WEBVTT
00:00:00.960 --> 00:00:03.029
Lad os kigge lidt nærmere på det her med at tegne.
00:00:03.029 --> 00:00:05.270
Kan vi tegne andet end firkanter?
00:00:05.270 --> 00:00:07.716
Vi kan tegne ovaler med ordet ellipse.
00:00:07.716 --> 00:00:09.966
Det er en anden kommando
computeren kan forstå.
00:00:09.966 --> 00:00:12.775
Programmører har et særligt ord
for kommandoer.
00:00:12.775 --> 00:00:14.751
Vi kalder dem funktioner.
00:00:14.751 --> 00:00:17.790
Fra nu af vil jeg sige funktion
i stedet for kommando
00:00:18.510 --> 00:00:20.836
Lad os skrive funktionsnavnet
ellipse
00:00:20.836 --> 00:00:22.790
og så () og et ;
00:00:23.000 --> 00:00:24.005
Hov, det virker ikke!
00:00:24.005 --> 00:00:26.136
Vi får en fejlmeddelelse
omkring parametre,
00:00:26.136 --> 00:00:27.367
hvad end det så er.
00:00:27.367 --> 00:00:30.330
Kan du se hvad der mangler,
hvis vi sammenligner med det ovenover?
00:00:30.922 --> 00:00:33.291
Hvis vi kun skriver ellipse,
så mangler give den nogle tal
00:00:33.291 --> 00:00:35.030
ligesom vi gør oppe ved rektanglet
00:00:35.030 --> 00:00:37.060
Disse tal kaldes parametre.
00:00:37.550 --> 00:00:40.500
Vi siger, at vi giver parametre
til funktioner,
00:00:40.500 --> 00:00:43.000
og de styrer hvad funktionen gør.
00:00:45.470 --> 00:00:46.523
Uden parametrene,
00:00:46.523 --> 00:00:48.716
så ved programmet ikke
hvor du vil have ovalen
00:00:48.716 --> 00:00:49.881
eller hvor stor den skal være.
00:00:50.211 --> 00:00:52.530
Nu giver fejlbeskeden
lidt mere mening.
00:00:52.530 --> 00:00:54.717
Lad os give funktionen de fire parametre,
00:00:54.717 --> 00:00:57.520
der afgør hvor langt henne,
hvor langt nede, hvor bred,
00:00:58.505 --> 00:01:00.563
og hvor høj vi vil have ellipsen.
00:01:00.753 --> 00:01:03.771
Og ligesom før, kan vi lege lidt
og rykke rundt på elllipsen,
00:01:03.771 --> 00:01:05.775
og vi kan endda gøre den større og mindre.
00:01:08.205 --> 00:01:11.633
Nu hvor vi er i gang,
så lad os tegne en stor oval
00:01:11.633 --> 00:01:13.292
lige i midten af
tegneområdet.
00:01:14.032 --> 00:01:16.555
Men hvor er det nu lige
at midten er?
00:01:17.505 --> 00:01:20.299
Husk, øverste venstre hjørne er 0,
00:01:20.299 --> 00:01:25.490
det højre er 400,
og bunden er også 400.
00:01:25.490 --> 00:01:27.761
Så hvis vi spørger,
"hvor er midten?"
00:01:27.761 --> 00:01:31.285
Så er svaret, "halvvejs hen
til de 400, det vil sige 200.
00:01:31.285 --> 00:01:33.759
Og så halvvejs ned mod 400 , så også 200."
00:01:33.759 --> 00:01:35.024
Det kan vi godt klare.
00:01:35.024 --> 00:01:36.746
Lad os prøve ellipse-funktionen.
00:01:36.746 --> 00:01:40.788
Vi giver parametrene med
og gør den pænt stor.
00:01:41.468 --> 00:01:42.810
Der har vi den!
00:01:43.480 --> 00:01:45.772
Lad os også tegne et
rektangel derinde.
00:01:46.242 --> 00:01:50.216
Vi siger rect(200,200 igen,
men en smule mindre...
00:01:50.216 --> 00:01:53.005
Det er faktisk lidt interessant.
00:01:53.005 --> 00:01:54.813
Hvad viser vores lille eksperiment?
00:01:55.243 --> 00:01:58.000
Vi kan se at punktet
(200, 200)
00:01:58.000 --> 00:02:01.767
siger hvor vi skal placere
cirklens centrum.
00:02:01.767 --> 00:02:04.498
Men for rektangler er det anderledes,
for med rektangler
00:02:04.498 --> 00:02:08.539
så angiver (200,200) hvor vi skal placere
øverste venstre hjørne af rektanglet.
00:02:09.969 --> 00:02:13.202
Det er ret vigtigt at huske på
når vi skal tegne vores figurer.
00:02:14.752 --> 00:02:17.025
Lad os gå videre til linjer.
NOTE Paragraph
00:02:17.025 --> 00:02:19.298
Her er funktionsnavnet bare
line
00:02:19.298 --> 00:02:21.572
Vi skal igen bruge fire parametre,
00:02:21.572 --> 00:02:24.984
Men en linje har jo ikke en
størrelse på samme måde som en firkant.
00:02:25.234 --> 00:02:27.225
Så hvad gør de her tal?
00:02:28.485 --> 00:02:31.270
Det første og andet parameter
er ligesom før,
00:02:31.270 --> 00:02:34.265
og siger hvor langt henne og nede
linjen skal starte.
00:02:34.545 --> 00:02:36.561
Hvor det tredje og fjerde parameter,
00:02:36.981 --> 00:02:40.017
altså 90 og 200,
00:02:40.017 --> 00:02:43.533
siger hvor langt henne
og hvor langt nede linjen stopper.
00:02:46.523 --> 00:02:48.242
Nu hvor vi forstår den del,
00:02:48.242 --> 00:02:51.761
så lad os se på noget der virker lidt
sært til at starte med.
00:02:52.501 --> 00:02:56.757
Hvad sker der hvis jeg får firkanten til
at starte i det øverste venstre hjørne,
00:02:56.757 --> 00:03:00.283
her ændrer jeg det øverste venstre
hjørne af firkanten.
00:03:00.533 --> 00:03:02.281
Og så gør jeg den stor.
00:03:03.991 --> 00:03:07.017
Vi kan faktisk gøre den så stor her,
men det er måske lige stort nok.
00:03:07.777 --> 00:03:11.760
Vi kan se at firkanten begynder at
skjule cirklen.
00:03:11.910 --> 00:03:13.780
Vi kan faktisk få cirklen til at
forsvinde helt.
00:03:14.760 --> 00:03:16.543
Og nu tænker vi, hvor mon den blev af?
00:03:17.773 --> 00:03:21.502
Det er fordi programmet tegner figurerne
i rækkefølge, én ad gangen.
00:03:21.502 --> 00:03:24.702
Først tegnes cirklen,
så firkanten oven på den,
00:03:24.702 --> 00:03:26.502
og til sidst linjen.
00:03:26.502 --> 00:03:29.762
Så cirklen er der stadigvæk,
den er bare nederst.
00:03:30.772 --> 00:03:32.500
Det er vigtigt at huske på,
00:03:32.500 --> 00:03:35.808
for hvad ville der ske,
hvis vi tegnede linjen først?
00:03:36.498 --> 00:03:38.520
Nu kan vi slet ikke se den!
00:03:38.520 --> 00:03:41.730
Det kan du nemt komme til, og så kan du
pludselig ikke finde din linje.
00:03:41.740 --> 00:03:45.023
Den er der stadigvæk,
men den er dækket til,
00:03:45.023 --> 00:03:48.050
både af cirklen,
og også af firkanten.
00:03:50.250 --> 00:03:53.501
Vi kan ændre hvordan figurer
tegnes oven på hinanden,
00:03:53.501 --> 00:03:56.562
bare ved at ændre deres rækkefølge
i vores program.
00:03:58.592 --> 00:04:01.031
Nu vil jeg lige nævne et par
tekniske begreber
00:04:01.031 --> 00:04:02.280
før vi bliver færdige.
00:04:02.770 --> 00:04:04.512
Som du måske har lært i matematik,
00:04:04.512 --> 00:04:07.494
så kan vi bruge bogstavet x
til at sige hvor langt henne noget er,
00:04:07.494 --> 00:04:09.216
ligesom vi har snakket om,
00:04:09.216 --> 00:04:11.528
og bogstaver y til at
sige hvor langt nede.
00:04:11.528 --> 00:04:14.001
Det virker måske lidt sært
hvis du ikke er vant til det,
00:04:14.001 --> 00:04:17.232
men det er nemmere at sige end
"hvor langt henne og hvor langt nede"
00:04:17.232 --> 00:04:18.543
hver gang.
00:04:19.493 --> 00:04:22.216
For eksempel, de to første
parametre til vores cirkel
00:04:22.216 --> 00:04:27.528
siger at x er 200,
og at y er 229.
00:04:28.968 --> 00:04:30.250
Så det er det!
00:04:30.250 --> 00:04:33.042
Det er det samme som at sige
"hvor langt henne og hvor langt nede".
00:04:33.982 --> 00:04:36.034
Et andet rigtig godt spørgsmål kunne være,
00:04:36.034 --> 00:04:38.277
"Hvilke måleenheder er det vi bruger?
00:04:38.277 --> 00:04:40.520
Er det 200 centimeter,
200 tommer, 200 kilometer?"
00:04:42.763 --> 00:04:44.810
Vi bruger noget der hedder "pixels",
00:04:45.260 --> 00:04:47.787
som er et lillebitte punkt på din skærm.
00:04:48.477 --> 00:04:51.957
Tegneområdet er 400 pixels bredt.
00:04:52.287 --> 00:04:56.497
Derfor siger vi,
at det øverste venstre hjørne er 0,
00:04:56.497 --> 00:05:00.588
og herovre er 400, fordi det er 400 pixels.
00:05:01.508 --> 00:05:04.784
Så når vi siger 200, så mener vi
200 pixels,
00:05:04.784 --> 00:05:06.540
og så videre.
00:05:07.180 --> 00:05:08.303
Fremragende!
00:05:08.303 --> 00:05:10.788
Nu ved du alt om funktionerne
line, ellipse og rect,
00:05:10.788 --> 00:05:12.003
og deres parametre.
00:05:12.253 --> 00:05:14.791
Vi har nævnt meget,
men fortsæt med at prøve dig frem,
00:05:14.791 --> 00:05:16.423
så får du hurtigt styr på det.