Richard Weller: Kunne solen være godt for ens hjerte?
-
0:00 - 0:03Så, inden jeg blev hudlæge,
-
0:03 - 0:05startede jeg i almen medicin,
-
0:05 - 0:08som de fleste hudlæger i England gør.
-
0:08 - 0:10Derefter tog jeg til Australien,
-
0:10 - 0:11for cirka 20 år siden.
-
0:11 - 0:14Det man lærer når man tager til Australien
-
0:14 - 0:16er at asutraliere er utrolige konkurrencemennesker.
-
0:16 - 0:18Og de er ikke storsindede med deres sejr.
-
0:18 - 0:20Og det skete ofte:
-
0:20 - 0:23"I britter, I kan ikke spille cricket, rugby."
-
0:23 - 0:25Det kunne jeg acceptere.
-
0:25 - 0:27Men med hensyn til arbejde --
-
0:27 - 0:30og hver uge er der det der hedder en journal klub,
-
0:30 - 0:32hvor man sidder ned med de andre læger
-
0:32 - 0:34og gennemgår en videnskabelig artikel
-
0:34 - 0:36relateret til medicin.
-
0:36 - 0:39Og efter den første uge, handlede det om kardiovaskulær mortalitet,
-
0:39 - 0:43et tørt emne -- om hvor mange mennesker dør af hjertelidelser,
-
0:43 - 0:44om hvad raten er.
-
0:44 - 0:46Og de var konkurrencemindede omrking dette:
-
0:46 - 0:49"I britter, jeres antal af hjertelidelser er chokerende."
-
0:49 - 0:51Og selvfølgelig havde de ret.
-
0:51 - 0:55Australiere har omkring en tredjedel færre hjertelidelser end vi har --
-
0:55 - 0:59færre dødsfald af hjerteanfald, hjerte fejl, færre slagtilfælde --
-
0:59 - 1:01de er generelt set et sundere slæng.
-
1:01 - 1:03Og selvfølgelig sagde de at dette var på grund af
-
1:03 - 1:05deres gode moral, deres motion,
-
1:05 - 1:09fordi de er australiere og vi er splejsede britter, og så videre.
-
1:09 - 1:14Men det er ikke kun Australien der har bedre helbred end England.
-
1:14 - 1:17Indenfor Storbritanien, er der grader af helbred --
-
1:17 - 1:19og det er det der hedder standardiseret mortalitet,
-
1:19 - 1:21som dybest set er ens chancer for at dø.
-
1:21 - 1:25Her ser vi på data fra en artikel fra omkring 20 år siden,
-
1:25 - 1:26men det er stadig sandt i dag.
-
1:26 - 1:29Sammenlignet med ens rate for at dø 50 grader nord --
-
1:29 - 1:31det er syden, det er London og sådanne steder --
-
1:31 - 1:35i breddegrader, og 55 grader --
-
1:35 - 1:37de dårlige nyheder er, at her, Glasgow.
-
1:37 - 1:40Jeg kommer fra Edinburgh. Dårligere nyt, det er selv Edinburgh.
-
1:40 - 1:44(Latter)
-
1:44 - 1:48Så hvad er det, der gør rede for dette forfærdelige sted her
-
1:48 - 1:50mellem os heroppe i det sydlige Skotland
-
1:50 - 1:51og syden?
-
1:51 - 1:52Men, vi kender til rygning,
-
1:52 - 1:55dybfrosne Mars, chips -- Glasgow kosten.
-
1:55 - 1:56Alle disse ting.
-
1:56 - 1:59Men denne graf tager hensyn til
-
1:59 - 2:01alle disse kendte risikofaktorer.
-
2:01 - 2:05Den tager hensyn til rygning, social klasse, kost,
-
2:05 - 2:07alle de kendte risikofaktorer.
-
2:07 - 2:09Tilbage er dette manglende stykke
-
2:09 - 2:13med et forhøjet dødsantal jo længere nordpå man kommer.
-
2:13 - 2:15Men, sollys, selvfølgelig, kommer ind i dette.
-
2:15 - 2:18Og vitamin D har fået en masse presseomtale,
-
2:18 - 2:20og mange mennesker er bekymret over det.
-
2:20 - 2:24Og vi har brug for D vitamin. Det er nu et krav at børn får en bestemt mængde.
-
2:24 - 2:26Min bedstemor voksede op i Glasgow,
-
2:26 - 2:29tilbage i 1920'erne og 30'erne da rakitis var et virkeligt problem
-
2:29 - 2:32og torske-levertran blev introduceret.
-
2:32 - 2:36Og det afværgede virkelig rakitis der plejede at være almindeligt i byen.
-
2:36 - 2:39Og som barn blev jeg fodret med torske-levertran af min bedstemor.
-
2:39 - 2:42Jeg husker tydeligt -- ingen glemmer torske-levertran.
-
2:42 - 2:47Men en association: Jo højere menneskers indhold af D vitamin i blodet er,
-
2:47 - 2:51jo færre hjertelidelser har der, mindre kræft.
-
2:51 - 2:54Det lader til, at der er meget data, der antyder at D vitamin er meget sundt for en.
-
2:54 - 2:57Og det er det, for at forhindre rakitis og så videre.
-
2:57 - 2:59Men hvis man giver mennesker D vitamn tilskud,
-
2:59 - 3:03ændrer man ikke den høje rate af hjertelidelser.
-
3:03 - 3:07Og beviset på at det forhindrer kræft er endnu ikke overbevisende.
-
3:07 - 3:11Så det jeg vil foreslå er at D vitamin ikke er den eneste historie i byen.
-
3:11 - 3:15Det er ikke den eneste grund der forhindrer hjertelidelser.
-
3:15 - 3:19Høje D vitamin niveauer, tror jeg, er en markør for eksponering for sollys,
-
3:19 - 3:22og eksponering for sollys, på de måder som jeg vil vise,
-
3:22 - 3:25er godt for hjertelidelser.
-
3:25 - 3:27Hvorom alt er, jeg kom tilbage fra Australien,
-
3:27 - 3:30og på trods af de åbenlyse ricisi imod mit helbred, flyttede jeg til Aberdeen.
-
3:30 - 3:33(Latter)
-
3:33 - 3:36Så, i Aberdeen startede jeg min dermatolog uddannelse.
-
3:36 - 3:38Men jeg blev også interesseret i forskning,
-
3:38 - 3:41og jeg blev især interesseret i denne substans, nitrogenmonoxid.
-
3:41 - 3:42Så disse fyre heroppe,
-
3:42 - 3:44Furchgott, Ignarro og Murad,
-
3:44 - 3:47vandt Nobel prisen i medicin tilbage i 1998.
-
3:47 - 3:49Og de var de første mennesker til at beskrive
-
3:49 - 3:53denne nye kemiske sender, nitrogenmonoxid.
-
3:53 - 3:56Det nitrogenmonoxid gør er, at det udvider blodkarene,
-
3:56 - 3:58så det sænker ens blodtryk.
-
3:58 - 4:02Det udvider også hjerte pulsårene, så det stopper hjertekrampe.
-
4:02 - 4:03Og det der var bemærkelsesværdigt ved det
-
4:03 - 4:07var at da vi før i tiden tænkte på kemiske sendere i kroppen,
-
4:07 - 4:10tænkte vi på komplicerede ting som østrogen og insulin,
-
4:10 - 4:12eller nerve transmission.
-
4:12 - 4:15Meget komplekse processer med meget komplekse kemikalier
-
4:15 - 4:18det passer ind i meget komplekse receptorer.
-
4:18 - 4:20Og her er dette utrolig simple molekule,
-
4:20 - 4:23et nitrogen og et oxygen der er sat sammen,
-
4:23 - 4:28og alligevel er disse utrolig vigtige for [utydeligt] vores lave blodtryk,
-
4:28 - 4:30for neurotransmission, for mange, mange ting,
-
4:30 - 4:34men i særdeleshed for vores kardiovaskulære helbred.
-
4:34 - 4:37Og jeg begyndte at forske, og vi fandt ud af, meget spændende,
-
4:37 - 4:40at huden producerer nitrogenmonoxid.
-
4:40 - 4:43Så det er ikke kun i det kardiovaskulære system at det opstår.
-
4:43 - 4:45Det opstår i huden.
-
4:45 - 4:46Jamen, efter at have fundet det og udgivet det,
-
4:46 - 4:48tænkte jeg, jamen, hvad gør det?
-
4:48 - 4:50Hvordan har man et lavt blodtryk i huden?
-
4:50 - 4:52Det er ikke hjertet. Hvad gør man?
-
4:52 - 4:56Så jeg tog til staterne, som mange mennesker gør hvis de vil lave forskning,
-
4:56 - 5:00og jeg tilbragte et par år i Pittsburgh. Dette er Pittsburgh.
-
5:00 - 5:02Og jeg var interesseret i disse meget komplekse systemer.
-
5:02 - 5:06Vi tænkte at nitrogenmonoxid måske påvirkede celledød,
-
5:06 - 5:09og hvordan celler overlever, og deres modstand overfor andre ting.
-
5:09 - 5:12Og jeg begyndte - som det første - at arbejde med celle kulturer - at dyrke celler,
-
5:12 - 5:14og så brugte jeg hammerlækre musemodeller --
-
5:14 - 5:16mus der ikke kunne lave genet.
-
5:16 - 5:21Vi udarbejdede en mekaniske, hvor -- nitrogenmonoxid hjalp cellerne med at overleve.
-
5:21 - 5:24Og så flyttede jeg tilbage til Edinburgh.
-
5:24 - 5:27Og i Edinburgh er det eksperimentelle dyr vi bruger de medicinstuderende.
-
5:27 - 5:29Det er en art tæt på mennesker,
-
5:29 - 5:31med adskillige fordele i forhold til mus:
-
5:31 - 5:35De er gratis, man barberer dem ikke, de fodrer sig selv,
-
5:35 - 5:37og ingen strejker ude foran ens kontor med,
-
5:37 - 5:39"Red de forsøgs-medicinstuderende."
-
5:39 - 5:42Så de er faktisk en ideel model.
-
5:42 - 5:44Men det vi fandt ud af
-
5:44 - 5:49var at vi i et menneske ikke kunne reproducere de data vi havde vist i mus.
-
5:49 - 5:52Det virkede som om at vi ikke kunne slukke for produktionen
-
5:52 - 5:55af nitrogenmonoxid i menneskers hud.
-
5:55 - 5:58Vi puttede creme på, der blokkerede det enzym der producerer det,
-
5:58 - 6:02vi indsprøjtede ting. Vi kunne ikke slukke for nitrogenmonoxiden.
-
6:02 - 6:06Og grunden til dette, viste det sig, efter to eller tre års arbejde,
-
6:06 - 6:10var at vi i huden har kæmpestore depoter
-
6:10 - 6:13ikke af nitrogenmonoxid, fordi nitrogenmonoxid er en gas,
-
6:13 - 6:16og den bliver udløst -- (Poof!) -- og efter få sekunder er den væk,
-
6:16 - 6:19men den kan ændres til disse former for nitrogenmonoxid --
-
6:19 - 6:23nitrat, NO3; nitrit, NO2; nitrotioler.
-
6:23 - 6:24Og de er mere stabile,
-
6:24 - 6:28og ens hud har virkelig store depoter af nitrogenmonoxid.
-
6:28 - 6:31Og så tænkte vi for os selv, med de store depoter,
-
6:31 - 6:35gad vide om sollys aktiverer de depoter
-
6:35 - 6:36og frigør dem fra huden,
-
6:36 - 6:40hvor depoterne er omkring 10 gange så store, som det der er i cirkulation.
-
6:40 - 6:43Kunne solen aktivere de depoter til cirkulationen,
-
6:43 - 6:48og der - i cirkulationen - gøre gode ting for ens kardiovaskulære system?
-
6:48 - 6:50Jamen, jeg er eksperimentel dermatolog,
-
6:50 - 6:52så det vi gjorde var, at vi tænkte
-
6:52 - 6:55at vi skulle udsætte vores forsøgsdyr for sollys.
-
6:55 - 6:59Så det vi gjorde var, at vi tog en stak frivillige
-
6:59 - 7:02og vi udsatte dem for ultraviolet lys.
-
7:02 - 7:04Så dette er en slags sollamper.
-
7:04 - 7:06Så, det vi var forsigtige med at gøre var,
-
7:06 - 7:09D vitamin er lavet af ultraviolette B stråler
-
7:09 - 7:13og vi ville separere vores historie fra D vitamin historien.
-
7:13 - 7:17Så vi brugte ultraviolet A, som ikke laver D vitamin.
-
7:17 - 7:19Da vi satte mennesker under en lampe
-
7:19 - 7:25til det der svarede til 30 minutters sollys om sommeren i Edinburgh,
-
7:25 - 7:27det vi frembragte var, vi frembragte en stigning
-
7:27 - 7:29i den cirkulerende nitrogenmonoxid.
-
7:29 - 7:32Så vi satte patienter sammen med disse forsøgspersoner under en UV lampe,
-
7:32 - 7:34og deres nitrogenmonoxid niveauer stiger,
-
7:34 - 7:36og deres blodtryk falder.
-
7:36 - 7:39Ikke med meget, på et individuelt niveau,
-
7:39 - 7:41men nok på befolknings niveau
-
7:41 - 7:45til at flytte raterne på hjertelidelse i hele befolkningen.
-
7:45 - 7:47Og når vi skinnede UV stråler på dem,
-
7:47 - 7:51eller når vi varmede dem op til samme niveau som lamperne,
-
7:51 - 7:54men faktisk ikke lod strålerne ramme huden, skete dette ikke.
-
7:54 - 7:58Så det ser ud til at være en egenskab ved ultraviolette stråler der rammer huden.
-
7:58 - 8:00Men, vi indsamler stadig data.
-
8:00 - 8:01Et par gode ting her:
-
8:01 - 8:05Dette lod til at være mere markant hos ældre mennesker.
-
8:05 - 8:06Jeg er ikke sikker på præcis hvor meget.
-
8:06 - 8:08En af forsøgspersonerne her var min svigermor,
-
8:08 - 8:11og jeg kender selvfølgelig ikke hendes alder.(latter)
-
8:11 - 8:14Men hos mennesker, der er ældre end min kone,
-
8:14 - 8:17ser dette ud til at have en mere markant effekt.
-
8:17 - 8:19Og den anden ting jeg bør nævne
-
8:19 - 8:21er, at der ikke var nogen ændring i D vitaminet.
-
8:21 - 8:23Dette er separat fra D vitamin.
-
8:23 - 8:24Så D vitamin er godt for en -- det stopper rakitis,
-
8:24 - 8:27det forhindrer kalcium metabolisme, vigtige ting.
-
8:27 - 8:30Men dette er en separat mekanisme fra D vitaminet.
-
8:30 - 8:32Men, et af problemerne ved at se på blodtrykket
-
8:32 - 8:34er at ens krop gør alt hvad den kan
-
8:34 - 8:35for at holde ens blodtryk på det samme niveau.
-
8:35 - 8:37Hvis ens ben bliver hugget af og man mister blod,
-
8:37 - 8:40vil ens krop spænde sig, sætte pulsen op,
-
8:40 - 8:42gøre alt hvad den kan for at holde ens blodtryk oppe.
-
8:42 - 8:45Det er et absolut fundamentalt fysiologisk princip.
-
8:45 - 8:47Så det vi gjorde bagefter
-
8:47 - 8:51er at vi begyndte på at kigge på udvidelsen af blodkarene.
-
8:51 - 8:52Så vi har målt -- dette er igen,
-
8:52 - 8:57læg mærke til ingen hale og ingen hår. Dette er en medicinstuderende.
-
8:57 - 9:00I armen, kan man måle blod gennemstrømningen
-
9:00 - 9:03ved hvor meget den svulmer op, når der flyder noget blod i den.
-
9:03 - 9:07Og det vi har vist er, at lave en falsk bestråling --
-
9:07 - 9:08det er denne tykke linje her --
-
9:08 - 9:11den skinner UV på armen så den varmes op
-
9:11 - 9:13men holdes dækket, så strålerne ikke rammer huden.
-
9:13 - 9:17Der er ikke nogen ændring i blodgennemstrømningen, eller i udvidelsen af blodkarene.
-
9:17 - 9:19Men den aktive stråling,
-
9:19 - 9:23i løbet af UV og i en time derefter,
-
9:23 - 9:25er der en udvidelse af blodkarene.
-
9:25 - 9:27Dette er mekanismen hvormed man sænker blodtrykket,
-
9:27 - 9:30hvormed man også udvider hjerte pulsårene,
-
9:30 - 9:31for at lade blodet blive forsynet til hjertet.
-
9:31 - 9:36Så her, mere data, at ultraviolet -- det er sollys --
-
9:36 - 9:41har fordele for blodgennemstrømningen og det kardiovaskulære system.
-
9:41 - 9:43Så vi tænkte at vi ville lave en model --
-
9:43 - 9:49Forskellige mængder UV rammer forskellige dele af jorden på forskellige tider af året,
-
9:49 - 9:53så man kan faktisk træne de nitrogenmonoxid depoter --
-
9:53 - 9:55nitraterne, nitriterne, nitrosotiolerne i huden --
-
9:55 - 9:58bane sig vej for at frigive NO.
-
9:58 - 10:02Forskellige bølgelængder af lys har forskellige måder at gøre det ved.
-
10:02 - 10:04Så man kan se på bølgelængderne af lys der gør det.
-
10:04 - 10:08Og man kan se -- Så, hvis man bor på ækvator, kommer solen lige ovenover hovedet,
-
10:08 - 10:10den kommer gennem et meget tyndt lag atmosfære.
-
10:10 - 10:13I vinter eller sommer, er det den samme mængde lys.
-
10:13 - 10:15Hvis man lever heroppe, om sommeren
-
10:15 - 10:18kommer solen temmelig direkte ned,
-
10:18 - 10:21men om vinteren kommer den igennem en kæmpe mængde atmosfære,
-
10:21 - 10:24og meget af det ultraviolette bliver siet fra,
-
10:24 - 10:27og rækkeviden af bølgelængderne der rammer jorden
-
10:27 - 10:29er forskellige om vinteren og sommeren.
-
10:29 - 10:31Så det man kan gøre er, at man kan gange den data
-
10:31 - 10:33med den NO der er frigivet
-
10:33 - 10:36og man kan beregne hvor meget nitrogenmonoxid
-
10:36 - 10:39der ville blive løsladt fra huden ind i cirkulation.
-
10:39 - 10:41Men, hvis man er på ækvator her --
-
10:41 - 10:45det er de to linjer her, den røde linje og den lila linje --
-
10:45 - 10:49mængden af nitrogenmonoxid der bliver frigivet er området under kurven,
-
10:49 - 10:51det er området i dette mellemrum her.
-
10:51 - 10:54Så hvis man er på ækvator, december eller juni,
-
10:54 - 10:57der er masser af NO der bliver frigivet fra huden.
-
10:57 - 10:59Så Ventura ligger i det sydlige Californien.
-
10:59 - 11:02Om sommeren, man kunne lige så vel være på ækvator.
-
11:02 - 11:04Det er fedt. Der bliver frigivet masser af NO.
-
11:04 - 11:08Ventura midt om vinteren, jamen, der er stadig en pæn mængde.
-
11:08 - 11:12Edinburgh om sommeren, området under curven er temmelig godt,
-
11:12 - 11:16men i Edinburgh om vinteren, er mængden af NO der kan blive frigivet
-
11:16 - 11:20nærmest ingenting, bittesmå mængder.
-
11:20 - 11:21Så hvad mener vi?
-
11:21 - 11:23Vi arbejder stadig på denne historie,
-
11:23 - 11:25vi udvikler den stadig, vi udvider den stadig.
-
11:25 - 11:27Vi mener det er meget vigtigt.
-
11:27 - 11:30Vi mener det sandsynligvis forklarer meget af helbreds- skellet af nord og syd indenfor Storbritannien.
-
11:30 - 11:32Det er relevant for os.
-
11:32 - 11:34Vi mener at huden --
-
11:34 - 11:36jamen, vi ved at huden har meget store depoter
-
11:36 - 11:39af nitrogenmonoxid ved disse andre forskellige former.
-
11:39 - 11:41Vi mistænker at meget af det kommer fra kosten,
-
11:41 - 11:43grønne bladrige grøntsager, rødbeder, salat
-
11:43 - 11:46har mange af disse nitrogenmonoxider som vi mener går til huden.
-
11:46 - 11:48Vi mener at de bliver opbevaret i huden,
-
11:48 - 11:51og vi mener at sollyset frigiver dette
-
11:51 - 11:53hvor det generelt set har gavnlige effekter.
-
11:53 - 11:56Og dette er løbende arbejde, men dermatologer --
-
11:56 - 11:58Jeg mener, jeg er dermatolog.
-
11:58 - 12:00Mit almindelige arbejde er at sige til mennesker, "Du har hudkræft,
-
12:00 - 12:02det er forårsaget af sollys, gå ikke ud i solen."
-
12:02 - 12:05Jeg mener faktisk at et meget vigtigere budskab
-
12:05 - 12:08er at der er fordele lige så vel som risici ved sollys.
-
12:08 - 12:14Ja, sollys er den store justerbare risicofaktor for hudkræft,
-
12:14 - 12:17men antallet af døde af hjertelidelser er hundrede gange højere
-
12:17 - 12:19end antallet af døde af hudkræft.
-
12:19 - 12:21Og jeg mener at vi skal være mere klar over,
-
12:21 - 12:23at vi har brug for at finde risiko-gavn raten.
-
12:23 - 12:25Hvor meget sollys er sikkert,
-
12:25 - 12:29og hvordan kan vi optimere dette på den bedste måde for vores generelle helbred?
-
12:29 - 12:31Så, bestemt mange tak.
-
12:31 - 12:38(Bifald)
- Title:
- Richard Weller: Kunne solen være godt for ens hjerte?
- Speaker:
- Richard Weller
- Description:
-
Vores kroppe får D vitamin fra solen, men som hudlæge Richard Weller foreslår, giver sollys måske et andet overraskende gode. Ny forskning af hans team viser at nitrogenmonoxid, en kemisk sender, der gemmes i kæmpe depoter i huden, kan frigives af UV lys, til stor fordel for blodtrykket og det kardiovaskulære system. Hvad betyder det? Jamen, det forklarer måske hvorfor skotter er mere syge end australiere …
- Video Language:
- English
- Team:
- closed TED
- Project:
- TEDTalks
- Duration:
- 12:59
Dimitra Papageorgiou approved Danish subtitles for Could the sun be good for your heart? | ||
Niels Justus accepted Danish subtitles for Could the sun be good for your heart? | ||
Niels Justus edited Danish subtitles for Could the sun be good for your heart? | ||
Niels Justus edited Danish subtitles for Could the sun be good for your heart? | ||
David J. Kreps Finnemann edited Danish subtitles for Could the sun be good for your heart? | ||
David J. Kreps Finnemann edited Danish subtitles for Could the sun be good for your heart? | ||
David J. Kreps Finnemann edited Danish subtitles for Could the sun be good for your heart? | ||
David J. Kreps Finnemann edited Danish subtitles for Could the sun be good for your heart? |