Lad os kigge lidt nærmere på det her med at tegne.
Kan vi tegne andet end firkanter?
Vi kan tegne ovaler med ordet ellipse.
Det er en anden kommando
computeren kan forstå.
Programmører har et særligt ord
for kommandoer.
Vi kalder dem funktioner.
Fra nu af vil jeg sige funktion
i stedet for kommando
Lad os skrive funktionsnavnet
ellipse
og så () og et ;
Hov, det virker ikke!
Vi får en fejlmeddelelse
omkring parametre,
hvad end det så er.
Kan du se hvad der mangler,
hvis vi sammenligner med det ovenover?
Hvis vi kun skriver ellipse,
så mangler give den nogle tal
ligesom vi gør oppe ved rektanglet
Disse tal kaldes parametre.
Vi siger, at vi giver parametre
til funktioner,
og de styrer hvad funktionen gør.
Uden parametrene,
så ved programmet ikke
hvor du vil have ovalen
eller hvor stor den skal være.
Nu giver fejlbeskeden
lidt mere mening.
Lad os give funktionen de fire parametre,
der afgør hvor langt henne,
hvor langt nede, hvor bred,
og hvor høj vi vil have ellipsen.
Og ligesom før, kan vi lege lidt
og rykke rundt på elllipsen,
og vi kan endda gøre den større og mindre.
Nu hvor vi er i gang,
så lad os tegne en stor oval
lige i midten af
tegneområdet.
Men hvor er det nu lige
at midten er?
Husk, øverste venstre hjørne er 0,
det højre er 400,
og bunden er også 400.
Så hvis vi spørger,
"hvor er midten?"
Så er svaret, "halvvejs hen
til de 400, det vil sige 200.
Og så halvvejs ned mod 400 , så også 200."
Det kan vi godt klare.
Lad os prøve ellipse-funktionen.
Vi giver parametrene med
og gør den pænt stor.
Der har vi den!
Lad os også tegne et
rektangel derinde.
Vi siger rect(200,200 igen,
men en smule mindre...
Det er faktisk lidt interessant.
Hvad viser vores lille eksperiment?
Vi kan se at punktet
(200, 200)
siger hvor vi skal placere
cirklens centrum.
Men for rektangler er det anderledes,
for med rektangler
så angiver (200,200) hvor vi skal placere
øverste venstre hjørne af rektanglet.
Det er ret vigtigt at huske på
når vi skal tegne vores figurer.
Lad os gå videre til linjer.
Her er funktionsnavnet bare
line
Vi skal igen bruge fire parametre,
Men en linje har jo ikke en
størrelse på samme måde som en firkant.
Så hvad gør de her tal?
Det første og andet parameter
er ligesom før,
og siger hvor langt henne og nede
linjen skal starte.
Hvor det tredje og fjerde parameter,
altså 90 og 200,
siger hvor langt henne
og hvor langt nede linjen stopper.
Nu hvor vi forstår den del,
så lad os se på noget der virker lidt
sært til at starte med.
Hvad sker der hvis jeg får firkanten til
at starte i det øverste venstre hjørne,
her ændrer jeg det øverste venstre
hjørne af firkanten.
Og så gør jeg den stor.
Vi kan faktisk gøre den så stor her,
men det er måske lige stort nok.
Vi kan se at firkanten begynder at
skjule cirklen.
Vi kan faktisk få cirklen til at
forsvinde helt.
Og nu tænker vi, hvor mon den blev af?
Det er fordi programmet tegner figurerne
i rækkefølge, én ad gangen.
Først tegnes cirklen,
så firkanten oven på den,
og til sidst linjen.
Så cirklen er der stadigvæk,
den er bare nederst.
Det er vigtigt at huske på,
for hvad ville der ske,
hvis vi tegnede linjen først?
Nu kan vi slet ikke se den!
Det kan du nemt komme til, og så kan du
pludselig ikke finde din linje.
Den er der stadigvæk,
men den er dækket til,
både af cirklen,
og også af firkanten.
Vi kan ændre hvordan figurer
tegnes oven på hinanden,
bare ved at ændre deres rækkefølge
i vores program.
Nu vil jeg lige nævne et par
tekniske begreber
før vi bliver færdige.
Som du måske har lært i matematik,
så kan vi bruge bogstavet x
til at sige hvor langt henne noget er,
ligesom vi har snakket om,
og bogstaver y til at
sige hvor langt nede.
Det virker måske lidt sært
hvis du ikke er vant til det,
men det er nemmere at sige end
"hvor langt henne og hvor langt nede"
hver gang.
For eksempel, de to første
parametre til vores cirkel
siger at x er 200,
og at y er 229.
Så det er det!
Det er det samme som at sige
"hvor langt henne og hvor langt nede".
Et andet rigtig godt spørgsmål kunne være,
"Hvilke måleenheder er det vi bruger?
Er det 200 centimeter,
200 tommer, 200 kilometer?"
Vi bruger noget der hedder "pixels",
som er et lillebitte punkt på din skærm.
Tegneområdet er 400 pixels bredt.
Derfor siger vi,
at det øverste venstre hjørne er 0,
og herovre er 400, fordi det er 400 pixels.
Så når vi siger 200, så mener vi
200 pixels,
og så videre.
Fremragende!
Nu ved du alt om funktionerne
line, ellipse og rect,
og deres parametre.
Vi har nævnt meget,
men fortsæt med at prøve dig frem,
så får du hurtigt styr på det.