Fornyligt fløj jeg over en mængde

af tusinde mennesker,
i Brasilien,

mens jeg spillede musik
af George Frideric Handel.

Jeg kørte også på gaderne
i Amsterdam,

hvor jeg også spillede musik
fra samme komponist.

Lad os lige se.

(Musik: George Frideric Handel, "Allegro."
Udført af Daria van der Bercken.)

Daria: Jeg bor der på tredje sal.

(Hollandsk) Jeg bor der på hjørnet.

Jeg bor lige rundt om hjørnet

og I er meget velkomne.

Mand: (Hollandsk) Lyder det sjovt?
Barn: (Hollandsk) Ja!

[(Hollandsk) "Handel huskoncert"]

(Bifald)

Daira: Alt det her var en rigtig

magisk oplevelse af hundrede årsager.

Nu spørger I sikkert,
hvorfor jeg gjorde disse ting?

Det er ikke typisk for en musikers

hverdagsliv.

Jeg gjorde det, fordi jeg blev forelsket
i musikken

og ønskede at dele det med så
mange mennesker

som muligt.

Det startede for et par år siden.

Jeg sad derhjemme på sofaen og var syg,

og søgte en smule på internettet

da jeg fandt ud af,
at Handel havde skrevet værker

til klaveret.

Jeg var overrasket.
Det vidste jeg nemlig ikke.

Så jeg downloadede noderne
og begyndte at spille.

Og det næste som skete var,

at jeg kom ind i denne tilstand af ren

fordomsfri forbløffelse.

Det var en oplevelse

af at være i fuldstændig ærefrygt
til musikken

og sådan havde jeg ikke følt
i meget lang tid.

Det er måske lettere at relatere til,
når I hører det.

Det første stykke jeg spillede igennem

startede sådan her.

(Musik)

Det lyder meget melankolsk,
gør det ikke?

Jeg bladrede en side
og det næste som kom

var dette.

(Musik)

Det lyder meget energisk,
gør det ikke?

Så indenfor et par minutter,

og stykket er ikke færdigt endnu,

oplevede jeg to meget kontrastiske ting:

smuk melankoli og ren og skær energi.

Jeg betragter disse to elementer
til at være

livsvigtige menneskelige udtryk.

Og renheden i musikken får en til,
at høre det

meget effektivt.

Jeg har holdt mange koncerter for børn,

børn på syv og otte år gammel,

og uanset hvad jeg spiller,
om det er Bach, Beethoven,

selv Stockkhausen,

eller noget jazzmusik,

så er de åbne for at høre det,

villige til at lytte

og de er komfartable med det.

Og når der kommer klasser ind

med børn som er et par år ældre,

11, 12, følte jeg, at jeg havde besvær

med at nå ind til dem.

Kompleksiteten af musikken,
bliver et problem,

og andres meninger -

forældre, venner, media -
begynder at spille en rolle.

Men de helt unge
stiller ikke spørgsmålstegn

ved deres egen mening.

De er i en konstant tilstand af undren,

og jeg tror fast på,
at vi fortsat kan lytte

som de syv-årige børn,

selv når vi bliver ældre.

Og det er derfor,
at jeg har spillet

ikke bare i koncertsalen,

men også på gader, online, i luften:

for at føle den tilstand af undren,

for virkelig at lytte

og lytte uden nogle fordomme.

Og jeg vil gerne indbyde jer

til at gøre det nu.

(Musik: George Frideric Handel, "Chaconne
i G Major." Udført af Daria van den Bercken.)

(Bifald)

Mange tak.

(Bifald)