WEBVTT 00:00:02.495 --> 00:00:05.795 Finanskrisen visualiseret 00:00:08.645 --> 00:00:10.515 Hvad er finanskrisen? NOTE Paragraph 00:00:10.515 --> 00:00:16.792 Det er en verdensomspændene finansiel fiasko, med udtryk du sikkert har hørt om, f.eks. "Sub-prime lån"... 00:00:16.792 --> 00:00:22.993 "Collaterillized Debt Obligations", frosne kreditmarkeder og "Credit Default Swaps". 00:00:22.993 --> 00:00:26.406 Hvem er berørt? Alle. 00:00:26.406 --> 00:00:28.533 Hvordan skete det? Her er hvordan. 00:00:28.533 --> 00:00:31.684 Finanskrisen bringer to grupper sammen... 00:00:31.684 --> 00:00:33.874 ...husejere og investorer. 00:00:33.874 --> 00:00:38.956 Husejere repræsenterer deres boliglån, og investorer repræsenterer deres penge. 00:00:38.956 --> 00:00:44.744 Disse boliglån repræsenterer huse, og disse penge repræsenterer store pengeinstitutter. 00:00:44.744 --> 00:00:50.168 F.eks. pensionsinstitutter, forsikringsselskaber, statsejede fonde, investeringsfonde osv. 00:00:50.168 --> 00:00:57.435 Disse institutter er bragt sammen gennem det finansielle system, banker og børsmæglere. 00:00:57.435 --> 00:01:04.426 Disse banker på "Wall Street" er tæt knyttede til husene på hovedgaden. 00:01:04.426 --> 00:01:06.961 For at forstå hvordan, lad os starte ved begyndelsen... 00:01:06.961 --> 00:01:11.686 Investorer sidder på en stor bunke af penge. 00:01:11.686 --> 00:01:14.975 De er på udkig efter en god investering, for at forøge deres bunke af penge. 00:01:14.975 --> 00:01:22.226 Traditionelt set, går de til USA's nationalbank, hvor de køber statsobligationer; den sikreste investering. 00:01:22.226 --> 00:01:26.474 Men efter "dot com" boblen braste og 9/11... 00:01:26.474 --> 00:01:33.649 ...sænkede nationalbankens formand "Allan Greenspan" renten, til kun 1% for at holde økonomien stærk. 00:01:33.649 --> 00:01:39.153 1% er et meget lavt afkast på investeringer, så investorene takker nej. 00:01:39.153 --> 00:01:46.271 Men på den anden side betyder den lave rente, at bankerne kan låne penge for kun 1% i rente. 00:01:46.271 --> 00:01:51.417 Dertil skal tilføjes en overskud af investeringer fra Japan, Kina og Mellemøsten... 00:01:51.417 --> 00:01:54.600 og så står man med en overflod af billig kredit. 00:01:54.600 --> 00:02:00.914 Det gør det nemt for bankerne at låne penge, og får dem til at gå amok med... "leverage" 00:02:02.744 --> 00:02:06.745 "Leverage" er at låne penge for at forøge afkastet af en handel. 00:02:06.745 --> 00:02:15.297 I en normal handel, køber en person med $10.000 en kasse til $10.000. 00:02:15.297 --> 00:02:20.248 Derefter sælger han den videre til $11.000... 00:02:22.548 --> 00:02:25.979 ...for det tjener han $1.000, en god handel. 00:02:25.979 --> 00:02:33.646 Men ved at bruge "leverage" vil nogen med $10.000 låne $990.000 udover... 00:02:37.296 --> 00:02:41.115 ...dette giver ham $1 million i hånden. 00:02:41.115 --> 00:02:46.579 Så køber han 100 kasser med sin $1 million... 00:02:47.689 --> 00:02:53.257 ...og sælger dem videre til en anden for $1.1 million. 00:02:55.967 --> 00:03:01.910 Så tilbagebetaler han de $990.000, plus $10.000 i renter. 00:03:01.911 --> 00:03:09.922 Han står så tilbage med $90.000 i profit, i modsætning til de $1.000. 00:03:09.922 --> 00:03:15.882 "Leverage" gør gode handler, til fantastiske handler. Det er en stor del af den måde banker tjener penge på. 00:03:15.882 --> 00:03:24.826 Så bankerne låner en masse penge, laver fantastiske handler, og bliver enormt rige... 00:03:24.826 --> 00:03:27.818 ...og betaler så lånene tilbage. 00:03:27.818 --> 00:03:34.668 Investorer ser dette, og vil også have en del af kagen, og det giver bankerne en idé. 00:03:34.668 --> 00:03:41.395 De kan sammenknytte investorerne og husejerne gennem huslån. 00:03:43.865 --> 00:03:45.531 Sådan her fungerer det... 00:03:45.531 --> 00:03:51.549 ...En familie vil købe et hus, så de sparer op til udbetalingen og kontakter lån-mægleren. 00:03:51.549 --> 00:03:57.616 Lån-mægleren sammenknytter familien med et låneselskab, som giver dem et lån. 00:03:57.616 --> 00:03:59.913 Lån-mægleren tjener et godt salær. 00:03:59.913 --> 00:04:03.730 Familien køber et hus, og bliver husejere. 00:04:03.730 --> 00:04:11.237 Det er glimrende for familien, fordi huspriserne er steget i mange år. 00:04:11.237 --> 00:04:16.744 En dag bliver låneselskabet kontaktet af en investeringsbank, som vil købe huslånet. 00:04:16.744 --> 00:04:20.129 Låneselskabet sælger huslånet til dem, og tjener en god sum penge. 00:04:20.129 --> 00:04:27.175 Investeringsbanken låner så millioner af dollar, og køber tusinder flere huslån... 00:04:27.175 --> 00:04:30.323 ...og putter alle lånene i en pæn lille kasse. 00:04:30.323 --> 00:04:36.095 Det betyder at hver måned modtager banken rentepenge fra alle husejerne i kassen. 00:04:36.095 --> 00:04:43.039 Så bliver bankens revisorer sat til at udøve deres "magi" på kassen med lån. 00:04:43.039 --> 00:04:46.962 I praksis betyder det at dele kassen op i tre stykker. 00:04:46.962 --> 00:04:49.711 Sikre, normale og resikable. 00:04:49.711 --> 00:04:57.202 De pakker stykkerne tilbage i kassen og kalder kassen for: "Collateralized Debt Obligation", eller CDO. 00:04:57.202 --> 00:05:00.551 En CDO fungerer som tre bakker oven på hindanden. 00:05:00.551 --> 00:05:08.764 Som penge kommer ind, bliver den øverste bakke fyldt først, så den midterste, og hvad der er tilbage ryger i den nederste bakke. 00:05:08.764 --> 00:05:12.269 Pengene kommer fra husejere der betaler deres huslån tilbage, plus renter. 00:05:12.269 --> 00:05:15.688 Hvis nogle husejere ikke kan betale deres huslån... 00:05:15.688 --> 00:05:19.479 ...kommer der færre penge i kassen, og den nederste bakke bliver ikke helt fyldt. 00:05:19.479 --> 00:05:24.080 Det betyder at den nederste bakke er mere resikabel, og den øverste bakke er sikrest. 00:05:24.080 --> 00:05:26.564 For at kompensere for den højere risiko... 00:05:26.564 --> 00:05:33.800 ...får den nederste bakke en højere rentesats, mens den øverste bakke får en lavere, men stadig god, rentesats. 00:05:33.800 --> 00:05:40.910 For at gøre den øverste bakke endnu mere sikker, kan bankerne forsikre den, for et mindre beløb; det hedder en "Credit Default Swap" forsikring. 00:05:40.910 --> 00:05:49.606 Bankerne gør alt dette arbejde så kreditvurderingsselskaberne vil stemple den øverste bakke som som "AAA" investeringer. 00:05:49.606 --> 00:05:52.091 Det er den højeste "rating" de har. 00:05:52.091 --> 00:05:57.690 Den midterste bakke får en "BBB rating", som også er fin, og den nederste bakke bliver ikke "rated". 00:05:57.690 --> 00:06:06.566 Pga. "AAA ratingen", kan bankerne sælge den øverste bakke til investorer som kun køber sikre investeringer. 00:06:06.566 --> 00:06:14.385 Bankerne sælger den midterste bakke til andre banker, og den laveste bakke til f.eks. høj risiko investeringsfonde. 00:06:14.385 --> 00:06:17.617 Investeringsbankerne tjener millioner på dette. 00:06:17.617 --> 00:06:21.698 Så tilbagebetaler de så deres lån. 00:06:21.698 --> 00:06:27.200 Endelig har bankerne fundet en god investering til deres penge, meget bedre end statsobligationernes 1%. 00:06:27.200 --> 00:06:30.588 De er så tilfredse at de vil have flere CDO'er de kan sælge. 00:06:30.588 --> 00:06:34.999 Banken ringer til låneselskabet, og vil have flere huslån. 00:06:34.999 --> 00:06:38.212 Låneselskabet ringer til lån-mægleren og spørger efter flere købere. 00:06:38.212 --> 00:06:41.562 Men lån-mægleren kan ikke finde flere købere... 00:06:41.562 --> 00:06:45.874 ...alle der er kvalificeret til et lån, har allerede et. 00:06:45.874 --> 00:06:47.830 Men så får de en idé. 00:06:52.340 --> 00:06:59.127 Når husejere ikke kan betale deres lån, får låneselskabet huset, og huse stiger altid i pris. 00:06:59.127 --> 00:07:02.064 Fordi låneselskaberne er dækket i tilfælde at at husejerne ikke kan betale for deres lån. 00:07:02.064 --> 00:07:07.823 Låneselskaber kan begynde at tage flere risici med nye lån, og kræver ikke en udbetaling. 00:07:07.823 --> 00:07:11.337 Ingen bekræftelse af indkomst, intet dokumentation overhovedet! 00:07:11.337 --> 00:07:13.678 Og det er præcis hvad de gjorde. 00:07:13.678 --> 00:07:18.660 Så i stedet for at låne til ansvarlige husejere, kaldet "prime" lån... 00:07:18.660 --> 00:07:22.986 ...begynder de at låne til nogle som var... mindre ansvarlige. 00:07:22.986 --> 00:07:25.973 Disse lån blev kaldt "sub-prime" lån. 00:07:25.973 --> 00:07:30.357 Dette er vendepunktet. 00:07:32.347 --> 00:07:37.975 So ligesom altid, knytter lån-mægleren husejere sammen med låneselskabet og lånet. 00:07:37.975 --> 00:07:39.530 Tjener sit salær. 00:07:39.530 --> 00:07:41.848 Familien køber et stort hus. 00:07:41.848 --> 00:07:44.939 Lån-selskabet sælger lånet til en bank. 00:07:44.939 --> 00:07:49.958 Som samler det med andre lån til en CDO... 00:07:49.958 --> 00:07:54.625 ...og sælger dem til investorer. 00:07:54.625 --> 00:07:59.035 Dette system er godt for alle, og gør dem alle sammen rige. 00:07:59.035 --> 00:08:05.058 Ingen var bekymret, fordi så snart de kunne, solgte de lånet videre til den næste i rækken, og så var det hans problem. 00:08:05.058 --> 00:08:08.418 Hvis husejerne ikke kunne betale for lånet, var de ligeglade. 00:08:08.418 --> 00:08:12.194 De solgte deres risiko til den næste i rækken, og tjente millioner. 00:08:12.194 --> 00:08:15.346 Som at spille sorte-per med en tidsindstillet bombe. 00:08:15.346 --> 00:08:22.628 Ikke overraskende, så kunne husejerne ikke betale for deres lån, som på dette tidspunkt er ejet af banken. 00:08:22.628 --> 00:08:28.098 Det betyder at hans månedlige betaling, bliver "lavet om" til et hus. 00:08:28.098 --> 00:08:31.125 Intet problem... banken sætter bare huset til salg. 00:08:33.845 --> 00:08:37.628 Men flere og flere lån bliver lavet om til huse... 00:08:39.898 --> 00:08:45.900 ...nu er der så mange huse til salg, at det skaber mere udbud end efterspørgsel. 00:08:45.900 --> 00:08:52.013 Og huspriserne stiger ikke mere. I stedet falder de faktisk...hurtigt. 00:08:52.013 --> 00:08:57.931 Det skaber et interessant problem for de husejere, som stadig kan betale deres lån. 00:08:57.931 --> 00:09:03.437 Som flere og flere huse i deres område bliver sat til salg, bliver deres hus mindre værd... 00:09:03.437 --> 00:09:08.277 ...og de begynder at tænke om det er værd at betale deres lån på $300.000 tilbage... 00:09:08.277 --> 00:09:12.643 ...når deres hus nu kun er $90.000 værd. 00:09:12.643 --> 00:09:17.470 De beslutter sig for at det ikke giver mening at betale, selvom de teknisk set har mulighed for det... 00:09:17.470 --> 00:09:22.813 ...og de forlader deres hus og dermed deres lån. Mængden af opgivede lån eksploderer. 00:09:22.813 --> 00:09:28.090 Nu sidder bankerne med en stor boks fuld af værdiløse huse. 00:09:28.090 --> 00:09:35.751 Han ringer til investorer for at sælge sin CDO, men investoren siger "nej tak". 00:09:35.751 --> 00:09:39.904 Investoren ved at pengestrømmen til CDO'en er stoppet. 00:09:39.904 --> 00:09:44.186 Bankerne prøver at sælge sin CDO til alle, men ingen vil købe den. 00:09:44.186 --> 00:09:50.922 Bankerne går i panik fordi de har lånt millioner, nogle milliarder, dollars for at kunne købe CDO'erne... 00:09:50.922 --> 00:09:55.395 ...og nu kan bankerne ikke betale deres lån tilbage, ligemeget hvad han prøver. 00:09:57.858 --> 00:09:59.848 Men bankerne er ikke de eneste. 00:10:12.064 --> 00:10:15.185 Hele finanssystemet er frosset fast. 00:10:22.045 --> 00:10:25.543 Alle begynder at gå falit. 00:10:27.963 --> 00:10:29.386 Men det er ikke alt... 00:10:29.386 --> 00:10:36.275 ...investorerne ringer til husejerne og fortæller dem at alle deres investeringer er værdiløse. 00:10:36.275 --> 00:10:41.487 Nu kan du begynde at se hvordan krisen er cirkulær. 00:10:41.487 --> 00:10:44.794 Velkommen til Finanskrisen. 00:10:29.003 --> 00:10:35.044 Investorerne har allerede købt tusindvis af CDO'er. 00:10:35.071 --> 00:10:39.066 Lån-mægleren ringer for at prøve at sælge sine huslån, men ingen vil købe det, og han er nu arbejdsløs.