1
00:00:00,378 --> 00:00:02,271
Jeg har et spørgsmål:

2
00:00:02,271 --> 00:00:05,648
Hvem her kan huske, hvornår de først indså,

3
00:00:05,648 --> 00:00:09,071
at de skulle dø?

4
00:00:09,071 --> 00:00:11,573
Jeg kan. Jeg var en lille dreng,

5
00:00:11,573 --> 00:00:14,628
og min bedstefar var lige død,

6
00:00:14,628 --> 00:00:18,546
og jeg kan huske et par dage senere, lå jeg i sengen om natten

7
00:00:18,546 --> 00:00:22,180
og prøvede på at finde ud af, hvad der var sket.

8
00:00:22,180 --> 00:00:24,815
Hvad betød det, at han var død?

9
00:00:24,815 --> 00:00:26,599
Hvor var han taget hen?

10
00:00:26,599 --> 00:00:30,021
Det var som om, et hul i virkeligheden havde åbnet sig

11
00:00:30,021 --> 00:00:32,156
og slugt ham.

12
00:00:32,156 --> 00:00:34,958
Men så gik det virkelig rystende spørgsmål op for mig:

13
00:00:34,958 --> 00:00:38,448
Hvis han kunne dø, kunne det så også ske for mig?

14
00:00:38,448 --> 00:00:41,747
Kunne det hul i virkeligheden åbne op og sluge mig?

15
00:00:41,747 --> 00:00:43,537
Ville det åbne op under min seng

16
00:00:43,537 --> 00:00:46,771
og sluge mig, mens jeg sov?

17
00:00:46,771 --> 00:00:50,959
Tja, på et tidspunk bliver alle børn opmærksomme på døden.

18
00:00:50,959 --> 00:00:52,864
Det kan ske på forskellige måder, selvfølgelig,

19
00:00:52,864 --> 00:00:54,697
og kommer som regel i stadier.

20
00:00:54,697 --> 00:00:58,210
Vores koncept af døden udvikler sig, når vi bliver ældre.

21
00:00:58,210 --> 00:01:00,939
Og hvis du søger i de mørkeste afkroge

22
00:01:00,939 --> 00:01:02,636
af din hukommelse,

23
00:01:02,636 --> 00:01:05,639
vil du måske huske noget af det, som jeg følte,

24
00:01:05,639 --> 00:01:08,894
da min bedstefar døde, og jeg indså,

25
00:01:08,894 --> 00:01:10,844
at det også kunne ske for mig,

26
00:01:10,844 --> 00:01:13,423
den følelse at bag alt dette

27
00:01:13,423 --> 00:01:16,760
ventede tomrummet.

28
00:01:16,760 --> 00:01:19,037
Og denne udvikling i barndommen

29
00:01:19,037 --> 00:01:21,858
reflekterer udviklingen af vores art.

30
00:01:21,858 --> 00:01:25,173
Ligesom der var et tidspunkt i din udvikling

31
00:01:25,173 --> 00:01:28,699
som barn, hvor din opfattelse af selv og af tid

32
00:01:28,699 --> 00:01:30,798
blev sofistikeret nok

33
00:01:30,798 --> 00:01:34,720
for dig til at forstå, at du var dødelig,

34
00:01:34,720 --> 00:01:38,426
ligeledes ved et tidspunkt i evolutionen af vores art,

35
00:01:38,426 --> 00:01:41,441
blev nogle tidlige menneskers opfattelse af

36
00:01:41,441 --> 00:01:43,684
selv og tid sofistikeret nok

37
00:01:43,684 --> 00:01:46,799
for dem til at blive de første mennesker til at indse,

38
00:01:46,799 --> 00:01:50,232
"Jeg vil dø!"

39
00:01:50,232 --> 00:01:52,451
Det er, om du vil, vores forbandelse.

40
00:01:52,451 --> 00:01:56,494
Det er prisen, vi betaler for at være så forbandet kloge.

41
00:01:56,494 --> 00:01:58,593
Vi er nødsaget til at leve med den viden,

42
00:01:58,593 --> 00:02:01,254
at det værste der kan ske

43
00:02:01,254 --> 00:02:02,878
en dag utvivlsomt vil være,

44
00:02:02,878 --> 00:02:04,384
enden på alle vores projekter,

45
00:02:04,384 --> 00:02:07,848
vores håb, vores drømme, på vores individuelle verden.

46
00:02:07,848 --> 00:02:11,029
Vi lever hver især i skyggen af en personlig

47
00:02:11,029 --> 00:02:13,018
undergang.

48
00:02:13,018 --> 00:02:15,522
Og det er skræmmende. Det er frygtindgydende.

49
00:02:15,522 --> 00:02:17,982
Så vi leder efter en udvej.

50
00:02:17,982 --> 00:02:21,263
Og i mit tilfælde, da jeg var omkring fem år gammel,

51
00:02:21,263 --> 00:02:24,258
betød dette at spørge min mor.

52
00:02:24,258 --> 00:02:26,720
Da jeg først begyndte at spørge,

53
00:02:26,720 --> 00:02:28,501
hvad sker der, når vi dør,

54
00:02:28,501 --> 00:02:30,593
besvarede de voksne omkring mig dengang

55
00:02:30,593 --> 00:02:33,796
med en typisk engelsk blanding af akavethed

56
00:02:33,796 --> 00:02:36,783
og halvhjertet kristendom,

57
00:02:36,783 --> 00:02:38,727
og den sætning jeg hørte oftest var,

58
00:02:38,727 --> 00:02:40,286
at bedstefar nu var:

59
00:02:40,286 --> 00:02:42,750
"der oppe kiggende ned på os,"

60
00:02:42,750 --> 00:02:45,715
og hvis jeg også døde, hvilket selvfølgelig ikke ville ske,

61
00:02:45,715 --> 00:02:48,511
så ville jeg også komme derop,

62
00:02:48,511 --> 00:02:50,561
hvilket fik døden til at lyde meget som

63
00:02:50,561 --> 00:02:53,215
en eksistentiel elevator.

64
00:02:53,215 --> 00:02:56,333
Dette lød ikke særligt plausibelt.

65
00:02:56,333 --> 00:02:59,236
Jeg plejede at se et børne nyhedsprogram hele tiden,

66
00:02:59,236 --> 00:03:01,676
og det var under rumudforsknings æraen.

67
00:03:01,676 --> 00:03:03,850
Der var altid raketter som fløj op i himmelen,

68
00:03:03,850 --> 00:03:06,546
op i rummet, der op.

69
00:03:06,546 --> 00:03:08,875
Men ingen af astronauterne, når de kom tilbage,

70
00:03:08,875 --> 00:03:12,107
fortalte nogensinde om at have mødt min bedstefar,

71
00:03:12,107 --> 00:03:14,566
eller nogle andre døde personer.

72
00:03:14,566 --> 00:03:15,869
Men jeg var bange,

73
00:03:15,869 --> 00:03:18,309
og ideen om at tage den eksistentielle elevator

74
00:03:18,309 --> 00:03:19,915
for at se min bedstefar

75
00:03:19,915 --> 00:03:21,330
lød en del bedre end at blive slugt

76
00:03:21,330 --> 00:03:24,401
af tomrummet, mens jeg sov.

77
00:03:24,401 --> 00:03:26,670
Så jeg troede på det alligevel,

78
00:03:26,670 --> 00:03:29,341
selvom det ikke gav meget mening.

79
00:03:29,341 --> 00:03:31,583
Og denne tankeproces som jeg
gennemgik

80
00:03:31,583 --> 00:03:34,114
som et barn, og har været igennem mange gange siden,

81
00:03:34,114 --> 00:03:36,024
inklusiv som en voksen,

82
00:03:36,024 --> 00:03:38,471
er et produkt af hvad psykologerne kalder

83
00:03:38,471 --> 00:03:39,935
en tilbøjelighed.

84
00:03:39,935 --> 00:03:43,209
En tilbøjelighed er en måde, hvorpå vi systematisk

85
00:03:43,209 --> 00:03:44,927
tager fejl af ting,

86
00:03:44,927 --> 00:03:47,611
måder hvorpå vi fejlberegner, fejlbedømmer,

87
00:03:47,611 --> 00:03:51,200
forvrænger virkeligheden, eller ser hvad vi ønsker at se

88
00:03:51,200 --> 00:03:53,432
og den tilbøjelighed, som jeg snakker om

89
00:03:53,432 --> 00:03:54,870
virker på denne måde:

90
00:03:54,870 --> 00:03:57,105
Konfronter nogen med det faktum,

91
00:03:57,105 --> 00:03:58,652
at de vil dø,

92
00:03:58,652 --> 00:04:01,685
og de vil tro på næsten hvilken som helst historie,

93
00:04:01,685 --> 00:04:03,543
som fortæller dem, at det ikke er sandt,

94
00:04:03,543 --> 00:04:05,957
og at de istedet kan leve for evigt,

95
00:04:05,957 --> 00:04:10,042
selv hvis det betyder at tage den eksistentielle elevator.

96
00:04:10,042 --> 00:04:14,470
Nu kan vi se dette som den største tilbøjelighed af alle.

97
00:04:14,470 --> 00:04:17,345
Det er blevet demonstreret i over 400

98
00:04:17,345 --> 00:04:19,026
empiriske studier,

99
00:04:19,026 --> 00:04:21,535
Disse studier er opfindsomme, men de er simple.

100
00:04:21,535 --> 00:04:23,470
De virker således.

101
00:04:23,470 --> 00:04:24,960
Du tager to grupper af mennesker,

102
00:04:24,960 --> 00:04:27,743
som er ens i alle relevante aspekter,

103
00:04:27,743 --> 00:04:30,432
og du minder en gruppe om, at de vil dø,

104
00:04:30,432 --> 00:04:33,061
men ikke den anden, og så sammenligner du deres opførsel.

105
00:04:33,061 --> 00:04:36,934
Så du observerer, hvordan det påvirker adfærd

106
00:04:36,934 --> 00:04:40,688
når folk bliver opmærksomme på deres dødelighed.

107
00:04:40,688 --> 00:04:43,600
Og hver gang får du det samme resultat:

108
00:04:43,600 --> 00:04:46,687
Folk som er gjort opmærksomme på deres dødelighed

109
00:04:46,687 --> 00:04:48,698
er mere villige til at tro på historier,

110
00:04:48,698 --> 00:04:50,561
som fortæller dem, at de kan undslippe døden

111
00:04:50,561 --> 00:04:52,333
og leve for evigt.

112
00:04:52,333 --> 00:04:54,622
Så her er et eksempel: Et nyligt studie

113
00:04:54,622 --> 00:04:57,392
tog to grupper af agnostikere,

114
00:04:57,392 --> 00:04:58,988
det er folk, som er i tvivl

115
00:04:58,988 --> 00:05:01,503
om deres religiøse overbevisning.

116
00:05:01,503 --> 00:05:05,087
En gruppe blev bedt om at tænke på at være død.

117
00:05:05,087 --> 00:05:06,732
Den anden gruppe blev bedt om at tænke på

118
00:05:06,732 --> 00:05:08,565
at være ensom.

119
00:05:08,565 --> 00:05:11,381
De blev så spurgt igen om deres religiøse overbevisning.

120
00:05:11,381 --> 00:05:14,245
De som var blevet bedt om at tænke på at være død

121
00:05:14,245 --> 00:05:17,818
var bagefter dobbelt så sandsynlige til at udtrykke tro

122
00:05:17,818 --> 00:05:19,478
på Gud og Jesus.

123
00:05:19,478 --> 00:05:21,256
Dobbelt så sandsynlige.

124
00:05:21,256 --> 00:05:23,964
Selvom de før var lige agnostiske.

125
00:05:23,964 --> 00:05:25,725
Men indsæt frygten for døden i deres bevisthed

126
00:05:25,725 --> 00:05:29,584
og de løber til Jesus.

127
00:05:29,584 --> 00:05:33,096
Dette viser, at minde folk om døden

128
00:05:33,111 --> 00:05:36,341
påvirker dem til at tro, uden hensyn til beviser,

129
00:05:36,341 --> 00:05:38,366
og det virker ikke bare for religion,

130
00:05:38,366 --> 00:05:40,603
men for et hvilket som helst trossystem,

131
00:05:40,603 --> 00:05:44,063
som lover udødelighed i en eller anden form,

132
00:05:44,063 --> 00:05:45,868
hvad enten det er at blive berømt,

133
00:05:45,868 --> 00:05:47,282
have børn,

134
00:05:47,282 --> 00:05:48,629
eller sågar nationalisme,

135
00:05:48,629 --> 00:05:51,902
som lover, at du kan leve videre som en del af det store hele.

136
00:05:51,902 --> 00:05:53,833
Dette er en tilbøjelighed, som har formet

137
00:05:53,833 --> 00:05:57,172
retningen af mennesket historie.

138
00:05:57,172 --> 00:05:59,439
Teorien bag denne tilbøjelighed

139
00:05:59,439 --> 00:06:01,176
i de over 400 studier

140
00:06:01,176 --> 00:06:03,305
hedder terror management teori,

141
00:06:03,305 --> 00:06:05,655
og ideen er simpel. Bare dette.

142
00:06:05,655 --> 00:06:08,204
Vi udvikler vores verdenssyn,

143
00:06:08,204 --> 00:06:10,361
hvilket er, historierne vi fortæller os selv

144
00:06:10,361 --> 00:06:13,097
om verdenen og vores plads i den

145
00:06:13,097 --> 00:06:15,379
for at hjælpe os med at styre

146
00:06:15,379 --> 00:06:18,293
frygten for døden.

147
00:06:18,293 --> 00:06:20,092
Og disse udødelighedshistorier

148
00:06:20,092 --> 00:06:23,089
har tusindvis af forskellige manifestationer,

149
00:06:23,089 --> 00:06:26,673
men jeg tror at bag den umiddelbare variation,

150
00:06:26,673 --> 00:06:29,372
er der faktisk kun fire grundlæggende former,

151
00:06:29,372 --> 00:06:32,883
som disse udødelighedshistorier kan tage.

152
00:06:32,883 --> 00:06:34,688
Og vi kan se dem gentage sig selv

153
00:06:34,688 --> 00:06:37,858
gennem historien, med kun små forskelle

154
00:06:37,858 --> 00:06:40,623
for at reflektere samtidens ordforråd.

155
00:06:40,623 --> 00:06:43,131
Nu vil jeg kort introducere disse fire

156
00:06:43,131 --> 00:06:45,384
grundlæggende former af udødelighedshistorier,

157
00:06:45,384 --> 00:06:46,954
og jeg vil prøve på at give jer en følelse

158
00:06:46,954 --> 00:06:49,267
af måden, hvorpå de er genfortalt af hver kultur

159
00:06:49,267 --> 00:06:51,034
eller generation

160
00:06:51,034 --> 00:06:53,206
ved hjælp af datidens ordforråd.

161
00:06:53,206 --> 00:06:55,845
Den første historie er den mest simple.

162
00:06:55,845 --> 00:06:57,998
Vi vil bare undgå døden,

163
00:06:57,998 --> 00:07:00,423
og drømmen om at gøre det i denne krop,

164
00:07:00,423 --> 00:07:01,783
i denne verden, for evigt,

165
00:07:01,783 --> 00:07:05,074
er den første og mest simple form af udødelighedshistorie,

166
00:07:05,074 --> 00:07:07,533
og det lyder måske umiddelbart usandsynligt,

167
00:07:07,533 --> 00:07:11,514
men faktisk har næsten alle kulturer i menneskets historie

168
00:07:11,514 --> 00:07:13,576
haft en myte eller legende

169
00:07:13,576 --> 00:07:16,337
om en livseliksir eller en ungdommens kilde,

170
00:07:16,337 --> 00:07:19,316
eller noget som lover at holde os i live

171
00:07:19,316 --> 00:07:22,453
for evigt.

172
00:07:22,453 --> 00:07:24,046
Antikkens Egypten havde sådanne myter,

173
00:07:24,046 --> 00:07:26,414
antikkens Babylon og antikkens Indien.

174
00:07:26,414 --> 00:07:29,266
Gennem europæisk historie finder vi dem i alkymisternes arbejde,

175
00:07:29,266 --> 00:07:32,060
og vi tror selvfølgelig stadig på det i dag,

176
00:07:32,060 --> 00:07:34,623
hvis vi blot fortæller historien ved hjælp af

177
00:07:34,623 --> 00:07:36,279
videnskabens ordforråd.

178
00:07:36,279 --> 00:07:37,885
For 100 år siden

179
00:07:37,885 --> 00:07:39,704
var hormoner lige blevet opdaget,

180
00:07:39,704 --> 00:07:41,356
og folk håbede at hormonbehandlinger

181
00:07:41,356 --> 00:07:44,055
ville kurere alderdom og sygdom,

182
00:07:44,055 --> 00:07:46,908
og nu sætter vi i stedet vores lid til stamceller,

183
00:07:46,908 --> 00:07:49,203
genteknologi og nanoteknologi.

184
00:07:49,203 --> 00:07:53,161
Men ideen om at videnskab kan kurere døden

185
00:07:53,161 --> 00:07:55,502
er blot endnu et kapitel i historien

186
00:07:55,502 --> 00:07:57,735
om den magiske livseliksir,

187
00:07:57,735 --> 00:08:02,171
en historie lige så gammel som civilisationen.

188
00:08:02,171 --> 00:08:04,951
Men at satse alt på ideen om at finde den eliksir

189
00:08:04,951 --> 00:08:06,354
og forblive i live for evigt

190
00:08:06,354 --> 00:08:08,155
er en risikabel strategi.

191
00:08:08,155 --> 00:08:10,395
Når vi ser tilbage igennem historien

192
00:08:10,395 --> 00:08:13,179
om alle dem, som har søgt efter en eliksir i fortiden,

193
00:08:13,179 --> 00:08:15,008
er den ene ting de nu har tilfælles,

194
00:08:15,008 --> 00:08:17,638
at de alle er døde.

195
00:08:17,638 --> 00:08:21,376
Så vi har brug for en backup plan, og præcis denne form for plan B

196
00:08:21,376 --> 00:08:24,947
er hvad den anden form af udødelighedshistorien tilbyder,

197
00:08:24,947 --> 00:08:26,702
og det er genopstandelse.

198
00:08:26,702 --> 00:08:29,076
Og den bliver ved ideen om, at jeg er denne krop,

199
00:08:29,076 --> 00:08:31,051
jeg er denne fysiske organisme.

200
00:08:31,051 --> 00:08:33,219
Den accepterer, at jeg vil dø,

201
00:08:33,219 --> 00:08:34,593
men siger på trods af det,

202
00:08:34,593 --> 00:08:37,096
kan jeg genopstå, og jeg kan leve igen.

203
00:08:37,096 --> 00:08:39,714
Med andre ord. Jeg kan gøre, hvad Jesus gjorde,

204
00:08:39,714 --> 00:08:41,759
Jesus døde, men han var tre dage i gravkammeret.

205
00:08:41,759 --> 00:08:44,870
og så genopstod han og levede igen.

206
00:08:44,870 --> 00:08:47,989
Og ideen om at vi kan genopstå og leve igen

207
00:08:47,989 --> 00:08:50,277
er ortodoks tro, ikke bare for kristne,

208
00:08:50,277 --> 00:08:52,980
men også for jøder og muslimer.

209
00:08:52,980 --> 00:08:55,144
Men vores ønske om at tro på denne historie

210
00:08:55,144 --> 00:08:57,154
er så dybt forankret,

211
00:08:57,154 --> 00:08:59,252
at vi genopfinder den igen

212
00:08:59,252 --> 00:09:00,744
for den videnskabelige tidsalder,

213
00:09:00,744 --> 00:09:03,567
for eksempel med ideen om kryonik.

214
00:09:03,567 --> 00:09:05,157
Det er ideen om, at når du dør,

215
00:09:05,157 --> 00:09:07,156
kan du få dig selv froset ned

216
00:09:07,156 --> 00:09:09,545
og så på et tidspunkt, når teknologien

217
00:09:09,545 --> 00:09:10,756
er udviklet tilstrækkeligt,

218
00:09:10,756 --> 00:09:12,876
kan du blive tøet op, repareret og genoplivet

219
00:09:12,876 --> 00:09:14,165
og således genopstå.

220
00:09:14,165 --> 00:09:17,013
Så nogle mennesker tror på, at en almægtig gud

221
00:09:17,013 --> 00:09:18,892
vil genoplive dem igen,

222
00:09:18,892 --> 00:09:23,035
og andre folk tror, at an almægtig forsker vil gøre det.

223
00:09:23,035 --> 00:09:25,749
Men for andre er hele ideen om genoplivelse,

224
00:09:25,749 --> 00:09:27,752
at stå op af graven,

225
00:09:27,752 --> 00:09:30,471
bare for meget som en dårlig zombie film.

226
00:09:30,471 --> 00:09:33,262
De synes, at kroppen er for besværlig, for upålidelig

227
00:09:33,262 --> 00:09:35,410
til at garantere evigt liv,

228
00:09:35,410 --> 00:09:38,501
og derfor har de sat deres lid til en tredje

229
00:09:38,501 --> 00:09:40,618
mere spirituel udødelighedshistorie,

230
00:09:40,618 --> 00:09:42,954
ideen om at vi kan forlade vores kroppe

231
00:09:42,954 --> 00:09:45,251
og leve videre som en sjæl.

232
00:09:45,251 --> 00:09:47,240
Hovedparten af menneskene på jorden

233
00:09:47,240 --> 00:09:49,013
tror, at de har en sjæl,

234
00:09:49,013 --> 00:09:51,423
og ideen er central i mange religioner.

235
00:09:51,423 --> 00:09:53,737
Men selv i dens nuværende form,

236
00:09:53,737 --> 00:09:55,652
i dens traditionelle form,

237
00:09:55,652 --> 00:09:57,815
er ideen om sjælen stadig enorm populær,

238
00:09:57,815 --> 00:09:59,247
genopfinder vi den ikke desto mindre

239
00:09:59,247 --> 00:10:01,471
igen i forbindelse med den digitale tidsalder,

240
00:10:01,471 --> 00:10:02,948
for eksempel med ideen om,

241
00:10:02,948 --> 00:10:04,938
at du kan forlade din krop

242
00:10:04,938 --> 00:10:07,184
ved at uploade dit sind, din essens,

243
00:10:07,184 --> 00:10:09,140
dit sande dig, ind i en computer

244
00:10:09,140 --> 00:10:13,752
og således leve videre som et avatar i æteren.

245
00:10:13,752 --> 00:10:15,775
Men der er selvfølgelig skeptikere, som siger,

246
00:10:15,775 --> 00:10:17,619
at hvis vi ser på det videnskabelige bevis,

247
00:10:17,619 --> 00:10:19,263
især neurovidenskab,

248
00:10:19,263 --> 00:10:21,092
tyder det på at dit sind,

249
00:10:21,092 --> 00:10:22,672
din essens, dit sande dig,

250
00:10:22,672 --> 00:10:25,085
i høj grad er afhængig af en speciel del

251
00:10:25,085 --> 00:10:27,306
af din krop, dvs. din hjerne.

252
00:10:27,306 --> 00:10:29,827
Og sådanne skeptikere kan finde trøst

253
00:10:29,827 --> 00:10:32,085
i den fjerde udødelighedshistorie,

254
00:10:32,085 --> 00:10:34,442
og det er eftermæle,

255
00:10:34,442 --> 00:10:35,922
ideen om at du kan leve videre

256
00:10:35,922 --> 00:10:38,173
igennem det ekko, som du efterlader i verdenen,

257
00:10:38,173 --> 00:10:40,522
ligesom den store græske kriger Achilleus,

258
00:10:40,522 --> 00:10:43,151
som ofrede sit liv i kampen om Troja,

259
00:10:43,151 --> 00:10:46,204
så han kunne vinde uddødelig berømmelse.

260
00:10:46,204 --> 00:10:48,470
Og jagten på berømmelse er så udbredt

261
00:10:48,470 --> 00:10:50,611
og populært nu som nogensinde før,

262
00:10:50,611 --> 00:10:52,190
og i vores digitale tidsalder

263
00:10:52,190 --> 00:10:53,718
er det endnu nemmere at opnå.

264
00:10:53,718 --> 00:10:56,042
Du har ikke brug for at være en stor kriger som Achilleus,

265
00:10:56,042 --> 00:10:57,735
en stor konge eller helt.

266
00:10:57,735 --> 00:11:02,558
Alt du har brug for er en internetforbindelse og en sjov kat. (Latter)

267
00:11:02,558 --> 00:11:05,021
Men nogle folk foretrækker at efterlade et mere håndgribeligt,

268
00:11:05,021 --> 00:11:07,865
biologisk eftermæle -- børn for eksempel.

269
00:11:07,865 --> 00:11:10,141
De synes godt om, de håber på, at leve

270
00:11:10,141 --> 00:11:11,858
videre som en del af det større hele,

271
00:11:11,858 --> 00:11:14,307
en nation, en familie eller en stamme,

272
00:11:14,307 --> 00:11:16,773
deres genpulje.

273
00:11:16,773 --> 00:11:18,286
Men igen er der skeptikere,

274
00:11:18,286 --> 00:11:19,999
som tvivler på, hvorvidt eftermæle

275
00:11:19,999 --> 00:11:21,974
virkelig er udødelighed.

276
00:11:21,974 --> 00:11:24,051
For eksempel har Woody Allen sagt,

277
00:11:24,051 --> 00:11:26,547
"Jeg vil ikke leve videre i hjertet af mine landsmænd.

278
00:11:26,547 --> 00:11:28,744
Jeg vil leve videre i min lejlighed."

279
00:11:28,744 --> 00:11:30,511
Så det er de fire

280
00:11:30,511 --> 00:11:32,694
grundlæggende former af udødelighedshistorier,

281
00:11:32,694 --> 00:11:34,336
og jeg har prøvet på at give en ide af,

282
00:11:34,336 --> 00:11:36,629
hvordan de er genfortalt af hver generation

283
00:11:36,629 --> 00:11:38,216
med blot små afvigelser

284
00:11:38,216 --> 00:11:40,521
for at passe til dagens trend.

285
00:11:40,521 --> 00:11:44,010
Og den kendsgerning at de vender tilbage på denne måde,

286
00:11:44,010 --> 00:11:46,998
i så ens form, men i så forskellige trossystemer,

287
00:11:46,998 --> 00:11:48,576
antyder, tror jeg,

288
00:11:48,576 --> 00:11:50,978
at vi burde være skeptiske på sandheden

289
00:11:50,978 --> 00:11:54,739
i nogen bestemt version af disse historier.

290
00:11:54,739 --> 00:11:56,850
Det faktum at nogle tror,

291
00:11:56,850 --> 00:11:59,515
at en almægtig gud vil genoplive dem,

292
00:11:59,515 --> 00:12:03,216
og andre tror, at en almægtig forsker vil gøre det,

293
00:12:03,216 --> 00:12:06,254
antyder at ingen af dem virkelig tror på dette

294
00:12:06,254 --> 00:12:08,924
på grundlag af bevisets styrke.

295
00:12:08,924 --> 00:12:11,350
Vi tror snarere på disse historier,

296
00:12:11,350 --> 00:12:13,333
fordi vi har en tilbøjelighed til at tro på dem,

297
00:12:13,333 --> 00:12:15,161
og vi har en tilbøjelighed til at tro på dem,

298
00:12:15,161 --> 00:12:19,431
fordi vi er så bange for døden.

299
00:12:19,431 --> 00:12:21,486
Så spørgsmålet er,

300
00:12:21,486 --> 00:12:24,958
er vi dømt til, at leve det ene liv vi har

301
00:12:24,958 --> 00:12:28,651
på en måde, som er formet af frygt og benægtelse,

302
00:12:28,651 --> 00:12:31,726
eller kan vi overvinde denne tilbøjelighed?

303
00:12:31,726 --> 00:12:34,193
Tja, den græske filosof Epikur

304
00:12:34,193 --> 00:12:35,921
troede, at vi kunne.

305
00:12:35,921 --> 00:12:39,469
Han argumenterede for, at frygten for at dø er naturlig,

306
00:12:39,469 --> 00:12:41,884
men den er ikke rationel.

307
00:12:41,884 --> 00:12:44,542
"Døden," sagde han, "er ligegyldig for os,

308
00:12:44,542 --> 00:12:47,392
for når vi er her, er døden ikke,

309
00:12:47,392 --> 00:12:51,145
og når døden er, er vi væk."

310
00:12:51,145 --> 00:12:52,943
Dette er ofte citeret, men det er svært

311
00:12:52,943 --> 00:12:55,265
virkeligt at forstå, virkeligt at internalisere,

312
00:12:55,265 --> 00:12:57,428
for præcist denne ide om at være væk,

313
00:12:57,428 --> 00:12:59,567
er så svær at forestille sig.

314
00:12:59,567 --> 00:13:01,798
Så 2000 år senere sagde, en anden filosof,

315
00:13:01,798 --> 00:13:05,255
Ludwig Wittgenstein, det på denne måde:

316
00:13:05,255 --> 00:13:08,199
"Døden er ikke en begivenhed i livet:

317
00:13:08,199 --> 00:13:11,841
Vi oplever ikke døden,.

318
00:13:11,841 --> 00:13:13,035
Og derfor," tilføjede han,

319
00:13:13,035 --> 00:13:15,970
"i denne forstand, har livet ikke nogen ende."

320
00:13:15,970 --> 00:13:19,146
Så det var naturligt for mig som barn,

321
00:13:19,146 --> 00:13:21,513
at frygte at blive slugt af tomrummet,

322
00:13:21,513 --> 00:13:23,392
men det var ikke rationelt,

323
00:13:23,392 --> 00:13:25,377
fordi at blive slugt af tomrummet

324
00:13:25,377 --> 00:13:27,455
er ikke noget, som nogen af os

325
00:13:27,455 --> 00:13:30,725
nogensinde vil opleve.

326
00:13:30,725 --> 00:13:33,254
At overvinde denne tilbøjelighed er ikke nemt,

327
00:13:33,254 --> 00:13:36,213
fordi frygten for døden er så dybt forankret i os,

328
00:13:36,213 --> 00:13:40,695
men når vi ser, at frygten i sig selv ikke er rationel,

329
00:13:40,695 --> 00:13:42,825
og når vi fremlægger de måder,

330
00:13:42,825 --> 00:13:45,523
hvorpå det ubevidst kan påvirke os,

331
00:13:45,523 --> 00:13:47,374
så kan vi i det mindste begynde

332
00:13:47,374 --> 00:13:50,008
at prøve på at minimere den indflydelse, som det

333
00:13:50,008 --> 00:13:51,891
har på vores liv.

334
00:13:51,891 --> 00:13:54,709
Jeg mener, at det hjælper at se livet,

335
00:13:54,709 --> 00:13:56,553
som værende en bog:

336
00:13:56,553 --> 00:13:59,021
Ligesom en bog er indbundet af dets omslag,

337
00:13:59,021 --> 00:14:00,298
fra start til slut,

338
00:14:00,298 --> 00:14:04,036
ligeledes er vores liv indbundet af fødsel og død,

339
00:14:04,036 --> 00:14:07,551
og selvom en bog er begrænset af begyndelse og slutning,

340
00:14:07,551 --> 00:14:09,687
kan den spænde over fjerne landskaber,

341
00:14:09,687 --> 00:14:12,917
eksotiske figurer og fantastiske eventyr.

342
00:14:12,917 --> 00:14:16,266
Og selv om en bog er begrænset af begyndelse og slutning,

343
00:14:16,266 --> 00:14:18,089
kender karakterene i den

344
00:14:18,089 --> 00:14:20,931
ikke til nogen horisonter.

345
00:14:20,931 --> 00:14:24,088
De kender kun til de øjeblikke, som udgør deres historie,

346
00:14:24,088 --> 00:14:27,028
selv når bogen er lukket.

347
00:14:27,028 --> 00:14:29,164
Og således er karaktererne i en bog

348
00:14:29,164 --> 00:14:32,646
ikke bange for at nå den sidste side.

349
00:14:32,646 --> 00:14:34,924
Long John Silver er ikke bange for, at du

350
00:14:34,924 --> 00:14:37,759
bliver færdig med at læse "Skatteøen."

351
00:14:37,759 --> 00:14:39,459
Og ligeledes burde det være med os.

352
00:14:39,459 --> 00:14:41,603
Forestil dig bogen om dit liv,

353
00:14:41,603 --> 00:14:44,387
dets omslag, dets begyndelse og slutning, din fødsel og din død.

354
00:14:44,387 --> 00:14:46,564
Du kan kun kende øjeblikkene imellem,

355
00:14:46,564 --> 00:14:48,499
øjeblikkene som udgør dit liv.

356
00:14:48,499 --> 00:14:50,446
Det giver ikke mening for dig at frygte,

357
00:14:50,446 --> 00:14:52,536
hvad der ligger udenfor omslaget,

358
00:14:52,536 --> 00:14:54,006
hverken før din fødsel

359
00:14:54,006 --> 00:14:55,982
eller efter din død.

360
00:14:55,982 --> 00:14:58,511
Og du har ingen grund til at frygte, hvor lang bogen er,

361
00:14:58,511 --> 00:15:01,984
eller om det en en tegneserie eller et epos.

362
00:15:01,984 --> 00:15:03,526
Det eneste som betyder noget er,

363
00:15:03,526 --> 00:15:07,024
at du gør det til en god historie.

364
00:15:07,024 --> 00:15:09,244
Tak.

365
00:15:09,244 --> 00:15:13,429
(Bifald)