DON'T PANIC — Hans Rosling showing the facts about population

Vi lever i en verden i nådesløs forandring.

Store befolkningsgrupper flytter til storbyer,

fylder skyhøje skyskrabere

og enorme slumkvarter.

Stort behov efter brændstof og mad,

utilregnelig klimaforandring

og alt dette i en verden hvor befolkningen fortsat er voksende.

Burde vi være bekymrede?

Burde vi være bange?

Hvordan skal vi få det til at give mening?

Der bor 7 milliarder folk på vores planet... er det ikke smukt?

Men når nogle tænker på kloden og dens fremtid, går de i panik!

Andre foretrækker ikke at tænke over det.

Men i aften viser jeg jer hvordan det rigtig ser ud.

Mit navn er Han Rosling, jeg er en statistiker, som...

NEJ, NEJ, NEJ, NEJ... lad være med at slukke!

Fordi med det nyeste data fra alle lande vil jeg vise jer verden på en ny måde.

Jeg vil fortælle jer hvordan verdensbefolkningen forandrer sig,

og hvad verdens data fortæller os om fremtiden i dag.

Vi står uden tvivl overfor nogle kæmpe udfordringer,

men den gode nyhed er, at fremtiden ikke er så dyster,

og at menneskeheden allerede gør det bedre, end mange af jer tror!

Ingen panik!

Sandheden omkring verdens befolkning

Med professor Hans Rosling

Babyer...

Hver eneste, en velsingelse.

Men mange mennsker tror at befolkning er et problem.

Nogle taler endda om en befolkningseksplosion!

Har de ret?

Hvor er vi med hensyn til befolkning idag? Og hvordan kom vi hertil?

Jeg vil fortælle jer en historie om alle som nogensinde har levet..

Eller.. ihvertfald i løbet af de sidste tusind år.

Nu sker det.

Jeg giver jer to akser.

Det her er tid i år og den her er verdens befolkning i millarder.

I år 10.000 f.kr., da de første mennesker begyndte på landbrug, beregner arkæologer

at verdens befolkning var på omkring 10 millioner.

Forstil jer: 10 millioner! Det er ligesom Sverige idag!

En verden af svenskere!

Men i løbet af årtusinder, kom der mere landbrug, mere mad, og flere mennesker, og store impirier kunne opstå.

Egypten, Kina, Indien... og endelig Europa!

Og befolkningstallet steg fortsat, men meget langsomt.

Jeg stopper her ved 1800-tallet.

Fordi det var i 1800 at verdensbefolkningen ramte 1 milliard.

Forstil jer, at i al den tid, steg verdensbefolkningen kun med meget små procentdele igennem tusinder af år.

Men ved 1800-tallet, med den industrielle revolution forandrede alting sig og befolkningstallet steg hurtigere.

På lidt mere end 100 år, ramte vi 2 millarder.

Og da jeg gik i skole, var det 3 millarder.

Og mange mennesker sagde: "Jorden kan ikke klare flere mennesker". Selv eksperter hævdede det.

Men hvad der skete var dete...

Vi steg til 4 millarder... 5 millarder... 6 milliarder... 7 milliarder!

Det er mere end halvdelen af verdens befolkning som er blevet tilføjet i min livstid.

Og tallet stiger fortsat.

Det meste af befolknings-stigningen, i de seneste år, har været i Asien.

Ligesom her, i Bangladesh... Hvor befolkningstallet er steget tre-dobbelt i min livstid.

Fra 50 millioner til mere end 150 millioner.

Det er nu et af de mest tætte befolkede lande i verden.

Næsten 15 millioner bor allerede i den meget tæt-befolkede hovedstad, Dhaka.

Folk her, om det er i byen eller på landet, er meget bekymret omkring størrelsen på familier.

Men et nyt Bangladesh er ved at opstå...

Ligesom Khan familien... Moderen Taslima, døtrene Tajina og lille Sadina

og faderen Hannan.

Det tager lang tid for kvinder at gøre sig færdige, mænd er ikke ligeså.

Hvis du tørrer det af med hænderne, hvorfor tager du det så på?

Taslima og Hannan kommer selv fra store familier.

Men de har besluttet sig for kun at have to børn.

I Bangladesh er der et slogan som man hører overalt

"Ikke mere end to børn - ét er endnu bedre!"

Det er heldigt at jeg kun har to børn

Hvis jeg havde et mere, var jeg i pengenød.

Med to børn, kan jeg købe hvad de vil have

Mine lommer er tomme nu!

Taslima og Hannan er en del af et kulturelt skifte, væk fra store famillier.

Og for Taslima er det også blevet til et job.

Hun arbejder for regeringens familie planlægnings tjeneste

som ansætter kvinder, som hende, i enhver lille landsby.

Hun går fra dør til dør, for at hjælpe andre, til at have mindre familier ligesom hende.

Hvornår havde du sidst menstruation?

Det var den 22.

Så du bruger ikke prævention?

Er det ikke et problem hvis du bliver gravid?

Jeg bliver ikke nemt gravid

Men du har allerede to børn

Jeg har ikke tid til at tage til klinikken.

Taslima tilbyder råd, moral støtte og mere vigtigt:

en række præventioner.

Du har tre døtre - vil du virkelig have flere børn?

Det er op til faderen

Det er dig der føder, hvorfor er det op til ham?

Du skal igennem smerten, det skal han ikke.

Hvem skal igennem smerten?

Det skal jeg, men hvis han vil have flere, hvad kan jeg så gøre?

Her er pillen, tag dem når du får menstruation

Det kan være svært at komme igennem til dem, når de er underuddannede

Men gradvis får vi budskabet spredt.

Præcist hvor successfulde har Taslima og bangladesh været med hensyn til fødselsraten?

Det er tallet af babyer født, per kvinde.

I Sverige har vi oprettet Gapminder Foundation

så vi kan fremlægge data på en måde alle kan forstå.

Så jeg kan vise jer situationen i Bangladesh og hvad der er sket.

Den vandrette akse er babyer per kvinde.

Fra 1 til 8.

Og her, en vertikal akse, som er livstid,

hvor lang tid en nyfødt kan forvente af år.

Fra 30 op til 90.

Vi starter i 1972

et meget vigtigt år for Bangladesh, det første år af uafhænighed.

Det år, var Bangladesh derovre

og de fik i gennemsnit 7 børn per kvinde

og livstiden var mindre end 50 år.

Så hvad er der sket efter uafhænigheden?

Er livet blevet længere i Bangladesh? Er der blevet færre børn?

Her er statestikken. Jeg starter i Bangladesh.

Livet bliver længere, og der bliver færre børn... 6... 5...

og levetiden endnu længere... 4... 3...

og de lander på 2.2. Og levetiden er 70 år.

Det er helt utroligt! På 40 år, er Bangladesh gået

fra 7... 6... 5... 4... 3... 2...

Det er et mirakel hvad angår Bangladesh!

Men er det kun i Bangladesh? Lad mig vise jer hele verden.

Jeg går 50 år tilbage i tiden, til 1963.

Her er alle landene.

De grønne er Amerika, nord og syd. De gule er Europa, øst og vest.

Blå er Afrika, nord og syd fra Sahara. Rød er Asien, Australien og New Zealand.

Størrelsen på cirklen er befolkningens størrelse. Se:

De store er Kina og Indien. Bangladesh er lige efter.

I 1963 var gennemsnitstallet af babyer født per kvinde, 5.

Men det var en splittet verden, ser du nok.

De lande herovre er udviklet lande med små familier og lang levetid.

Også ulande med store familier og kort levetid.

Meget få lande var imellem.

Men nu ser vi hvad der sker.

Jeg starter verden!

Nu sker det...

Kina får bedre levetid

også starter de familieplanlægning og bliver til mindre familier.

Kig, Mexico følger trop!

Det her er Brasilien.

Og her kommer Indien. De store røde cirkler er Asien, på vej.

Mange afrikanere får stadig mange børn per kvinde.

Også overhaler Bangladesh Indien på vej til mindre familier.

Og nu kommer næsten alle land med, selv Afrika begynder at følge trop.

Av! Jordskævl i Haiti!

Og nu er alle herovre. Sikke en forandring!

I dag, er gennemsnittet per kvinde 2.5.

Det var 5, for 50 år siden.

Verden har forandret sig, gennemsnitstallet af nyfødte er gået fra 5 til 2.5.

Og det falder stadig... Sikke en stor forandring!

Folk tror at lande som Bangladesh er et epicenter for en befolkningseksplosion.

De kunne ikke tage mere fejl.

For mig, er sunhedsarbejdere som Taslima og hendes kollegaer,

som har ført deres lande fra denne side... heeelt over.... på et par årtier

til langt bedre sundhed og mindre familier, de er de sande helte!

De er en fantastisk forandrig som er sket.

Vi lever ikke længere i en fordelt verden.

Men hvor meget ved folk om denne forandring?

Hos Gapminder viser vi ikke kun data, vi måler også hvor meget folk ved, eller ikke ved omkring verden.

Så vi lavede vores første undersøgelse i Sverige. Resultaterne var deprimerende!

Næste undersøgelse tog vi i Britanien. Vi var fulde af forhåbning, for britterne har været overalt.

Vi troede resultaterne ville være gode der.

Det første spørgsmål vi spurgte var: hvor mange babyer bliver der i gennemsnittet født i Bangladesh?

Vi gav 4 svarmuligheder: 2.5, 3.5, 4.5 eller 5.5

Det her er resultatet.

Du kender allerede svaret, det er 2.5.

Kun 12 procent at britterne svarede rigtigt.

Vi troede er det måske var de lavt uddannede som trak statestikken ned.

Så vi fravalgte alle som havde en universitets uddannelse.

Og her er resultatet.

De klarede sig dårligere!

Nu kan du måske konkludere at britterne mangler viden omkring verden.

Nej nej!

Hvad hvis jeg havde spurgt denne chimpanse og hans venner?

Jeg ville have skrevet forskellige svar på bananer og ladet dem tage en banan hver.

Det her er resultatet jeg ville få.

Selvfølgelig ved chimpanser intet om Bangladesh.

Men ved ren tilfældighed, ville de vælge dobbelt så korrekt som britterne.

Mere end halvdelen af britterne tror det er 4.5 eller mere.

Problemet er ikke mangel på viden, det er forudrettet idéer.

Britterne kan ikke forstille sig, de kan ikke engang gætte

at kvinder i Bangladesh får 2.5 børn i gennemsnit. Og det er 2.2 idag.

Britterne ved ikke at Taslima og hendes familie er normen i Bangladesh.

Og det er ikke kun der, det er overalt på kloden. I Brasilien.

I Vietnam.

Og selv Indien er det mest almindelige 2 børn per kvinde.

Og også i Afrika, i storbyer som Addis Ababa.

Er der mindre end 2 børn per kvinde.

Muslimer, bhuddister, hinduer, kristne...

Der er ikke en religion, ikke en kultur eller kontinent

hvor 2 børn familien ikke foregår.

Den her forandrig fra store familier til 2 børn familier

er et af de mest betydningsfulde ting som er sket i min livstid.

Det er uset i menneskets historie!

Tilbage i Bangladesh.

Lad os finde grunden bag dette historiske og fortsættende skift fra store til små familier.

Næsten alle piger i det muslimske Bangladesh, som den 15-årige Tanjina, går i skole idag.

Regeringen betaler familer penge for at beholde deres døtre på et videregående niveau.

På Tanjinas skole er drenge nu i undertal.

Hvilken type familie er det her?

En stor familie!

Vil de mangle mad?

Du kunne næppe glippe denne klasses lektion.

Hvilken type familie er det her?

Vil de komme i pengenød?

Nej!

Uddannelse er effektiv og der er også nye muligheder for kvinder i Bangladesh.

Trods fortsat ulighed, er der mere arbejde, og Tanjina sigter højt.

Jeg elsker at gå i skole.

I min mors tid, blev kvinder gift tidligt.

De havde ikke mulighed for at studere.

Men har vi store drømme om at arbejde som læger eller ingeniøre.

Flere og flere unge kvinder ser hvor anderledes livet kunne bliver for dem.

Jeg kan ikke forstille mig at du blev gift som 17-årig

Jeg kunne ikke drømme om at blive gift om to år

Det er umuligt

Vi forstod ikke så meget dengang

Men folk ved bedre nu

I hvilken alder vil du giftes?

25

Jeg bliver uddannet og får et arbejde

Jeg bliver læge, og så bliver jeg gift

Det er klogt!

Det er herligt at se Taslima fuld af håb for hendes to døtre.

Men en væsentlig udvikling ligger bag forandringen i Bangladesh.

Dets dramatiske forbedring af børnedødelighed.

Det er Ramadan, den muslimske måned for faste og reflektion.

På dette gunstige tidspunkt hjælper Hanan sine forældre med at passe familiekirkegården.

Tryk jorden ned med dine hænder.

Tre af Hanans søskende døde, da de var meget unge. De er begravede her.

De døde af mæslinger.

Vi græd så meget, det var så trist.

Hvis der havde været læger, kunne de være blevet behandlet.

Én ville måske have overlevet.

Hvordan kan jeg glemme? Jeg vil huske dem, så længe jeg lever.

Dengang Hanans forældre var et ungt par

døde 1 ud af 5 børn i Bangladesh før de blev 5 år gamle.

Alle familier levede med en konstant frygt for at miste et eller flere børn.

Du ville blive ved med at få det ene barn efter det andet

så hvis et døde, ville du ikke kun have et tilbage.

Det var sådan det var.

Vi tænkte ikke på, at vi fik for mange børn, eller hvordan deres fremtid ville blive.

I de sidste årtier har Bangladesh gjort store fremskridt inden for basal sundhed, især indenfor børnedødelighed.

Vacciner, behandlinger af infectioner og bedre ernæring og hygiejne -

- har alt sammen reddet millioner af børns liv.

Og efter at forældrene er begyndt at se at alle deres børn nu sandsynligvis overlever -

- er den største forhindring for familieplanlægning væk.

Selv i slummen i Dhaka får kvinder nu i gennemsnit kun 2 børn.

Børns overlevelse driver alting.

Lad os gå tilbage i historien.

Hvorfor voksede verdens befolkning så langsomt før 1800?

Igennem historien viser alle kilder os, at i gennemsnit -

- fik to forældre mere eller mindre 6 børn.

Men det ser ud som en meget hurtig befolkningsstigning. So hvorfor voksede den ikke?

Fordi 1 - 2 - 3 - 4 af de børn døde før de voksede op og selv blev forældre.

Folk i fortiden levede aldrig i økologisk balance med naturen -

- de døde i økologisk balance med naturen.

Det var fuldstændigt tragisk!

Men med den industrielle revolution ændrede det sig.

Bedre lønninger, mere vand, vand fra hanen, bedre hygiejne, sæbe, medisinske fremskridt...

Så ud af alle de her fremskridt, hvorfor voksede befolkningen? Var det fordi de fik flere børn?

Nej! I 1963, da jeg gik i skole, var antallet af børn per kvinde på verdensplan gået ned til 5.

Og årsagen for den hurtige befolkningstilvækst var den forbedrede børne-overlevelse.

4 overlevede på det tidspunkt.

Men 1 ud af 5 døde stadig, og det var stadig frygteligt.

Det er kun i de seneste årtier at de fleste lande har gjort fremskridt indenfor børne-overlevelse og familie-planlægning.

Så nu er vi på vej mod den nye balance.

Og det er en god balance: 2 forældre får i gennemsnit 2 børn der overlever.

Vi har familier i en meget glædelig balance.

Dette er den mest almindelige familiesituation i verden i dag.

Og hvad betyder det får fremtiden her?

Jeg vil vise dig den bedste projektion ind i fremtiden -

- fra de bedste demografi-forskere vi har, fra Populations Divisions fra de Forenede Nationer.

Og det ser sådan her ud.

Det vil fortsætte først, op til 8... Så går det til 9... Og så går det herhen.

Men se: Det går langsommere!

Ved slutningen af århundredet bliver det mere fladt her.

Og hvis jeg zoomer ind, kan du se -

- at vi forventer at den hurtige befolkningstilvækst stopper.

Men dette er selvfølgelig en projektion, der har en vis grad af usikkerhed.

Men vi er sire på at den hurige befolksningstilvækst stopper i dette århundrede.

Det er alt sammen på grund af en bemærkelsesværdig effekt ved den faldende fertilitetsrate.

Se her. Hvis vi går tilbage ind i det her -

- vil jeg vise dig det ved at vise antallet af børn i verden.

Antallet af børn fra 0 til 15 år gamle.

Her kommer de. Se:

Antallet af børn der steg langsomt - og så steg det også hurtigt...

Så ved århundrets begyndelse her -

- var der 2 milliarder børn i verden.

For mig var dette et meget vigtigt år, fordi det var her Doris blev født. Hun er mit første barnebarn.

Hun blev født på et meget specielt tidspunkt for børn i verden -

- for demografi-forskere estimerer at fra dette år af -

- vil antallet af børn i verden forsætte på samme måde.

Antallet vil ikke stige længere.

Ved slutningen af århundredet vil vi stadig have 2 milliarder børn i verden.

Da Doris blev født, toppedet antallet af børn i verden.

Antallet af børn stiger ikke.

Og nu vil det her forvirre dig.

Fordi... hvordan kan den samlede befolkning stige, hvis der ikke kommer flere børn?

Hvor vil alle de her voksne komme fra?

Og for at forklare det, må jeg forlade det her fancy digitale stads -

- og vise dig noget andet avanceret undervisningsmateriale vi har udviklet.

Jeg vil vise dig verdens befolkning, mine damer og herrer -

- i form af skumblokke.

Én blok er 1 milliard.

Og det betyder at vi har 2 milliarder børn i verden.

Så har vi 2 milliarder mellem 15 og 30 år gamle.

Dette er afrundede tal.

Vi har 1 milliard mellem 30 og 45 år gamle.

Vi har 1 milliard mellem 45 og 60 år gamle -

og så har vi min blok: 60 år og ældre. Vi er her på toppen.

Dette er verdens befolkning i dag.

Du kan se at der er 3 milliarder, der mangler her.

Kun få af dem mangler fordi de er døde.

De fleste mangler fordi de aldrig blev født.

Fordi før 1980 var der meget færre børn født i verden -

- fordi der var færre kvinder der fødte børn.

Så det her er hvad vi har i dag.

Hvad vil der ske i fremtiden?

Ved du hvad der sker for gamle mennesker som mig?

De dør!

Ja! Der var nogen her som arbejder på et hospital.

Så... de dør!

Resten bliver 15 år ældre og får 2 milliarder børn.

Disse her er nu gamle, tid til at dø.

Og så bliver disse her 15 år ældre og får 2 milliarder børn.

Denne her dør og resten bliver 15 år ældre og får 2 miliarder børn.

Aha!

Uden at forøge antallet af børn -

- uden at forøge livslængden -

har vi 3 milliarder mennesker mere efter denne store og uundgåelige forøgelse af voksne -

- hvilket er lige hvad der sker, når de store unge generationer vokser op.

Nu er der en enkelt detajle mere, som er gode nyheder for de ældre som mig.

Man forudser, at ældre mennesker vil leve lidt længere.

Så vi tilføjer 1 milliard mere for de gamle her på toppen.

Og jeg håber desperat, at jeg bliver del af den gruppe.

Fordi så kan jeg leve længe og læse årlige statistikker når de kommer hvert eneste år -

Men når jeg snakker til de mange fine miljø-aktivister, som har en sund bekymring for miljøet -

- så fortæller demig tit at "vi er nød til at stoppe befolkningstilvæksten ved 8 milliarder."

Når jeg så snakker til dem... for det første ved de ikke at antallet af børn i verden er toppet -

- og så er de slet ikke klar over at resten af befolkningstilvæskten skyldes en uundgåelig forøgelse af mængden af voksne.

Så vi ender med mere eller mindre den samme mængde mennesker.

Så vi ved hvor mange milliarder der vil være. Men hvad med, hvor de skal bo?

Nu og i fremtiden.

Der er verden og her er de 7 milliarder.

Ud af de 7 milliarder bor der 1 i Nord- og Sydamerika tilsammen.

1 i Europa, 1 i Afrika -

- og 4 i Asien.

Det er i dag. Men hvordan skal man huske det?

Jeg har en nem måde at huske det på. Jeg sætter numrene sådan her op -

- og så siger jeg, at det er verdens pin-kode: 1114.

Nå, hvad vil der ske i midten af århundredet?

Det ved vi med rimelig sikkerhed.

Europa - ingen forøgelse. Faktisk er den europæiske befolkning ved at formindskes.

I Amerika - lidt flere mennesker. Mange mennesker på pension i Latinamerika -

- så det gør ingen forskel, det er næsten det samme.

I Asien har vi 1 milliard mere -

- og så er befolkningstilvæksten i Asien ovre.

I Afrika, i løbet af de næste 40 år, vil befolkningen fordobles til 2 milliarder.

Nu... til slutningen af århundret.

Vi med rimelig sikkerhed: Ikke flere mennesker i Europa, ikke flere i Amerika, ikke flere i Asien...

Men Afrika får, ifølge de data vi har nu, endnu en fordobling.

Så bliver der 4 milliarder i Afrika.

I 2100 vil den nok endelige pin-kode være 1145.

Så i 2100 vil det være en meget anderledes verden.

Folk, der bo i det, jeg kalder det gamle vesten -

- i Vest-Europa og Nordamerika, vil på det tidspunkt være mindre end 10% af verdens befolkning.

80% af verdens befolkning vil bo i Asien og Afrika.

Men vil der være nok resourcer til dem?

Det bliver en stor udfordring og intet vil komme automatisk.

Men jeg tror, at det er muligt for alle disse milliarder at leve godt sammen.

Det er helt sikkert muligt at se potentiale for et rigt og fredeligt Asien med 5 milliarder mennesker.

Japan, Sydkorea og andre lande er allerede rige.

Store dele af Kina, Indien, Indonesien og mange andre asiatiske lande følger dem på vej mod velstand.

Selv i fattigere asiatiske lande er der flere og flere som får et anstændigt liv.

Men hvad med et fremtidig Afrika, med så meget som 4 milliarder?

Kommer de fleste af dem ikke til at leve i frygtelig fattigdom?

Jeg har set ekstrem fattigdom i Afrika.

Får 30 år siden tilbragte jeg de 2 mest intense år af mit liv med at arbejde som læge -

- i et af de fattigste lande, Mozambique, på Afrikas østkyst.

Mozanbique var lige blevet uafhængigt efter en lang krig mod kolonimagten Portugal.

Mit job var at være 1 af 2 læger, og vi var begge udlændinge, der tog sig af 300.000 mennesker.

Og dette var hospitalet. Min kone arbejdede der også, som jordemoder.

Det var hele hospitalets personale.

Dem med hvide kitler havde chancen for at få mindst 1 års proffesionel træning i løbet af kolonitiden.

De andre... Mange af dem kunne ikke engang læse eller skrive.

Men de arbejdede alle sammen så dedikeret og motiveret!

Men patienterne kom med den ekstreme fattigdoms værste sygdomme -

- og vores resourcer var ofte ikke nok -

- og især mine egne evner som læge kunne ikke imødekomme patienternes behov.

Mozambique er stadig et meget fattigt land

Men tingene har forbedredet sig umådeligt siden jeg var der for 30 år siden.

For det første er der nu et spritnyt hospital i byen hvor jeg arbejdede for 30 år siden.

Det nye, meget større hospital har 15 læger, og 11 af dem er fra Mozambique.

Og hele personalet er nu godt uddannede.

Hospitalets leder er Dr. Cashimo, obstetrisken.

Alt tyder på at -

- det bliver...

Tvillinger!

Jeg synes, at forandringen her er utrolig!

Vi har ulykke- og akut-afdeling -

- og pædiatri og ortopædiske operationer.

Vi har store laboratorier og et 24-timers apotek.

De redder rutinemæssigt kvinder med kejsersnit, noget der var umuligt da jeg var der.

I dag kan vi gøre det her, med et professionelt team -

- i en operationsstue udstyret lige så godt som ethvert andet sted i verden.

Alting har forbedret sig så meget.

Folk, der bliver født i Mozambique i dag har en meget lysere fremtid!

Ikke kun på grund af bedre sundhed, men også på grund af en kraftigt stigende økonomi -

- med travle havne og markeder -

- og nye industrier med mange nye jobs.

Jeg ved, du måske tænker at disse gode nyheder kun handler om byerne.

Og det er rigtigt!

De værste udfordringer er ude på landet, hvor de fleste bor.

Men her ændrer tingene sig også.

Dybt i det landlige Mozambique ligger Mogovolas-distriktet.

Her bor Olivia, Andre og deres nye familie.

Som så mange andre fattige mennesker i verden er Olivia og Andre bønder -

- der er afhængige af hvad de kan dyrke for at få noget at spise.

Klokken er 4 om morgenen, og dagen begynder.

Andre går direkte til markerne.

Olivia går ud for at hente vand.

Begge skal gå mange kilometer for at komme nogen steder hen.

Det tager mig 2 timer at komme derhen.

Når det er travlt tager det måske 2 timer.

Når jeg kommer tilbage er jeg træt og sulten.

Uden andre transportmuligheder skal alting bæres.

Olivia og Andre har 8 børn.

Fødselsraten er stadig høj i store dele af det landlige Afrika.

Og det er de fattigste familier, der har flest munde at mætte.

Alt, familien kan udvære, sælger de.

Jeg kæmper virkelig...

Jeg planter alle mulige slags afgrøder, men selv med alle dem -

- tjener jeg stadig ikke nok penge til at forsørge mine børn.

Men økonomisk vækst er langsomt på vej ud på landet.

Jeg sparede op i 3 år for at få dette tag til mig hus.

Nu sigter Andre efter den ene ting, han tror vil ændre alt.

Jeg har desperat brug for en cykel. Jeg kan ikke komme nogen steder hen uden.

Cykler kan gøre en stor forskel for fattige på landet.

De sparer mange timer hver dag og får så meget mere fra hånden.

Med en cykel kan de bære meget tyngere læs til markedet -

- og tjene flere penge.

De kan rejse efter arbejde -

- og hvis de bliver syge, kan de nå hen til en læge i tide.

Hvis jeg får en cykel, bliver jeg så glad.

For et hus uden en cykel er ikke et hjem.

Andre og Olivia har sparet sammen i 2 år. De har ikke helt nok enndu.

Alt afhænger af sesamfrøene, som de er ved at høste.

Hvis de får en god pris for dem, kan de måske lige klare det.

Andre og Olivia bor i et af de fattigste lande.

Og de bor i den fattigste del af det land.

Så hvor mange mennesker i verden lever som dem? Og hvor mange er fattige?

Jeg vil vise dig denne lineal.

Meget simpel. Fattig... og... rig.

Her har jeg alle 7 milliarder igen.

De står på en meget simplificeret måde, fra fattigst til rigest.

Hvor mange dollars tjener den rigeste milliard om dagen?

Lad os se.

Oh... Oh....

Det kommer, det kommer...

Ooh...

Jeg kan ikke engang nå. $100 om dagen.

Så lad os se på den midterste milliard. Hvor meget tjener de?

Det kommer lige her... Kun $10.

Og så går jeg herover til den fattigste milliard. Hvor meget får de?

Tja...

Kun 1$.

Det er forskellen i verden i dag.

Økonomerne trækker en linje for, hvad de kalder ekstrem fattigdom.

Det er lige over 1$.

Det er der hvor du knap nok har mad til at brødføde familien; du er ikke sikker på at du har mad hver dag.

1 milliard er stadig klart under den -

- og den anden milliard er delt af den linje.

Og så er de andre over linjen.

De fattigste mennesker kan knap nok købe sko.

Og når de får sko, sparer de op til en cykel.

Det er her, Andre og Olivia er.

Og efter cyklen går du efter motorcyklen.

Og efter motocryklen er det bilen.

Og jeg kan huske da min familie fik den første bil. Det var en lille grå Volkswagen.

Det første vi gjorde var at tage på ferie til Norge, for Norge er så meget smukkere end Sverige.

Det var en fantastisk tur.

Og nu er jeg i denne gruppe. Jeg kan gøre som den rigeste milliard - vi kan tage på ferie i fly.

Og selvfølgelig er der mennesker der er meget rigere end fly-menneskerne.

Nogen, der er så rige at de overvejer at tage ud i rummet som turister.

Og forskellen mellem fly-menneskerne og de aller rigeste -

- er næsten lige så stor som fra fly-menneskerne her -

- hele vejen ned til de fattigste i denne side.

Det vigtigste at huske ved denne her lineal er det her.

For at vise dig det, har jeg brug for min trappestige.

Nogen gange skal man også have noget gammel, pålidelig teknologi.

Her.

Jeg kan kun nå her op - Her er de, nu er jeg ved toppen.

Problemet for os, der lever for 100$ om dagen er, at når vi kigger ned -

- på dem som har 10$ eller 1$, ser de lige fattige ud.

Vi kan ikke se forskellen.

Det ser ud som om alle lever for det samme beløb

Og man siger "Åh, de er alle sammen fattige."

Nej. Jeg kan forsikre jer, fordi jeg har mødt og talt med mennesker der bor hernede -

- jeg kan forsikre jer om, at folk hernede -

- de ved godt hvor meget bedre de ville have det, hvis de fik 10$ i stedet for 1$.

Ti gange så stor indkomst.

Det er en enorm forskel.

For at forstå det, så er dette hvad Olivia og Andre forsøger at gøre nu.

Hvert lille skridt de tager langs denne linje -

- fra skoene til cyklen -

- selvom de ser små ud på afstand, gør det en stor forskel i deres liv.

Og hvis Andre og Olivia fik den cykel ville det gå hurtigere fremad mod et bedre liv og velstand.

I dag forbereder Andre og Olivia sig på at sælge sesam-høsten, de har passet i månedsvis.

Prisen plejede at være 25 metical.

I år er det bedre.

Vi håber på at sælge det for 40-45 metical.

Men Andre og Olivia skal være forsigtige for at få den rigtige pris.

Nogle købere snyder med priserne.

Så hvis vi selv vejer det, og der er 10 kilo -

- vil en køber måske sige at det er 7 eller 8.

Andre sælger det.

Og han håber at det er sidste gang, han skal have hjælp for at få høsten til markedet.

Andre skal være forsigtig nu.

Hey, hey min ven. Lav beregningerne ordentligt!

Aftalen er lavet. Andre er glad for prisen.

Nu vil jeg bruge mine penge!

Det er øjeblikket familien har arbejdet så hårdt for.

Andres rejse til markedet tog hele morgenen til fods.

Nu kan han køre hjem på mindre end en time.

Du købte en cykel!

Ja, kære, jeg købte en cykel!

Cyklen kommer i brug med det samme.

Børnene henter vand med den.

Andre bærer flere afgrøder til markedet.

Og nu kan Olivia og Andre let nå til deres undervisning for voksne -

- så de kan lære bedre matematik og hvordan man læser og skriver.

Nu vil jeg spare op til motorcykel så jeg kan transportere min kone og børn.

Det er det næste, jeg vil have.

Det er så godt at se Olivia og Andre cykle ud af ekstrem fattigdom.

Og de bruger cyklen til at tage til læse-undervisning.

Undervisning er vigtigt for udvikling af mennesker og lande.

Men hvor mange ved, hvad der er sket med undervisning i verden?

Tid til den store brittiske uvidenheds-undersøgelse igen.

Her kommer den.

Vi spurgte, hvor stor en procentdel af voksne i verden i dag kan læse og skrive.

Kan jeg spørge publikum? Hvor mange gætter på 20%? Op med hænderne.

40%?

60%?

Og 80%? Ah, ah, ah.

Det er resultatet af den brittiske gruppe

Kan i nu bruge resultaterne fra den brittiske gruppe til at finde det rigtige svar?

Selvfølgelig er 80% det rigtige svar?

I det mindste er I tydeligvis bedre end det brittiske gennemsnit.

Ja, 80% af verdens befolkning kan læse og skrive i dag.

80% kan læse og skrive - faktisk er de nyeste tal lidt højere.

Så Jeg kunne have sammenlignet med chimpanserne igen, I ved...

Endnu en gang får du kun tilfældige resultater fra chimpanserne.

Men du får 3 gange så mange korrekte svar, som du får fra britterne.

Og nu universitets-menneskerne.

Måske ved de det... Åh, endnu værre.

Hvad i himlens navn lærer de ved de britiske universiteter?

Det almindelige syn på verden er flere årtier forældet. Medierne har ikke kommunikeret det.

Men det er måske fordi verden ændrer sig så hurtigt.

Mine damer og herrer -

- Jeg vil vise jer min ynglingsgraf.

Jeg vil vise jer 200 landes historie i 200 år på mindre end 1 minut.

Jeg har en akse, der viser indkomst. Jeg har en for levealder.

Jeg starter i 1800 og der er alle landene.

Og tilbage i 1800 var alle nede i det fattige og syge hjørne. Kan i se det?

Kort liv, få penge.

Og her kommer effekten af den industrielle revolution.

Selvfølgelig får landene i vesteuropa mere velstand, men i begyndelsen bliver de ikke sundere.

Og kolonierne får ikke nogen fordele -

- de forbliver her i det andet fattige hjørne.

Og nu bliver sundheden langsomt bedre her, og vi kommer ind i det nye århundrede.

Og den frygtelige første verdenskrig, og så den økonomiske krise bagefter.

Og så den anden verdenskrig.

Uh. Nu kommer uafhængighed.

Og med uafhængigheden bliver sundheden bedre hurtigere end den nogensinde gjorde i de andre lande.

Og nu indhenter Kina og Latin-Amerika de andre landes økonomier.

De kommer her.

Og Indien følger efter og de afrikanske lande følger efter.

Det er en utrolig forandring, der er sket i verden.

Du ved, USA og UK er forrest, men de bevæger sig ikke så hurtigt længere.

Det er dem i midten, der bevæger sig hurtigt.

Kina haler meget hurtigt ind. Og Bangladesh...

Se, Bangladesh er her allerede, meget sund nu og med hurtig økonomisk vækst.

Og Mozambique - Ja, Mozambique er tilbage, men det går hurtigt i den rigtige retning.

Men det er gennemsnit for landene.

Hvad med mennesker? Har mennesker også fået bedre liv?

Nu vil jeg vise jer noget, der gør mig meget glad som statistiker.

Jeg vil vise jer inkomstfordeling. Forskellen mellem mennesker.

Og for at gøre det tager jeg boblerne 50 år tilbage -

- og så skal vi kun se på penge.

Og for at gøre det skal vi udvide og justere aksen, fordi de rigeste er så rige og de fattige er så fattige -

- så der vil være en større forskel end mellem landene.

Og nu lader vi landet falde herned. Dette er USA.

Og vi spreder det for at vise spændvidden indenfor landet.

Og jeg tager alle landene i Amerika ned.

Og nu kan I se fra den rigeste til den fattigste.

Og højden her viser dig hvor mange der er på hvert indkomst-niveau.

Og lad os nu tage Europa ned.

Og oven på det vil jeg sætte Afrika.

Og endelig regionen med flest mennesker, overnpå alting, Asien.

I 1963 bestod verden af to pukler:

Først den rigeste pukkel - det er som en kamel, er det ikke?

Den første pukkel her med de rigeste er mest Europa og Amerika.

Og den fattigste pukkel her er mest Asien og Afrika.

Og fattigdomsgrænsen var her.

Kan I se, hvor mange ekstremt fattige, der var for 50 år siden?

Og de fleste af dem var i Asien.

Og folk sagde at Asien aldrig ville komme ud af fattigdommen, præcis som nogen stadig siger det om Afrika i dag.

Hvad er der sket?

Jeg starter verden.

Og du kan se at mange mennesker bliver født ind i fattigdomher, men Asien går mod højere indkomst -

- og 1 milliard mennesker kommer ud af ekstrem fattigdom denne vej -

- og hele verdens form ændrer sig, og den kamel er død.

Den er genfødt som dromedar.

Og hvad I kan se her -

- er variationen fra de rigeste, det er de fleste mennesker i midten -

- og en meget mindre proportion af verden i ekstrem fattigdom.

Men vær forsigtig, det er stadig mange mennesker, mere end 1 milliard mennesker i ekstrem fattigdom.

Nu er spørgsmålet: Kan denne bevægelse ud af ekstrem fattigdom fortsætte-

- for dem i Afrika og endda de nye milliarder i Afrka?

Jeg tror det er muligt, endda sandsynligt, at de fleste lande i Afrika vil rejse sig ud af fattigom.

Det vil kræve vise handlinger og store investeringer, men det kan ske.

De mange lande i Afrika udvikler sig ikke alle med samme hastighed.

Nogle få bevæger sig meget hurtigt, mens andre sidder fast i konflikter.

Men de fleste, som Mozambique, gør støt fremskridt.

Og hvad med at brødføde alle de nye afrikanere i fremtiden?

Ja, der er mangler i dag, men der er også potentiale.

Landbrugs-udbytte i Afrika er kun en brøkdel af, hvad det kunne være med bedre teknologi.

Og Afrikas floder bliver næsten ikke udnyttet til vanding.

En dag kunne Afrika have høstemaskiner og traktorer og mad til mange milliarder.

Og forestil jer ikke, at det kun er mig, der tror Afrika kan klare det.

FN skal til at sætte et nyt officielt mål: At eliminere ekstrem fattigdom indenfor 20 år.

Alle forstår at det er en stor udfordring, men jeg tror seriøst at det er muligt.

Forestil jer, at det sker.

Det vi har set er, at den rige ende bevæger sig -

- og midten bevæger sig. Men den fattigste ende sidder fast.

Det er her i den ekstreme fattigdom at vi finder næsten al analfabetismen.

Her finder vi stor børnedødelighed og mange børn per kvinde.

Det er som om ekstrem fattigdom bare reproducerer sig selv, hvis man ikke hurtigt stopper den.

Men Andre og Olivia og folk som dem arbejder hårdt for at komme ud af det -

- og hvis de bare får den rigtige hjælp fra deres regering og verden i det hele taget -

- med ting som skole, sundhed, vaccinationer, veje, elektricitet, prevention -

- så vil de klare sig, men de vil mest klare sig på grund af deres eget hårde arbejde.

Afsted med os... Videre... Følg Andre og Olivia over linjen.

Det er muligt i løbet af nogle årtier... Ja!

Men at komme ud af fattigdom er kun begyndelsen.

Folk vil fortsætte ud langs linjen mod det gode liv.

Men hvad betyder et godt liv?

For de fleste mennesker betyder det gode liv flere maskiner og mere forbrug af energi.

So der er et problem. For det bidrager til en af fremtidens største trusler: Klimaforandringer.

80 af verdens energi kommer fra fossile brændstoffer -

- og videnskaben viser at klimaet kan ændre sig dramatisk i fremtiden -

- på grund af CO2-udledninger fra fossile brændstoffer.

Jeg er ikke den bedste person til at fortælle dig hvor dårlige klimaforandringerne vil være -

- og jeg er ikke en specialist i, hvordan man forhindrer dem.

Det jer kan vise jer er data, for at I kan forstå hvem der udleder CO2'en.

Jeg vil vise dette.

I kan huske linealen mellem den fattigste milliard og den rigeste -

- fra dem, der knap har råd til sko til dem der flyver med fly.

Dette viser den samlede mængde fossile brændstoffer verden bruger i løbet af et år

Kul, olie og naturgas.

Og det repræsenterer mere eller mindre den samlede udledning af CO2.

Hvor meget af det bliver brugt af den rigeste milliard?

Halvdelen.

Den anden rigeste milliard.

Halvdelen af det resterende.

Og du forstår hvad den tredje bruger:

Halvdelen af det resterende. Og de andre bruger nsæten ikke noget.

Det er afrundede tal, men det viser klart at næsten alle de fossile brændstoffer bruges af de 1, 2, 3 rigeste milliarder.

Mere end 85 procent bruger de.

Den rigeste milliard bliver ikke større, men vi har endnu ikke set om den bliver mindre.

Og i de kommende årtier er det den økonomiske vækst af disse to,

der vil forøge CO2 udledningen.

Selv hvis dem herovre kommer ud af ekstrem fattigdom og bliver rigere hele vejen til motorcyklen -

- bidrager det ikke meget til udledningen af CO2.

Og hvad angår befolkningsstigningen kommer de fleste nye milliarder i de næste 40 år i denne her gruppe.

Men hvis du spørger folk i den rigeste ende har de helt galt fat i alting.

De kigger ned på verden fra deres høje CO2-udledning og siger:

"Åh, jer derovre, I kan ikke leve som os - så ødelægger i planeten!"

Ser I, jeg synes argumentet fra dem, der haler ind, meget mere korrekt og logisk.

De siger: "Hov! Hvem tror I, at I er, der kan sige at vi ikke skal leve som jer?!

I skal ændre jer først hvis vi skal gøre noget anderledes."

Der er mange essentielle ting ved det gode liv som milliarder i verden endnu ikke har.

Andres landsby og hus, som så mange andre, har ikke engang elekticitet.

Mozambique har masser af kul -

- og hvis de fattigste lande bygger billige nye kraftværker der brænder kul af til elektricitet og indistru -

- tror jeg ikke at nogen, der udleder mere CO2, skal blande sig.

Jeg vil spørge jer om to ting, jeg spørger mine svenske elever om.

Først: Hvor mange af jer har ikke rejst i fly i år?

Aha.

En del kan klare sig uden at flyve. Næste spørgsmål:

Hvor mange har holdt sig fra vaskemaskiner og har håndvasket alt sengetøj -

- tøj og vasketøj i det sidste år?

Det tænkte jeg nok. Ingen.

Alle som har råd til en vaskemaskine, selv de hard-core miljø-forkæmpere.

Og jeg kan stadig huske den dag min familie fik en vaskemaskine.

Det var den 1ste november 1952.

Bedstemor var inviteret til at fylde maskinen første gang.

Hun havde vasket i hånden for hele sin familie på 9.

Og da hun havde fyldt maskinen sad hun på en taburet og så hele programmet køre en time.

Hun var hypnotiseret.

For min mor betød det mere fritid.

Hun kunne læse for mig. Jeg tror, det var derfor jeg blev professor.

Intet under at vi siger tak, stålfabrik.

Tak vaskepulver-fabrik, tak krafværk.

Nu...

Jeg har kun et ydmygt råd til jer -

- ud over alt det andet: Se på tallene.

Se på fakta rundt om i verden.

Og I vil se hvor vi er i dag og hvordan vi kan komme frem med alle disse milliarder på vores vidunderlige planet.

Udfordringerne ved ekstrem fattigdom er blevet meget formindskede -

- og for første gang nogensinde kan vi gøre en ende på det.

Udfordringen ved befolkningstilvækst er faktisk allerede ved at blive løst.

Antallet af børn stiger ikke.

Og hvad klimaforandringer angår, kan vi undgå det værste.

Men det kræver at de rigeste, så hurtigt som muligt -

- finder en måde at bruge deres resourcer og energi så det, skridt for skridt -

- kan deles af 10 eller 11 milliarder ved århundredes slutning.

Jeg har aldrig kaldt mig selv en optimist -

- men jeg er en "muligheds-ist".

Og jeg siger, at verden er meget bedre end de fleste af jer tror.

Mange tak!