33.291 --> 00:03:35.092 (Latter) NOTE Paragraph 00:03:35.092 --> 00:03:38.342 Jeg sagde, "Det er rigtigt. Vi skal vise de andre klasser, 00:03:38.342 --> 00:03:40.677 hvordan det skal gøres, så når vi går ned af gangen, 00:03:40.677 --> 00:03:43.406 vil folk lægge mærke til os, så I må ikke larme. 00:03:43.406 --> 00:03:46.460 I skal bare bryste jer." 00:03:46.460 --> 00:03:49.228 Og jeg gav dem en talemåde de kunne bruge: "Jeg er noget. 00:03:49.228 --> 00:03:50.593 Jeg var noget, da jeg kom. 00:03:50.593 --> 00:03:52.717 Jeg vil være en bedre person, når jeg går. 00:03:52.717 --> 00:03:54.710 Jeg er magtfuld, og jeg er stærk. 00:03:54.710 --> 00:03:57.400 Jeg fortjener den uddannelse, jeg får her. 00:03:57.400 --> 00:03:59.637 Jeg skal gøre ting, imponere folk, 00:03:59.637 --> 00:04:01.326 og steder hen." NOTE Paragraph 00:04:01.326 --> 00:04:04.336 Og de sagde, "Ja!" NOTE Paragraph 00:04:04.336 --> 00:04:05.757 Siger man det længe nok, 00:04:05.757 --> 00:04:09.523 begynder det at blive en del af en. NOTE Paragraph 00:04:09.523 --> 00:04:15.560 Så -- (Bifald) 00:04:15.560 --> 00:04:19.607 Jeg gav en quiz, 20 spørgsmål. 00:04:19.607 --> 00:04:22.317 En elev kiksede 18. 00:04:22.317 --> 00:04:27.529 Jeg satte et "+2" på hans opgave og en stor smiley. NOTE Paragraph 00:04:27.529 --> 00:04:31.276 Han sagde, "Ms. Pierson, er det et -3?" NOTE Paragraph 00:04:31.276 --> 00:04:33.785 Jeg sagde, "Ja." NOTE Paragraph 00:04:33.785 --> 00:04:37.081 Han sagde, "Hvorfor satte du så en smiley på opgaven?" NOTE Paragraph 00:04:37.081 --> 00:04:39.329 Jeg sagde, "Fordi det kører for dig. 00:04:39.329 --> 00:04:43.401 Du fik to rigtige. Du kiksede ikke dem alle." 00:04:43.401 --> 00:04:45.201 Jeg sagde, "Og når vi ser på dette, 00:04:45.201 --> 00:04:46.820 vil du så ikke gøre det bedre?" NOTE Paragraph 00:04:46.820 --> 00:04:49.349 Han sagde, "Jo, frøken, jeg kan gøre det bedre." NOTE Paragraph 00:04:49.349 --> 00:04:52.981 Ser I, "-18" suger alt livet ud af en. 00:04:52.981 --> 00:04:55.063 "+2" sagde, "Jeg er ikke helt dårlig." 00:04:55.063 --> 00:05:00.835 (Latter) (Bifald) NOTE Paragraph 00:05:00.835 --> 00:05:03.976 I årevis så jeg på min mor, 00:05:03.976 --> 00:05:06.810 der tog sig tid i frikvarteret til at rette opgaver, 00:05:06.810 --> 00:05:09.634 tog på hjemmebesøg om eftermiddagen, 00:05:09.634 --> 00:05:12.653 købte kamme og børster og jordnøddesmør og kiks 00:05:12.653 --> 00:05:15.387 til at lægge i hendes skrivebordsskuffe til de børn, der skulle spise, 00:05:15.387 --> 00:05:18.616 og en karklud og noget sæbe til de børn, der ikke lugtede så godt. 00:05:18.616 --> 00:05:22.323 Ser I, det er svært at undervise børn, der stinker. 00:05:22.323 --> 00:05:24.770 Og børn kan være ondskabsfulde. 00:05:24.770 --> 00:05:27.403 Så hun gemte de ting i hendes skrivebordsskuffe, 00:05:27.403 --> 00:05:30.523 og flere år senere, efter hun gik på pension, 00:05:30.523 --> 00:05:33.545 så jeg nogle af de samme børn komme igennem 00:05:33.545 --> 00:05:35.529 og sige til hende, "Ved du, Ms. Walker, 00:05:35.529 --> 00:05:37.951 du gjorde en forskel i mit liv. 00:05:37.951 --> 00:05:39.280 Du fik det til at fungere for mig. 00:05:39.280 --> 00:05:41.319 Du fik mig til at føle mig, som om jeg var noget, 00:05:41.319 --> 00:05:44.878 da jeg, på bunden, vidste, at jeg ikke var det. 00:05:44.878 --> 00:05:46.663 Og jeg ville have dig til at se, hvad jeg er blevet." NOTE Paragraph 00:05:46.663 --> 00:05:49.955 Og da min mor døde for to år siden som 92 årig, 00:05:49.955 --> 00:05:52.788 var der så mange tidligere elever ved hendes begravelse, 00:05:52.788 --> 00:05:55.612 at det gav mig tårer i øjnene, ikke fordi hun var væk, 00:05:55.612 --> 00:05:59.280 men fordi hun efterlod en arv om forhold, 00:05:59.280 --> 00:06:01.788 der aldrig kunne forsvinde. NOTE Paragraph 00:06:01.788 --> 00:06:06.314 Kan vi holde til at have flere forhold? Bestemt. 00:06:06.314 --> 00:06:10.991 Vil man holde af alle sine børn? Selvfølgelig ikke. 00:06:10.991 --> 00:06:15.049 Og man ved, at ens sejeste unger aldrig er væk. 00:06:15.049 --> 00:06:17.041 (Latter) 00:06:17.041 --> 00:06:20.139 Aldrig. Man holder ikke af dem alle, 00:06:20.139 --> 00:06:23.549 og de seje møder op af en årsag. 00:06:23.549 --> 00:06:26.483 Det er forbindelsen. Det er forholdene. 00:06:26.483 --> 00:06:28.118 Og mens man ikke kan lide dem alle, 00:06:28.118 --> 00:06:32.230 er det afgørende, at de aldrig nogensinde må vide det. 00:06:32.230 --> 00:06:36.021 Så lærerne bliver fantastiske skuespillere og fantastiske skuespillerinder, 00:06:36.021 --> 00:06:38.172 og vi kommer på arbejde, selv når vi ikke har lyst til det, 00:06:38.172 --> 00:06:41.334 og vi hører på politik, der ikke giver mening, 00:06:41.334 --> 00:06:44.515 og vi underviser alligevel. 00:06:44.515 --> 00:06:48.579 Vi underviser alligevel, fordi det er det, vi gør. NOTE Paragraph 00:06:48.579 --> 00:06:51.729 At undervise og lære bør bringe glæde. 00:06:51.729 --> 00:06:54.279 Hvor magtfuld ville vores verden være, 00:06:54.279 --> 00:06:58.029 hvis vi havde unger, der ikke var bange for at tage chancer, 00:06:58.029 --> 00:06:59.297 der ikke var bange for at tænke, 00:06:59.297 --> 00:07:00.790 og som havde en forkæmper? 00:07:00.790 --> 00:07:03.255 Alle børn fortjener en forkæmper, 00:07:03.255 --> 00:07:05.465 en voksen, der aldrig opgiver dem, 00:07:05.465 --> 00:07:08.178 der forstår styrken ved forbindelser, 00:07:08.178 --> 00:07:12.093 og insisterer på, at de bliver det bedste, de overhovedet kan blive. NOTE Paragraph 00:07:12.093 --> 00:07:16.863 Er dette job hårdt? Det kan I bande på. Gud, det kan I bande på. 00:07:16.863 --> 00:07:20.096 Men det er ikke umuligt. 00:07:20.096 --> 00:07:21.852 Vi kan gøre dette. Vi er undervisere. 00:07:21.852 --> 00:07:24.136 Vi er født til at gøre en forskel. NOTE Paragraph 00:07:24.136 --> 00:07:25.527 Mange tak. NOTE Paragraph 00:07:25.527 --> 00:07:30.820 (Bifald)