-
Velkommen til gennemgangen af enheder.
-
Lad os komme i gang.
-
Lad os sige, at vi har rejst 0,05 kilometer.
-
Vi har altså rejst 0,05 kilometer.
-
Hvis vi har rejst 0,05 kilometer, hvor mange centimeter har vi så rejst?
-
Vi skriver et spørgsmålstegn og centimeter bagefter.
-
Før vi ser på omregningen, så er det vigtigt, at vi ved,
-
hvad de her præfiks, 'centi' og 'kilo', betyder.
-
Det bedste er at huske dem, men i starten, når vi laver de her opgaver,
-
kan man skrive dem ned på et stykke papir.
-
Kilo betyder 1000.
-
Hekto betyder 100.
-
Deka betyder 10.
-
Du kan du måske genkende det fra ordet dekade, som betyder 10 år.
-
Hvis der ikke er noget præfiks, er det 1.
-
Intet præfiks.
-
Intet præfiks er lig med 1.
-
Deci er lig med 0,1 eller 1/10.
-
Centi er lig med 0,01
-
eller 1/100.
-
Milli er lig med 0,001 eller 1/1000.
-
Man kan måske huske, at centi betyder 1/100,
-
hvis man tænker på det engelske ord centipede. Det er et dyrt med 100 ben.
-
Der er også ordet millipede, som betyder tusindben,
-
Ordet milli-pede er sammensat af milli og pede,
-
Det betyder 1000 fødder. På dansk kalder vi det bare et tusindben.
-
Tilbage til opgaven.
-
Hvor mange centimeter er 0,05 kilometer?
-
Det kan være smart at omregne kilometer til meter først,
-
når man laver i opgave som den her.
-
Det kan gøre det lettere.
-
Vi forkorter kilometer som km.
-
Centimeter forkortes som cm.
-
Lad os sige 0,05 km.
-
Hvis vi skal lave det om til meter, bliver det så et mindre eller et større tal?
-
En kilometer er længere end meter, så vi skal have et større tal.
-
For at lave det om ganger vi med 1000, fordi der går 1000 meter på en kilometer.
-
Hvad giver det?
-
0,05 gange 1000 er lig med 50, fordi vi rykker kommaet 3 gange til højre.
-
Det gør man, når man ganger med 1000.
-
Kilometer står to gange i vores regnestykke.
-
En gang over brøkstregen og en gang under. De annulerer derfor hinanden.
-
Man kan regne med enheder på samme måde, som man kan med tal eller variable.
-
Så længe vi har den samme enhed i tæller og nævner,
-
så kan vi forkorte dem væk. Det kan vi, når vi ganger og deler.
-
Vi har kilometer gange meter delt med kilometer, og det er lig med 50 meter.
-
Det er altid godt at tjekke, om det giver mening efter hver omregning.
-
Når man skal gå fra meter til kilometer,
-
tænker man, at man skal bruge tallet 1000,
-
fordi det er forholdet mellem en kilometer og en meter.
-
Man kan dog blive forvirret over, om man skal gange eller dividere med 1000.
-
Vi skal altid tænke:
-
Hvis vi går fra kilometer til meter,
-
skal vi gange tallet med 1000, så vi får et større tal.
-
Vi havde 0,05 kilometer og gangede det med 1000 og fik 50.
-
Tilbage til opgaven.
-
0,05 kilometer er lig med 50 meter,
-
men vi er ikke færdige endnu.
-
Vi skal omregne de 50 meter til centimeter.
-
Vi gør derfor det samme en gang til.
-
Hvad er forholdet mellem meter og centimeter?
-
Vi kan se på vores oversigt, at det er 100.
-
Spørgsmålet er så, om vi skal gange eller dividere med 100.
-
Vi skal bruge den samme tankegang som før.
-
Vi går fra en stor enhed til en mindre enhed,
-
så 1 af en stor enhed er lig med mange af den mindre enhed.
-
Vi skal altså gange.
-
Vi ganger derfor med 100 centimeter per meter.
-
Det giver god mening.
-
Der er 100 centimeter per meter.
-
50 meter gange 100 centimeter per meter er lig med:
-
50 gange 100 er 5000, og de to steder, der står meter, annullerer hinanden.
-
Vi har nu centimeter.
-
Det, vi har fundet ud af her, er, at 0,05 kilometer er lig med 5000 centimeter.
-
Lad os lave en opgave mere.
-
Jo flere eksempler vi regner, jo nemmere bliver det.
-
Det er vigtigt at forestille sig, hvad størrelsen af det, vi omregner, er.
-
Ellers bliver det let uklart, om man skal gange eller dele.
-
Lad os nu sige, at vi har 422 decigram.
-
Gram er enheden for masse.
-
Et gram er faktisk ikke ret meget.
-
Det hører til i det metriske system.
-
En papir-klips eller en pengeseddel vejer cirka et gram.
-
Vi skal omregne det her til milligram.
-
Før vi tager fat på opgaven, så lad os lige tænke lidt over det.
-
Går vi fra en større enhed til en mindre, eller fra en mindre enhed til en større?
-
Et decigram er 1/10 af et gram, og vi skal omregne til 1/1000 af et gram.
-
Vi kan gøre det på to måder.
-
Enten omregner vi til gram først og så omregner til milligram bagefter
-
Det er ofte det letteste.
-
Vi kan også finde ud af, hvor mange milligram der går på et decigram.
-
Et milligram er 100 gange mindre end et decigram.
-
For at komme fra 1/10 til 1/1000 skal man dividere med 100.
-
Vi kan derfor sige 422 decigram gange 100 milligram per decigram.
-
De to steder, der står decigram, annullerer hinanden, og vi har derfor 422 gange 100.
-
Det er lig med 42.200 milligram.
-
Vi kunne også regne det ud på den anden måde.
-
Vi kunne omregne de 422 decigram til gram.
-
Vi forkorter decigram med dg.
-
Decigram bliver faktisk ikke brugt så meget i virkeligheden.
-
Hvor mange decigram går der på et gram?
-
Hvis vi skal omregne til gram, bliver 422 mindre, fordi gram er en større enhed.
-
Vi skal først finde ud af, hvor mange decigram, der går på et gram.
-
Hvor mange decigram er 1 gram lig med?
-
1 gram er lig med
-
10 decigram.
-
Der giver mening, fordi vi har decigram i tælleren og decigram i nævneren.
-
Decigram anullerer hinanden,
-
og vi har 422 divideret med 10. Det er lig med 42,2 gram.
-
Nu kan vi gå fra gram til milligram.
-
Det er let.
-
1 gram er lig med 1000 milligram, så vi kan skrive gange 1000 milligram per gram.
-
De to gange gram annullerer hinanden, og vi får 42.200 milligram.
-
42,2 gange 1000.
-
Jeg håber ikke det er alt for forvirrende.
-
Det vigtigste er, at man bruger sin sunde fornuft.
-
Man skal altid finde ud af,
-
om svaret er et større eller et mindre tal end det tal, man startede med?
-
Nu er det tid til selv at regne nogle opgaver.
-
God fornøjelse!
