Visualisering er selve hjertet i mit arbejde. Jeg underviser i global sundhed. Og jeg ved, det ikke er nok bare at have data. Jeg er nødt til at vise det på en måde, som folk både kan nyde og forstå. Så nu vil jeg prøve noget, jeg aldrig har gjort før: Bringe mine data til live med en smule teknisk støtte fra TV-holdet. Derfor - lad os komme i gang. Først en akse for sundhed. Forventet levetid fra 25 til 75 år. Og hernede en akse for velstand. Indtægt per person. 400, 4.000 og 40.000 dollars. Så, hernede er folk fattige og syge og heroppe rige og raske. Nu vil jeg vise, hvordan verden så ud for 200 år siden. I 1810. Her er alle landene: Europa er brun, Asien rød, Mellemøsten grøn, Afrika syd for Sahara blå og de amerikanske lande gule. Og størrelsen på landets bobbel viser størrelsen på befolkningen. I 1810 var der ret trængt dernede, ikke? Alle lande var syge og fattige den forventede levetid var 40 år i alle lande og kun i Storbritainen og Holland havde man deten smule bedre, men ikke meget. Så nu vil jeg starte verden. Den industrielle revolution får landene i Europa og andre steder til at flytte sig væk fra resten af landene men de koloniserede lande i Asien og Afrika hænger fast dernede. Og på et tidspunkt bliver Vesten rigere og sundere. Og nu vil vi sænke farten for at vise virkningen af Første Verdenskrig og Den Spanske Syge. Hvilken katastrofe! Og nu sætter jeg farten op igen gennem 1920'erne og 30'erne. Og på trods af store depression kæmper Vesten sig mod større rigdom og sundhed. Japan og andre lande forsøger at følge med men de fleste lande blive hængende dernede. Nu, efter tragedierne under Anden Verdenskrig stopper vi op for at tage et kig på verden anno 1948. 1948 var et fantastisk år. Krigen er ovre Sverige lå i toppen af medaljetabellen til Vinter OL og jeg blev født. Men forskellen mellem landende i verden var større end nogensinde. USA førte, Japan halede ind Brasilien var langt bagud. Iran blev lidt rigere på grund af olien, men de levede stadigt ikke særligt længe. Og de asiatiske giganter Kina, Indien, Pakistan, Bangladesh og Indonesien var stadig både fattige og syge hernede. Men se så, hvad der er ved at ske! Så kører vi igen! I min levetid opnår tidligere kolonier deres uafhængighed og endeligt begynder de at blive sundere og sundere og sundere. Og i 1970'erne begynder de asiatiske og latinamerikanske lande at hale ind på Vesten. De blev de nye vækstøkonomier. Nogle afrikanske lande følger med med andre sidder fast i borgerkrige og atter andre kæmper med HIV. Og her kan vi se verden i dag med de mest opdaterede statistikker. De fleste mennesker i dag lever i midten. Men der er alligevel på samme tid kæmpe forskelle mellem landene der har det bedst og dem der har det værst. og der er stadig enorme uligheder internt i lande. Disse bobler viser landenes gennemsnit men jeg kan dele dem op. Tag eksemelvist Kina, som kan opdeles efter provins Dér er Shanghai. Det ligger på samme niveau som Italien i dag. Og der er den fattige provins, Gansu som ligger på niveau med Pakistan. Og hvis jeg opdeler endnu en gang er det landlige område som Ghana i Afrika. Og alligevel - på trods af de enorme forskelle i dag har vi set en bemærkelsesværdig udvikling de sidste 200 år. Den kæmpe historiske kløft mellem Vesten og resten er ved at lukke sig. Vi er blevet en helt ny, konvergerende verden og jeg ser en klar tendens for fremtiden med udviklingshjælp, handel, grøn teknologi og fred. Det bliver muligt for alle at komme op i det rige og sunde hjørne. Nå, hvad du har set de sidste par minutter er historien om 200 lande vist over 200 år. Det involverede brugen af hele 120.000 tal. Sejt, ikk'?