0:00:00.960,0:00:03.029
Lad os kigge lidt nærmere på det her med at tegne.

0:00:03.029,0:00:05.270
Kan vi tegne andet end firkanter?

0:00:05.270,0:00:07.716
Vi kan tegne ovaler med ordet <i>ellipse</i>.

0:00:07.716,0:00:09.966
Det er en anden kommando[br]computeren kan forstå.

0:00:09.966,0:00:12.775
Programmører har et særligt ord[br]for kommandoer.

0:00:12.775,0:00:14.751
Vi kalder dem <i>funktioner</i>.

0:00:14.751,0:00:17.790
Fra nu af vil jeg sige <i>funktion</i>[br]i stedet for kommando

0:00:18.510,0:00:20.836
Lad os skrive funktionsnavnet[br]<i>ellipse</i>

0:00:20.836,0:00:22.790
og så () og et ;

0:00:23.000,0:00:24.005
Hov, det virker ikke!

0:00:24.005,0:00:26.136
Vi får en fejlmeddelelse[br]omkring parametre,

0:00:26.136,0:00:27.367
hvad end det så er.

0:00:27.367,0:00:30.330
Kan du se hvad der mangler,[br]hvis vi sammenligner med det ovenover?

0:00:30.922,0:00:33.291
Hvis vi kun skriver <i>ellipse</i>,[br]så mangler give den nogle tal

0:00:33.291,0:00:35.030
ligesom vi gør oppe ved rektanglet

0:00:35.030,0:00:37.060
Disse tal kaldes parametre.

0:00:37.550,0:00:40.500
Vi siger, at vi giver parametre[br]til funktioner,

0:00:40.500,0:00:43.000
og de styrer hvad funktionen gør.

0:00:45.470,0:00:46.523
Uden parametrene,

0:00:46.523,0:00:48.716
så ved programmet ikke[br]hvor du vil have ovalen

0:00:48.716,0:00:49.881
eller hvor stor den skal være.

0:00:50.211,0:00:52.530
Nu giver fejlbeskeden[br]lidt mere mening.

0:00:52.530,0:00:54.717
Lad os give funktionen de fire parametre,

0:00:54.717,0:00:57.520
der afgør hvor langt henne,[br]hvor langt nede, hvor bred,

0:00:58.505,0:01:00.563
og hvor høj vi vil have ellipsen.

0:01:00.753,0:01:03.771
Og ligesom før, kan vi lege lidt[br]og rykke rundt på elllipsen,

0:01:03.771,0:01:05.775
og vi kan endda gøre den større og mindre.

0:01:08.205,0:01:11.633
Nu hvor vi er i gang,[br]så lad os tegne en stor oval

0:01:11.633,0:01:13.292
lige i midten af[br]tegneområdet.

0:01:14.032,0:01:16.555
Men hvor er det nu lige[br]at midten er?

0:01:17.505,0:01:20.299
Husk, øverste venstre hjørne er 0,

0:01:20.299,0:01:25.490
det højre er 400,[br]og bunden er også 400.

0:01:25.490,0:01:27.761
Så hvis vi spørger,[br]"hvor er midten?"

0:01:27.761,0:01:31.285
Så er svaret, "halvvejs hen[br]til de 400, det vil sige 200.

0:01:31.285,0:01:33.759
Og så halvvejs ned mod 400 , så også 200."

0:01:33.759,0:01:35.024
Det kan vi godt klare.

0:01:35.024,0:01:36.746
Lad os prøve <i>ellipse</i>-funktionen.

0:01:36.746,0:01:40.788
Vi giver parametrene med[br]og gør den pænt stor.

0:01:41.468,0:01:42.810
Der har vi den!

0:01:43.480,0:01:45.772
Lad os også tegne et[br]rektangel derinde.

0:01:46.242,0:01:50.216
Vi siger <i>rect(200,200</i> igen,[br]men en smule mindre...

0:01:50.216,0:01:53.005
Det er faktisk lidt interessant.

0:01:53.005,0:01:54.813
Hvad viser vores lille eksperiment?

0:01:55.243,0:01:58.000
Vi kan se at punktet[br](200, 200)

0:01:58.000,0:02:01.767
siger hvor vi skal placere[br]cirklens centrum.

0:02:01.767,0:02:04.498
Men for rektangler er det anderledes,[br]for med rektangler

0:02:04.498,0:02:08.539
så angiver (200,200) hvor vi skal placere[br]øverste venstre hjørne af rektanglet.

0:02:09.969,0:02:13.202
Det er ret vigtigt at huske på[br]når vi skal tegne vores figurer.

0:02:14.752,0:02:17.025
Lad os gå videre til linjer.

0:02:17.025,0:02:19.298
Her er funktionsnavnet bare[br]<i>line</i>

0:02:19.298,0:02:21.572
Vi skal igen bruge fire parametre,

0:02:21.572,0:02:24.984
Men en linje har jo ikke en [br]størrelse på samme måde som en firkant.

0:02:25.234,0:02:27.225
Så hvad gør de her tal?

0:02:28.485,0:02:31.270
Det første og andet parameter[br]er ligesom før,

0:02:31.270,0:02:34.265
og siger hvor langt henne og nede[br]linjen skal starte.

0:02:34.545,0:02:36.561
Hvor det tredje og fjerde parameter,

0:02:36.981,0:02:40.017
altså 90 og 200,

0:02:40.017,0:02:43.533
siger hvor langt henne[br]og hvor langt nede linjen stopper.

0:02:46.523,0:02:48.242
Nu hvor vi forstår den del,

0:02:48.242,0:02:51.761
så lad os se på noget der virker lidt[br]sært til at starte med.

0:02:52.501,0:02:56.757
Hvad sker der hvis jeg får firkanten til[br]at starte i det øverste venstre hjørne,

0:02:56.757,0:03:00.283
her ændrer jeg det øverste venstre[br]hjørne af firkanten.

0:03:00.533,0:03:02.281
Og så gør jeg den stor.

0:03:03.991,0:03:07.017
Vi kan faktisk gøre den så stor her,[br]men det er måske lige stort nok.

0:03:07.777,0:03:11.760
Vi kan se at firkanten begynder at[br]skjule cirklen.

0:03:11.910,0:03:13.780
Vi kan faktisk få cirklen til at[br]forsvinde helt.

0:03:14.760,0:03:16.543
Og nu tænker vi, hvor mon den blev af?

0:03:17.773,0:03:21.502
Det er fordi programmet tegner figurerne[br]i rækkefølge, én ad gangen.

0:03:21.502,0:03:24.702
Først tegnes cirklen,[br]så firkanten oven på den,

0:03:24.702,0:03:26.502
og til sidst linjen.

0:03:26.502,0:03:29.762
Så cirklen er der stadigvæk,[br]den er bare nederst.

0:03:30.772,0:03:32.500
Det er vigtigt at huske på,

0:03:32.500,0:03:35.808
for hvad ville der ske,[br]hvis vi tegnede linjen først?

0:03:36.498,0:03:38.520
Nu kan vi slet ikke se den!

0:03:38.520,0:03:41.730
Det kan du nemt komme til, og så kan du[br]pludselig ikke finde din linje.[br]

0:03:41.740,0:03:45.023
Den er der stadigvæk,[br]men den er dækket til,

0:03:45.023,0:03:48.050
både af cirklen,[br]og også af firkanten.

0:03:50.250,0:03:53.501
Vi kan ændre hvordan figurer[br]tegnes oven på hinanden,

0:03:53.501,0:03:56.562
bare ved at ændre deres rækkefølge[br]i vores program.

0:03:58.592,0:04:01.031
Nu vil jeg lige nævne et par[br]tekniske begreber

0:04:01.031,0:04:02.280
før vi bliver færdige.

0:04:02.770,0:04:04.512
Som du måske har lært i matematik,

0:04:04.512,0:04:07.494
så kan vi bruge bogstavet <i>x</i>[br]til at sige hvor langt henne noget er,

0:04:07.494,0:04:09.216
ligesom vi har snakket om,

0:04:09.216,0:04:11.528
og bogstaver <i>y</i> til at[br]sige hvor langt nede.

0:04:11.528,0:04:14.001
Det virker måske lidt sært[br]hvis du ikke er vant til det,

0:04:14.001,0:04:17.232
men det er nemmere at sige end[br]"hvor langt henne og hvor langt nede"

0:04:17.232,0:04:18.543
hver gang.

0:04:19.493,0:04:22.216
For eksempel, de to første[br]parametre til vores cirkel

0:04:22.216,0:04:27.528
siger at <i>x</i> er 200,[br]og at <i>y</i> er 229.

0:04:28.968,0:04:30.250
Så det er det!

0:04:30.250,0:04:33.042
Det er det samme som at sige[br]"hvor langt henne og hvor langt nede".

0:04:33.982,0:04:36.034
Et andet rigtig godt spørgsmål kunne være,

0:04:36.034,0:04:38.277
"Hvilke måleenheder er det vi bruger?

0:04:38.277,0:04:40.520
Er det 200 centimeter,[br]200 tommer, 200 kilometer?"

0:04:42.763,0:04:44.810
Vi bruger noget der hedder "pixels",

0:04:45.260,0:04:47.787
som er et lillebitte punkt på din skærm.

0:04:48.477,0:04:51.957
Tegneområdet er 400 pixels bredt.

0:04:52.287,0:04:56.497
Derfor siger vi,[br]at det øverste venstre hjørne er 0,

0:04:56.497,0:05:00.588
og herovre er 400, fordi det er 400 pixels.

0:05:01.508,0:05:04.784
Så når vi siger 200, så mener vi[br]200 pixels,

0:05:04.784,0:05:06.540
og så videre.

0:05:07.180,0:05:08.303
Fremragende!

0:05:08.303,0:05:10.788
Nu ved du alt om funktionerne[br]<i>line</i>, <i>ellipse</i> og <i>rect</i>,

0:05:10.788,0:05:12.003
og deres parametre.

0:05:12.253,0:05:14.791
Vi har nævnt meget,[br]men fortsæt med at prøve dig frem,

0:05:14.791,0:05:16.423
så får du hurtigt styr på det.