Finanskrisen visualiseret

Hvad er finanskrisen?

Det er en verdensomspændene finansiel fiasko, med udtryk du sikkert har hørt om, f.eks. "Sub-prime lån"...

"Collaterillized Debt Obligations", frosne kreditmarkeder og "Credit Default Swaps".

Hvem er berørt? Alle.

Hvordan skete det? Her er hvordan.

Finanskrisen bringer to grupper sammen...

...husejere og investorer.

Husejere repræsenterer deres boliglån, og investorer repræsenterer deres penge.

Disse boliglån repræsenterer huse, og disse penge repræsenterer store pengeinstitutter.

F.eks. pensionsinstitutter, forsikringsselskaber, statsejede fonde, investeringsfonde osv.

Disse institutter er bragt sammen gennem det finansielle system, banker og børsmæglere.

Disse banker på "Wall Street" er tæt knyttede til husene på hovedgaden.

For at forstå hvordan, lad os starte ved begyndelsen...

Investorer sidder på en stor bunke af penge.

De er på udkig efter en god investering, for at forøge deres bunke af penge.

Traditionelt set, går de til USA's nationalbank, hvor de køber statsobligationer; den sikreste investering.

Men efter "dot com" boblen braste og 9/11...

...sænkede nationalbankens formand "Allan Greenspan" renten, til kun 1% for at holde økonomien stærk.

1% er et meget lavt afkast på investeringer, så investorene takker nej.

Men på den anden side betyder den lave rente, at bankerne kan låne penge for kun 1% i rente.

Dertil skal tilføjes en overskud af investeringer fra Japan, Kina og Mellemøsten...

og så står man med en overflod af billig kredit.

Det gør det nemt for bankerne at låne penge, og får dem til at gå amok med... "leverage"

"Leverage" er at låne penge for at forøge afkastet af en handel.

I en normal handel, køber en person med $10.000 en kasse til $10.000.

Derefter sælger han den videre til $11.000...

...for det tjener han $1.000, en god handel.

Men ved at bruge "leverage" vil nogen med $10.000 låne $990.000 udover...

...dette giver ham $1 million i hånden.

Så køber han 100 kasser med sin $1 million...

...og sælger dem videre til en anden for $1.1 million.

Så tilbagebetaler han de $990.000, plus $10.000 i renter.

Han står så tilbage med $90.000 i profit, i modsætning til de $1.000.

"Leverage" gør gode handler, til fantastiske handler. Det er en stor del af den måde banker tjener penge på.

Så bankerne låner en masse penge, laver fantastiske handler, og bliver enormt rige...

...og betaler så lånene tilbage.

Investorer ser dette, og vil også have en del af kagen, og det giver bankerne en idé.

De kan sammenknytte investorerne og husejerne gennem huslån.

Sådan her fungerer det...

...En familie vil købe et hus, så de sparer op til udbetalingen og kontakter lån-mægleren.

Lån-mægleren sammenknytter familien med et låneselskab, som giver dem et lån.

Lån-mægleren tjener et godt salær.

Familien køber et hus, og bliver husejere.

Det er glimrende for familien, fordi huspriserne er steget i mange år.

En dag bliver låneselskabet kontaktet af en investeringsbank, som vil købe huslånet.

Låneselskabet sælger huslånet til dem, og tjener en god sum penge.

Investeringsbanken låner så millioner af dollar, og køber tusinder flere huslån...

...og putter alle lånene i en pæn lille kasse.

Det betyder at hver måned modtager banken rentepenge fra alle husejerne i kassen.

Så bliver bankens revisorer sat til at udøve deres "magi" på kassen med lån.

I praksis betyder det at dele kassen op i tre stykker.

Sikre, normale og resikable.

De pakker stykkerne tilbage i kassen og kalder kassen for: "Collateralized Debt Obligation", eller CDO.

En CDO fungerer som tre bakker oven på hindanden.

Som penge kommer ind, bliver den øverste bakke fyldt først, så den midterste, og hvad der er tilbage ryger i den nederste bakke.

Pengene kommer fra husejere der betaler deres huslån tilbage, plus renter.

Hvis nogle husejere ikke kan betale deres huslån...

...kommer der færre penge i kassen, og den nederste bakke bliver ikke helt fyldt.

Det betyder at den nederste bakke er mere resikabel, og den øverste bakke er sikrest.

For at kompensere for den højere risiko...

...får den nederste bakke en højere rentesats, mens den øverste bakke får en lavere, men stadig god, rentesats.

For at gøre den øverste bakke endnu mere sikker, kan bankerne forsikre den, for et mindre beløb; det hedder en "Credit Default Swap" forsikring.

Bankerne gør alt dette arbejde så kreditvurderingsselskaberne vil stemple den øverste bakke som som "AAA" investeringer.

Det er den højeste "rating" de har.

Den midterste bakke får en "BBB rating", som også er fin, og den nederste bakke bliver ikke "rated".

Pga. "AAA ratingen", kan bankerne sælge den øverste bakke til investorer som kun køber sikre investeringer.

Bankerne sælger den midterste bakke til andre banker, og den laveste bakke til f.eks. høj risiko investeringsfonde.

Investeringsbankerne tjener millioner på dette.

Så tilbagebetaler de så deres lån.

Endelig har bankerne fundet en god investering til deres penge, meget bedre end statsobligationernes 1%.

De er så tilfredse at de vil have flere CDO'er de kan sælge.

Banken ringer til låneselskabet, og vil have flere huslån.

Låneselskabet ringer til lån-mægleren og spørger efter flere købere.

Men lån-mægleren kan ikke finde flere købere...

...alle der er kvalificeret til et lån, har allerede et.

Men så får de en idé.

Når husejere ikke kan betale deres lån, får låneselskabet huset, og huse stiger altid i pris.

Fordi låneselskaberne er dækket i tilfælde at at husejerne ikke kan betale for deres lån.

Låneselskaber kan begynde at tage flere risici med nye lån, og kræver ikke en udbetaling.

Ingen bekræftelse af indkomst, intet dokumentation overhovedet!

Og det er præcis hvad de gjorde.

Så i stedet for at låne til ansvarlige husejere, kaldet "prime" lån...

...begynder de at låne til nogle som var... mindre ansvarlige.

Disse lån blev kaldt "sub-prime" lån.

Dette er vendepunktet.

So ligesom altid, knytter lån-mægleren husejere sammen med låneselskabet og lånet.

Tjener sit salær.

Familien køber et stort hus.

Lån-selskabet sælger lånet til en bank.

Som samler det med andre lån til en CDO...

...og sælger dem til investorer.

Dette system er godt for alle, og gør dem alle sammen rige.

Ingen var bekymret, fordi så snart de kunne, solgte de lånet videre til den næste i rækken, og så var det hans problem.

Hvis husejerne ikke kunne betale for lånet, var de ligeglade.

De solgte deres risiko til den næste i rækken, og tjente millioner.

Som at spille sorte-per med en tidsindstillet bombe.

Ikke overraskende, så kunne husejerne ikke betale for deres lån, som på dette tidspunkt er ejet af banken.

Det betyder at hans månedlige betaling, bliver "lavet om" til et hus.

Intet problem... banken sætter bare huset til salg.

Men flere og flere lån bliver lavet om til huse...

...nu er der så mange huse til salg, at det skaber mere udbud end efterspørgsel.

Og huspriserne stiger ikke mere. I stedet falder de faktisk...hurtigt.

Det skaber et interessant problem for de husejere, som stadig kan betale deres lån.

Som flere og flere huse i deres område bliver sat til salg, bliver deres hus mindre værd...

...og de begynder at tænke om det er værd at betale deres lån på $300.000 tilbage...

...når deres hus nu kun er $90.000 værd.

De beslutter sig for at det ikke giver mening at betale, selvom de teknisk set har mulighed for det...

...og de forlader deres hus og dermed deres lån. Mængden af opgivede lån eksploderer.

Nu sidder bankerne med en stor boks fuld af værdiløse huse.

Han ringer til investorer for at sælge sin CDO, men investoren siger "nej tak".

Investoren ved at pengestrømmen til CDO'en er stoppet.

Bankerne prøver at sælge sin CDO til alle, men ingen vil købe den.

Bankerne går i panik fordi de har lånt millioner, nogle milliarder, dollars for at kunne købe CDO'erne...

...og nu kan bankerne ikke betale deres lån tilbage, ligemeget hvad han prøver.

Men bankerne er ikke de eneste.

Hele finanssystemet er frosset fast.

Alle begynder at gå falit.

Men det er ikke alt...

...investorerne ringer til husejerne og fortæller dem at alle deres investeringer er værdiløse.

Nu kan du begynde at se hvordan krisen er cirkulær.

Velkommen til Finanskrisen.

Investorerne har allerede købt tusindvis af CDO'er.

Lån-mægleren ringer for at prøve at sælge sine huslån, men ingen vil købe det, og han er nu arbejdsløs.