Ind til videre har vi tegnet en masse, men vi har ikke rigtig snakket om noget så simpelt som, f.eks. at skrive dit navn, det er emnet for denne lektion: tekst. Hvorfor bruge tekst? Måske for at vise en pointtæller i et spil eller få en figur til at tale eller bare få dit navn til at vokse og skrumpe og skifte farve. Lad os komme i gang og prøve at skrive "hello." Hvis vi forsøger at skrive "text(hello)", så får vi den her mærkelig fejl, der siger at "hello er ikke defineret," hvad betyder det? Problemet er at programmet tror at "hello" er en variabel, og det giver jo mening fra programmets perspektiv fordi "hello" kunne godt være en variabel, hvordan skulle den vide andet? Så hvordan fortæller vi vores program at det rent faktisk er tekst? Det er nemt! Vi skal bare huske at putte gåseøjne omkring. Gåseøjne fortæller at det ikke en variabel, men at det er tekst og vi vil have programmet til at vise det som tekst. Du kan huske det ved at tænke på en bog, hvor personerne snakker, og der er gåseøjne om det de siger. Og tilsvarende, når du vil have programmet til at sige noget, så skal du skrive gåseøjne omkring teksten. Og det er faktisk rigtig vigtigt og nemt at glemme. Så jeg siger det lige igen, hvis du skal bruge tekst i dit program, så skal du altid sætte gåseøjne omkring. Ellers får du nogle rigtig mærkelig fejlbeskeder. Og husk, hvis du ser nogle mærkelige fejlbeskeder, så dobbelttjek at du har husket gåseøjne. Sådan! Nu bruger vi gåseøjne, og fejlen er forsvundet. Men du har måske lagt mærke til at der ikke sker noget, skærmen er stadig blank, men det mærkelige er at hvis vi sætter en baggrund, lad os sige rød baggrund, så kan vi se at den er der. Det er bare skrevet med hvid farve, så problemet er at vi skriver hvid tekst, på en hvid baggrund, og det var derfor vi ikke kunne se teksten. Det lyder lidt skørt, hvorfor skriver du hvid tekst på en hvid baggrund? Det kan vi ændre, for vi har allerede lært at udfylde vores figurer. Og ligesom vi kan udfylde et rektangel eller en linje, så kan vi også sætte udfyldningsfarven for tekster ligesom før, og der er den! Den bliver vist uden at vi behøver baggrunden. Lad os se lidt mere på hvordan text-kommandoen virker. Den første del er åbenlys nok, det er bare den tekst vi gerne vil skrive. Hvis vi ændrer den næste del, kan vi se at det bare er hvor langt henne, og den næste er bare hvor langt op og ned. Det ser nok rigtig bekendt ud, fra da vi bare tegnede rektangler. En ting der er lidt drilagtig er at teksten har to koordinater men her angiver de hjørnet nederst til venstre. Mens det for rektangler er hjørnet øverst til venstre, heroppe. Og det kan se ud som om at det bare var gjort for at forvirre dig, men det er bare noget man lige skal huske. Vi kan prøve at eksperimentere og se det for os selv. Vi kan ændre sætte dette til "height" og vi kan se at, ja, den sætter nederste venstre koordinat til højden. Eller vi kan sætte det til nul, og hvad tror du så vi kan forvente? Vi kan slet ikke se det! Men hvis vi langsomt forøger tallet så kan vi se at det lige stikker frem øverst oppe. Igen er det fordi, at det er er koordinatet nederst til venstre, som vi angiver, ikke det øverste til venstre. Okay, nok analyse af text-kommandoen. Lad os gøre det endnu bedre. For eksempel, ved at gøre teksten større ved at bruge textSize der fortæller programmet hvor stort den skal tegne teksten. Og vi kan angive "30", som er ret stort, vi kan endda gøre det endnu større, eller vi kan gøre rigtig, rigtig, rigtig, rigtig småt. Hvad end vi vil. Lad os prøve at skrive dit navn og måske en lille besked om dig selv nedenunder. Siden jeg ikke kender dit navn, vil jeg bare tegne mit eget navn. Lige om lidt kan du kan ændre det til dit eget. Så ved at bruge det vi lige lærte, kan vi skrive text("Sophia") og der er mit navn. Vi kan også prøve at skrive en lille besked nedenunder, f.eks. "I like puppies and guitars and coding." Det er fint, undtagen at vi åbentlys har brug for at ændre positionerne så de ikke overlapper. Men åh nej, det er jo en rigtig lang tekststreng, så lad os prøve at skifte til en mindre tekststørrelse. Sådan der, det ser godt ud! Undtagen, hmm, jeg synes det er lidt kedeligt, at de begge er blå, så lad os skifte fill, og lad os gøre det til en flot hmm, lad os sige, måske en flot lilla? Okay, der har du det, det er alt om at tegne tekst og skifte farve og skifte størrelse.